Mit spor gennem kunsthistorier

  • Her kan du læse, hvordan konservatorerne førte værket tilbage til Gijsbrechts oprindelige ide

    Bag om bagsiden – en bevaringshistorie

    Her kan du læse, hvordan konservatorerne førte værket tilbage til Gijsbrechts oprindelige ide

    Kort om Bag om bagsiden - en bevaringshistorie

    Maleriet KMS1989 inden konserveringen med rammeliste sømmet på forsiden.

    Maleriet KMS1989 inden konserveringen med rammeliste sømmet på forsiden.

    Forstør

    Velbevaret efter 300 år

    • Det er tankevækkende, at malerier i visse gunstige tilfælde kan bevares i flere århundreder uden at ... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri</em>, 1670, olie på lærred, 66,4 x 87 cm, KMS1989.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri, 1670, olie på lærred, 66,4 x 87 cm, KMS1989.

    Forstør

    Sjælden original blændramme

    • Ved restaureringen i 1979 skønnede man, at det var nødvendigt at fjerne maleriets originale blændram... Læs mere

    Bagsiden af KMS1989 inden konserveringen.

    Bagsiden af KMS1989 inden konserveringen.

    Forstør

    Farvelag styrket med lim lavet på stør

    • Ved nærmere eftersyn viste det sig, at farven bandt meget dårligt til lærredet og at det tynde fint ... Læs mere

    En stør kan blive op til 9 meter lang. Svømmeblæren udtages i forbindelse med fangst på grund af kaviar.

    En stør kan blive op til 9 meter lang. Svømmeblæren udtages i forbindelse med fangst på grund af kaviar.

    Forstør
    Tørret størblære i små stykker. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Tørret størblære i små stykker. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Den tørrede størblære lægges i blød i koldt vand. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Den tørrede størblære lægges i blød i koldt vand. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Størblæren opvarmes forsigtigt. Temperaturen må ikke overstige 60 grader celsius. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Størblæren opvarmes forsigtigt. Temperaturen må ikke overstige 60 grader celsius. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Væsken sies. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Væsken sies. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Og hældes i en form. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Og hældes i en form. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Efter gelatineringen skæres limen i tynde skiver. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Efter gelatineringen skæres limen i tynde skiver. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Skiverne af størlim lægges til tørre på et hønsenet. ©<link http://www.getty.edu/> J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Skiverne af størlim lægges til tørre på et hønsenet. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Det er de tørrede stykker størlim, som kvældes op i vand og opvarmes til brug, når man anvender størlim i konservering. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust</link> 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Det er de tørrede stykker størlim, som kvældes op i vand og opvarmes til brug, når man anvender størlim i konservering. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør
    Eksempel på et maleri, der er spændt op i en arbejdsramme og imprægneres med størlim fra bagsiden. © <link http://www.getty.edu/>J. Paul Getty Trust </link>1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, <link http://www.kons.dk/dk/site.aspx?p=16>Konservatorskolen</link>. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Eksempel på et maleri, der er spændt op i en arbejdsramme og imprægneres med størlim fra bagsiden. © J. Paul Getty Trust 1991 og Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. Fotograf: Mikkel Scharff.

    Forstør

    Tilbage til den oprindelige ide

    • En vigtig beslutning, som blev taget i forbindelse med restaureringen, var fjernelsen af en sort ram... Læs mere

    Maleriet KMS1989 inden konserveringen med rammeliste sømmet på forsiden.

    Maleriet KMS1989 inden konserveringen med rammeliste sømmet på forsiden.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri</em>, 1670, olie på lærred, 66,4 x 87 cm, KMS1989.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri, 1670, olie på lærred, 66,4 x 87 cm, KMS1989.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Her kan du læse, hvordan konservatorerne førte værket tilbage til Gijsbrechts oprindelige ide

    Kort om Bag om bagsiden - en bevaringshistorie

    1 billede

    • Maleriet blev restaureret i 1979. På det tidspunkt havde det stort set været overladt til sig selv i 300 år.
    • Konservatorerne stabiliserede maleriet med lim, dublering og en ny blændramme, så det kunne tåle at rejse fx til udstillinger i udlandet.
    • I historien kan du læse om fremstillingen af stør-lim og om hvorfor denne form for lim er særlig anvendelig til stabiliseringen af gamle lærreder.
    • Man fjernede samtidig en sort ramme, der på et tidspunkt var blevet sømmet på billedets forside uden hensyntagen til værkets motiv.
    • Historien er skrevet af konservator Anne Haack Christensen og kunsthistoriker Liza Burmeister Kaaring.

    Velbevaret efter 300 år

    1 billede

    Det er tankevækkende, at malerier i visse gunstige tilfælde kan bevares i flere århundreder uden at blive konserveret. I museets samlinger findes der nogle få, som kun har været i hænderne på konservatorerne i et meget begrænset omfang og som, trods en original opspænding på den oprindelige blændramme, er velbevarede. Gijsbrechts Trompe-l’oeil: Bagsiden af et maleri var, ved dets restaurering i 1979, et af disse.

    Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvorfor netop dette værk har holdt sig langt bedre end så mange andre af Gijsbrechts værker. Men en af grundene kan være, at det ikke, som det var tilfældet med andre af Gijsbrechts værker, tidligere havde været udsat for gentagne og til tider hårdhændede konserveringer.

    En anden medvirkende årsag kan være, at maleriet før det kom til Statens Museum for Kunst i 1912, alene har befundet sig i de danske kongers samling. Det vil sige, at det ikke har været udsat for en omstrejfende tilværelse med mange ejere og lige så mange forskellige opholdssteder og dertilhørende rejser, ned- og udpakninger, klimændringer osv.

    Dertil skal lægges, at det først var fra midten af 1900-tallet, at man begyndte at få øjnene op for Gijsbrechts igen, og den manglende interesse i den mellemliggende tid, kan have betydet at værket i lange perioder simpelthen har været trygt gemt af vejen, langt væk fra pilfingrede kunstinteresserede og konservatorer. Maleriets motiv, der er mere interessant end det er smukt, kan have været en medvirkende årsag til, at netop dette værk i perioder er blevet anset for mindre egnet til kongens prægt-ophængninger og også derfor blev ”ladt i fred”.

    Sjælden original blændramme

    1 billede

    Ved restaureringen i 1979 skønnede man, at det var nødvendigt at fjerne maleriets originale blændramme, som stod fuldstændig som Gijsbrechts’ værksted havde sømmet den sammen, nærmest bogstaveligt talt med et enkelt håndsmedet søm i de øverste hjørner og med trædyvler i de nederste.

    Blændrammen var en blændramme med faste hjørnesamlinger, i modsætning til kilerammen som blev almindelig i 1700-tallet og hvis dimensioner kunne ændres ved hjælp af kiler i hjørnerne. Den originale blændramme til Gijsbrechts maleri var fremstillet af fyrretræ og affaset langs inderkanten, hvilket vil sige, at man havde lavet en skrå kant, der hvor blændrammen er i berøring med maleriets forside. Affasningen mindsker aftrykket fra blændrammen på maleriets forside. Man benytter stadig affasning af blændrammer i dag.

    Da den originale blændramme var skrøbelig og træet lettere angrebet af borebiller, valgte man i 1979 at skifte blændrammen ud med en ny. Denne praksis var almindelig i mange år, fordi man ikke anså bagsiden af et maleri for at være betydningsfuld. Det er derfor et særsyn at finde 1600-tallets lærredsmalerier spændt op på deres originale blændramme.

    I dag ser vi anderledes på maleriernes bagsider og betragter en original blændramme og opspænding som en vigtig del af maleriets tilblivelseshistorie. Vi går derfor langt for at beholde en original blændramme, men der er stadig tilfælde, hvor maleriets tilstand er så ringe, at det blot vil forårsage yderligere nedbrydning af maleriets farvelag, hvis ikke den skiftes ud. Og så er der ingen anden udvej. I sådanne tilfælde udføres en omfattende dokumentation af maleriets bagside forud for konserveringen og de originale dele gemmes som dokumentationsmateriale.

    Farvelag styrket med lim lavet på stør

    10 billeder

    Ved nærmere eftersyn viste det sig, at farven bandt meget dårligt til lærredet og at det tynde fint vævede originallærred efterhånden var blevet mørt med svage ombukningskanter, hvilket betød at en konservering under alle omstændigheder ikke havde kunnet udskydes meget længere. Derfor blev maleriets bagside imprægneret med en størlimsopløsning for at fastlægge farvelaget og derpå dubleret, det vil sige forstærket med et lærred på bagsiden, for at styrke det originale lærred.

    Størlim er et almindeligt anvendt klæbemiddel inden for konservering. Limen er særlig velegnet på grund af materialets vandopløselighed samt dets evne til at trænge ind i maleriets strukturer, fordi limen kan fremstilles i lave koncentrationer og stadig bevare en god klæbeevne.

    Limen fremstilles af størens (fig.1)  tørrede svømmeblære (fig.2) som lægges i blød i koldt vand (fig.3) for derefter at opvarmes forsigtigt (fig.4). Temperaturen må ikke overstige 60 C°, da det naturlige protein, collagen, ellers ødelægges. Sker det, mister materialet sin klæbevene. Væsken sies efterfølgende for at skille urenhederne fra (fig.5) og hældes dernæst i forme (fig.6). Når væsken er gelatineret, det vil sige er blevet til en gel, skæres limen i tynde skiver (fig.7) og lægges til at tørre på hønsenet (fig.8) eller på en film af melinex.

    Når vi anvender størlim til fastlægning af farvelag er det disse mindre stykker størblære vi kvælder op i vand og varmer op, det vil sige at det tørre, sprøde stykke lim bliver til en gel igen. (fig.9)

    Limens klæbeevne kan varieres afhængigt af mængdeforholdet mellem stør og vand.

    Størlimen er et naturligt og vandopløseligt materiale. Det er nemt at arbejde med og påvirkes af varme, hvilket ofte er en fordel i forbindelse med en konserveringsbehandling. Gijsbrechts Trompe-l’oeil: Bagsiden af et maleri havde tilstrækkeligt med opskalninger inden konserveringen i 1979, til at man valgte en fuld imprægnering af maleriet fra lærredets bagside frem for lokal fastlægning fra forsiden. (fig.10)

    Ved en imprægnering påføres hele maleriets bagside den varme størlim som trænger op i maleriets strukturer og skaber en bedre binding mellem farvelag, grundering og lærred. Efter påføring af limen lægges maleriet på et såkaldt lavtryksbord hvor det udsættes for moderat varme- og trykpåvirkning. Limen er transparent ved optørring.

    I dag imprægnerer vi indimellem stadig malerier med størlim. Brugen af fugt og varme kan dog være en ulempe – særligt hvis maleriets materialer reagerer negativt på eksempelvis vand og fugt. I sådanne tilfælde vælger vi i dag et alternativt syntetisk klæbemiddel.

    Udover fastlægningen af farvelaget bestod restaureringen af Gijsbrechts maleri i en rensning for ældgammelt snavs og fjernelse af misfarvede retoucher

    En retouche er farve påført i områder hvor det originale farvelag er gået tabt.

    påført af konservatorer på et tidligere tidspunkt. De relativt få mindre skader blev retoucheret på ny og til sidst blev et nyt lag fernis påført maleriet for at mætte farverne og give overfladen glans.

    Tilbage til den oprindelige ide

    2 billeder

    En vigtig beslutning, som blev taget i forbindelse med restaureringen, var fjernelsen af en sort rammeliste, der antagelig for mere end hundrede år siden blev sømmet på billedets forside, direkte gennem farvelag og lærred. Listen har nok været med til at beskytte værket mod overlast, men dens tilstedeværelse arbejdede imod illusionen i Gijsbrechts’ usædvanlige kunstkammer-stykke. Uden rammen kan vi igen lade os narre til at tro, at dette er en bagside og ikke en forside.

    Den sorte listeramme dækkede desuden over fint udførte detaljer langs maleriets kant. Hvor farvelaget har været dækket af rammelisten er farven nu en smule mørkere end i maleriets øvrige del. Ud fra erfaringer med andre af museets mange værker af Gijsbrechts vides det, at også dette værk har været mere strålende og naturtro i farven, inden lasurer og farvelag delvist er nedbrudt og bleget med tiden – blandt andet på grund af lysets påvirkning.

    Både originalblændramme og rammeliste opbevares på magasin for det tilfælde, at en senere eftertid skulle ønske igen at føre dem sammen med billedet.

    Litteratur

    Mette Bjarnhof og Lone Bøgh, ”Restaureringshistorie og maleteknologiske undersøgelser”, i BLÆNDVÆRKER. Gijsbrechts – Kongernes illusionsmester, Statens Museum for Kunst 1999.

    Restaureringsbilleder, Statens Museum for Kunst 1984.

    Restaureringsrapport fra 1979.

    Senest opdateret: 25.Oct.2014