Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Maleri | 29.apr.2013

Skade fra rulning af et kunstværk

Mit tidligere galleri har uden min viden afspændt og sammenrullet et værk (olie på bomuldslærred, grundet med 3 lag harelim uden pigment, 2 x 3 m), hvilket har resulteret i krakeleringsskade samt flere buk/foldskader. Krakeleringsskaden er jeg ved at løse, men foldskaden med knæk hele vejen langs øvre, midterste og nedre del, er sværere. Jeg har forsøgt at klare det med varmt vand fra bagsiden. Det har til dels afhjulpet knækket i lærredet, men nu er der bølger på flere zoner i værket.

Mit spørgsmål lyder således: Anbefaler i, at jeg fugter lærredets bagside og forsøger at stramme det op punktvis, eller skal jeg mon afmonterer lærredet helt fra blindrammen, gøre bagsiden våd (før eller efter afmontering?) og spænde den op på en mindre blindramme?

Når malerier på lærred bliver rullet, kan der godt komme ændringer i både farvelaget og lærred. Når ændringerne først er lavet, kan de ikke gøres helt om, hvis man fortryder. Både harelim og bomuldslærred kan være meget modtagelig over for vand og luftfugtighed, og derfor vil jeg ikke anbefale, at du arbejder videre på samme måde.

Selvom maleriet er dit eget, som du selv har malet, vil jeg ikke anbefale, at du selv gør mere, men i stedet råde dig til at lade en uddannet malerikonservator se på maleriet, så der ikke sker yderligere skader. Du kan finde en konservator, der kan hjælpe dig på Nordisk Konservatorforbunds hjemmeside www.nkf-dk.dk/links/konserveringsvrksteder

Som du nok ved, tager konserveringsuddannelsen tager mange år. Som du måske har fundet ud af, er den strukturelle konservering af maleri på lærred ikke særlig nem! En malerikonservator kan måske finde på at bruge lidt fugt, ligesom du har gjort, men konservatoren har også særlige værktøjer og metoder. Derfor kan de sandsynligvis få bedre resultater. Det er også vigtigt at tænke på, hvordan fugt, vand eller andre materialer kan påvirke maleriets materialer - inklusiv lærredet, maling, og grunderingslag - før man begynder at bruge en bestemt metode. Det gør konservatorer ved at forske i maleriets materialer og teknikker. Det er også vigtigt at lave en rapport over maleriets tilstand før og efter konservering sammen med information om konserveringsprocessen og de materialer, der er blevet brugt. Det kan være vigtig viden for konservatorer i fremtiden.

Jeg beklager, at vi ikke kan give dig mere anbefalinger, men det er rigtig svært at give konkrete råd uden at se maleriet i virkelighed. Jeg håber, du kan finde en konservator, der kan hjælpe dig med dit problem.

Med venlig hilsen
Hannah Tempest
Malerikonservator

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 19.sep.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo