Mit spor gennem kunsthistorier

  • Ekspressionisterne sætter strøm på farven og lyset i deres billeder

    Eksplosive udladninger

    Ekspressionisterne sætter strøm på farven og lyset i deres billeder

    Willumsen og ekspressionismen

    • Willumsens vildt ekspressive brug af farver og former opfattes i en dansk sammenhæng som ret eneståe... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>Efter stormen nr. 2. Naturskræk</em>, 1916, olie og tempera på lærred, 194 x 169 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Efter stormen nr. 2. Naturskræk, 1916, olie og tempera på lærred, 194 x 169 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    ’De vilde dyr’ og ’Broen’

    • Ekspressionismen er en af de store europæiske kunststrømninger i første halvdel af det 20. århundred... Læs mere

    André Derain, <em>Kvinde i chemise</em>, 1906, olie på lærred, 100 x 81 cm, KMSr14, SMK © André Derain/billedkunst.dk
 
<div id="_mcePaste" style="overflow: hidden; position: absolute; left: -10000px; top: 0px; width: 1px; height: 1px;"><acronym title="Har 30 værker registreret i Kunstdatabasen"> <link http://search.smk.dk/Kunstner.asp?ObjectId=6303>André Derain</link></acronym>, fransk, 1880 - 1954<br /> <br /> <em>Kvinde i chemise</em>. 1906<br /> Olie på lærred. 100x81 cm<br /> Gave 1928<br /> Inventarnr.: KMSr14</div>

    André Derain, Kvinde i chemise, 1906, olie på lærred, 100 x 81 cm, KMSr14, SMK © André Derain/billedkunst.dk 

    André Derain, fransk, 1880 - 1954

    Kvinde i chemise. 1906
    Olie på lærred. 100x81 cm
    Gave 1928
    Inventarnr.: KMSr14

    Forstør
    Henri Matisse, <em>Landskab ved Collioure. Studie til "Livsglæden"</em>, 1905, olie på lærred, 46 x 55 cm, KMSr79, SMK © Henri Matisse/billedkunst.dk

    Henri Matisse, Landskab ved Collioure. Studie til "Livsglæden", 1905, olie på lærred, 46 x 55 cm, KMSr79, SMK © Henri Matisse/billedkunst.dk

    Forstør

    Den indre erfaring

    • Kunstnerne, der grupperes indenfor begrebet ekspressionisme, var indbyrdes meget forskellige. Men de... Læs mere

    Karl Schmidt-Rottluff, <em>Kvindehoved</em>, 1921, olie på lærred, 73 x 64,5 cm, KMS4880, SMK © Karl Schmidt-Rottluff/billedkunst.dk

    Karl Schmidt-Rottluff, Kvindehoved, 1921, olie på lærred, 73 x 64,5 cm, KMS4880, SMK © Karl Schmidt-Rottluff/billedkunst.dk

    Forstør
    Ernst Ludwig Kirchner, <em>Potzdamer Platz</em>, 1914, olie på lærred, 200 x 150 cm, <link http://www.smb.museum/smb/sammlungen/details.php?lang=de&objID=20&typeId=1>Neue Nationalgalerie, Berlin</link>

    Ernst Ludwig Kirchner, Potzdamer Platz, 1914, olie på lærred, 200 x 150 cm, Neue Nationalgalerie, Berlin

    Forstør
    Maurice de Vlaminck (tilskrevet), <em>Kystlandskab</em>, ca.1905/1906, olie på tykt pap, 190 x 240 mm, KKShm1976-479, SMK © Maurice de Vlaminck/billedkunst.dk

    Maurice de Vlaminck (tilskrevet), Kystlandskab, ca.1905/1906, olie på tykt pap, 190 x 240 mm, KKShm1976-479, SMK © Maurice de Vlaminck/billedkunst.dk

    Forstør

    Primitiv energi

    • Et af medlemmerne af Die Brücke var den nordtyske maler Emil Nolde. Han er blandt andet kendt for at... Læs mere

    Emil Nolde, <em>Vesterhavsklitter</em>, 1936, olie på lærred, 72 x 99 cm, KMS6206, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Emil Nolde, Vesterhavsklitter, 1936, olie på lærred, 72 x 99 cm, KMS6206, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Frysende russere</em>, 1914, olie på lærred, 85 x 108 cm, KMS6205, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Emil Nolde, Frysende russere, 1914, olie på lærred, 85 x 108 cm, KMS6205, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør

    Fremmedgørende farver

    • Nolde anså sig for at være kunstnerisk beslægtet med norske Edvard Munch, der af mange blev opfattet... Læs mere

    Edvard Munch, <em>Angst</em>, 1894, olie på lærred, 94 x 74 cm, <link http://www.munch.museum.no/>Munchmuseet, Oslo</link> © Edvard Munch/billedkunst.dk

    Edvard Munch, Angst, 1894, olie på lærred, 94 x 74 cm, Munchmuseet, Oslo © Edvard Munch/billedkunst.dk

    Forstør
    Edvard Munch, <em>Hjemvendende arbejdere</em>, 1914, olie på lærred, 130,7 x 160,8 cm, KMS3823, SMK © Edvard Munch/billedkunst.dk

    Edvard Munch, Hjemvendende arbejdere, 1914, olie på lærred, 130,7 x 160,8 cm, KMS3823, SMK © Edvard Munch/billedkunst.dk

    Forstør

    Pagten med naturen

    • Sammen med andre medlemmer af Die Brücke søgte Kirchner i perioder væk fra Berlins heksekedel og ud ... Læs mere

    Akseli Gallen-Kallela, <em>Skiløberne. Akseli og Jorma</em>, 1909, olie på lærred, privateje

    Akseli Gallen-Kallela, Skiløberne. Akseli og Jorma, 1909, olie på lærred, privateje

    Forstør

    Vidste du at

    • Den tyske ekspressionistgruppe Die Brücke havde et godt øje til både Willumsen, Nolde, Munch og Gall... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>Selvportræt</em>, 1937, fotografi, 22,8 x 16,9 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Selvportræt, 1937, fotografi, 22,8 x 16,9 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Ekspressionisterne sætter strøm på farven og lyset i deres billeder

    Kort om Eksplosive udladninger

    • I en dansk sammenhæng står Willumsen ret alene med sin voldsomt ekspressive brug af farver
    • Til gengæld kan han ses som en del af den europæiske strømning ’ekspressionismen’
    • Ekspressionisterne bruger heftige farvekontraster og voldsomme udsving mellem lys og mørke til at formidle tilværelsens kontraster og udsving

    Willumsen og ekspressionismen

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    Willumsens vildt ekspressive brug af farver og former opfattes i en dansk sammenhæng som ret enestående. Men det er muligt at se ham i en større kontekst. Hans produktion fra omkring 1910 bliver tit omtalt som ekspressionistisk, og det giver god mening at betragte hans værker fra denne periode i lyset af de ekspressionistiske bevægelser udenfor Danmarks grænser. Det betyder ikke, at Willumsens sene værk uden videre kan forstås som ’ekspressionisme’. Willumsen kommer sjældent med rene, spontane følelsesudbrud, men bruger de heftige farver og dynamiske kompositioner til at betone det i bund og grund etiske indhold, der er hans særlige projekt. Men farveintensiteten og udtrykskraften har han til fælles med andre europæiske kunstnere, der også har tilknytning til ekspressionismen.

    ’De vilde dyr’ og ’Broen’

    Af: Merete Sanderhoff  |  2 billeder

    Ekspressionismen er en af de store europæiske kunststrømninger i første halvdel af det 20. århundrede. I Frankrig satte fauvisterne – eller slet og ret ’les fauves’, som betyder ’de vilde dyr’ – kunstscenen på den anden ende i årene omkring 1905. Det var malere som André Derain, Henri Matisse, Maurice de Vlaminck og Georges Braque, der vakte skandale i de parisiske saloner. De udgjorde dog ingen egentlig sammenslutning.

    Det gjorde til gengæld de tyske ekspressionister i Die Brücke, der lod sig inspirere af fauvisternes eksperimenter til en mere målrettet indsats for et nyt, vildt og antiautoritært maleri i årene fra 1905 til 1913. Gruppen blev stiftet af Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Fritz Bleyl og Karl Schmidt-Rottluff, og fik sit navn fordi hensigten var gennem kunsten at bygge bro mellem den ydre verden og den indre erfaring, og mellem fortidens og den moderne kunst. Også en stribe nordiske malere som Edvard Munch og Akseli Gallen-Kallela var på hver deres måde del af tidens ekspressionistiske strømning.

    Den indre erfaring

    Af: Merete Sanderhoff  |  3 billeder

    Kunstnerne, der grupperes indenfor begrebet ekspressionisme, var indbyrdes meget forskellige. Men de havde det til fælles, at de brugte farverne til at sætte strøm til de motiver og tilstande, som de malede.

    De heftige farvekontraster og voldsomme udsving mellem lys og mørke formidler også kontrasterne og udsvingene i motiverne: Fødsel og død, livets skrøbelighed og naturens kræfter, kærlighed og jalousi, ømhed og brutalitet, festrus og ensomhed.

    Ekspressionisterne udtrykte deres personligt farvede, indre erfaring af verden uden at lægge nogen som helst dæmper på følelserne, hverken de eksalterede eller tragiske.

    Det gjaldt om at sætte maleriets farver og former fri fra de akademiske normer og trodse borgerskabets stivnede kultur. Derfor var den moderne storby fuld af oplagte motiver. Med dens frigjorte livsstil, hektiske tempo og skrigende kontraster havde den på godt og ondt en voldsom effekt på nerver og psyke, og ekspressionisterne slyngede deres sansninger og oplevelser ud på lærredet og lige i synet på beskueren.

    Men storbyens løsslupne og dekadente livsstil havde også sine dystre bagsider, som en del af ekspressionisterne tog afstand fra ved at vende ryggen til det kultiverede, moderne liv og søge ud i naturen. Længslen mod en enkel tilværelse i samklang med naturen og drifterne havde derfor lige så afgørende indflydelse på ekspressionismens primitive udtryk som storbyens vildskab.

    Primitiv energi

    Af: Merete Sanderhoff  |  2 billeder

    Et af medlemmerne af Die Brücke var den nordtyske maler Emil Nolde. Han er blandt andet kendt for at have fået et officielt maleforbud af den nazistiske regering i 1941, fordi hans bevidst primitive stil blev opfattet som degenereret (på tysk 'entartet'). Nolde udnyttede farvernes intensitet og sammenstød til at fremmane en nærmest spirituel følelse i samklang med motiverne, som altid er personligt oplevede og betyder noget særligt for ham. I Vesterhavsklitter brager den heftige gule farve bag de kulsorte skyer sammen med den rødlilla nede ved horisonten. Ser man på billedet som ren overflade, er det noget af en koloristisk kollision. Men samtidig forestiller den gule farve noget; den er sollyset, der bliver trukket op til en blændende, næsten smerteligt skinger kraft i kontrast til de dunkle skyer. Som hos Willumsen åbner farvernes sammenstød også op for en eksistentiel grundfortælling om kampen mellem lys og mørke.

    Der er umiddelbart langt fra motiverne fra Noldes elskede hjemegn Nordslesvig med dens vindblæste klitter, lave bondegårde og skyede himle til de fremmedartede og i vestlige øjne 'primitive' motiver fra hans og hustruen Adas lange ekspedition gennem Sibirien, Kina, Korea og Japan til Ny Guinea, Sumatra og Java i 1913-14. Men farveintensiteten er den samme, fordi alle Noldes billeder er udtryk for en uindskrænket sansning af verden udtrykt gennem hans personlige temperament.

    Under maleforbuddet lavede Nolde udelukkende akvareller, for dem kunne han male i det skjulte, da de ikke som oliemaleriet lugtede af terpentin og linolie. Akvarellerne, der har fået tilnavnet 'umalede billeder', ejer en ekstrem farvestyrke, som Nolde opnåede ved at mætte det stærkt absorberende akvarelpapir så meget med farve, at det til sidst ikke kunne suge mere og farverne løb over og blandede sig i uforudsigelige mønstre.

    Fremmedgørende farver

    Af: Merete Sanderhoff  |  2 billeder

    Nolde anså sig for at være kunstnerisk beslægtet med norske Edvard Munch, der af mange blev opfattet som en pioner for ekspressionismen. Allerede i 1890’erne malede han vildt ekspressivt med udpræget psykologisk nerve i farverne. Som i billedet Angst fra 1894, hvor mennesker såvel som omgivelser har mistet deres vanlige grænser i forhold til hinanden og er smeltet sammen i et psykedelisk farveorgie. Hele sceneriet, der egentlig bare forestiller en gade med nogle mennesker mod en aftenhimmel, virker som en hallucination – et virkelig dårligt trip ud i en virkelighed, der forekommer forkert og fremmedartet.

    Motivet med horder af mennesker, der er isolerede og fremmedgjorte for hinanden i den moderne storbys hektiske liv, er tilbagevendende i Munchs kunst. I et senere maleri, Hjemvendende arbejdere, strømmer arbejderne ud fra fabrikkerne og ud på gaden med tomme blikke og ludende dyreagtige skikkelser, og hele billedet skriger og hviner i hårde blå toner. Det samme syn på storbyen som et sted, der gør mennesker afstumpede og fremmede for hinanden, går igen hos andre af tidens ekspressionister. Fx tyskeren Ernst Ludwig Kirchner, der med base i Berlin skildrede det moderne menneskes liv i storbyen, udspændt mellem frihed og fortabelse.

    Pagten med naturen

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    Sammen med andre medlemmer af Die Brücke søgte Kirchner i perioder væk fra Berlins heksekedel og ud i naturen, hvor de henover nogle somre dyrkede det frie liv langt fra civilisationens normer og hierarkier. Finske Akseli Gallen-Kallela gjorde noget lignende. Han tog konsekvensen af sin dybe skepsis overfor det moderne liv i storbyen med dens overfladiske pomp og komfortable lethed, og fortrak til en simpel tilværelse i den finske vildmark. Det vildt farveintense maleri Skiløberne forestiller Akseli selv og sønnen Jorma der med rå energi og viljestyrke arbejder sig igennem elementerne – sneen, kulden og den blændende lave vintersol. Billedet repræsenterer valget af et liv i pagt med den vilde natur, og på dens betingelser.

    Gallen-Kallela blev en hovedfigur i den nationalistiske gruppe 'Det Unge Finland', blandt andet sammen med vennen og komponisten Jean Sibelius. Som for Willumsen var kunsten for Gallen-Kallela noget helt fundamentalt, en livsform og eksistentiel nødvendighed. I en skitsebog fra 1896 har han bemærket om sine kunstneriske eksperimenter, at han ikke foretog dem for kunstens egen skyld, altså for at opnå en rent formel, æstetisk virkning:

    ”For mig er kunst liv, religion – alt.”

    Vidste du at

    1 billede

    Den tyske ekspressionistgruppe Die Brücke havde et godt øje til både Willumsen, Nolde, Munch og Gallen-Kallela. De blev alle fire inviteret til at medvirke i gruppens udstillinger i forskellige anledninger, og Nolde var også kortvarigt medlem af gruppen 1906-7.

    Litteratur

    Peter Vergo, ”Nolde’s Place in Twentieth-Century Painting” i Peter Vergo og Felicity Lunn m.fl., Emil Nolde, Whitechapel Art Gallery og Arken Museum for Moderne Kunst 1996

    Bettina Kaufmann, ”Ernst Ludwig Kirchner and Edvard Munch” i Erik Mørstad (red.), Edvard Munch. An Anthology, Unipub Forlag, Oslo Academic Press 2006

    Helle Berndt (ansv. red.), Akseli Gallen-Kallela. In the Wilderness, Gl. Strand 2009

    Senest opdateret: 29.Aug.2014