Blomstermaleriernes undertegninger
Læs og lær om kunstnerens brug af hjælpestreger, som oftest er skjult under farvelaget på et maleri.
Stregerne afslører teknik og metode
Tegninger neden under et færdigmalet kunstværk kan give en bedre forståelse for, hvordan kunstneren arbejdede. Det kan fortælle om kunstnerens teknik, fremgangsmåde og om hans eller hendes metode og færdigheder – ligesom det viser os kunstnerens søgen frem mod et bestemt udtryk og om muligheder, der er afprøvet og forkastet.
Det gælder også i tilfældet med blomstermalerierne af Hans Simon Holtzbecker i Gottorfer Codex’en. Undersøgelser af undertegningerne viser, at kunstneren benytter undertegningen forskelligt alt efter om det er kompliceret eller enkelt motiv.
Fig. 1. Detalje af blomst på fol 18 i bog 3. Man kan ses at undertegningen er brugt til at lave en kontur med i blomsterbladene, mens den ene streg i stilken mere angiver, hvor på pergamentet kunstneren ønskede stilken placeret.
Synlige streger
Holtzbeccker veksler mellem at bruge en bred kraftig streg og tyndere mere luftige streger, som er med til at modellere kronbladet og antyde en tredimensionalitet. I kronbladene i dette eksempel lader kunstneren undertegningen indgå i modelleringen af skyggeområderne. Undertegningen er forstærket med et transparent sort/gråt farvelag, hvor stregen kan ses igennem.
På den måde lader kunstneren sine tekniske færdigheder ”skinne” igennem. Han behøver ikke male en kraftig mørk kontur, fordi han lader undertegningen skinne igennem. Og han spiller på at pergamentets hvide farve skinner igennem både undertegning og farvelag.
Hvis man kigger nærmere på stilken i fig. 1, ses det endvidere, at han kun har tegnet den ene side af stilken. Han har altså kun brugt stregen til at markere, hvor på pergamentet stilken skal være.
Det kan man også se i fig. 2, hvor det ser ud til at han først har markeret de lodrette streger til stilken og derefter blomsterne der går ud fra stilken. Han har valgt at lade undertegningen blive, så den stadig kan ses igennem farven i blomsterhovederne.
Farve udenfor stregerne
Kunstneren farvelægger ikke kun indenfor området, der er afgrænset af stregen. Farven ligger flere steder udover omridset, som det ses nærbilledet af tulipanen i fig. 3, hvor farvelaget i den venstre del af billede nøje følger konturen, mens farvelaget er malet ud over i den højre del.
Måden Holzbecker her bruger undertegningen er mere til at markere placeringen af de enkelte dele af blomsterne på pergamentet, end det er at klarlægge og forstå motivernes rummelige opbygning.
Fig.5. Næroptagelse af blomsterhovedet i fol 86
Fig. 6. IR-optagelse af detalje af blomsterhovedet
Usynlige streger
På fol 86 fra bog 1 som er vist på fig. 4 er det straks vanskeligere at se undertegningen. Selv i en næroptagelse (fig. 5) er farvelaget påført så kraftigt og pastost, at undertegningen ikke skinner igennem.
Men ved hjælp af en fotografisk optagelse med et kamera, der er følsomt i det infrarøde område kan man se undertegningen i (fig. 6). Her ses tydeligt, at kunstneren har benyttet mange flere streger til at ”fange” motivet og fastlægge konturerne af blomsterbladene. De fleste af stregerne er efterfølgende malet over.
De mange løse streger - som mere ligner en kunstners skitsering for at fange og fastholde et motiv - kunne tyde på, at han har haft sværere ved at tegne denne blomst. Måske fordi blomsten er et mere kompliceret motiv, et motiv han ikke er vant til at male og ikke havde en fast forbillede/skabelon for – og endelig kunne man gætte på, at blomsten måske er tegnet direkte efter den originale blomst.
Fri tegning
Blomsterne og planterne er fulde af fantastiske detaljer som virker meget naturtro, men den forskellige brug af tegnemediet – og særligt motiverne med en kun enkelt streg, der definerer omridset – kunne måske tyde på, at malerierne ikke nødvendigvis skal opfattes som ”fotografiske” og naturtro afbildninger af specifikke blomster fra Gottorfer Slotshave. De skal måske snarere ses som en afbildning af eller repræsentant for blomsten som type. Det kunne også være at han oven i købet har haft nogle prototyper eller skabeloner for de mest almindelige og oftest malede blomster.
Skrevet af
Niels Borring
Cand.scient.kons, kunst på papir
Bevaringsafdelingen
Læs mere om Niels Borring
