Ordbog
Cennino cennini
Beskrivelse
Italiensk maler fra 1300-tallet, som skrev bogen Il Libro dell'Arte, én af de vigtigste kilder til vores viden om malerkunstens metoder og teknikker i den tidlige renæssance. Bogen beskriver detaljeret processerne for at opnå et fuldkomment resultat inden for tegning, maling, skulptur mv.
Clairobscur
Beskrivelse
Vis mere
Vis mere
Bogstavelig talt lys-mørke. Et udtryk for en malestil, hvor dramatiske kontraster mellem lys og skygge benyttes til at modellere figurer og skabe fornemmelse af rumlig dybde. Typisk lader kunstneren figurer og genstande tone ud af et mørke, idet de rammes af mere eller mindre specifikke lyskilder. Denne effekt strukturerer maleriets komposition og giver det ofte en hemmelighedsfuld karakter.
Fold ind
Cobra
Beskrivelse
Vis mere
Vis mere
Kunstnersammenslutning opkaldt efter medlemmernes hjembyer: COpenhagen, BRuxelles og Amsterdam. Gruppen eksisterede i årene 1948-51; men mange af kunstnerne fortsatte med at male i den karakteristiske abstrakt-ekspressive stil. Kunstnerne lagde vægt på det spontane udtryk, og værkerne afspejler derfor en umiddelbarhed og indre energi.
Fold ind
Cochenille
Beskrivelse
Et rødt farvestof trukket ud af tørrede skjold fra insektet cochenillelus (skjoldlus). Det anvendes til at lave karminrød. Cochenillelak er ikke særlig lysægte og har en blåviolet tone. Anvendes i vandfarver og som lasur i olieteknik

