Hos konservatoren

Spørg konservatoren

Du kan stille konservatoren et spørgsmål ved at udfylde felterne nedenfor. Dit spørgsmål vil blive besvaret så hurtigt som muligt.
*Hverken dit navn eller email kommer til at fremgå af hjemmesiden.

Papir | 14.feb.2012

Forsvindende blyants-signatur

Jeg har en større samling af dansk grafik. På flere af de ældre er signaturen (blyant) ved at forsvinde. Der er stadig fordybninger i papiret, der gør det muligt at skelne signaturen. Jeg ville gerne vide, om der findes metoder til at genskabe signaturen m.v. og om det er noget, man "må" eller skal gøre?

Hvis grunden til at blyantssignaturen forsvinder skyldes lysets nedbrydende effekt, så er der ikke meget at gøre. Blyantstregen kan også fremstå lysere og svagere, hvis papirets base bliver mørkere, mere gul eller mere lys brun.

Mht. det etiske i at tegne konturerne op igen, så er det ikke noget jeg vil anbefale. Nyt grafit (som der er i blyant) vil se anderledes ud, og det vil kunne give anledning til at tro at signaturen er falsk. Så at friske signaturen op kan give den helt modsatte effekt: nemlig at hele værket kan blive betragtet som en forfalskning eller reproduktion.

Jeg vil derimod anbefale at få signaturerne fotograferet i sidelys, så konturerne fremtræder tydeligt, og bevare fotografierne som dokumentation sammen med værkerne.

Med venlig hilsen
1. konservator Niels Borring
Papirkonservator / Kunst på papir

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo