Historier

Det uhyggelige

Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

Mange af Freddies værker er frastødende, uhyggelige og ulækre. Vi konfronteres med motiver, som vi egentlig ikke ønsker at se på – og alligevel er tiltrukket af. Det frastødende er ofte samtidig dragende. Billederne er chokerende, og motiverne er ofte morbide og fortæller om død, destruktion og lemlæstelse.

I andre tilfælde spiller de uhyggelige motiver på beskuerens tvivl om hvorvidt en figur er enten menneske eller dukke, levende eller ”død”. En tvivl der kan resultere i en oplevelse af det, som Sigmund Freud kalder for ”Das Unheimliche” (på engelsk: ”the uncanny), det vil sige det uhyggelige eller urovækkende, der opstår ved at det velkendte er gjort fremmed.

Sære eksistenser

Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

En mærkværdig kæmpe er placeret i et mørkt landskab. Ud af hans hoved vokser fire jernstænger, der holder ham oppe og forbinder ham med omgivelserne. Stængerne understreger mandens mærkværdige udseende og gør os i tvivl – er han monster eller menneske? Er han et fremmed væsen, der vokser ud af klippen? Et menneske, der på uhyggelig vis er blevet svejset sammen med klipperne? Eller måske en mellemting mellem en maskine og et menneske? Tvivlen gør os usikre, men det uhyggelige motiv er samtidig mærkeligt pirrende.

50 år senere tager Michael Kvium tråden op fra Freddie med sit råbende kor af nøgne uskønne figurer. Kviums persongalleri er som Freddies ofte både skræmmende og sært tiltrækkende, og væsnerne er, som kunsthistorikeren Lennart Gottlieb har skrevet, menneskelignende frem for menneskelige.

Begge kunstnere bruger provokationen og konfrontationen til at udfordre beskueren til at reflektere over det onde og ubehagelige, som normalt forsøges gemt af vejen, og som derfor virker så voldsomt, når det udstilles uden forbehold.

Gemmer der sig en kvinde?

Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

Gemmer der sig en kvinde bag fotografiet med de stirrende påsatte øjne? Eller er det en dukke med en sort paryk?

Freddies surrealistiske fotografi, Det fraværendes portræt, 1941, spiller på beskuerens usikkerhed omkring motivet, hvor menneskelige træk blandes med træk fra en dukke og fra fotografiet. Er der tale om nærvær eller fravær, liv eller død?

Uhyggen understreges af, at hun/den synes at nedstirre os. Vi bliver så at sige ramt af ”væsnets” gennemtrængende blik, og konfrontationen med beskueren bliver dermed understreget.

Nature morte - du skal også dø

Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

I maleriet Nature morte fra 1942 tager Freddie et klassisk motiv under behandling og iklæder det et surrealistisk formsprog. Et ”nature morte” er traditionelt en påmindelse om, at alting forgår, og at vi alle er dødelige.

Hos Freddie bliver motivet samtidig til en billedliggørelse af surrealisternes optagethed af de mørke kræfter, der er en del af naturen og dermed af mennesket. Naturen tager form af et kranium, og dødsdriften vokser ud af naturen.

Ekskrement-filosoffen versus ideologen

Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

I litografiet Min syster er de mørke kræfter rettet mod kvindekroppen, der ligger forvreden og indbundet, som en klump kød smidt i naturen. I et motiv som dette ses Freddies lighed med filosoffen Georges Bataille (1897-1962), der var stærkt optaget af menneskets mørke sider og skjulte perversioner.

Flere andre surrealister, heriblandt Salvador Dali og Hans Bellmer, var inspireret af Batailles tænkning, der ifølge kunsthistorikeren Dorthe Aagesen ”truede med at undergrave Bretons diskurs ved sin hengivelse til de mørke sider af seksualiteten, som Breton med sin idealistiske tro på seksualitetens frigørende kraft havde vanskeligt ved at rumme”. Andre Breton (1896-1966) tog derfor skarp afstand fra Bataille og udtrykte sit mishag ved hans optagethed af det grove, beskidte og forbudte ved at kalde ham en ”ekskrement-filosof”.