Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Maleri | 29.apr.2013

Rids i akrylmaleri

Jeg har et akrylmaleri, der er blevet udsat for et "rids". Umiddelbart er der ikke noget at se på bagsiden, men man kan fornemme 'brud' i lærredet. Problemet er forsiden, hvor man kan se en form for forhøjning (udposning). Jeg har fugtet lærredet med vand på bagsiden, hvilket har hjulpet til en vis grad. Hvordan kan jeg gøre lærredet plan igen?

Det lyder som om, at ridsen på dit maleri godt kan restaureres, så den ikke kan ses fremover. Det skal du ikke være bekymret over.

Jeg vil dog ikke anbefale, at du selv gør mere ved maleriet, men i stedet råde dig til at lade en uddannet malerikonservator se på maleriet, så der ikke sker yderligere skader. Du kan finde en konservator, der kan hjælpe dig på Nordisk Konservatorforbunds hjemmeside www.nkf-dk.dk/links/konserveringsværksteder

Som du måske har fundet ud af, er den strukturelle konservering af maleri på lærred ikke særlig nem. En malerikonservator kan måske finde på at bruge lidt fugt, ligesom du har gjort, men konservatoren har også særlige værktøjer og metoder. Derfor kan de sandsynligvis få bedre resultater. Det er også vigtigt at tænke på, hvordan fugt, vand eller andre materialer kan påvirke maleriets materialer - inklusiv lærredet, maling, og grunderingslag - før man begynder at bruge en bestemt metode. Det gør konservatorer ved at forske i maleriets materialer og teknikker. Det er også vigtigt at lave en rapport over maleriets tilstand før og efter konservering sammen med information om konserveringsprocessen og de materialer, der er blevet brugt. Det kan være vigtig viden for konservatorer i fremtiden.

Med venlig hilsen
Hannah Tempest
Malerikonservator

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo