Mit spor gennem kunsthistorier

  • Der findes i 1800-tallet en romantisk tradition for at skildre kunstnere i gang med at skabe kunst i deres atelierer

    Billedhuggeren i sit atelier

    Der findes i 1800-tallet en romantisk tradition for at skildre kunstnere i gang med at skabe kunst i deres atelierer

    Kort om Billedhuggeren i sit atelier

    Georg E. Hansen og Co, <em>J.A. Jerichau</em>, ca. 1870, Frederiksberg Bibliotek

    Georg E. Hansen og Co, J.A. Jerichau, ca. 1870, Frederiksberg Bibliotek

    Forstør

    Myten om kunstneren i atelieret

    • Der er tradition for at kunstnere maler sig selv eller andre kunstnere under arbejdet i deres atelie... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Billedhuggeren J.A. Jerichau, kunstnerens ægtefælle</em>, 1846, olie på lærred, 142x95 cm, KMS1093, SMK

    Elisabeth Jerichau Baumann, Billedhuggeren J.A. Jerichau, kunstnerens ægtefælle, 1846, olie på lærred, 142x95 cm, KMS1093, SMK

    Forstør

    På besøg i Jens Adolf Jerichaus atelier

    • Der findes andre værker, hvor Jens Adolf Jerichau er skildret i sit atelier, mens han er i gang med ... Læs mere

    Johan Thomas Lundbye, <em>Billedhuggeren J.A. Jerichau i sit atelier i Rom</em>, 17-07-1845, pen, gråt blæk, pensel, grå lavering og akvarel, 210x178 mm, KKS1965-23, SMK

    Johan Thomas Lundbye, Billedhuggeren J.A. Jerichau i sit atelier i Rom, 17-07-1845, pen, gråt blæk, pensel, grå lavering og akvarel, 210x178 mm, KKS1965-23, SMK

    Forstør
    J.A. Jerichau, <em>Panterjægeren</em>, 1845-1846, bronze, 209,5x105x65 cm, KMS5250, SMK

    J.A. Jerichau, Panterjægeren, 1845-1846, bronze, 209,5x105x65 cm, KMS5250, SMK

    Forstør
    David Jacobsen, <em>Billedhuggeren Jens Adolph Jerichau i sit atelier i Rom</em>, ca.1871, olie på lærred, 50,2x40,8 cm, KMS7094, SMK

    David Jacobsen, Billedhuggeren Jens Adolph Jerichau i sit atelier i Rom, ca.1871, olie på lærred, 50,2x40,8 cm, KMS7094, SMK

    Forstør

    Den skabende kunstner

    • I selvportrættet fra 1858 viser Elisabeth Jerichau Baumann sig selv som maler - billedet er en slags... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Selvportræt med palet foran staffeli</em>, ca. 1858, olie på lærred, 90 x 60 cm, <link http://museum.odense.dk/Fyens_Kunstmuseum.aspx>Fyns Kunstmuseum</link>/Odense Bys Museer/Inferno reklamefotografi, Odense

    © Elisabeth Jerichau Baumann, Selvportræt med palet foran staffeli, ca. 1858, olie på lærred, 90 x 60 cm, Fyns Kunstmuseum/Odense Bys Museer/Inferno reklamefotografi, Odense

    Forstør

    I 'mesterens' fodspor

    • Da Jens Adolf Jerichau ankom som ung kunstner til Rom i 1838 var han de første uger i lære hos bille... Læs mere

    Horace Vernet, <em>Portræt af Thorvaldsen i færd med at modellere Vernet-busten</em>, 1833, olie på lærred, 99,8 x 75,2 cm, <link http://www.thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye

    © Horace Vernet, Portræt af Thorvaldsen i færd med at modellere Vernet-busten, 1833, olie på lærred, 99,8 x 75,2 cm, Thorvaldsens Museum, Foto: Ole Woldbye

    Forstør
    Bertel Thorvaldsen, <em>Venus med æblet</em>, 1809, marmor, 109,6 x 48 x 41 cm, KMS6004, SMK.

    © Bertel Thorvaldsen, Venus med æblet, 1809, marmor, 109,6 x 48 x 41 cm, KMS6004, SMK.

    Forstør
    Bertel Thorvaldsen, <em>Herkules</em>, 1843, originalmodel, gips, 388 cm, <link http://thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye

    © Bertel Thorvaldsen, Herkules, 1843, originalmodel, gips, 388 cm, Thorvaldsens Museum, Foto: Ole Woldbye

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Der findes i 1800-tallet en romantisk tradition for at skildre kunstnere i gang med at skabe kunst i deres atelierer

    Kort om Billedhuggeren i sit atelier

    1 billede

    • Der findes i 1800-tallet en romantisk tradition for at skildre kunstnere i gang med at skabe kunst i deres atelierer
    • Jens Adolf Jerichau så sig selv som en efterfølger til den berømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen
    • Hver vinter arbejdede Jens Adolf Jerichau i sit atelier i Rom – Rom var hans anden hjemby
    • Med portrættet af Jens Adolf Jerichau i atelieret indsætter Elisabeth Jerichau Baumann sin mand i traditionen for billedhuggerkunstens ”store mestre”

    Myten om kunstneren i atelieret

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    Der er tradition for at kunstnere maler sig selv eller andre kunstnere under arbejdet i deres atelierer. Det ligger lige for. Man er selv kunstner, og man har derfor blik for andre kunstnere og interesse i at vise dem som skabende individer.

    Temaet var især fremme i 1800-tallet, hvor romantiske tanker om den moderne kunstners skaben af mesterværker var oppe i tiden. Man dyrkede forestillingen om den ensomme kunstner, der fulgte sit kald og skabte geniale værker mod alle odds.

    Elisabeth Jerichau Baumanns portræt af ægtefællen Jens Adolf Jerichau foran kavaletten – den sokkel skulpturen står på – er tydeligvis en iscenesat fortælling fra hans atelier. Enten er han blevet instrueret i at sidde, som han gør, eller de har måske sammen valgt iscenesættelsen?

    På besøg i Jens Adolf Jerichaus atelier

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Der findes andre værker, hvor Jens Adolf Jerichau er skildret i sit atelier, mens han er i gang med at modellere. Det er ikke egentlige repræsentative portrætter, men mere bud på en billedtype, hvor det som beskuer føles som om, man står lige bag kunstneren og i fred kan betragte hans skabende proces.

    Den første er en akvarel lavet af Johan Thomas Lundbye en sommerdag i Rom, hvor han har besøgt Jerichau i atelieret – sandsynligvis i Via Margutta tæt ved den spanske trappe. Den skulptur Jerichau arbejder med er Panterjægeren. Det er en model i ler af den store figurgruppe, og man kan se, at Jerichau har dækket leret med et blåt klæde for at holde på fugten. Leret kan nemt tørre og gå i stykker i processen, hvis man ikke dækker det til og holder det fugtigt undervejs. Ud fra Panterjægerens løftede arm stikker et stykke af det stålarmatur, som holder på det bløde ler. Det er lidt af en gåde, hvad Jerichau egentlig laver – tegner eller måler han noget ud i luften?

    Langs tegningens højre kant ses følgende påskrift: J. Jerichaus Værksted i Rom 17 Julij 45. sammen flikket. – Især den sidste bemærkning ”sammen flikket” er interessant for hvad betyder det i denne forbindelse – har Lundbye arbejdet med at sammenflikke sin tegning? Eller hentydes der til at Jerichau sammenflikker sin figur.

    På maleriet ser vi et andet af Jens Adolf Jerichaus atelierer i Rom. Jens Adolf Jerichau arbejdede i Rom om vinteren og dette atelier lå på Piazza del Popolo. Billedet er malet senere end Lundbyes akvarel og dateres til 1871. Kunstneren bag er David Jacobsen, der ligesom Elisabeth og Jens Adolf Jerichau betegnedes som ”europæer”.

    Jens Adolf Jerichau arbejdede i Rom i flere vintre i træk, men netop vinteren 1870-71 var han sandsynligvis ikke i Rom, så enten er dateringen forkert eller også er det en anden kunstner, der arbejder i Jerichaus atelier. Man kan genkende skulpturerne som Jerichaus - for eksempel kolossalstatuen Kristus, der ses til venstre i billedet og en gipsmodel af Panterjægeren til højre i billedet.

    Kunstneren der arbejder er derimod svær at genkende. Billedet handler måske ikke så meget om den bestemte person, men det dyrker mere en fascination af kunstneren som type og det italienske atelier som et inspirerende og romantisk rum. Det store åbne vindue med kig ud til de romerske pinjetræer giver billedet et sus af sydlandsk stemning.

    Den skabende kunstner

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    I selvportrættet fra 1858 viser Elisabeth Jerichau Baumann sig selv som maler - billedet er en slags pendant til portrættet af manden og billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Det er portrætter af to kunstnere i tæt kontakt med deres værker og begge kunstnere er belyst i ansigterne med et slags inspirerende eller forklarende lys, som peger på og romantiserer, den skabende stund. Vi gøres opmærksomme på at kunstnere kan noget særligt og er i en særlig situation, når de skaber et værk.

    Samtidig med at billederne betoner en særlig ophøjet inspiration via det kraftige lys gøres der også opmærksom på kunstskabelsen som et praktisk håndværk. Elisabeth og Jens Adolf Jerichau sidder med deres værktøj i hænderne, en modellerpind til at forme ler og en palet til maling.

    Bag Jens Adolf Jerichau er en kavalet, som er en sokkel til skulpturer, der kan drejes rundt, så man kan arbejde fra alle sider og Elisabeth Jerichau sidder ved sit staffeli, hvorpå vi kan se et maleri med en opmaling af en barnefigur hun er i gang med at male.

    I 'mesterens' fodspor

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Da Jens Adolf Jerichau ankom som ung kunstner til Rom i 1838 var han de første uger i lære hos billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Thorvaldsen var på det tidspunkt ”den store mester” i byen, en europæisk berømmet dansk kunstner, der havde levet i Rom i 40 år og skabt sig en imponerende karriere. Jens Adolf Jerichau, der gerne selv ville gøre karriere som billedhugger, kunne ikke komme udenom Thorvaldsen og benyttede sig af chancen til at lære af sit forbillede.

    Da Jerichau 7 år senere havde slået sit navn fast på den europæiske kunstscene i Rom og havde fået bestillinger på sin første store skulptur Panterjægeren, må han have set sig selv som en efterfølger til Thorvaldsen, der mange år tidligere brød igennem i Rom med en tilsvarende markant figur, nemlig Jason med det gyldne skind.

    Set i lyset af denne spejling mellem mesteren Thorvaldsen og efterfølgeren Jerichau er det påfaldende hvor tæt Elisabeth Jerichau Baumanns portræt af Jens Adolf Jerichau er på den franske maler Horace Vernets portræt af Thorvaldsen.

    Der er mange ligheder imellem de to portrætter – Thorvaldsen og Jerichau er tæt på deres værker og er vist med et forklarende lys henover sig, et særligt stærkt lys, der indhyller kunstnerne i inspirationens skær. Den ”skabende” hånd med modellerpinden er i fokus, det er herfra inspirationen arbejder sig over i materialet.

    Når Elisabeth Jerichau Baumann i sin iscenesættelse af manden Jens Adolf Jerichau lægger sig så tæt op ad dyrkelsen af Thorvaldsen indsætter hun Jens Adolf Jerichau i billedhuggertraditionen og i myten om ”de store mestre” fra antikken og frem.

    Litteratur

    Jette Kjærboe, David Jacobsen i Paris 1855-1869 i: Kunstmuseets årsskrift bd. 64/67 1977/80, s. 83-106

    Birgit Pouplier: Lisinka. København 1996

    Peter Nørgaard Larsen: ”Lieu de travail et lieu de culte – Le peintre de l’âge d’or dans son atelier” i: Peintures de l’âge d’or du Danemark, Luxembourg 1997

    Anne Christiansen, Skønhed og skrøbelighed. Værker af billedhuggeren J.A. Jerichau fra museets samling, Fyns Kunstmuseum 2003

    Senest opdateret: 31.Oct.2014