Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Maleri | 30.nov.2010

Fra væg til lærred

Hvordan overførte konservatorerne Joakim Skovgaards fresko ’Den store nadver’ fra væg til lærred tilbage i 1913?

Joakim Skovgaards (1856-1933) store freskomaleri ’Den store nadver’ blev malet i 1901 i Viborg Domkirke og måler 910 x 689 cm. Der gik ikke lang tid efter udførelsen før maleriet begyndte at danne mug og skjolder på overfladen pga. fugten i kirken. Det stod hurtigt klart både for kirken og for Joakim Skovgaard, at hvis maleriet skulle bevares, var man nødt til at flytte det. Det endte med at Statens Museum for Kunst bekostede overførslen af maleriet fra væg til lærred, eller aftræk som teknikken også kaldes, og at maleriet derefter blev en del af museets samling.

En medhjælper til Skovgaard, maleren Viggo Madsen, havde hørt om italienernes ekspertise inden for denne teknik og man fik kontakt til en Hr. Franco Steffanoni fra Bergamo, specialist i aftræk af freskomalerier. Steffanoni havde i 1906 stået for aftræk af Giandomenico Tiepolos fresker i Zianigo. Hr. Steffanoni tilbragte 3 måneder i Danmark fra marts 1913 sammen med en italiensk håndværker for at udføre flytningen af Skovgaards freskomaleri.

I Kunstmuseets Aarsskrift fra 1914 findes en detaljeret beskrivelse af Steffanonis fremgangsmåde. Først blev hele fresken mættet med snedkerlim og dækket med stykker af tyndt porøst lærred opvredet i kogende lim og efterfølgende med noget ’sværere’ stof efter samme metode. Efter nogle dage var limen tør, og Steffanoni kunne sammen med sin hjælper rulle fresken af væggen i løbet af en time. Rullen med maleriet blev transporteret til Statens Museum for Kunst, rullet ud og fæstnet til gulvet med bagsiden opad. Bagsiden blev jævnet ved fjernelse af mørtelrester og efterfølgende beklædt med gazestrimler opvredet i en ’bindende Blanding, der ikke kan opløses af Fugtighed’. Om denne proces står der i Kunstmuseets Aarsskrift ’I de Dage duftede Museet som et Mejeri. Store Mængder af reven Ost og sød ukogt Mælk blev anvendt til Hr. Steffanonis Kalk-Kaseinblanding. Efter den første Paaklæbning af Gazen fulgte en Paaklæbning af grovere lærred ved Hjælp af det samme Bindemiddel’.

Maleriet blev atter vendt og med forsiden opad stod alle lag under vand i 24 timer for at opløse den vandopløselige lim anvendt på maleriets forside under nedtagningen i kirken. Det yderste lærred blev forsigtigt trukket af, hvorefter den opblødte lim blev trukket ud gennem det tynde porøse lærred med en stor blød svamp, inden dette lærred også blev fjernet. Efter optørring blev farverne ’opfrisket’ med en tynd opløsning af gummiarabicum. Maleriet hang i en årrække på Statens Museum for Kunst, men blev i 1963 uddeponeret til Christianskirken i Klaksvik hvor det hænger i dag.

Aftræk af kalkmalerier og freskomalerier udføres i visse situationer stadig i dag når forstærkning og fastlægning af farvelaget ikke er tilstrækkeligt, eller når de klimatiske forhold er så ringe at en fortsat nedbrydning af materialerne vil finde sted. Det kan også være nødvendigt at lave aftræk af kalk- og freskomalerier i situationer hvor en kirke eller en bygning skal nedrives. Man bruger stort set samme fremgangsmåde i dag som Steffanoni anvendte for hundrede år siden, med en vandig lim på maleriets forside og et ikke vandopløseligt bindemiddel på bagsiden. Konservatorerne bruger dog ikke kasein som bindemiddel i dag, men anvender i stedet mere stabile og syntetiske materialer som f.eks. Paraloid.

Kilde: Kunstmuseets Aarsskrift 1914, Bind I, s.155-158.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo