FAQ

I Danmark uddannes konservatorer på Konservatorskolen på enten Grafisk linje, Kulturhistorisk linje, Kunstlinjen, Monumentalkunst eller på Naturhistorisk linje. Konservatorskolens uddannelser er opbygget af to dele: en treårig bacheloruddannelse (B.Sc.) og en toårig kandidatoverbygning, der sammen med bachelorgraden giver ret til titlen cand.scient.cons. Skolen tilbyder desuden en treårig forskeruddannelse (ph.d.). Du kan få yderligere oplysninger på Konservatorskolens hjemmeside.

Når du skal søge ind på Konservatorskolen er der en række krav som du skal opfylde. Du skal bl.a. have det der svarer til en gymnasial uddannelse med kemi på B-niveau. Sprogkundskaber er en fordel, idet en stor del af faglitteraturen er på både engelsk og tysk. Hvordan du bedst forbereder dig, afhænger bl.a. af hvilken linje du vælger at søge ind på. For mere information kan du besøge Konservatorskolens hjemmeside på www.kons.dk. Her kan du læse mere om skolen og de forskellige uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere end du kan finde på hjemmesiden, kan du søge efter studievejledning i søgefeltet på hjemmesiden, der vil du finde kontaktinformation til en af skolens studievejledere.

Konservatorerne udfører en af Statens Museums for Kunsts hovedopgaver, at bevare den stærkt varierede samling af kunstværker samt værker lånt eller deponeret hos os. Arbejdet strækker sig fra kultegninger, skulpturer af plastik, malerier malet med olie eller æg til afstøbninger af gips. Samlingerne skal bevares bedst muligt, så vi kan have glæde af værkerne i fremtiden. Ifølge museumsloven er det gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling museernes opgave at sikre Danmarks kulturarv. I øjeblikket bliver der bl.a. konserveret og restaureret mange såkaldte ENB-værker, som er værker med enestående national betydning for den danske kulturarv.

Udover at konservere og restaurere værkerne undersøger og dokumenterer konservatorerne kunstnernes materialer og de teknikker, der blev benyttet ved fremstilling af de enkelte værker. Det kan inkludere detektivarbejde i udforskningen af teknikker og materialer, der ikke benyttes længere. Tilsvarende er det også nødvendigt at forske i moderne materialer for at forstå, hvordan ældningsprocesser kan bremses. Studier af et værks historie, herunder teknik- og materialebrug samt kendskab til tidligere konserveringer/restaureringer, medvirker til, at vi kan vælge en passende behandling.

Konservatorerne tager sig, udover den praktiske konservering, også af den præventive konservering, som bl.a. går ud på at skabe de rette klimaforhold for genstandene i udstillinger og magasiner. Det er med til at nedsætte risikoen for klimarelaterede skader og nedbrydning af værkerne.

Konservatorerne arbejder tæt sammen med naturvidenskabelige forskere i konservering for at vurdere ændringer over lang tid i kunstværkerne ved at registrere deres tilstand og måle selv små ændringer i deres struktur og fremtoning.

Gennem forskning og specificering af best practice foreslår konservatorerne lavrisiko metoder for håndtering, pakning, magasinering og transport af kunstværkerne. Konservatorerne søger efter nye metoder til at bevare kunsten samtidigt med, at de gør værkerne så tilgængelige som muligt.

Du kan finde et væld af informationer gennem Konservatorskolens Online Katalog (KONK), hvor du kan søge i bøger og artikler, som findes på Det Konserveringsfaglige Videnscenter (KViC) i Amaliegade.