Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Fotografi | 5.aug.2013

Rensning af luftfoto

Vi står med et gammelt (ca. 60 år) luftfoto, som er præget af tidens tand, tobaksrøg og rengøring. Vi er usikre på, om det er farvelagt efterfølgende, eller det rent faktisk er et luftfoto i farver. Værdien er ren affektion, men jeg ville gerne prøve at rense det lidt..

Tak for dit spørgsmål til "spørgsmål til konservatoren"

Der har i tiderne været mange forskellige fotografiske teknikker, hvor nogle er mere følsomme for behandling end andre. Emulsion og basetype bør derfor altid først identificeres inden beslutningen om hvordan en rensning af fotografiet skal fortages. Jeg kan derfor ikke give dig en opskrift på præcis hvordan du vil kunne rense dit luftfoto, men må henvise dig til at gå til en konservator med speciale inden for fotografisk materiale. I dit tilfælde skal der også laves en test for om fotografiet er farvelagt eller ikke. Er dit fotografi blevet farvelagt giver det yderligere risiko for farvetab og misfarvning ved vandig behandling.

Du kan finde en liste over faguddannede konservatorer på Nordisk Konservatorforbunds hjemmeside: http://www.nkf-dk.dk/links/konserveringsvrksteder

 

Med venlig hilsen

Christian Balleby Jensen, grafisk konservator

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 19.sep.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo