Mit spor gennem kunsthistorier

  • Gijsbrechts var en af 1600-tallets betydeligste trompe l'oeil malere - en mester i at bedrage med sin kunst

    C.N. Gijsbrechts ca. 1610 - efter 1678

    Gijsbrechts var en af 1600-tallets betydeligste trompe l'oeil malere - en mester i at bedrage med sin kunst

    Kort om Gijsbrechts

    Detalje fra C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier</em>, 1670-71, olie på lærred, 132 x 199 cm, KMSsp812, SMK.

    Detalje fra C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier, 1670-71, olie på lærred, 132 x 199 cm, KMSsp812, SMK.

    Forstør

    En mester i at narre folk

    • Cornelius Norbertus Gijsbrechts var en mester i at male, så 1600-tallets betragter et øjeblik blev n... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Et åbent kunstkammerskab med Herkules-gruppe og andre kunstkammergenstande</em>, 1670, olie på lærred, 99,5 x 89,5 cm, KMS3075, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Et åbent kunstkammerskab med Herkules-gruppe og andre kunstkammergenstande, 1670, olie på lærred, 99,5 x 89,5 cm, KMS3075, SMK.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l'oeil-staffeli med frugtstykke. Udskåret i træ</em>, 1670-1672, olie på træ, 226 x 123 cm, KMS5, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l'oeil-staffeli med frugtstykke. Udskåret i træ, 1670-1672, olie på træ, 226 x 123 cm, KMS5, SMK.

    Forstør

    Øjenbedragets mester er selv lidt af en gåde

    • På mange måder er Gijsbrechts lidt af en gåde. For, som Gijsbrehcts-kenderen og kunsthistorikeren Ol... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri</em>, 1670, olie på lærred, 66,4 x 87 cm, KMS1989.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri, 1670, olie på lærred, 66,4 x 87 cm, KMS1989.

    Forstør

    Gijsbrechts før og efter København

    • Inden Gijsbrechts kom til København i 1668 har han formentlig opholdt sig nogle år i Tyskland, bland... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med en brevvæg med Christian V’s proklamation</em>, 1671, olie på lærred, 138,5 x 183 cm, KMS1902. SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med en brevvæg med Christian V’s proklamation, 1671, olie på lærred, 138,5 x 183 cm, KMS1902. SMK.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe L’oeil. Brevvæg med malerrekvisitter og kamfoder. Claes Rålambs brevvæg</em>, 1673, olie på lærred, 157 x 204 cm, Den Rålamske familjestiftelsen. Deponeret i Riddarhuset, Stockholm.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe L’oeil. Brevvæg med malerrekvisitter og kamfoder. Claes Rålambs brevvæg, 1673, olie på lærred, 157 x 204 cm, Den Rålamske familjestiftelsen. Deponeret i Riddarhuset, Stockholm.

    Forstør

    Gijsbrechts og det kongelige perspektivkammer

    • Under sit fireårige ophold i Købehavn nåede Gijsbrechts at male omkring 22 prægtige trompe l’oeil fr... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l'oeil. Bræddevæg med stilleben af to døde fugle ophængt på en væg</em>, Ca 1672, olie på lærred, 77 x 52,2 cm, KMS3030, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l'oeil. Bræddevæg med stilleben af to døde fugle ophængt på en væg, Ca 1672, olie på lærred, 77 x 52,2 cm, KMS3030, SMK.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med død and og jagtredskaber</em>, ca. 1672, olie på lærred, 114,3 x 66,8 cm, KMS3012, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med død and og jagtredskaber, ca. 1672, olie på lærred, 114,3 x 66,8 cm, KMS3012, SMK.

    Forstør

    Gijsbrechts motiver

    • Det tidligste værk vi kender fra Gijbrechts hånd er fra 1657, og er et vanitas-stilleben, det vil si... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Vanitas-Stilleben med kranium og blomsterbuket</em>, 1661, olie på lærred, 82 x 65,5 cm, inv.nr.448, Anholt slot, Der Fürst zu Salm-Salm, Wasserburg-Anholt.

    C.N. Gijsbrechts, Vanitas-Stilleben med kranium og blomsterbuket, 1661, olie på lærred, 82 x 65,5 cm, inv.nr.448, Anholt slot, Der Fürst zu Salm-Salm, Wasserburg-Anholt.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben</em>, 1668, olie på lærred, 152 x 118 cm, KMSst537, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben, 1668, olie på lærred, 152 x 118 cm, KMSst537, SMK.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med Christian Vs jagthorn og jagtkniv. Udstyr til parforcejagt</em>, 1671, olie på lærred, 85,5 x 77,5 cm, KMS3065, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med Christian Vs jagthorn og jagtkniv. Udstyr til parforcejagt, 1671, olie på lærred, 85,5 x 77,5 cm, KMS3065, SMK.

    Forstør

    Trompe l'oeilets løftede pegefinger

    • Udover eller nedenunder trompe l’oeilernes funktion som værker, der skaber et illusionistisk bedrag ... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med violin, nodehæfte og blokfløjte</em>, olie på lærred, 117 x 80 cm, 1672, KMS1908, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med violin, nodehæfte og blokfløjte, olie på lærred, 117 x 80 cm, 1672, KMS1908, SMK.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil. Brevvæg med bartskær-instrumenter</em>, 1668, olie på lærred, 125 x 109,5 cm, KMS3060, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil. Brevvæg med bartskær-instrumenter, 1668, olie på lærred, 125 x 109,5 cm, KMS3060, SMK.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Gijsbrechts var en af 1600-tallets betydeligste trompe l'oeil malere - en mester i at bedrage med sin kunst

    Kort om Gijsbrechts

    1 billede

    • Gijsbrechts var en af 1600-tallets betydeligste trompe l’oeil malere.
    • Med sine malerier narrede han samtidens betragter til at tro, at de malede, todimensionelle illusioner var virkelige, tredimensionelle genstande.
    • Var ansat som hofmaler for den danske enevældskonge Frederik 3. i tiden 1668-70 og herefter for Christian 5. i 1670-72.
    • 19 af de værker som Gijsbrechts malede under sin tid i København er i dag en del af Statens Museum for Kunsts samlinger.

    En mester i at narre folk

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Cornelius Norbertus Gijsbrechts var en mester i at male, så 1600-tallets betragter et øjeblik blev narret til at tro sig stillet overfor den skinbarlige virkelighed, mens der i virkeligheden var tale om en malet gengivelse.

    Genren kaldes for trompe l’oeil og er fransk for øjenbedrag. Barokken elskede den slags elegante og vittige bedragerier, og Gijsbrechts havde da også i en årrække det ærefulde erhverv som kongelig hofmaler ved det danske kongehus.

    Øjenbedragets mester er selv lidt af en gåde

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    På mange måder er Gijsbrechts lidt af en gåde. For, som Gijsbrehcts-kenderen og kunsthistorikeren Olaf Koester skriver,

    ”selvom stilleben- og trompe l’oeil-maleren Gijsbrechts – i hvert fald set gennem vor tids briller – var en af de betydeligste trompe l’oeil-malere i 1600-tallet, er oplysningerne om hans liv og virke generelt meget sparsomme. Han nævnes overhovedet ikke i den samtidige kunsthistoriske litteratur, og vi ved ikke, hvornår han er født, eller hvor og hvornår han er død. Han kommer ind i kunsthistorien så at sige ud af ingenting og forsvinder igen lige så gådefuldt.”

    Hvor han er uddannet, hvem der var hans læremester og om han havde kone og børn ved vi heller ikke. Noget tyder dog på, at han er født i Antwerpen og altså var flamlænding.

    Gijsbrechts før og efter København

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Inden Gijsbrechts kom til København i 1668 har han formentlig opholdt sig nogle år i Tyskland, blandt andet i Regensburg, byen der husede det tyske riges rigsdag samt kejserhoffet. Det vides ikke om Gijsbrechts rent faktisk fik opgaver for kejser Leopold I og hans hof.

    I 1664 eller 1665 formoder man, at Gijsbrechts tog til Hamburg og var der til 1668. Der er muligvis også her han mødte kollegaen Georg Hinz, der havde forbindelse til det danske hof, og som kan have været den, der anbefalede Gijsbrechts for det danske hof.

    Under alle omstændigheder ved vi, at han kom til København i 1668, hvor han opholdt sig indtil 1672. Han var fra starten tilknyttet hoffet, og fik atelier i Kongens Have ved Rosenborg. I de to første år af Gijsbrechts tid i København regerede Frederik 3. Ved dennes død tiltrådte efterfølgeren Christian 5, og fra da af benytter Gijsbrechts titlen som kongelig hofmaler i sine malerier. Man må dog formode, at han også i de to første år fungerede som hofmaler.

    Efter 1672 ses spor af Gijsbrechts i Stockholm, hvor han i 1673 daterede en stor brevvæg bestilt af byens borgerskab. Allerede i 1675 er han tilbage i Tyskland, og efter dette år kender vi ikke længere til hans færden.

    Gijsbrechts og det kongelige perspektivkammer

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Under sit fireårige ophold i Købehavn nåede Gijsbrechts at male omkring 22 prægtige trompe l’oeil fremstillinger, hvor 19 af dem i dag findes i SMKs samling. I alt kendes ca. 70 værker fra Gijsbrechts hånd, og samlingen på hele 22 (2 værker findes i dag på Rosenborg og et enkelt værk er på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg) værker i København er enestående på verdensplan og betragtes som den største og vigtigste Gijsbrechts-samling, der findes.

    Af de 22 værker som Gijsbrechts producerede i København, endte de fleste af dem i kongens Perspektivkammer, der var en del af det kongelige Kunstkammer.

    Kunstkammeret havde hidtil haft til huse på Københavns Slot. Men på grund af pladsmangel påbegyndte Frederik 3. i 1665 opførslen af en ny bygning, der skulle indeholde både Kunstkammeret, tøjhusets våbensamling og kongens bibliotek. Da bygningen stod færdig indeholdt den ifølge en plan fra ca. 1770 følgende rum: Natural kammer, Artificial kammer, Ostindisk kammer, Matematik og antikvitet kammer, Det kongelige og fyrstelige maleri kammer, Perspektiv maleri kammer, Galleriet og Medalje kammeret. I disse otte sale kunne kongen fremvise sin store rigdom og ikke mindst demonstrere sin viden indenfor historie, kunst og natur. Bygningen huser i dag en del af Rigsarkivet.

    I Perspektivkammeret, der fungerede som en forstue for Galleriet, vistes en kombination af trompe l’oeil malerier, perspektivkasser og arkitekturstykker udført efter det matematisk funderede centralperspektiv. Ifølge en inventarliste fra 1690 var 15 af Perspektivkammerets 29 malerier malet af Gijsbrechts. Kunsthistoriker Eva de la Fuente Pedersen peger på, at kongen med sit Perspektivkammer tegner et

    ”verdensbillede med enevældskongen i centrum. Han er den, der dominerer og forstår tingenes skjulte sammenhæng i verden. Iklædt passende martialske dyder fremstår han som samler af kunstens og naturens forunderlige frembringelser.”

    Hun fortæller videre at ”Det var en helt særlig velkomst, den besøgende fik i København, vittig og legende, fuld af forunderlige overraskelser i trompe l’oeilernes bedrag og perspektivkassernes (for en 1600-talsbetragter helt hokuspokusagtige) tredimensionalitet.”

    I Perspektivkammeret mødtes Kunstkammerets to genstandsgrupper, artificialia (menneskefrembragte genstande) og naturalia (naturens sælsomme skabninger) i frembringelser, hvor betragteren igen og igen bringes i tvivl om, hvorvidt der er tale om den ene eller anden kategori. Noget tyder desuden på, at enkelte malerier var skabt direkte til at indgå som paneler i vægbeklædningen uden ramme, for dermed at fuldkommengøre øjenbedragets kunst.

    Gijsbrechts motiver

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Det tidligste værk vi kender fra Gijbrechts hånd er fra 1657, og er et vanitas-stilleben, det vil sige en opstilling af genstande, hvis symbolindhold peger på det faktum, at vi alle skal dø. De ca. 70 bevarede værker peger på, at han frem til 1662 primært har beskæftiget sig med denne genre. Gijsbrehcts vanitas-stilleben er typisk sammensat af en række traditionelle symboler på livets forgængelighed, som for eksempel et kranie med en krans af strå, blomster i en vase, et nedbrændt lys og et timeglas, der peger på at menneskelivets tid er afmålt.

    Efter 1662 bevæger Gijsbrechts sig bort fra de rene vanitas-stilleben, og herefter indgår de typisk kun som billeder i trompe l’oeil billederne, det vil sige som billeder i eksempelvis hans ateliervægge.

    Gijsbrechts dyrkede trompe l’oeil stillebenet i mange forskellige motiv-udgaver. Blandt andet brevvægge, bræddevægge med jagtredskaber, bræddevægge med musikinstrumenter, trompe l’oeil skabe, ateliervægge med trompe l’oeil billeder og de såkaldte ”chantournés” som er udskåret og bemalet træ eller lærred.

    Fælles for de forskellige motivgrupper er, at de alle leger med grænsen mellem virkelighed og illusion, som de søger at udviske for at bringe betragteren til at tro, at illusionen er virkelighed. For at få billedet og dets genstande til at ligne en fortsættelse af rummet, måtte alle genstande gengives så tæt på naturlig størrelse som muligt, ligesom der arbejdes med en begrænset rumdybde for at bevare illusionen af at billedernes genstande befinder sig i betragterens rum og ikke i et andet, tilstødende rum. Af samme grund er motivernes genstande begrænset til ting, der naturligt hørte til i enten kongernes hverdag eller i deres kunstkammer.

    Trompe l'oeilets løftede pegefinger

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Udover eller nedenunder trompe l’oeilernes funktion som værker, der skaber et illusionistisk bedrag og en efterfølgende overraskelse og beundring for den dygtige kunstners evne til at snyde og ikke mindst underholde sin betragter, ligger der som regel et allegorisk niveau af mere alvorlig karakter. Dette niveau fortsætter sporet fra Gijsbrechts tidlige vanitas billeder, og minder betragteren om at leve et anstændigt liv, om ikke at forfalde til tomheden i livets nydelser og fornøjelser og til at huske på at livet er skrøbeligt og vi alle skal dø.

    Kammen, der gengives igen og igen i Gijsbrechts og tidens øvrige trompe l’oeil maleres værker, er et eksempel på en sådan løftet pegefinger. I en af tidens populære emblembøger, Sinnepoppen skrevet af Roemer Visscher i 1614, ledsages kammen af teksten ”den renser og pryder”. At denne konstatering ikke udelukkende skulle forstås bogstaveligt, vidner en anden af tidens populære udgivelser om. Jacob Cats skriver i 1658 i sin Spiegel van den ouden en nieuwen tijd:

    ”Red dit hår, red dit hår, igen og igen, og ikke kun håret, men også hvad der ligger gemt indeni, helt ind til benet”.

    Litteratur

    Olaf Koester, Blændværker. Gijsbrechts. Kongernes illusionsmester, Statens Museum for Kunst 1999.

    Eva de la Fuente Pedersen, ”Cornelius Gijsbrechts og Perspektivkammeret i det Kongelige Danske Kunstkammer”, SMK Art Journal, red. Peter Nørgaard Larsen, Statens Museum for Kunst 2003-2004.

    Senest opdateret: 31.Jul.2014