Uddannelsen og arbejdet | 15.jul.2009
Hvordan kommer man ind på Konservatorskolen?
Når du skal søge ind på Konservatorskolen er der en række krav som du skal opfylde. Du skal bl.a. have det der svarer til en gymnasial uddannelse med kemi på B-niveau. Sprogkundskaber er en fordel, idet en stor del af faglitteraturen er på både engelsk og tysk. Hvordan du bedst forbereder dig, afhænger bl.a. af hvilken linje du vælger at søge ind på. For mere information kan du besøge Konservatorskolens hjemmeside på www.kons.dk. Her kan du læse mere om skolen og de forskellige uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere end du kan finde på hjemmesiden, kan du søge efter studievejledning i søgefeltet på hjemmesiden, der vil du finde kontaktinformation til en af skolens studievejledere.
- Af: Anne Haack Christensen
- 15.jul.2009



