Hos konservatoren

Ordbog

Genremaleri

Beskrivelse

Helt tilbage til græsk og romersk antik finder vi scener fra hverdagen på vægmalerier og som dekoration på vaser. I middelalderen var scener fra arbejdsliv og fritid almindelige på f.eks. kapitæler, i glasmosaikker og marginen i illuminerede håndskrifter. Sent i 1400-tallet grundlagde den ned…
Vis mere
Helt tilbage til græsk og romersk antik finder vi scener fra hverdagen på vægmalerier og som dekoration på vaser. I middelalderen var scener fra arbejdsliv og fritid almindelige på f.eks. kapitæler, i glasmosaikker og marginen i illuminerede håndskrifter. Sent i 1400-tallet grundlagde den ned…
Vis mere

Helt tilbage til græsk og romersk antik finder vi scener fra hverdagen på vægmalerier og som dekoration på vaser. I middelalderen var scener fra arbejdsliv og fritid almindelige på f.eks. kapitæler, i glasmosaikker og marginen i illuminerede håndskrifter. Sent i 1400-tallet grundlagde den nederlandske maler Hieronymus Bosch (ca.1450-1516) en tradition for hverdagslige scener baseret på ordsprog og folklore med et allegorisk og moraliserende indhold.

På 1600-tallets europæiske kunstscene hørte motiver fra hverdagen til i kunstens periferi. En undtagelse er Nord-Nederlandene, hvor kunstmarkedet blev styret af borgerskabets købelyst og ikke af kirkens behov. Her blev det at skrælle gulerødder og musicere i dagligstuen ophøjet til motiver hos malere som Frans van Mieris den Ældre (1635-81) og Pieter de Hooch (1629-1683/84).

Blandt de andre genrer er stilleben, landskab, portræt- og historiemaleriet.


Fold ind

Gips

Beskrivelse

Gips kaldes også plaster of Paris. Gips er naturligt kalciumsulfat. Blandet med en animalsk lim blev gips anvendt som grunderingsmateriale på italienske tavlemalerier i renæssancen. Gips har desuden været anvendt som substrat i farvelakker og som fyldstof i uorganiske pigmenter. Gips bruges ogs…
Vis mere
Gips kaldes også plaster of Paris. Gips er naturligt kalciumsulfat. Blandet med en animalsk lim blev gips anvendt som grunderingsmateriale på italienske tavlemalerier i renæssancen. Gips har desuden været anvendt som substrat i farvelakker og som fyldstof i uorganiske pigmenter. Gips bruges ogs…
Vis mere

Gips kaldes også plaster of Paris. Gips er naturligt kalciumsulfat. Blandet med en animalsk lim blev gips anvendt som grunderingsmateriale på italienske tavlemalerier i renæssancen. Gips har desuden været anvendt som substrat i farvelakker og som fyldstof i uorganiske pigmenter.

Gips bruges også til gipsafstøbninger, og dele af Den Kongelige Afstøbningssamling stammer tilbage fra 1700-tallet. Traditionelt har man anvendt forme af gips til afstøbningerne. I dag laver man gipsafstøbninger i forme af silikonegummi.


Fold ind

Grafik

Beskrivelse

Fælles betegnelse på forskellige trykteknikker på papir, bl.a. kobberstik, litografi, radering og træsnit – se under de enkelte ord.

Grisaille

Beskrivelse

Maleri eller tegning udført i grå farvenuancer, forekommer dog også i brune eller røde farver. Ofte er grisailler skildringer af skulptur og kan derfor have karakter af trompe l'oeil, men også genrescener udførtes i en monokrom palet.

Grundering

Beskrivelse

Lag som påføres lærredet eller træet for at opnå en jævn og glat overflade før imprimaturaen, undermalinger og farvelag påføres. Grunderinger kan være lyse eller farvede og bestå af forskellige materialer. I Nordeuropa har en grundering traditionelt været hvid og bestået af kridt blande…
Vis mere
Lag som påføres lærredet eller træet for at opnå en jævn og glat overflade før imprimaturaen, undermalinger og farvelag påføres. Grunderinger kan være lyse eller farvede og bestå af forskellige materialer. I Nordeuropa har en grundering traditionelt været hvid og bestået af kridt blande…
Vis mere

Lag som påføres lærredet eller træet for at opnå en jævn og glat overflade før imprimaturaen, undermalinger og farvelag påføres. Grunderinger kan være lyse eller farvede og bestå af forskellige materialer. I Nordeuropa har en grundering traditionelt været hvid og bestået af kridt blandet med en animalsk lim, eller senere af blyhvidt og linolie evt. tilsat pigmenter. De nederlandske malere fra 1600-tallet malede ofte på mørkerøde eller grå grunderinger, der forblev synlige i maleriernes skyggepartier.


Fold ind

Guldalder – dansk

Beskrivelse

Perioden 1800-50 var kulturelt meget frugtbar i Danmark. Omkring professor C.W. Eckersberg og hans elever udvikles et nyt maleri, der var karakteriseret ved, at motiverne ikke som tidligere var stærkt idealiserede, men i stedet tog udgangspunkt i samtiden og virkeligheden. I slutningen af perioden …
Vis mere
Perioden 1800-50 var kulturelt meget frugtbar i Danmark. Omkring professor C.W. Eckersberg og hans elever udvikles et nyt maleri, der var karakteriseret ved, at motiverne ikke som tidligere var stærkt idealiserede, men i stedet tog udgangspunkt i samtiden og virkeligheden. I slutningen af perioden …
Vis mere

Perioden 1800-50 var kulturelt meget frugtbar i Danmark. Omkring professor C.W. Eckersberg og hans elever udvikles et nyt maleri, der var karakteriseret ved, at motiverne ikke som tidligere var stærkt idealiserede, men i stedet tog udgangspunkt i samtiden og virkeligheden. I slutningen af perioden blev nationalismen fremherskende i det nyudviklede danske landskabsmaleri.


Fold ind

Guldalder – hollandsk

Beskrivelse

I 1600-tallet udvikles i Holland et særegent maleri, der viser, hvad hollænderne fandt karakteristisk for deres land og befolkning: det flade landskab med den lave horisont, hverdagsagtige optrin beskrevet med realisme og inderlighed samt portrætter af tidens magtfulde borgerskab.

Gouache

Beskrivelse

Dækkende farve, som minder om akvarelfarve. Man anvender de samme farvepigmenter, men gouachen er tilsat kridt som fyldstof, hvilket gør farven tæt og dækkende. Der findes forskellige opskrifter på gouache, men hovedbestanddelene er: farvepigmenter, lidt kridt og gummi arabicum.

Gummi arabicum

Beskrivelse

Gummi tappet fra akacietræer. Gummi arabicum er et bindemiddel, som blandes med farvepigmenter til en blød farvemasse, eks. gouache.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo