Ordbog

Stilleben med frugt og andre madvarer går helt tilbage til antikken. Traditionen blev genoplivet i 1500-tallet, hvor nederlandske kunstnere som Pieter Aertsen (1508-75) begyndte at male markedsscener, hvor boder bugner af fødevarer. Herfra udviklede stillebenet sig som selvstændig genre.

I det tidlige 1600-tal opstod en række typer, f.eks. blomsterstilleben, jagtbytte, morgenmadstilleben eller såkaldte vanitas, hvor kranier og materielle goder leder tankerne hen på døden og alle tings forgængelighed.

Malerier med frugt og mad blev symboler på gæstfrihed. Derfor hang den type stilleben ofte i modtagerum. Et eksempel er Frans Snijders (1579-1637) stilleben med døde dyr og frugt på kostbare fade, hvor overdådige mængder mad er hobet op i tilsyneladende tilfældig orden.

Omkring 1. verdenskrig opstod den internationale surrealist-bevægelse i Paris. Bevægelsen omfattede mange forskellige kunstneriske udtryk: litteratur, film, foto, teater, maleri og skulptur. Surrealisterne fandt ofte deres motiver i drømmeverdenen og i det ubevidste, bl.a. med inspiration fra psykoanalytikeren Sigmund Freud. I Danmark fik bevægelse for alvor fodfæste i begyndelsen af 1930’erne.

Symbolismen er, i modsætning til andre ismer, ikke karakteriseret ved en fælles malemåde eller teknik. Det er i højere grad en fælles grundholdning til tilværelsen og kunsten, der knytter kunstnerne sammen. Retningen dukker frem omkring 1870 som en reaktion på periodens virkelighedsnære gengivelser. Symbolisterne søgte i stedet efter en dybere mening med livet i en tid, der blev mere og mere materialistisk.