Hos konservatoren

Spørg konservatoren

Du kan stille konservatoren et spørgsmål ved at udfylde felterne nedenfor. Dit spørgsmål vil blive besvaret så hurtigt som muligt.
*Hverken dit navn eller email kommer til at fremgå af hjemmesiden.

Maleri | 13.feb.2014

Fernis

Jeg maler billeder med olie, og ved at man før i tiden ferniseredes oliemalerier. Hvorfor gjorde man det? Er det nødvendigt at gøre det i dag?

Der kan være både fordele og ulemper ved at bruge fernis. Man ferniser dels af æstetiske grunde og dels for at beskytte farvelaget mod snavs og de ultraviolette stråler, som især findes i sollys. Generelt bevares farver og kontraster i farvelagene bedre i ferniserede malerier. Derudover giver fernis glans og dybde til farverne. Dog kan man se i nogle kunstneres værker, at de arbejder med at lade pigmentet være meget tørt – det giver en stor stoflighed og pigmentet kan være meget intenst i sin egen farve (f.eks. Yves Kleins blå malerier). Her vil en fernisering drukne farven.

Når fernisser ælder bliver de gule og misfarvede i større eller mindre grad alt efter hvilken fernis man vælger, men det er som regel ikke problematisk at rense den af og give den et nyt lag.

Mange moderne malere bruger dog ikke fernis. Det kan være at de ønsker at farverne fremstår forskellige i glans, hvilket kan give liv og tekstur, og nogle gange også et praktisk problem hvis, f.eks. maleriet er så pastost (malet med tykke farvestrøg), at det kan være vanskelligt at påføre fernissen jævnt (og for konservatoren at rense den af, efterfølgende). Nogle gange giver uferniserede malerier bevaringsmæssige problemer, fordi det som regel er sværere for konservatoren at rense dem. Snavs kan sætte sig fast i farvelagets overflade, og det kan være meget vanskeligt at fjerne uden at beskadige farven.

De naturlige harpikser har været de mest almindelige, når man skulle fernisere før i tiden og der er historisk gode erfaringer med dammar. Dog gulner de med tiden. Nu findes der et væld af syntetiske fernisser, hvoraf nogle har virkelig gode ældningsegenskaber, og ikke gulner så meget. Her på museet bruger vi MS2A, fra Kremer Pigmente, der er en kunstharpiks fremstillet til konservatorer.

Beslutningen om at bruge fernis afhænger således både af bevaringsmæssige og æstetiske overvejelser.

Fernis kan påføres med pensel eller sprøjte, og det er vigtigt at påføre et jævnt lag, der dækker hele fladen. Hvis man ikke har prøvet det før, er det en god idé at øve på en anden flade, inden man kaster sig ud i at fernisere et maleri. Sørg altid for at dine fernispensler holdes separat fra de andre pensler, så du ikke risikerer at din fernis bliver forurenet med farve eller andet. Oliefarver tørrer ved at optage ilt fra luften og derfor bør fernislaget ikke lægges på før dine oliefarver har tørret i mindst 1 år. Hvis man ikke ønsker alt for meget glans findes der matfernis, som har fået tilsat lidt voks, således at det færdige resultat fremstår mattere.

Jeg håber at det var en brugbar hjælp.

Med venlig hilsen

Cecil Krarup Andersen
Malerikonservator, PhD

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo