Mit spor gennem kunsthistorier

  • Lundstrøm provokerer tidens smagsdommere ved at gengive sine kvinder ligeså anonymt som sine kander

    Anonyme kvinder og kander

    Lundstrøm provokerer tidens smagsdommere ved at gengive sine kvinder ligeså anonymt som sine kander

    Kort om Anonyme kvinder og kander

    Vilhelm Lundstrøm, <em>To stående modeller</em>, 1927, olie på lærred, 196,5 x 131,5 cm, KMS3816. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, To stående modeller, 1927, olie på lærred, 196,5 x 131,5 cm, KMS3816. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Kvinder og kander

    • Efter den krøllede periode tager Lundstrøm fra 1923 fat på de monumentale menneskefremstillinger og ... Læs mere

    2   Vilhelm Lundstrøm, <em>Kompositionsudkast med to stående nøgne kvinder</em>, 1926-27, blyant og farvekridt, 21,3 x 18 cm, KKS18920. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    2 Vilhelm Lundstrøm, Kompositionsudkast med to stående nøgne kvinder, 1926-27, blyant og farvekridt, 21,3 x 18 cm, KKS18920. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Opstilling med vandkande, håndklæde og krukker</em>, olie på lærred, 116 x 89 cm, 1929, KMS3858. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med vandkande, håndklæde og krukker, olie på lærred, 116 x 89 cm, 1929, KMS3858. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Liggende kvindelig model</em>, blyant, 26,5 x 34,1 cm, KKS18930. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Liggende kvindelig model, blyant, 26,5 x 34,1 cm, KKS18930. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Inspiration fra purismen

    • Inspirationen til sit nye formudtryk har Lundstrøm blandt andet hentet fra den franske purisme med A... Læs mere

    Le Corbusier, <em>Nature morte</em>, 1920, olie på lærred, 80,9 x 99,7 cm, New York, <link http://www.moma.org/>Museum of Modern Art (MoMA), New York</link>. ©Photo The Museum of Modern Art, New York/SCALA, Florence 2010.

    Le Corbusier, Nature morte, 1920, olie på lærred, 80,9 x 99,7 cm, New York, Museum of Modern Art (MoMA), New York. ©Photo The Museum of Modern Art, New York/SCALA, Florence 2010.

    Forstør

    Inspiration fra klassicismen

    • Men også de klassicistiske strømninger som blev dyrket af blandt andre Fernand Léger (1881-1955), Pa... Læs mere

    Fernand Léger,<em> Kvinde med vase</em>, 1924, olie på lærred, 92 x 65 cm, KMS6627, SMK. © Fernand Léger/billedkunst.dk.

    Fernand Léger, Kvinde med vase, 1924, olie på lærred, 92 x 65 cm, KMS6627, SMK. © Fernand Léger/billedkunst.dk.

    Forstør
    Pablo Picasso, <em>En kvindes hoved</em>, 1921, pastelkridt på papir, 63,5 x 48 cm, <link http://www.fondationbeyeler.ch/>Fondation Beyeler, Basel</link>. © Pablo Picasso/billedkunst.dk.

    Pablo Picasso, En kvindes hoved, 1921, pastelkridt på papir, 63,5 x 48 cm, Fondation Beyeler, Basel. © Pablo Picasso/billedkunst.dk.

    Forstør

    Lundstrøm om sig selv

    • Selv siger Lundstrøm i 1939, at han opfatter sig selv som klassisist eller traditionalist med rødder... Læs mere

    Matisse, <em>Le Luxe II</em>, 1907-08, limfarve på lærred, 209 x 139 cm, KMSr76, SMK. © Succession H. Matisse/billedkunst.dk.

    Matisse, Le Luxe II, 1907-08, limfarve på lærred, 209 x 139 cm, KMSr76, SMK. © Succession H. Matisse/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Siddende kvindelig model</em>, 1940, olie på lærred, 140 x 105,5 cm, KMS4333, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Siddende kvindelig model, 1940, olie på lærred, 140 x 105,5 cm, KMS4333, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Studie af et hoved</em>, ca. 1945, blyant, 25,5 x 18,1 cm, SMK, KKS18950. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Studie af et hoved, ca. 1945, blyant, 25,5 x 18,1 cm, SMK, KKS18950. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Lundstrøm provokerer tidens smagsdommere ved at gengive sine kvinder ligeså anonymt som sine kander

    Kort om Anonyme kvinder og kander

    1 billede

    • Lundstrøms billeder af anonyme kvinder og kander er udført i det puristiske formsprog, som han dyrkede fra 1923 og frem.
    • Billederne er præget af den geometriske billedkonstruktion, der også prægede flere af de efterkubistiske franske grupperinger som for eksempel purismen.
    • Også Henri Matisse, Fernand Léger, Pablo Picasso, Giorgio de Chirico og den noget ældre Cimabue har haft afgørende betydning for udviklingen af Lundstrøms anonyme kvinder og kander og for hans puristiske udtryk i det hele taget.
    • Med sit formdyrkende anonyme udtryk søger Lundstrøm at eliminere værkernes fortællende egenskaber.

    Kvinder og kander

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Efter den krøllede periode tager Lundstrøm fra 1923 fat på de monumentale menneskefremstillinger og de enkle opstillinger med kander og krukker på blå baggrunde, som er blevet hans varemærke. De to motivtyper behandles i store træk ens. Formen er renset for detaljer og bygget op over geometriske grundformer, ligesom farvepaletten i de første mange år af Lundstrøms puristiske fase er reduceret til blå, hvide, grå, sorte og okkergule nuancer. På denne måde lever billederne i høj grad op til Lundstrøms ideal om simpelhed og malerisk orden.

    Mange kritikere har i Lundstrøms kvindegengivelser fra denne periode efterlyst mere kød og blod, og man har undret sig over, at der for Lundstrøm tilsyneladende ikke er nogen nævneværdig forskel på at gengive en nature morte og en kvinde. I mange tilfælde er der rigtig nok ikke den store forskel. Kvinderne fremstår typisk lige så statiske som kanderne, og dette kan på nogle betragtere virke forkert eller direkte provokerende.

    Preben Wilmann beretter i sin Lundstrøm monografi om, at Ejler Bille, der var en stor beundrer af Lundstrøm, i et brev til forfatteren skrev følgende om forholdet mellem Lundstrøms to motivtyper:

    ”Når han maler en kvinde, maler han hende egentlig på samme måde, som han ville have malet en vandkande. Men da han også maler en vandkande ligesom han ville have malet en kvinde, ophæves denne absurditet.”

    Som jeg forstår Billes overvejelse, så handler det i bund og grund om, at der for Lundstrøm ikke er forskel på motiverne, der er ikke noget hierarki, hvor det ene skal males med mere indlevelse end det andet.

    Lundstrøms kunst handler om form, og et motiv er for ham et påskud for at udtrykke det som han vil have sagt, hvad enten der er tale om en person eller en samling ting på et bord. Sådan siger han selv i et interview i 1944. Undtagelsen er flere af hans portrætter, både af sig selv og af andre.

    I hans tegnede modelskitser fremgår det tydeligt, hvordan Lundstrøm arbejder med at tilnærme kvindekroppen rette linjer og geometriske grundformer. Som Wilmann siger, er der i princippet ingen forskel på tegningerne og oliebillederne:

    ”Det var den store form han søgte begge steder, derfor opholdt han sig heller ikke ved detaljer, der udviskede helhedsvirkningen.”

    Inspiration fra purismen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Inspirationen til sit nye formudtryk har Lundstrøm blandt andet hentet fra den franske purisme med Amédée Ozenfant og Charles-Édouard Jeanneret, også kendt som arkitekten Le Corbusier, i spidsen. De to kunstnere skrev i 1918 manifestet Après le Cubisme. Hanne Abildgaard skriver om dette:

    ”Manifestet hører hjemme i rækken af opgør med kubismen, der prægede tiden omkring krigens afslutning, og det reflekterer, som titlen antyder, over kunstens vej efter kubismen. Purismen gjorde op med kubismens udvikling i retning af formalisme og dekoration. Puristerne betragtede sammenfatning og orden som karakteristisk for den nye tid og mente, at dette også burde afspejle sig i kunsten. De tilstræbte en ”realistisk renselse” af den maleriske form og hyldede hverdagsmotiver i en kompositionelt bevidst, klar og strengt geometrisk form, en kunst, hvor farven kom i anden række og nærmest var at betragte som et tilbehør til formen.”

    Inspiration fra klassicismen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Men også de klassicistiske strømninger som blev dyrket af blandt andre Fernand Léger (1881-1955), Pablo Picasso (1881-1973) og Giorgio de Chirico (1888-1978) havde afgørende betydning for udviklingen af Lundstrøms monumentale formsprog og gengivelsen af de statuariske og udtryksløse kvinder.

    Kvinde med vase er et hovedværk fra Légers klassicistiske periode, der blandt andet peger tilbage på franske klassicister som Nicolas Poussin (1594-1665) og Jacques-Louis David (1748-1825). Det er ikke svært at se, at Léger og Lundstrøm arbejder med flere af de samme ideer i denne periode. Kunsthistorikeren Anne Duer skriver følgende om Légers gengivelse af kvinden med den røde vase:

    ”Hun er gengivet frontalt med et klassisk og monumentalt udtryk. Ansigtet er tomt, kroppen er stiv og fragmenteret. En stabil dorisk søjle repræsenterer kvindens kjole. Den menneskelige anatomi er blevet ignoreret, og enkeltdelene er ligestillede, som i en kubistisk komposition, uden at det går ud over helheden. Menneskefiguren betragtes med en tingsliggørende anonymitet som et objekt. […] Farveholdningen er enkel: blå, rød, hvid og sort på en lysegrå baggrund med henblik på at nå et rendyrket, forenklet og slagkraftigt udtryk med lineær præcision.”

    Også Picasso dyrker i sin klassicistiske periode de robuste, monumentale og udtryksløse kvinder, som for eksempel i En kvindes hoved fra 1921. Han er her inspireret af blandt andet klassiske skulpturer som Venus fra Milo eller Pompejanske fresker. Elizabeth Cowling skriver om kvinden at: ”næsen og panden går i et; håret er arrangeret på traditionel græsk manér; øjnene stirrer blankt; udtrykket er passivt”.

    Ligesom hos Lundstrøms anonyme kvinder har vi her i højere grad at gøre med en type og et ideal, end med et portræt.

    Tegningen har en nær relation til MOMAs Three Women at the Spring, der er et andet eksempel på Picassos klassiske kvindefigurer.

    Preben Wilmann gør dog opmærksom på, at Lundstrøm også tidligere har haft en særlig forkærlighed for de store voluminøse modeller og skriver:

    ”Med tanken på Picassos nyklassiske nøgne kæmpedamer ved havet fra omkring 1920 kan der også siges at være en Picasso-reminiscens i kvindekroppenes kyklopiske volumner. Det har vi lov til at føle, men der skal ikke lægges for meget i det. Lundstrøms forkærlighed for særdeles omfangsrige modeller kan i hvert fald spores helt tilbage til tidlige ungdomsarbejder. Den var ikke mindre oprindelig end den grundidé, hvoraf den overmandende spændkraft i kroppenes gruppering udsprang.”

    Lundstrøm om sig selv

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Selv siger Lundstrøm i 1939, at han opfatter sig selv som klassisist eller traditionalist med rødder tilbage til middelalderens kunst:

    ”Derfor er Cimabue den af de gamle Malere, der interesserer mig mest, og som jeg har lært mest af. Han arbejder med Maleriets egentlige Virkninger, med Opbygningen og Farverne og alt det, som man senere negligerede og skød i Baggrunden.”

    Lundstrøm fortsætter dog samtidig:

    ”Men for øvrigt er det mest de moderne Franskmænd, der har betydet noget for mig, og de arbejder jo netop med akkurat de samme Ting, som Cimabue… Naar man ser paa et Billede af Matisse, for at tage den af dem, der maaske interesserer mig stærkest for Tiden, saa har man helt og holdent Fornemmelsen af en naturligt sammenhængende Helhed, hvor der ikke er Plads for nogen Slags Tilfældigheder.”

    Lundstrøm fortsætter med at dyrke det monumentale, rolige udtryk indtil sin død i 1950. Den stramme stil og penselføring løsnes op og kompositionerne bliver mere farvestrålende, men det er stadig helhedens harmoni det gælder. De overflødige detaljer får aldrig indpas i hans værker, ligesom hans kvindefremstillinger og hans opstillinger vedbliver med at være ”anonyme”.

    Litteratur

    Elizabeth Cowling og Jennifer Mundy, On Classic Ground. Picasso, Léger, de Chirico and the New Classicism 1910-1930, Tate Gallery

    Anne Duer i Peter Nørgaard Larsen (red.), SMK Highlights, Statens Museum for Kunst, København 2005.

    Aksel Rode, ”Af en samtale med maleren Vilhelm Lundstrøm”, særtryk af Tilskueren,1939.

    Poul Uttenreitter, Vilhelm Lundstrøm, Vor Tids Kunst 13, København 1933.

    Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977.

    Senest opdateret: 31.Aug.2014