Ordbog

En almen betegnelse som dækker alle spektrets farver, inklusiv hvid og sort. Farver beskrives ud fra tre værdier: farvetone, lysstyrke (lys/mørk) og farveintensitet/-mætning.

1) Farvetone (farve, karakter, bølgelængde): blå, grøn, rød osv.

2) Lysstyrke (luminans, refleksion, værdi): placering på gråskalaen mellem helt sort og helt hvid.

3) Farveintensitet/-mætning (renhed, grålighed, grumsethed, kroma): farvens renhed eller intensitet.

Farvelaget er det/de lag af opake og transparente farver som maleren har påført under fremstilling af maleriet. En opak farve dækker helt for evt. underliggende farver, dvs. er ikke gennemskinnelig. Et transparent farve er derimod gennemskinnelig så underliggende farver blandes med det transparente farvelag, hvilket kan give dybde og glød.

En teknik i bevaringsfaget, hvor konservatorerne ved at udtage meget små prøver fra malerier, støbe dem ind og slibe dem gør det muligt at undersøge maleriets tværsnit gennem et mikroskop. Således kan de se maleriets lagvise opbygning, herunder også grunderingslag. Mange pigmenter kan i farvesnit identificeres ud fra deres farve og optiske egenskaber.

Konservatorerne fastlægger et farvelag når vedhæftningen mellem farvelag/grundering og det bærende underlag ikke længere er tilstrækkelig. En ringe vedhæftning kan medføre, at farvelaget danner såkaldte opskalninger, der kan resultere i at farven falder af lokalt.

Fastlægningen udføres ved at påføre et bindemiddel hvor farven er løs. Det kan gøres lokalt med en lille pensel, hvis der blot er tale om en mindre skade. I tilfælde hvor hele maleriets flade er præget af opskalninger, kan limen påføres fra bagsiden (på lærredsmalerier), hvorefter maleriet placeres på et lavtryksbord, der skaber et sug og tilfører varme.

Kunstretning, der opstod i begyndelsen af 1900-tallet i Frankrig (parallelt med den tyske ekspressionisme). Kunstnerne blev kaldt ”les fauves”, dvs. de vilde dyr. Med deres stærke farver og forenklede formsprog vakte de oprør i det franske kunstliv. Selve den fauvistiske periode var ganske kort; men den fik afgørende betydning for udviklingen af det modernistiske maleri.

Et lag fernis på et maleri giver en jævn overfladeglans, mætter farverne og beskytter overfladen. Derudover beskytter laget mod mekanisk slid på maleriets overflade og mod UV-stråling fra dagslys. Denne overfladefilm består ofte af en gennemsigtig og klar harpiks. Naturlige harpikser som f.eks. dammar anvendes stadig som fernis i dag. Men da materialet ikke er stabilt og gulner med tiden, kan det være nødvendigt at rense fernissen af med organiske opløsningsmidler og påføre et nyt lag.

De fleste syntetiske fernisser er mere stabile og gulner ikke i samme grad som de traditionelt anvendte fernisser. Man kan tilføre en såkaldt UV-stabilisator til en fernis, som nedsætter den nedbrydningsproces der forårsager gulningen.