Mit spor gennem kunsthistorier

  • Læs hvad konservatoren fortæller om det vanskelige arbejde med at bevare tegninger udført med det ætsende jerngallusblæk

    Angrebet af jerngallusblæk

    Læs hvad konservatoren fortæller om det vanskelige arbejde med at bevare tegninger udført med det ætsende jerngallusblæk

    En ulige styrkeprøve

    • At anvende jernpulver som en ingrediens til at fremstille blæk har været kendt siden Antikken i Mell... Læs mere

    N.A. Abildgaard, <em>Udkast til Retfærdighedsrelieffet på Frihedsstøtten</em>, ca. 1791-1792, blyant, pen og brunt blæk, 162 x 161 mm, KKSgb4255, SMK

    N.A. Abildgaard, Udkast til Retfærdighedsrelieffet på Frihedsstøtten, ca. 1791-1792, blyant, pen og brunt blæk, 162 x 161 mm, KKSgb4255, SMK

    Forstør
    N.A. Abildgaard, <em>Udkast til billedet af Ossian (eller Homér?)</em>, forside, ca. 1785, blyant, lavering, jerngallusblæk, hvidkridt, 186 x 182 mm, KKSgb3632, SMK
 

    N.A. Abildgaard, Udkast til billedet af Ossian (eller Homér?), forside, ca. 1785, blyant, lavering, jerngallusblæk, hvidkridt, 186 x 182 mm, KKSgb3632, SMK 

    Forstør

    Er det jerngallusblæk?

    • Jerngallusblækket blev så populært, at det hurtigt blev den mest anvendte blæktype fra 1400-tallet o... Læs mere

    Det kemiske indikatorpapir trykkes mod blækstregen. Hvis indikatorpapiret farves rødt, er der jernpartikler og dermed brugt jerngallusblæk.

    Det kemiske indikatorpapir trykkes mod blækstregen. Hvis indikatorpapiret farves rødt, er der jernpartikler og dermed brugt jerngallusblæk.

    Forstør

    Og han har tegnet på bagsiden!

    • Det ligger i skitsens natur at kunstneren har siddet med løs hånd og ladet tankeforlæggene udmønte s... Læs mere

    N.A. Abildgaard, <em>Udkast til maleriet af Ossian (eller Homer?)</em>, bagside, ca. 1785, blyant og blæk, 186 x 182 mm, KKSgb3632, SMK

    N.A. Abildgaard, Udkast til maleriet af Ossian (eller Homer?), bagside, ca. 1785, blyant og blæk, 186 x 182 mm, KKSgb3632, SMK

    Forstør
    Forsiden af tegningen <em>Ossian (eller Homér?)</em> vist i gennemlysning. Figuren på bagsiden ses tydeligt liggende på tværs med hånd og kappe nederst til højre.

    Forsiden af tegningen Ossian (eller Homér?) vist i gennemlysning. Figuren på bagsiden ses tydeligt liggende på tværs med hånd og kappe nederst til højre.

    Forstør

    Det er jerngallusblæk – hvad gør vi så?

    • Retfærdighedsenglen indikerer farvetonen i motivet, at der er brugt jerngallusblæk overalt. Det e... Læs mere

    Optagelse med False Colour Infrared (FCIR) lys af <em>Ossian (eller Homér?)</em>, KKSgb3632. Jerngallusblækket fremstår i rødlig tone.

    © Optagelse med False Colour Infrared (FCIR) lys af Ossian (eller Homér?), KKSgb3632. Jerngallusblækket fremstår i rødlig tone.

    Forstør

    Kan blækkets evne til at ruste stoppes?

    • Når jerngallusblækket ældes, frigøres både jern-, kobber- og svovlstoffer, som alle er skadelige kem... Læs mere

    Udsnit af <em>Ossian (eller Homer?)</em>, KKSgb3632. Detaljen viser rester af hvidkridt.

    Udsnit af Ossian (eller Homer?), KKSgb3632. Detaljen viser rester af hvidkridt.

    Forstør

    Vi understøtter og lægger fælder ud

    • En særlig museumskarton er udviklet med henblik på at opfange skadelige molekyler på luftform. I kar... Læs mere

    Udsnit fra bagsiden af <em>Ossian (eller Homer?)</em>, KKSgb3632. Inden for de røde markeringer er limet tynde stykker støttepapir på steder, der er ætset i stykker af jerngallusblækket.

    Udsnit fra bagsiden af Ossian (eller Homer?), KKSgb3632. Inden for de røde markeringer er limet tynde stykker støttepapir på steder, der er ætset i stykker af jerngallusblækket.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Læs hvad konservatoren fortæller om det vanskelige arbejde med at bevare tegninger udført med det ætsende jerngallusblæk

    Kort om Angrebet af jerngallusblæk

    • Abildgaard har udført mange tegninger i jerngallusblæk – en populær type blæk i slutningen af 1700-tallet
    • Men blækkets kemiske sammensætning gør, at det over tid langsomt ætser sig ned papiret og opløser dets fibre
    • Konservator på SMK, Anja Scocozza, fortæller om sit arbejde med at konservere to tegninger af Abildgaard, og hvordan hun forsøger dæmme op for blækkets skadelige virkning

    En ulige styrkeprøve

    Af: Anja Scocozza  |  2 billeder

    At anvende jernpulver som en ingrediens til at fremstille blæk har været kendt siden Antikken i Mellemøsten og i Europa. Jernpulveret kunne blandes med farvestoffer af forskellig art – sod, kul og planteekstrakter såsom galleæbler (egt. galler).

    Det har højst sandsynligt været munke der i renæssancens Europa benyttede sig af opskriften med jernvitriol og opblødte galleæbler. Rørt sammen med flydende gummi arabicum og vand fik munkene en fortrinlig blæk, der lagde sig smukt på pergament og papir.

    Knapt 400 år senere dypper Nicolai Abildgaard pennen i den populære jerngallusblæk for at tegne en tegning. Tegningen er et af flere skitseudkast til maleriet Ossian, som viser den blinde skotske skjald med sin lyre. Senere i samme tiår tegner Abildgaard et udkast til et af motiverne på Frihedsstøtten i København, Retfærdighedsrelieffet. Også her bruger han jerngallusblæk.

    Endnu 200 år senere arbejder konservatoren om kap med tiden for at redde de samme tegninger. Og det er jerngallusblækket vi kæmper med. Blækket ruster. Blækkets kemiske sammensætning gør, at det gennem årene ikke kun forbliver på papirets overflade, men langsomt 'ætser' sig ned i det tynde papirlag. Papirfibrene kan holde stand indtil et vist punkt, så er de ætset op. Fibrene smuldrer og der går hul hvor blækstregen løber.

    Strengene på Ossians lyre er rustne og ruster stadig. Pilen i vægten på Retfærdighedsenglens knæ er ved at falde – bogstaveligt talt ved at falde ud!

    Er det jerngallusblæk?

    Af: Anja Scocozza  |  1 billede

    Jerngallusblækket blev så populært, at det hurtigt blev den mest anvendte blæktype fra 1400-tallet og helt op til 1900-tallet. Førhen skrev og tegnede man med blæk lavet af træsod og lampesod. I Abildgaards århundrede brugte man også blæk af sepia fra blæksprutte.

    Med det blotte øje kan man ofte se, at man har med jerngallusblæk at gøre. Farven i blækket går fra brun til mørk brunsort. Den er ofte trængt så godt ind i papiret at forsidens streger er synlige på bagsiden. I udkastet til Retfærdighedsrelieffet og Ossian kender vi oven i købet kunstneren og har en datering inden for et tiår. Dette er i udgangspunktet en god indikator for at der er anvendt jerngallusblæk.

    Det er vigtigt for konservatorerne at konstatere, hvilken blæktype der ligger på papiret. Vi må også undersøge hvor i motivet der er brugt jerngallusblæk. Herefter kan vi sætte ind med den rette behandling og de bedste forholdsregler.

    Det første skridt i rækken af undersøgelser er en kemisk test der kan påvise, om der er jernpartikler i blækket. Læs om mikrotesten senere i teksten. Supplerende analyse med FCIR-optagelser (False Colour Infrared Spectroscopy) kan understøtte formodningen og samtidig fortælle hvordan blækket ligger fordelt. Ved en FCIR-optagelse belyses tegningen med varmelamper og reflekserne fra jerngallusblækket optages af et kamera, der er koblet til en computer. På computerskærmen fremstår de dele af motivet, der består af jerngallusblæk, i en rødlig tone.

    Vi må sikre os at det er jerngallusblæk. I et spinkelt håb, at det ikke er.

    Og han har tegnet på bagsiden!

    Af: Anja Scocozza  |  2 billeder

    Det ligger i skitsens natur at kunstneren har siddet med løs hånd og ladet tankeforlæggene udmønte sig på papiret. Tit og ofte ses blyantkonturer, førsteudkast eller små motiver flere steder på papirarket og i mange tilfælde er der også tegnet på bagsiden. Når der er blækmotiver på begge sider virker blækkets destruktivitet begge veje. Motiverne ødelægger således ikke kun sig selv, men også modsatte sides motiv.

    Retfærdighedsenglen har Abildgaard først brugt en let blyant, dernæst streget op med blæk og lagt en lavering med udtyndet blæk som baggrund.

    I tegningen kommer lyset ind fra figurens højre side. Venstre side af ansigt, hår, arm, møbelstøtter er tegnet mørkt op. Som yderligere skyggevirkning er hele partier malet op med blæk ved hjælp af en pensel – lår, mellem lænd og venstre arm, venstre underbens skygge på stoffet. På bagsiden af papiret ses en skravering med blyant. I modlys kan man se flere steder hvor lyset trænger igennem. Her har papirfibrene ikke holdt stand. Vendes papiret ser man, at blækket er på vej igennem flere steder. Umiddelbart en heldig tegning, da det 'kun' er en skravering der påvirkes på bagsiden.

    Anderledes står det til med Ossian. Motivet er først skitseret op med blyant. Dernæst har Abildgaard tegnet videre med blæk, hvor skyggerne på Ossians venstre side har fået et ekstra lag. Visse steder er der små 'øer' af helt mørkebrunt blæk – på venstre skulder og arm, i kjortelfolder, på fødderne, i øjenhulerne. Området bag Ossian er givet dybde med en grålig farve og højlysområder på kroppen er til sidst fremhævet med hvidkridt. Vendes papiret finder man også en mandsfigur på bagsiden. Her ser man tydeligt at blækstregerne og 'øerne' på forsiden er trængt igennem papiret til bagsiden. Og omvendt. Lægges tegningen på lysbord finder man adskillige steder med huller i blækstregen. Her er papirfibrene og blækket smuldret bort. Andre steder skimter man revner, hvilket er stadiet inden total smuldring. Motivet på forsiden er altså i gang med at ætse sig igennem figuren på bagsiden. Og figuren på bagsiden er ved at ødelægge motivet på forsiden. Det er kun et spørgsmål om tid.

    Med en ukompliceret mikrotest kan vi se om vi har med jerngallusblæk at gøre. En meget lille dråbe demineraliseret vand lægges på en streg og et kemisk behandlet indikatorpapir (Bathophenanthroline) trykkes forsigtigt mod stedet. Indikatorpapiret rødfarves ved kontakt med jernioner. Testen foretages på et perifert sted på tegningen. På både Retfærdighedens Engel og Ossian rødfarves indikatorpapiret.

    Det er jerngallusblæk – hvad gør vi så?

    Af: Anja Scocozza  |  1 billede

    Retfærdighedsenglen indikerer farvetonen i motivet, at der er brugt jerngallusblæk overalt. Det er en formodning vi gerne vil understøtte med en FCIR-undersøgelse. Papirets nedbrydningsgrad skal også vurderes. Hvor længe holder papiret i blækstregerne inden det revner helt?

    Ved at bøje papiret meget forsigtigt kan vi se og mærke hvor stærkt papiret er i de områder hvor blækket endnu ikke har ætset sig synligt igennem. Dette er en faglig fingerspidsfornemmelse, fordi det skal gøres meget varsomt. Men selvom det 'ser sort ud' kan papirfibrene overraskende nok stadig have styrke mange år frem.

    Ossian foretager vi også en FCIR-undersøgelse for at konstatere hvor udbredt Abildgaard har brugt jerngallusblæk på tegningen. Vi kan også vurdere om der er særligt sarte blækområder vi skal være opmærksomme på.

    Kan blækkets evne til at ruste stoppes?

    Af: Anja Scocozza  |  1 billede

    Når jerngallusblækket ældes, frigøres både jern-, kobber- og svovlstoffer, som alle er skadelige kemiske forbindelser i forhold til papiret og andre pigmenter i nærheden.

    Kemiske bade

    Der forskes indgående i metoder til at stoppe jerngallusblækkets vedvarende selvdestruktive proces. Indenfor de seneste fire årtier har forskere udviklet anvendelsen af Natriumbromid og Calciumphytat. Men disse metoder har rettet sig mod nedbrudte håndskrifter og kræver at papiret neddyppes fuldstændig i væskebade – det duer ikke med Abildgaards tegninger. Desuden kan de ikke stoppe de skadelige molekyler 100%.

    Retfærdighedsenglen er der udover blæk også blyantsgrafit og stempel. På Ossian er der også blyantsgrafit, tusch, hvidkridt og stempel. Vi kan konstatere, at de to tegninger ikke kan ligge i et væskebad uden fare for at grafitpigmenter løsner sig. Stempler på bagsiderne er også i risiko for at bløde ud og misfarve papiret.

    Ossian vil det tynde lag hvidkridtpigmenter helt sikkert løsne sig og forsvinde, hvis tegningen dyppes i væske.Der skal desuden flere analyser til for at sikre, at den gråtonede lavering ikke ville påvirkes i negativ retning.

    Lukket iltfri opbevaring

    Det er molekylernes kontakt med luftens ilt der skaber nedbrydningsprocessen. Man kan derfor vælge at opbevare tegningerne i et iltfrit miljø. Til dette kræves tegningerne pakkes i en særlig emballage enten enkeltvis eller i stabler.

    Iltfri pakning kan være en udfordring hvor samlingerne er store og ikke er 'hvilende kunstværker'. Tegningerne er jævnligt i aktivt brug. De skal kunne studeres på museets studiesal og kunne håndteres ved udstillinger i indland og udland. Alene Abildgaards blæktegninger tæller 457 styk på Statens Museum for Kunst.

    Forskning

    Man mangler altså stadig at finde en metode, hvor et aktivt stof kan målrettes mod kun at standse de skadelige jern-, kobber- og svovlforbindelser i blækket uden samtidig at ødelægge andet. På konserveringsværkstedet har vi besluttet ikke at behandle museets blæktegninger med kemiske bade. Iltfri foranstaltninger er inde i vores overvejelser, men ikke inden for rækkevidde de kommende år. Konservatorerne deltager i stedet i forskningssamarbejder og tager forebyggende behandlingsmetoder i brug.

    Vi understøtter og lægger fælder ud

    Af: Anja Scocozza  |  1 billede

    En særlig museumskarton er udviklet med henblik på at opfange skadelige molekyler på luftform. I kartonnen er lagret en mikroskopisk krystalstruktur (zeolit og aluminiumsilikat), der kan binde de skadelige molekyler kemisk og fastholde dem. På den måde 'fanges' molekylerne inden de når at gøre skade. Nogle molekyler undgår dog fælden og metoden forhaler derfor kun nedbrydningen. Den standses ikke fuldstændigt. Englen og Ossian monteres begge i passepartout’er med molekylærfælde-karton. Efter en årrække er buret fuldt og blæktegningerne må monteres over på friske kartonner med tomme fælder.

    Retfærdighedens pil og Ossians strenge får støtte

    Før tegningerne monteres i passepartout limer vi små, tynde stykker syrefrit papir på bagsiden af de steder, der er særligt skrøbelige. På den måde støttes det skrøbelige område og man sikrer sig mod at miste små dele hvis blækstregen skulle revne. Vi skal undgå at bruge limstoffer der er opløst i vand, fordi vand speeder de skadelige molekylers bandeadfærd op. Vi anvender derfor et limstof (Klucel G), der kan opløses i alkohol. På bagsiden af Retfærdighedsenglen kan vi lægge papir på flere områder uden at skulle tage hensyn til et motiv. Stadig skal skraveringen kunne ses tydeligt, så støttepapiret skal være så gennemsigtigt som muligt.

    Ossian er i modsætning til Englen noget mere problematisk. Her skal støttepapiret lægges på i ultrasmå stykker. På særlige steder må der lægges enkelte fibre på og vi må have hjælp til arbejdet med et mikroskop. På tegningen tæller alle linjerne i motivet på både forside og bagside højt. Det gælder om at skære støttepapiret til, så det støtter de nedbrudte steder uden at dække andre streglinjer. En handling, der kræver et skarpt øje og en rolig hånd!

    Vidste du at

    Jerngallusblæk fremstilles på følgende måde:

    Gammeldags Jerngallusblæk

    180 g pulveriserede Galæbler

    80 g Ferrosulfat

    70 g Gummi arabicum

    1,450 liter vand

    Galæblerne overhældes med 1,3 liter vand, idet man markerer, hvor meget Vandet fylder. Under grundig Omrøring opvarmes til Kogning, og man lader Vædsken køle kraftigt i 2 Timer, idet man af og til fylder efter med Vand til Mærket. Naar Vædsken er afkølet, filtreres, og der tilsættes en Opløsning af Ferrosulfatet og den arabiske Gummi i 1,5 dl Vand. Til Slut tilsættes 1,5 g Karbolsyre, og det hele henstaar i 14 Dage i en aaben Beholder. Vædsken tappes nu fra Bundfaldet eller filtreres og er klar til at blive fyldt på Flasker.

    Kilde: ”Den store Receptsamling”. Pierre S. Gauguin, Forlaget Nyttebøger, 1943.

    Senest opdateret: 29.Jul.2014