Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Maleri | 2.apr.2012

Opbygning af malerier og grønne produkter i konservering

Jeg er interesseret i, hvordan maleren opbygger billedet således at det holder længst muligt, og hvilke malere har bygget billeder op forbilledligt set fra en konservators synspunkt?

Malere har gennem tiden opbygget malerier efter forskellige teknikker og traditioner. I den ældre malerkunst har man oftest malet på et bærende underlag af enten træ eller lærred (i nogle tilfælde kobber), og klargjort underlaget ved påføring af en et grunderingslag. Allerede i 1400-tallet var man bevidst om, at knaster og søm i træet kunne skade farvelaget på længere sigt, og man påførte derfor mindre stykker lærred eller folie i sådanne områder forud for grunderingslaget. Man har længe været bevidst om træets evne til at ændre dimensioner under fugtpåvirkning. Derfor malede man sommetider trætavlernes bagsider for at beskytte træet. Der findes også eksempler på 1600-tals malerier lukket inde i træskabe for at beskytte dem mod sollys der kunne blege oliefarverne. Kun ved at åbne lågen kunne maleriet betragtes.

I historiske dokumenter og opskriftsbøger kan man læse sig til gode råd om brugen af materialer i opbygningen af et maleri. Nogle pigmenter er mere stabile end andre – dvs. de forandrer sig i mindre grad under lyspåvirkning eller ved blanding med olie og andre pigmenter. Det var man klar over allerede i middelalderen. I de gamle opskriftsbøger anbefales det at benytte mindre stabile (og ofte billigere) pigmenter som undermaling og stabile farver i de øverste farvelag. Indigo har længe været kendt for at falme og blive grøn under påvirkning af lys. Ved at anvende det mere stabile pigment ultramarin til det øverste farvelag, opnåede malerne at reducere mængden af lysindfald på indigofarven og undgik dermed en synlig farveændring.

Med tiden er der kommet mange flere materialer på markedet – også syntetisk fremstillede materialer som f.eks. akrylmaling. I da anvender kunstnere alle tænkelige materialer i fremstillingen af deres værker, og det er ofte en udfordring for konservatoren at finde frem til måder at bevare materialer som eksempelvis skumgummi og plastik på. Men kunstværker laves ikke nødvendigvis med henblik på at holde længst muligt, og man kan derfor ikke pege på malere som har opbygget billeder forbilledligt set fra en konservators synspunkt. I 1500-tallet opbyggede man malerier efter bedste overbevisning om de anvendte materialer og teknikkers stabilitet, uden at vide hvordan tilstanden af et værk ville se ud 500 år senere. I dag har vi helt andre forudsætninger for at undersøge indholdet i materialer samt påvirkningen af forskellige nedbrydningsfænomener som lys, fugt, temperatur og vibrationer. Vi kan desuden udføre accelererede ældningsforsøg og derved antage, hvordan materialer vil udvikle sig under påvirkning af kendte forhold over længere tid.

Går man ind og behandler billedet og træet direkte med midler for at udsætte aldersprocessen? Og bruger man grønne produkter i konservering i dag, altså erstatter kemikalier med planteprodukter som f.eks. garvesyre, citronsyre mv.?
Som du selv nævner, er klimastyring et vigtigt redskab som præventiv konservering, og noget som vi prioriterer højt på Statens Museum for Kunst. Et stabilt klima med nedsat UV stråling og færre forurenende partikler i luften nedsætter maleriernes nedbrydning betydeligt. Hvad angår brugen af farlige og skadelige stoffer for kunstværkerne, er der langt mere fokus på dette område i dag, end for blot 10-15 år siden. Hvad angår de farlige og skadelige stoffer i forhold til konservatorerne har der i snart 20 år været særlig fokus på både fra Arbejdstilsynet såvel som fra branchen selv. I vores daglige konserveringsarbejde med afrensning af fernisser og overmalinger med organiske opløsningsmidler, eller imprægnering af lærredsmalerier med syntetiske bindemidler er vi meget bevidste om de eventuelle skadelige virkninger denne type af materialer kan have på de konservatorer der arbejder med malerierne. Vi har punktsug på vores værksteder og en sikkerhedsrepræsentant der løbende opdaterer afdelingen om gældende regler ved brug af opløsningsmidler og hvilke forholdsregler der skal tages i arbejdet med skadelige stoffer. Vi skal leve op til arbejdstilsynets krav om sikkerhed på arbejdspladsen og holde os orienteret om udviklingen inden for området.

Med hensyn til spørgsmålet om såkaldte grønne produkter i konservering, så er det noget man arbejder med f.eks. inden for bygningsrestaurering. Der undersøger man om man kan erstatte de kradse malingsfjernere med mere ”grønne” produkter som sæbe m.m.

Inden for arbejdsmiljø har man i over 20 år arbejdet med krav til virksomhederne om at substituere farlige stoffer med mindre farlige. Det er en vedvarende opgave for alle der arbejder med kemikalier. Eksempelvis kan den teknologiske udvikling være med til at nedsætte brug af skadelige stoffer både for mennesker og miljøet. Som eksempel kan nævnes overgangen fra analogt til digitalt fotografi, som her på museet har resulteret i et meget begrænset arbejde med fremkalder- og fixer væsker. Røntgenoptagelser udføres stadig analogt, men vil inden for kort tid erstattes med digitalt røntgenapparatur.

Hvad angår de stoffer du nævner som citronsyre og garvesyre så er det mildere syrer men hvad angår malerkunst kan vandholdige renseprodukter gøre megen skade på farve og bærende underlag, så man kan aldrig slutte at det der er ok for mennesker også er det for malerier. Det kunne også være naturlige aromater som kan opløse overmalinger men som er stærkt allergene stoffer for mennesker at komme i kontakt med. Så for at gøre historien kort, så arbejdes der på at finde restaureringsmetoder, der gør mindst mulig skade både for kunsten og de mennesker, der arbejder med den.

Vi udfører som udgangspunkt ikke aktiv konservering på et værk som præventiv foranstaltning, hvis ikke værket i forvejen er nedbrudt eller indeholder skader. Hvis et lærredsmaleri har skader i farvelaget, enten som følge af ringe klimatiske forhold eller et nedbrudt lærred, kan det være nødvendigt at stabilisere maleriet ved imprægnering af lærredet bagfra med et bindemiddel der kan trække op gennem lærred og farvelag. Hvad angår maleri på træ, kan ældre strukturelle behandlinger af et tavlemaleri være skyld i at træet i dag har skader forårsaget af en ofte alt for fastlåst position. Træet kan have formet sig konkavt eller konvekst med et nedbrudt farvelag til følge, eller der kan være opstået decideret revner i træet. Her er det ofte nødvendigt at fjerne eventuelle strukturelle behandlinger påført tavlens bagside, og i stedet implementerer et mere fleksibelt system der tillader træet at bevæge sig med klimaets naturlige udsving.

Du kan søge efter konserveringsfaglig litteratur på den danske Konservatorskoles bibliotek KViC. De har en online database KONK som du kan finde et link til på Konservatorskolens hjemmeside.

Et udvalg af relevant litteratur finder du herunder:

Konservering/restaurering generelt
Nicolaus, K. (1999). The Restoration of Paintings. Cologne, Könemann. (422 s.)

Horie, C.V. (1987). Materials for Conservation: organic consolidants, adhesives and coatings. London, Butterworth (281 s.)

Heuman, J. (1995). The conservation of modern sculpture: From marble to chocolate. Tate Gallery Conference. London, Archetype (172 s.)

Hummelen, I. (1997). Modern Art. Who Cares? Kongres. Editor: Marjan Zijlmans. Amsterdam (445 s.)

Præventiv konservering
Thomson, Garry (1986). The Museum Environment. London, Butterwoth (293 s.)

Nedbrydning af oliemalerier
Van Eikema Hommes, Margriet (2004). Changing Pictures. Discoloration in 15th-17th Century Oil Paintings. London, Archetype (263 s.)

Historiske kilder
Cennini, C. (1996). Bogen om malerkunsten. København, Nyt Nordisk (146 s.). Kilde om maleteknik i Italien fra begyndelsen af 1400-tallet. Her findes flere forskellige udgivelser – denne er 2. udgave af den danske oversættelse. Se også den engelske oversættelse med kommentarer af Thompson fra 1960 (2.udg.)

Mayerne, T. de (1620). Pictoria sculptoria: et quae subalternarum artium. Lyon, Audin (166 s.)

The Strasburg Manuscript. Kilde fra 1400-tallets Tyskland. Det originale manuskript gik tabt i en brand i 1870. En afskrift blev dog lavet i 1800-tallet af Charles Eastlake. Oversat fra gammel tysk af Viola & Rosamund Borradaile (1966). London, Tiranti (116 s.)

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo