Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Maleri | 8.maj.2013

Hvor meget sollys kan oliemalerier tåle?

Jeg har en del ældre malerier, herunder Zacho, Frants Henningsen, Godfred Christensen.
Kan de tåle sollys? I så fald hvor skadeligt er det?
Er der en nedbrydningsgrænse eller betyder det noget, hvis de er blanke med fernis mv., eller hvor meget kan de tåle? Jeg har lyse hvide og gennemsigtige gardiner foran rumhøje vinduer.
Jeg vil gerne have nogle af mine smukke malerier hængende i stuer.

Som regel kan oliemalerier tåle lidt mere lys/højere lux-værdier end kunst på papir, men sollys kan stadig være meget skadeligt for dem. På grund af dagslyset og dets indhold af UV stråler, kan mange pigmenter i oliemalerier blive bleget. Det er ikke reversibelt. Nedbrydning, forårsaget af lys, akkumuleres – det er derfor at SMKs værker på papir kun kan hænge i salene i en relativ kort periode, før de bliver udskiftet med andre værker.

Gode retningslinjer til oliemalerier, er:
Lys begrænsninger: 150 ± 50 lux (UV lys, mindre end 10 μW/lumen), årlig lys grænseværdi: 650 kilolux timer. Luftfugtighed: 55 ± 5 %; Temperatur 21 ±1°C (vinter); 23 ± 1°C (sommer).

Det er altid bedst at undgå direkte sollys på malerier. Man kan beskytte sine malerier fra direkte sollys, f.eks. ved at trække gardiner for midt på dagen, det er også vigtigt at være opmærksom på, at det er indholdet af UV stråler, som er de mest skadelige. Derfor kan det gøre en stor forskel, at fjerne alt UV fra lyset i stuen hvor malerierne skal hænge. Man kan købe UV film, som kan sættes direkte på indersiden af vinduer. Der er mange museer som bruger den slags film, og hvis det er påføres på den rigtig måde, er det næsten usynligt. Forhandlere af UV film kan findes på internettet.

På SMK, sætter vi ofte særligt glas i maleriernes rammer, som filtrerer UV strålerne fra. Det er fhv. dyrt, men hvis du har små malerier, er det en god løsning. Du kan læse mere om det vi bruger her http://www.tru-vue.com/Tru-Vue/International/ eller søge efter andre firmaer på nettet.

Det er desværre ikke muligt at give dig et specifikt forslag, uden at have set stuen. Det kan være en idé at tage kontakt til en konservator i dit område, som evt. kan komme på besøg og som kan give dig mere konkrete anbefalinger. Nordisk Konservatorforbund har en liste over konservatorer på deres hjemmeside: www.nkf-dk.dk/links/konserveringsvrksteder

Jeg håber det kan hjælpe, og at du kan finde en god måde både at vise dine malerier og samtidigt bevare dem bedst muligt.

Med venlig hilsen,
Hannah Tempest
Malerikonservator

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo