Mit spor gennem kunsthistorier

  • Eckersberg er kendt for sine nøgterne registreringer af omverdenen - i denne historie er der eksempler på andre sider af hans kunst: de forstyrrende elementer, det erotiske og det fænomenale

    Andre sider af Eckersbergs guldalder

    Eckersberg er kendt for sine nøgterne registreringer af omverdenen - i denne historie er der eksempler på andre sider af hans kunst: de forstyrrende elementer, det erotiske og det fænomenale

    Kort om Andre sider af Eckersbergs guldaldermotiver

    C.W. Eckersberg, <em>Liggende kvindelig model</em>, 1807-1810, blyant, pensel og brun lavering, indramning med pen, gråt blæk, pensel og grå lavering, 140x214 mm, KKS1986-461, SMK

    C.W. Eckersberg, Liggende kvindelig model, 1807-1810, blyant, pensel og brun lavering, indramning med pen, gråt blæk, pensel og grå lavering, 140x214 mm, KKS1986-461, SMK

    Forstør

    Hvad laver de?

    • En af de diskussioner, der udspringer af Eckersbergs tegning af de to kvinder ved vinduet, handler o... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Ved et vindue i kunstnerens atelier</em>, 1852, blyant, pen, grå blæk, pensel, grå og brun lavering, indramning med pensel og lysblå vandfarve, 274x231 mm, KKS1196, SMK

    C.W. Eckersberg, Ved et vindue i kunstnerens atelier, 1852, blyant, pen, grå blæk, pensel, grå og brun lavering, indramning med pensel og lysblå vandfarve, 274x231 mm, KKS1196, SMK

    Forstør

    Kvinder ved vinduer og spejle

    • Rygvendte figurer i billeder vækker altid betragterens nysgerrighed, fordi vi ikke kan se deres ansi... Læs mere

    G.F. Kersting, <em>Foran spejlet</em>, 1827, olie på træ, 36 x 48 cm., Kiel, Kunsthalle, © Bildarchiv Preussischer kulturbesitz / Hermann Buresch

    © G.F. Kersting, Foran spejlet, 1827, olie på træ, 36 x 48 cm., Kiel, Kunsthalle, © Bildarchiv Preussischer kulturbesitz / Hermann Buresch

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl</em>, 1841, olie på lærred, 33,5 x 26 cm, <link http://www.hirschsprung.dk>Den Hirschsprungske Samling</link>

    C.W. Eckersberg, En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl, 1841, olie på lærred, 33,5 x 26 cm, Den Hirschsprungske Samling

    Forstør

    Illusioner

    • Flere skribenter har gjort opmærksom på at Eckersberg i sine portrætter udfordrer vores blik ved at ... Læs mere

    C.W. Eckersberg,<em> Mendel Levin Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna</em>, ca. 1820, olie på lærred, 125x85,5 cm, KMS3498, SMK

    C.W. Eckersberg, Mendel Levin Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna, ca. 1820, olie på lærred, 125x85,5 cm, KMS3498, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Portræt af madam Frederikke Christiane Schmidt,</em> 1818, olie på lærred, 157,5 x 97,5 cm, <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling</link>

    © C.W. Eckersberg, Portræt af madam Frederikke Christiane Schmidt, 1818, olie på lærred, 157,5 x 97,5 cm, Den Hirschsprungske Samling

    Forstør
    J.A.D. Ingres, <em>Comtesse d'Haussonville</em>, 1845, olie på lærred, 131,76 x 92,08 cm, Copyright The Frick Collection

    © J.A.D. Ingres, Comtesse d'Haussonville, 1845, olie på lærred, 131,76 x 92,08 cm, Copyright The Frick Collection

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Julie Eckersberg, f. Juel, kunstnerens anden hustru</em>, ca. 1817, olie på lærred, 31,5x27,5 cm, KMS1763, SMK

    C.W. Eckersberg, Julie Eckersberg, f. Juel, kunstnerens anden hustru, ca. 1817, olie på lærred, 31,5x27,5 cm, KMS1763, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Mandlig model med stav. Carl Frørup, 18 år</em>, 1837, olie på lærred, 94,5 x 62,5 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi

    C.W. Eckersberg, Mandlig model med stav. Carl Frørup, 18 år, 1837, olie på lærred, 94,5 x 62,5 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Stående kvindelig model med grøn baggrund</em>, 1837, olie på lærred, 125 x 76,5 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi

    C.W. Eckersberg, Stående kvindelig model med grøn baggrund, 1837, olie på lærred, 125 x 76,5 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi

    Forstør

    Mærkværdige scener og lystfyldte motiver

    • Eckersberg skildrer på lige fod med arkitektur, vejr- og vindforhold også forhold mellem mennesker –... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Københavnsk gadescene med sælgerkone</em>, 1852, blyant, pen, brunt blæk, pensel, grå og brun lavering, indramning med pen, brunt blæk, og lysblå vandfarve, 206x147 mm, KKS1988-193, SMK
 

    C.W. Eckersberg, Københavnsk gadescene med sælgerkone, 1852, blyant, pen, brunt blæk, pensel, grå og brun lavering, indramning med pen, brunt blæk, og lysblå vandfarve, 206x147 mm, KKS1988-193, SMK 

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>En siddende munk giver nøgen pige ris bagpå. I baggrunden en nøgen pige, der tørrer sine øjne og en påklædt, der går hen mod døren, </em>udateret, blyant, pen, sort blæk, pensel og grå lavering, 246x171 mm, KKS1198, SMK

    C.W. Eckersberg, En siddende munk giver nøgen pige ris bagpå. I baggrunden en nøgen pige, der tørrer sine øjne og en påklædt, der går hen mod døren, udateret, blyant, pen, sort blæk, pensel og grå lavering, 246x171 mm, KKS1198, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Et par belures af en kvinde i en halvåben dør</em>, 1853, blyant, pensel, brun lavering, 228x117 mm, KKSgb4224, SMK

    C.W. Eckersberg, Et par belures af en kvinde i en halvåben dør, 1853, blyant, pensel, brun lavering, 228x117 mm, KKSgb4224, SMK

    Forstør
    G. L. Lahde (efter Eckersberg), <em>En falden piges historie. Nr.3</em>, 1811, farvelagt radering, 349x275 mm., KKS16314, SMK

    G. L. Lahde (efter Eckersberg), En falden piges historie. Nr.3, 1811, farvelagt radering, 349x275 mm., KKS16314, SMK

    Forstør

    Hverdagsfænomener

    • Gennem hele sit liv og sin produktion var Eckersberg også intenst optaget af livet på gaden, set fra... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Linearperspectiven, anvendt paa Malerkunsten - Tavle VII,1 - Et møde på et gadehjørne</em>, 1837-1840, pen, sort blæk, grå og brunlig lavering over spor af blyant, 130x158 mm, KKS11803, SMK

    C.W. Eckersberg, Linearperspectiven, anvendt paa Malerkunsten - Tavle VII,1 - Et møde på et gadehjørne, 1837-1840, pen, sort blæk, grå og brunlig lavering over spor af blyant, 130x158 mm, KKS11803, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Langebro i måneskin med løbende figurer</em>, ca. 1836, olie på lærred, 45,5x33,5 cm, KMS7284, SMK

    C.W. Eckersberg, Langebro i måneskin med løbende figurer, ca. 1836, olie på lærred, 45,5x33,5 cm, KMS7284, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Gadescene, to piger, en herre og en kone ser efter noget</em>, 1838-1840, radering, 132x134 mm, KKS523, SMK

    C.W. Eckersberg, Gadescene, to piger, en herre og en kone ser efter noget, 1838-1840, radering, 132x134 mm, KKS523, SMK

    Forstør

    Vidste du at

    • Kunstneren J.F. Willumsen havde en tilsvarende interesse for at skildre dynamik og hverdagsfænomener... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>To bretagnekoner skilles efter en passiar</em>, 1890, olie på lærred, 100,4 x 93,2 cm, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN, Aalborg</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, To bretagnekoner skilles efter en passiar, 1890, olie på lærred, 100,4 x 93,2 cm, KUNSTEN, Aalborg © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Eckersberg er kendt for sine nøgterne registreringer af omverdenen - i denne historie er der eksempler på andre sider af hans kunst: de forstyrrende elementer, det erotiske og det fænomenale

    Kort om Andre sider af Eckersbergs guldaldermotiver

    1 billede

    • Udover at Eckersberg med sine guldaldermotiver giver os nøgterne registreringer af hvad han så omkring sig er der også mere forstyrrende og illusionistiske elementer i hans værk
    • Hans erotiske billeder er ofte blevet bortforklaret som ungdoms- eller alderdomssvagheder, men de er måske en essentiel del af hans værk?
    • Eckersberg arbejder med mange slags figurtyper i sine malerier blandt andet: staffagefigurer, modeller, hverdagsscener med figurer, akademiske figurer og portrætter. Få et indblik i hans brug af de forskellige typer i denne historie
    • Gennem hele sit liv var Eckersberg intenst optaget af livet på gaden, set fra hans egne helt specielt udvalgte vinkler. Han opsøgte og iscenesatte – som en anden detektiv – hverdagsfænomener, og han skjulte ofte forklaringen på fænomenerne for betragteren

    Hvad laver de?

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    En af de diskussioner, der udspringer af Eckersbergs tegning af de to kvinder ved vinduet, handler om hvad de laver og om det har nogen betydning for billedets indhold? Diskussionen rammer lige ind i en mere overordnet diskussion af Eckersbergs såkaldte ’guldaldermotiver’ med figurer samt hans portrætter: Er det først og fremmest nøgterne registreringer, eller er der flere mulige tolkninger? Er de lige til at gå til, eller er der forstyrrelser og ”modstandspotentiale” i dem?

    Diskussionen dækker over et stort materiale, men i denne historie er der først og fremmest fokus på interiører med figurer og på et par portrætter af Eckersberg.

    Kvinder ved vinduer og spejle

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Rygvendte figurer i billeder vækker altid betragterens nysgerrighed, fordi vi ikke kan se deres ansigtsudtryk og hvad de præcist laver. Sådan er det også med Eckersbergs tegning af to unge kvinder ved et vindue i hans atelier. For ud over at være en nøje tilrettelagt komposition af det bestemte rum, kalder de centralt placerede figurer på opmærksomhed. De er lidt for tilstedeværende til blot at være staffagefigurer, som ellers er et begreb der ofte sættes i forbindelse med Eckersbergs brug af figurer.

    Kunsthistorikerne Kasper Monrad og Peter Michael Hornung nævner i deres omtale af Eckersbergs tegning, at motivet er typisk for tidens kunst, men at Eckersberg ikke tager del i romantikkens udlængsel. Han er mere lokalt orienteret og betragter verden gennem en ’guldalderoptik’: ”Tilsvarende motiver med rygvendte kvinder, som konfronteres med en vinduesudsigt, findes hos samtidige tyske kunstnere Carl Gustav Carus, Georg Friedrich Kersting og Caspar David Friedrich. Rent faktisk ser de to piger hos Eckersberg ikke ud af vinduet. De læser blot et brev i lyset fra vinduet. Denne besindelse på det nære er et karakteristisk træk ved den danske guldalder...” .

    I en anden tekst om tegningen Ved et vindue i kunstnerens atelier giver kunsthistoriker Vibeke Knudsen et bud på en analyse af motivet, hvor hun definerer Eckersbergs projekt som det modsatte af romantikkens billeder på udlængsel: ”Om rygvendte figurer foran et vindue er der sagt og skrevet en del, især i forbindelse med den tyske romantik og C.D. Friedrich. Motivets symbolik er ikke entydig, men kan tolkes som det romantiske menneskes konflikt mellem det samfundsbundne liv og en forestilling om frihed. Eckersbergs to figurer (...) skal næppe anskues som en fremstilling af dette forhold. Dels ser de ikke ud af vinduet, men er optaget af at kigge i en bog eller et brev, dels har Eckersberg i sine billeder sjældent søgt konflikten andet end på et konventionelt plan. Hele hans æstetiske projekt som moden kunstner var tværtimod én lang bestræbelse på at vise, at forsoning verden og menneskene imellem var mulig.”

    Illusioner

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  6 billeder

    Flere skribenter har gjort opmærksom på at Eckersberg i sine portrætter udfordrer vores blik ved at indarbejde forskydninger og illusioner, som ikke er helt nemme at få styr på.

    Eckersberg er en mester i at gengive forskellige overflader meget illusionistisk. Det har han blandt andet tilfælles med sin samtidige Jean-Auguste-Dominique Ingres, der ligesom Eckersberg var elev af maleren Jacques-Louis David i Paris. Dobbeltportrættet af søstrene Bella og Hanna Nathanson kan tage pippet fra en, når man først begynder at nærstudere Eckersbergs udførlige redegørelse for de mange typer overflader: kjolestoffet, tæppets luv, det blanke træ og det metalliske fuglebur – for ikke at tale om papegøjens fjerdragt og pigernes hud. Det er meget besnærende. Samtidig er man på det indholdsmæssige plan på vagt: For er rummet ikke lidt indelukket og hvorfor er figurerne så stivnede og statuariske?

    Se artiklen af Jørgen Folmer: Kæledyret – en ikonografisk analyse af Christoffer Wilhelm Eckersbergs maleri af Bella og Hanna Nathanson , 1998. Heri analyseres billedets enkeltelementer grundigt og der gives et bud på papegøjens erotiske betydning i billedet.

    Ingres spiller i sine portrætter på nogle af de samme mekanismer – blandt andet i billedet af Comtesse d'Haussonville, hvor man efterlades med en undren over det spøgelsesagtige spejlbillede i baggrunden og kvindens meget bløde fingre. Ingres dyrker sådanne inciterende, mystiske omstændigheder, og hans billeder har af samme grund inspireret mange modernister og surrealister som Picasso og Dali.

    Hos Eckersberg har de små forskydninger og gådefulde steder fået betegnelsen ’modstandspotentiale’ af kunsthistorikeren Lotte Nishanthi Winther, der hæfter sig ved nogle optiske bedrag i Eckersbergs portrætter: "Ved første øjekast kan C.W. Eckersbergs portræt Julie Eckersberg, f. Juel, Kunstnerens anden hustru, synes at være en fortolket gengivelse af en særlig kærlig intimitet og fortrolighed, der har eksisteret imellem lige netop de to som elskende, da billedet blev malet i 1817. Kigger man nærmere efter, vil man dog opdage, at der er områder, hvor billedet opfører sig mærkeligt. Hvorfor ligger der eksempelvis to bøger på bordet bag den kvindelige figur, og hvordan kan det være, at spejlrammen, som det eneste sted på billedfladen, er malet med en særlig fed kontur? Dét, der er på færde i portrættet, er, at billedet leger med sin iboende betragter(...) Portrættet af Julie Eckersberg kommer på sin særegne måde derfor til at 'handle' om andet end et kærlighedsforhold mellem to mennesker, og den kvindelige figur indtager således ikke en afgørende position som billedets analytiske højdepunkt."

    Nishanthi Winther gør opmærksom på, at Eckersbergs form for realisme i portrætterne, hvor alle detaljer er lige skarpt gengivet: "rækker langt ud over, hvad det menneskelige øje formår at se, med mindre dette øje får hjælp af en slags synsprotese, der gør det muligt at se lige skarpt, uanset hvilken distance, der ellers måtte være ind til genstandene i billedrummet".  Det er den samme effekt som blandt andre Kasper Monrad har peget på i relation til Eckersbergs prospekter fra Rom – billederne er manipulerede konstruktioner lige så vel som de er repræsentationer.

    Mærkværdige scener og lystfyldte motiver

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    Eckersberg skildrer på lige fod med arkitektur, vejr- og vindforhold også forhold mellem mennesker – episoder – der har en mere eller mindre erotisk, anekdotisk eller underspillet karakter. For Eckersberg synes de dagligdags møder eller sammenstød, og flirtende spil mellem mennesker at egne sig som motiver på linje med alle de andre observationer han gør sig.

    I Kobberstiksamlingens righoldige samling af Eckersbergs tegninger og grafik kan man støde på en absurd scene med titlen En siddende munk giver nøgen pige ris bagpå. I baggrunden en nøgen pige, der tørrer sine øjne og en påklædt, der går hen mod døren. Hvad er det der foregår – er det en scene Eckersberg selv har overværet, eller hvordan skal det forstås? Tegningen er ikke dateret og ikke signeret, så der er ikke spor at aflede derfra.

    Eckersbergs sympati synes at ligge hos de kvinder, der får ris – munken der straffer dem sidder på en bizar måde og ser lidt formørket ud. Tegningen af de hel- og halvpåklædte kvinder knytter sig til Eckersbergs modeltegninger af nøgne og let draperede kvinder, som han blandt andet iscenesatte i forbindelse med sin undervisning af eleverne på Akademiet. Måske blander Eckersberg sine tegnede modelobservationer med fantasier eller erindringer om en sådan episode.

    Tegningen af pigerne og munken minder i stil og motiv om tegningen Et par belures af en kvinde i en halvåben dør. Den er fra Eckersbergs sene produktion – og igen synes Eckersbergs sympati at ligge hos de "blottede" personer, i det her tilfælde hos parret der bliver ubehageligt forstyrret af en slags overvågende autoritet. Beskuerens egen rolle som 'belurer' af billedet spejles af kvinden, der belurer scenen fra døråbningen, og Eckersberg spiller her på den voyeuristiske situation, der er knyttet til billedbetragtningen som sådan.

    Kunsthistorikeren Emil Hannover, der var en af de første der skrev udførligt om Eckersbergs værk, ser ned på en stor del af kunstnerens billeder og bortforklarer dem med hans første hustru, Christine Hyssings, dårlige indflydelse på kunstneren. Hannover siger blandt andet: "Lystenheden hos Eckersberg lader sig ikke skjule. Den kommer for Dagen navnlig i Tegningen af de kvindelige Former, i deres overdrevne Fremtræden under Kjolen eller i deres svulmende Udtræden af den. Sin Morskab ved sligt,..., havde Eckersberg hele sit Liv igennem vanskeligt ved at styre; endnu da han var bleven en aldrende Mand, var den bleven tilbage hos ham som en indgroet daarlig Vane fra hans Ungdom og fra det tarvelige Milieu for denne.”

    Citeret fra Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg – en studie i dansk kunsthistorie. København, 1898, s. 31

    Hannovers censurering er på mange måder på linje med vurderinger af andre 1800-tals kunstneres værker – for eksempel Thorvaldsens erotiske tegninger, som menes næsten helt at være fjernet af eftertidens moralske vogtere. Eckersbergs mere eller mindre erotiske figurfremstillinger passer ikke rigtigt ind i den nære eftertids billede af Guldalderen eller af Eckersberg som kongelig historiemaler.

    Hverdagsfænomener

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Gennem hele sit liv og sin produktion var Eckersberg også intenst optaget af livet på gaden, set fra hans egne helt specielt udvalgte vinkler, for eksempel inde fra portåbninger. Han opsøgte og iscenesatte – som en anden detektiv – hverdagsfænomener, og han skjulte ofte fortællingen eller forklaringen på fænomenerne for betragteren.

    Det er dynamikken og de visuelle eksperimenter, som han vil vise. Møder mellem mennesker af forskellig statur og møder mellem vejret og mennesker på vej – for eksempel stærk blæst, der hiver i tøjet. Møder mellem menneskefigurer og byens arkitektur i sindrige kompositioner, der kombinerer noget faktisk set med noget manipuleret.

    Vidste du at

    1 billede

    Kunstneren J.F. Willumsen havde en tilsvarende interesse for at skildre dynamik og hverdagsfænomener i sine billeder som f.eks. i maleriet med To bretagnekoner der skilles efter en passiar.

    Litteratur

    Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg : en studie i dansk kunsthistorie, Kunstforeningen, København 1898

    Annette Johansen, Emma Salling og Marianne Saabye: Den nøgne guldalder: modelbilleder – C.W. Eckersberg og hans elever, Den Hirschsprungske samling, København 1994

    Jørgen Folmer: Kæledyret. En ikonografisk analyse af Christoffer Wilhelm Eckersbergs maleri af Bella og Hanna Nathanson, København 1998

    Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: C.W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader, København 2005

    Lotte Nishanthi Winther: "Når billedet slår knude – lidt om modstandspotentialet i to portrætter af Eckersberg", Passepartout 29, 15. årgang, Århus 2009, s. 85

    Senest opdateret: 29.Jul.2014