Mit spor gennem kunsthistorier

  • 1960'erne og 1970'erne står i kollektivets tegn - også i kunstmiljøet. Kunstnerne ønsker at interagere med omverdenen og søger væk fra det traditionelle genidyrkende kunstnerbegreb

    Aktion og action – i 1960'erne og 1970'erne

    1960'erne og 1970'erne står i kollektivets tegn - også i kunstmiljøet. Kunstnerne ønsker at interagere med omverdenen og søger væk fra det traditionelle genidyrkende kunstnerbegreb

    Kort om Aktion og action - i 1960'erne og 1970'erne

    Bjørn Nørgaard, <em>Hesteofringen</em>, 1970, i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv, © Polfoto/Jørgen Schytte

    © Bjørn Nørgaard, Hesteofringen, 1970, i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv, © Polfoto/Jørgen Schytte

    Forstør

    Kreative kollektiver

    • 1960’erne står i kollektivets tegn også i kunstmiljøet. Der er tale om nye kunstprocesser og insiste... Læs mere

    Foto fra Bjørn Nørgaards udstilling <em>3 Håndmadder og 1 Bajer kun 10 kr.</em>, 1975 i Daner Galleriet, København, Foto: Jørgen Hansen

    © Foto fra Bjørn Nørgaards udstilling 3 Håndmadder og 1 Bajer kun 10 kr., 1975 i Daner Galleriet, København, Foto: Jørgen Hansen

    Forstør
    Fra Livø-aktionen, 1971, Bjørn Nørgaards arkiv

    © Fra Livø-aktionen, 1971, Bjørn Nørgaards arkiv

    Forstør

    Aktion

    • Bjørn Nørgaard ser mange muligheder i aktionsformen og udvikler sin egen praksis.  Aktionerne indgår... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Re-modelling the World</em> <em>again again again</em>, aktion, Fluxid, Den Frie Udstillingsbygning, 3.8. 2007, København, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: York Wegerhoff

    Bjørn Nørgaard, Re-modelling the World again again again, aktion, Fluxid, Den Frie Udstillingsbygning, 3.8. 2007, København, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: York Wegerhoff

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Hesteofringen</em>, 1970, i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv, © Polfoto/Jørgen Schytte

    © Bjørn Nørgaard, Hesteofringen, 1970, i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv, © Polfoto/Jørgen Schytte

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Re-modelling the World</em> <em>again again again</em>, aktion med Henning Christiansen, Fluxid, Den Frie Udstillingsbygning, 3.8. 2007, København, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, foto. York Wegerhoff

    Bjørn Nørgaard, Re-modelling the World again again again, aktion med Henning Christiansen, Fluxid, Den Frie Udstillingsbygning, 3.8. 2007, København, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, foto. York Wegerhoff

    Forstør

    En del af kunstscenen

    • Det er noget af en opgave at skulle give et overblik over den relaterede kunstscene der omgiver Bjør... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Skulpturel demonstration</em>, 14. - 15. oktober 1966, Galleri 101, København, udført sammen med Trækvogn 13, Joseph Beuys og Bengt av Klintberg © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Bjørn Nørgaard, Skulpturel demonstration, 14. - 15. oktober 1966, Galleri 101, København, udført sammen med Trækvogn 13, Joseph Beuys og Bengt av Klintberg © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Forstør
    Foto fra happening under udstillingen <em>Kunst i bevægelse</em> på Louisiana, 1961. Koncert med fluxuskunstneren Nam June Paik © Nam June Paik/billedkunst.dk, Polfoto

    © Foto fra happening under udstillingen Kunst i bevægelse på Louisiana, 1961. Koncert med fluxuskunstneren Nam June Paik © Nam June Paik/billedkunst.dk, Polfoto

    Forstør
    Foto fra Fluxus-festival i Nikolaj, 1961, Arthur Köpcke arkivet

    © Foto fra Fluxus-festival i Nikolaj, 1961, Arthur Köpcke arkivet

    Forstør

    Det umonumentale

    • ”Det umonumentale” er et begreb som kunsthistorikeren Lise Skytte Jakobsen har bragt på banen for at... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Gips og vandret ståltrådsnet i papæske</em>, 1967, Gips, ståltråd, søm, avispapir, pap, træ, 23,5 x 32,5 x 36,5 cm, KMS8065, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Gips og vandret ståltrådsnet i papæske, 1967, Gips, ståltråd, søm, avispapir, pap, træ, 23,5 x 32,5 x 36,5 cm, KMS8065, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Sammenhobning</em>, 1967, Coca Cola flaske, tepotte, syl, 27 x 14,5 x 14,5 cm, KMS8067, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Sammenhobning, 1967, Coca Cola flaske, tepotte, syl, 27 x 14,5 x 14,5 cm, KMS8067, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Overhældning</em>, 1967, Gips, 19,7 x 51 x 39,5 cm, KMS8063, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Overhældning, 1967, Gips, 19,7 x 51 x 39,5 cm, KMS8063, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør

    Eks-skolens trykkeri

    • Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard starter i 1972 sammen med en række venner et produktionskollek... Læs mere

    Bjørn Nørgaard trykker billede fra <em>Hesteofringen </em>på Eks-Skolens trykkeri, 1972, foto: Susanne Mertz

    © Bjørn Nørgaard trykker billede fra Hesteofringen på Eks-Skolens trykkeri, 1972, foto: Susanne Mertz

    Forstør
    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard, <em>Blad fra serien "Den kvindelige Kristus". Børsaktionen 29.5.1969</em>, 1969, Offset i sort og rødt med tekst i gult, 351 x 462 mm, KKS1982-144, SMK, © Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard, Blad fra serien "Den kvindelige Kristus". Børsaktionen 29.5.1969, 1969, Offset i sort og rødt med tekst i gult, 351 x 462 mm, KKS1982-144, SMK, © Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>"Samfundet er en svinestreg"</em>, 1970, Offset, 440 x 310 mm, KKS1982-161, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, "Samfundet er en svinestreg", 1970, Offset, 440 x 310 mm, KKS1982-161, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    1960'erne og 1970'erne står i kollektivets tegn - også i kunstmiljøet. Kunstnerne ønsker at interagere med omverdenen og søger væk fra det traditionelle genidyrkende kunstnerbegreb

    Kort om Aktion og action - i 1960'erne og 1970'erne

    1 billede

    • 1960’erne står i kollektivets tegn - også i kunstmiljøet. Mange af kollektiverne udgår fra Fluxusbevægelsen og Den eksperimenterede Kunstskole -Eks-Skolen
    • Kunstnerne ønsker at interagere med omverdenen og søger væk fra det traditionelle genidyrkende kunstnerbegreb
    • Tidligt i sin karriere afprøver Bjørn Nørgaard aktionsformen som kunstnerisk praksis med elementære materialeundersøgelser.
    • Lene Adler Petersen skaber sammen med Nørgaard figuren: Den kvindelige Kristus. Figuren er et kunstnerisk og politisk bidrag til samtidens debat om kvinde- og manderoller
    • I 1960’erne og 1970’erne bliver antiautoritære amatørfilm et ideal for flere kunstnere, der afprøver filmmediets muligheder
    • Bjørn Nørgaards tidlige værk er præget af undersøgelser af det serielle, hverdagsagtige og strukturelle blandet med fysisk nærvær og rituelle handlinger. Tendenser der også kendetegner den samtidige internationale kunst

    Kreative kollektiver

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    1960’erne står i kollektivets tegn også i kunstmiljøet. Der er tale om nye kunstprocesser og insisterende forsøg på at arbejde sig væk fra den genidyrkende kunstneropfattelse, der hidtil havde været dominerende.

    Eksempler på kollektive kunstnertiltag er Fluxusbevægelsen og Eks-skolen, som blandt andre Bjørn Nørgaard er en del af. Ud fra de to grupper danner der sig andre kreative kollektiver og set i tilbageblik, er det et stort netværk af udøvende kunstnere, som støtter hinanden og har heftige diskussioner om kunstens og deres egne roller i samtiden. Der rykkes kraftigt ved alle normer og hippie tankerne blander sig seriøst med tankerne om kunst. De spørgsmål som er til diskussion er blandt andre:

    • Hvorvidt man kan profilere sig selv, når man arbejder i gruppesammenhæng?
    • I hvor høj grad skal kunsten være politisk?
    • Hvordan kan man som kunstner interagere i verden?

    De kollektive initiativer er talrige. Her nævner kunsthistoriker og kunstkritiker Lars Bang Larsen nogle eksempler: ”I ’60erne er Nørgaard, foruden at være aktiv i Eks-Skolen, medlem i en lang række organisationer som ABCinema, i udgivelser som Hætsjj og Ta’Box samt de festivalagtige kollektivaktioner Dumpingfestival for kulturprodukter og Slump I-III. Han er desuden med i det provo-inspirerede KKKK, forkortelse af Kongressen for Kontakt, Kommunikation og Kærlighed: en slags metaorganisation for de alternative bevægelser... Det er bemærkelsesværdigt at så stor en del af Nørgaards energi allerede da ikke bare gik til at producere kunst, men også blev kanaliseret ind i kunstnergrupper, organisationsformer og hvad man kan kalde for før-institutioner, hvoraf nogle sikkert var institutionelle parodier.”

    Aktion

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Bjørn Nørgaard ser mange muligheder i aktionsformen og udvikler sin egen praksis.  Aktionerne indgår stadig i dag helt centralt i hans arbejde på linje med udsmykninger og udstillinger.

    Aktionerne er en slags happenings eller performances, hvor Nørgaard selv indgår som en arbejdende krop, der gennemfører et forløb med nogle på forhånd bestemte materialer. Den fysiske tilstedeværelse i værket, hvor man kan sige at kroppen er et materiale på linje med de andre materialer, er i det hele taget karakteristisk for Nørgaard. Den hænger sammen med hans interesse for mennesket og for det elementære.

    ”Jeg måtte tømme mig selv for alle tillærte forestillinger for at finde ud af, hvad skulptur er. Det er materialer, det er kroppen, altså personen, altså mig. I den forståelse må man starte med det helt elementære. Det er det jeg gør med de tidlige materialeaktioner. Undersøger det elementære.”

    Den fysiske udstråling og tilstedeværelsen af kroppe i Nørgaards værker kan virke både provokerende og fascinerende. Det gælder måske især de grænsesøgende og rituelle aktioner som f.eks. Rituel dissektion af en hest. Når vennen og kollegaen fra Eks-skolen Troels Andersen skriver ”Bjørn Nørgaards tidlige arbejder virkede ofte provokerende. Provokationen var ikke hans primære mål, men hans tankegang var simpelthen i så stærk modstrid med gængse normer og forestillinger, at de kunstneriske udsagn fik en langt stærkere virkning end forudset af ham selv.” så rammer han præcist denne situation, som måske stadig er aktuel?

    Radikaliteten og 'det farlige' i aktionerne hænger også sammen med at de tabubelagte emner diskuteres i det offentlige rum, som kunsthistoriker Birgitte Anderberg sammenfatter det: ”Den politiske radikalisering i Bjørn Nørgaards aktioner manifesteredes ved, at aktionerne udførtes i det offentlige rum, og dermed indirekte intervenerede i et eksisterende samfundsmæssigt betydningsfelt. Efter den radikale tematisering af Eros, som vanskeligt kunne overgås, fulgte den ultimative tematisering af Thanatos, døden, i aktionen Hesteofringen”.

    Med Eros refereres der til tre alternative torturredskaber: ”knæppemaskiner” eller ”knæppeinstrumenter”, som BN udstillede på Festival 200 på Charlottenborg i 1969

    En del af kunstscenen

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Det er noget af en opgave at skulle give et overblik over den relaterede kunstscene der omgiver Bjørn Nørgaard i perioden 1960'erne og 1970'erne, da der er en mangfoldighed af initiativer og parallelle strømninger. Den tyske kunstner Joseph Beuys nævnes ofte i relation til Nørgaard og inspirationen gik begge veje.

    Beuys er kendt for sine mytisk, rituelle aktioner, hvor hans egen tilstedeværelse og hans specielle materialekontakt er af stor vigtighed for aktionernes essens. Beuys blev især optaget af Nørgaards skulpturelle demonstrationer hvor han bl.a. støbte sine fødder ned i papkasser med gips, og Beuys inviterede efterfølgende Nørgaard til at gentage sine aktioner i Tyskland i 1966. Den anden vej rundt betød Nørgaards ophold i Düsseldorf i følge ham selv ”alt”.

    Gruppen Eks-Skolen, som Nørgaard blev en del af, var ligesom den samtidige Fluxusbevægelse optaget af at danne alternative veje for kunsten uden om det etablerede system. Grupperne arbejdede begge intenst med at skabe direkte kontakt mellem kunst og liv ud fra forskellige grader af anarkistisk og eksperimenterende tilgang.

    Man kan se at kunstnerne fra begge grupper ofte krydsede spor og i denne forbindelse er det vigtigt at nævne Nørgaards mangeårige aktions-samarbejde med komponisten og fluxus-kunstneren Henning Christiansen. Fluxus betyder flydende og bevægelsen efterstræber en flydende kunstform og søger derfor også at undgå rubriceringer. Ligeså snart man holder det fast er det ikke fluxus mere. Denne avantgardistiske holdning gør det også svært at fastholde en kunsthistorieskrivning, da bevægelsen modarbejder traditionelle kategorier og hvis man påpeger indbyrdes relationer mellem kunstnerne ydes der modstand.

    Kunsthistorikeren Mikkel Bogh har et bud på Fluxus’ betydning for samtidens kunstscene:

    ”De arbejder og indsigter, som denne avantgardeidealisme afstedkom, var imidlertid af stor betydning for andre eksperimenter inden for tressernes og halvfjerdsernes kunst, ikke mindst som en udforskning af tiden i værket, af arbejdsprocessen og af den rene begivenhed. Udøvere af Fluxus gjorde som repræsentanter for et anti-elitært kunstbegreb en stor dyd ud af det sammenhængsløse, ja, til tider det pointeløse og lavkomiske, hvilket i forbindelse med optrædender kunne fremkalde temmelig voldsomme reaktioner.”

    En anden af 1960’ernes kunstretninger, som har betydning for Eks-Skolens kunstnere er minimalismen, der lægger vægt på det serielle og anonyme udtryk. Af mange andre kunstnere som er aktive indenfor nogle af de samme områder som Bjørn Nørgaard i Danmark i 1960’erne og 1970’erne kan nævnes: Lene Adler Petersen, Kirsten Justesen, Albert Mertz, Peter Louis-Jensen, Addi Köpcke, Gunnar Aagaard-Andersen, Ursula Reuter Christiansen, Per Kirkeby og Poul Gernes.

    Blandt andre kunstmuseerne Heart i Herning og Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø har fokus på denne periode i kunsthistorien.

    Det umonumentale

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    ”Det umonumentale” er et begreb som kunsthistorikeren Lise Skytte Jakobsen har bragt på banen for at beskrive et væsentligt element i Bjørn Nørgaards skulptursyn. Begrebet dækker blandt andet værker der er ”lavet af fundne objekter og materialer, har en lav forarbejdningsgrad og en beskeden størrelse. Det er en skulpturkunst, der … lader billige materialer, affald og hverdagsting støde sammen”, og indfanger centrale karakteristika ved de fleste af Nørgaards skulpturer fra 1960’erne som han f.eks. kalder Sammenhobninger og Overhældninger. Skytte Jakobsen pointerer at værkerne ”ikke er udtryk for ubetinget monumentmodstand.. Viljen til at lade ting betyde noget, at skabe – umonumentale – fortællinger er absolut til stede.”

    Trangen til det umonumentale og lysten til materialeundersøgelser og aktioner er en betydelig tendens i 1960’ernes og 1970’ernes kunst ligesom den også er på spil i det 21. århundredes tilgang til skulpturen.

    Det er en meget præcis karakteristik når Skytte Jakobsen beskriver Nørgaards værker fra perioden med ordene ” [de] befinder sig et vibrerende sted mellem aktion og sirlighed”. Det er måske netop i det vibrerende rum mellem aktionen og den sirlige tilgang at denne kunst har sin styrke og sin sære tiltrækningskraft?

    Lang tid efter aktionerne er afsluttet rummer værkerne spor af handlingen og provokerer og fascinerer med deres nærmest rørende ”trash-aura” - det er muligvis bevidstheden om kunstnerens pertentlige aftryk i det simple hverdagsagtige, som man lader sig forføre eller frastøde af? Tænk at han/hun så omhyggeligt turde lave så lidt og så enkle ting!

    Eks-skolens trykkeri

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard starter i 1972 sammen med en række venner et produktionskollektiv kaldet Eks-Skolens trykkeri. De bor og arbejder sammen og lægger al deres tid i projektet. Arbejdet i trykkeriet er fordelt fifty-fifty mellem produktionsopgaver og kunst eller politisk arbejde.

    En stor del af produktionen er plakater med et collageagtigt, umiddelbart look. I en bog om offset i dansk billedkunst beskriver kunsthistoriker Vibeke Knudsen stilen sådan: ”I montagens uventede billedsammenstød eller i enkelt konciperede billeder frembringer kunstnerne andre oplevelsesmåder, hvor billederne, meningsløse og betydningsfyldte på samme tid, er præget af en flertydig ”anarkistisk” åbenhed. Bag mange af disse billeders som regel indirekte formulerede kritik ligger en insisteren på handlingens og utopiens nødvendighed”.

    Nørgaard og Adler Petersen gik ud af trykkerisamarbejdet i 1978/79, men trykkeriet eksisterer stadig.

    Nørgaard og Adler Petersen gik ud af trykkerisamarbejdet i 1978/79, men trykkeriet eksisterer stadig

    Litteratur

    Bjørn Nørgaard: Sommeren der gik: en roman. Rhodos 1971

    Dengang i 60’erne. red. bl.a. Bente Hansen, København 1978

    Bjørn Nørgaard. Den kongelige Kobberstiksamling lommebog nr. 17, Kbh. 1981

    Vibeke Knudsen: Spredninger. Nogle tegninger af Lene Adler Petersen. Den kongelige Kobberstiksamling lommebog nr. 26, Kbh. 1983

    Vibeke Knudsen: Offset i dansk billedkunst. Fra gennembruddet sidst i 60’erne og de følgende år. Den kongelige Kobberstiksamling lommebog nr. 32, Kbh. 1985

    Bjørn Nørgaard, objekt, skulptur, tableau. Aarhus Kunstmuseum, i samarbejde med Eks-Skolen, Eks-Skolen,1986

    Skulpturelle synspunkter redigeret af Anneli Fuchs og Kirsten Ortwed. Kunstforeningen, 1986

    Jens Jørgen Thorsen: Modernisme i dansk malerkunst. København 1987

    Troels Andersen: Bjørn Nørgaard: et udvalg af billeder. Dansk nutidskunst, Fogtdal 1990

    Dorte Fogh m.fl.: Skulpturer, aktioner og film: om Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen. Gyldendal, 1994

    Mikkel Bogh: Geometri og bevægelse, Bind 9 i Ny Dansk Kunsthistorie, København 1996

    Lars Morell: Lene Adler Petersen & Bjørn Nørgaard: plakater 1967-2000. Dansk Plakatmuseum, 2000

    Lars Morell: Joseph Beuys og Danmark 1963-1970, 2004

    Ole Grünbaum: Bar røv i 60'erne: dengang verden stod på skrå, eller osse var det mig der var skæv. People’s Press, 2006

    Lars Morell: Broderskabet: Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. Thaning og Appel, 2009

    Tania Ørum: De eksperimenterende tressere – kunst i en opbrudstid. Kbh. Gyldendal 2009

    Læs mere på nettet

    Bjørn Nørgaards hjemmeside

    Senest opdateret: 23.Apr.2014