Om haven på Gottorp Slot
Frederik III, hertugen af Slesvig-Holsten og Gottorp, lod Gottorfer Codex udføre i 1649-1659. De smukke ”blomsterportrætter” dokumenterede den rigt varierede flora i slotshaven, som ikke blot var enestående havekunst, men også et billede på hertugens storhed og udsyn mod verden.
Fyrstehoffets storhed
I 1600-tallet havde Gottorp Slot ry for at være centrum for videnskab og lærdom. Her fandt man et enestående bibliotek, kunstkammer og parkanlæg. Et fyrstehofs betydning og rang blev ikke udelukkende bedømt efter politisk indflydelse, magt eller rigdom. Fyrsterne kunne iscenesætte sig selv og deres position gennem dannelse og åndelige interesser.
Hertug Frederik d. 3.
Gottorfer Codex’ bestiller Hertug Frederik d. 3 formåede at samle en række af tidens betydeligste kunstnere og videnskabsmænd omkring sit hof. Blandt disse var hofgartneren Johannes Clodius(1584-1660), der har haft væsentlig indflydelse på plantesammensætningen og planlægningen af haven og blomstermaleren Hans Simon Holzbecher (1610/20-71), der malede havens blomster.
Haven – en del af kunstkammeret
Efter at have besøgt slottet med alle kunstkammerets skatte kunne den besøgende fortsætte sin dannelsesrejse gennem parkanlægget. Lige som Kunstkammeret var en repræsentation af verden, var haven det også. Her kunne man finde sjældne planter fra fjerne egne af kloden. Planter, der ellers var ukendte i Nordeuropa på denne tid var her bragt sammen i et antal man ikke havde set før. Gottoffer Codex blev udført i ca. 1639-49 og på den tid var haven et ganske lille område.
Haven var formentlig inspireret af italienske renæssancehaver og senere gennem 1600-tallet blev den udvidet til en prægtig barokhave. I dag ved man ganske lidt om den tidlige have og dens plan.
De sjældne planter
Når man på den tid havde en fin samling af planter var det ikke ualmindeligt at man fik en tegner eller maler til at registrere planterne i forskellige vækststadier. En gengivelse af planten kunne fungere som en måde at kommunikere med andre plantesamlere på og dermed en måde at udveksle erfaringer om planternes pleje. Sjældne arter fra fremmede egne kunne være svære at holde liv i, og da man på dette tidspunkt endnu ikke havde standardiserede betegnelser at referere til, var den visuelle gengivelse vigtig. Samtidig kunne tegningerne fungere som en slags bevis for at man havde haft planten.
Haven forsvandt – og genopstod
Danske tropper besatte hertugdømmet Gottorp i 1713. Gottorfer Codex blev sammen med det øvrige bibliotek og skatkammer på slottet taget som krigsbytte og sendt til København, hvor det er den dag i dag. Gottorpernes glansperiode var slut, haven forfaldt og havebygninger blev revet ned og forsvandt.
I dag er barokhaven reetableret og en række af de planter man kan se i Gottorfer Codex indgår så vidt muligt i en rekonstruktion af den nye have. Men helt enkelt har det ikke været: i de mellemliggende århundreder er planterne blevet forædlet og har ændret karakter. Enkelte planter har dog på forunderlig vis overlevet på egen hånd i al ubemærkethed i den vildtvoksende have. Planterne indgår nu i den nye have i nye konstellationer sammensat efter farver og blomstringstidspunkter – ingen ved med sikkerhed, hvordan haven så ud i begyndelsen af 1600-tallet.
