Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Maleri | 7.mar.2013

Oliemaleri med en hvid hinde

Jeg har købt et gammel olie maleri som jeg efter råd har forsøgt renset med kærnemælk. Desværre er der nu kommet en hvid hinde på maleriet som jeg ikke kan få af igen. Jeg har forsøgt at få den hvide hinde af ved at tørre maleriet af med vand men det har ikke hjulpet.
Hvad kan jeg gøre?

Tak for dit spørgsmål. Ud fra din beskrivelse at dømme er der sket det, at fugt fra kærnemælken, og måske også fra det efterfølgende vand, er trængt ned i maleriet.

Hvis der er et fernislag på overfladen af maleriet, kan fugten ’blænde’ fernissen, så den netop bliver som en hvidlig hinde i stedet for at være klar og gennemsigtig.

Du nævner, at der er tale om et gammelt maleri, derfor er det nok mest sandsynligt, at det er fernisseret. Men hvis maleriet ikke har et fernislag, kan det også være selve farven, som er angrebet. Nogle oliefarver bliver hvidlige hvis de kommer i berøring med for megen fugt.

I begge tilfælde er der tale om en tilstand, som er vanskelig at behandle hvis man ikke er professionel. Derfor vil jeg råde dig til at lade en uddannet privat malerikonservator se på maleriet, så der ikke sker yderligere skader. Oplysninger om konservatorer kan bla.a. findes på Nordisk Konservatorforbunds hjemmeside www.nkf-dk.dk/links/konserveringsvrksteder

Jeg håber, dette svar kan hjælpe dig videre til løsningen af dit problem.

Med venlig hilsen
Troels Filtenborg
1. malerikonservator

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo