Hos konservatoren

Spørg konservatoren

Du kan stille konservatoren et spørgsmål ved at udfylde felterne nedenfor. Dit spørgsmål vil blive besvaret så hurtigt som muligt.
*Hverken dit navn eller email kommer til at fremgå af hjemmesiden.

Skulptur | 29.apr.2013

En gammel Josephfigur

Jeg har en gammel Josephfigur ca. 150 cm. høj. Som oprindeligt kommer fra en kirke i Østrig. Han er desværre blevet noget skrøbelig og jeg vil gerne prøve at bevare ham. Jeg er dog noget i tvivl om jeg tør bruge linolie eller om der er noget der er bedre?

Det er desværre svært at give et konkret råd, da jeg ikke har set værket. Det varierer fra spørgsmål til spørgsmål, om det er vigtigt at have set værket for, at konservatorerne kan svare. Det vigtigste i denne sammenhæng at nævne er, at når man først har påført olie, er det irreversibelt. Man skal altså gerne være helt sikker på, at det er den rigtige behandling. Olien suges ind i træet, så træet vil formentlig blive noget mørkere af det. Jeg bruger ofte micro - krystallinsk voks opløst i terpentin på vores værker, som er lavet af træ. 

For at være på den sikre side vil vi anbefale dig at kontakte en konservator, før du går videre. Oplysninger om konservatorer kan bl.a. findes på Nordisk Konservatorforbunds hjemmeside www.nkf-dk.dk/links/konserveringsvrksteder

Mange hilsner
Louise Cone
Konservator for Nutidskunst og Skulptur


arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo