Hos konservatoren

Spørg konservatoren

Du kan stille konservatoren et spørgsmål ved at udfylde felterne nedenfor. Dit spørgsmål vil blive besvaret så hurtigt som muligt.
*Hverken dit navn eller email kommer til at fremgå af hjemmesiden.

Papir | 19.jun.2014

Rensning af pastelkunst

Er det muligt at rense en pastel på papir fra 1885. Den er meget mørk, hvilket den til en hvis grad skal være, men der er sikkert også 130 års snavs på. Kan I anbefale mig hvor og hvem jeg skal tage kontakt til?

Pastel er et særligt sårbart tegnemedie, da det som oftest er benyttet uden binder til det bærende underlag. Farvepigmenterne er derfor meget løstsiddende, hvilket øger risikoen for pigmentskader / -tab ved selv den mindste håndtering. Direkte berøring og rystelser er teknikkens største fjender, og derfor er rensning af pasteltegninger en særlig udfordring, som kræver grundig for-analyse af det enkelte værk samt et godt kendskab til teknikken.

Jeg vil anbefale, at du tager kontakt til en professionel konservator med speciale i løssiddende farvelag. Der findes en liste over medlemmer af Forbundet for Nordiske Konservatorer her

I forhold til efterfølgende montering af værket, kan du læse mere her

Og hvad angår transport af pastelkunst, har jeg tidligere beskrevet vores anbefalinger her


Med venlig hilsen
Karen Esser
Konservator M. Sc, Kunst på papir

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo