Mit spor gennem kunsthistorier

  • Brevvæggene var 1600-tallets opslagstavler, men fungerer i billedkunsten ofte samtidig som en slags portrætter af personer, hvis identitet beskrives igennem væggens genstande

    En kort historie om brevvægge

    Brevvæggene var 1600-tallets opslagstavler, men fungerer i billedkunsten ofte samtidig som en slags portrætter af personer, hvis identitet beskrives igennem væggens genstande

    Kort om En kort historie om brevvægge

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil. Brevvæg med bartskær-instrumenter</em>, 1668, olie på lærred, 125 x 109,5 cm, KMS3060, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil. Brevvæg med bartskær-instrumenter, 1668, olie på lærred, 125 x 109,5 cm, KMS3060, SMK.

    Forstør

    En sjov overraskelse

    • Det var ikke Gijsbrechts, der fik ideen til den første brevvæg. I stedet bygger han videre på en tra... Læs mere

    Vittore Carpaccio, <em>Brevvæg </em>(Bagsiden af:<em> Jagt i lagunaen</em>), 1490-1495, olie på træ, 75,6 63,8 cm,<link http://www.getty.edu/museum/> The J. Paul Getty Museum, Los Angeles</link>.

    Vittore Carpaccio, Brevvæg (Bagsiden af: Jagt i lagunaen), 1490-1495, olie på træ, 75,6 63,8 cm, The J. Paul Getty Museum, Los Angeles.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben</em>, 1668, olie på lærred, 152 x 118 cm, KMSst537, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben, 1668, olie på lærred, 152 x 118 cm, KMSst537, SMK.

    Forstør

    Kunstneren der tog kejseren ved næsen

    • Fra midten af 1600-tallet blev brevvæggene for alvor et udbredt motiv, der især dyrkedes af nederlan... Læs mere

    Samuel van Hoogstraten, <em>Trompe l’oeil brevholder</em>, 1664, olie på lærred, 47 x 61,5 cm, Dordrecht, <link http://www.dordrechtsmuseum.nl/>Dordrechts Museum</link>.

    Samuel van Hoogstraten, Trompe l’oeil brevholder, 1664, olie på lærred, 47 x 61,5 cm, Dordrecht, Dordrechts Museum.

    Forstør

    Gijsbrechts brevvægge

    • Den tidligste brevvæg fra Gijsbrechts hånd, som vi kender i dag, er dateret 1664. Gijsbrechts har he... Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med en brevvæg med pochette og pistol</em>, 1664, olie på lærred, 101,2 84,2 cm, inv.nr. 1914-IC, <link http://www.mskgent.be/>Museum voor Schone Kunsten Gent, Belgien</link>.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med en brevvæg med pochette og pistol, 1664, olie på lærred, 101,2 84,2 cm, inv.nr. 1914-IC, Museum voor Schone Kunsten Gent, Belgien.

    Forstør
    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med en brevvæg med Christian V’s proklamation</em>, 1671, olie på lærred, 138,5 x 183 cm, KMS1902. SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med en brevvæg med Christian V’s proklamation, 1671, olie på lærred, 138,5 x 183 cm, KMS1902. SMK.

    Forstør

    Symbolernes betydning

    • Musikinstrumenter og nodehæfter: Kan være symbol på tomheden i de jordiske fornøjelser. Læs mere

    C.N. Gijsbrechts, <em>Trompe l’oeil med en brevvæg med Frederik III’s proklamation</em>, 1672, olie på lærred, 145,5 x 183 cm, KMS1901, SMK.

    C.N. Gijsbrechts, Trompe l’oeil med en brevvæg med Frederik III’s proklamation, 1672, olie på lærred, 145,5 x 183 cm, KMS1901, SMK.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Brevvæggene var 1600-tallets opslagstavler, men fungerer i billedkunsten ofte samtidig som en slags portrætter af personer, hvis identitet beskrives igennem væggens genstande

    Kort om En kort historie om brevvægge

    1 billede

    • Brevvæggene var datidens opslagstavler, men fungerer i billedkunsten ofte også som en slags portrætter af personer, hvis identitet beskrives igennem motivets genstande.
    • Brevvæggene var særligt populære i sidste halvdel af 1600-tallet, men har rødder tilbage i slutningen af 1400-tallet.
    • Gijsbrechts brevvægge består typisk af en lys fyrretræsvæg med påsømmede smalle røde bånd, der holder styr på væggens mange breve, dokumenter, fjerpenne og andre smågenstande.
    • Brevvæggene kaldes også for brevholdere, indstiksbilleder, ”porte-lettres” og quodlibet-stykker.

    En sjov overraskelse

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Det var ikke Gijsbrechts, der fik ideen til den første brevvæg. I stedet bygger han videre på en tradition med rødder tilbage i 1500-tallet. Det tidligste eksempel på en brevvæg vi kender, er fra 1490’erne og er malet på bagsiden af et maleri af den italienske maler Vittore Carpaccio. Maleriet, med forsidemotivet Jagt i lagunen, har formentlig været benyttet som en vindues-skodde eller en skabslåge, og den illusionistiske brevvæg har figureret på indersiden af skabet eller skodden. Åbnede man skabet, kunne man opdage den, som en særlig lille overraskelse. Carpaccios brevholder har en slående lighed med de brevholdere, der blev malet i 1600-tallet.

    Det er sandsynligt, at brevvæggene har udviklet sig med udgangspunkt i brugen af såkaldte cartellini, der ligeledes kendes fra 1500-tallet, men som kan dateres tidligere end den tidligst kendte brevvæg. Et cartettelino er en lille illusionistisk malet seddel eller papirlap, som typisk var forsynet med kunstnerens signatur og årstal eller med den portrætteredes navn. Disse benyttes stadig i 1600-tallet og ses også i forskellige fortolkninger i flere af Gijsbrechts atelierfremstillinger.

    Kunstneren der tog kejseren ved næsen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Fra midten af 1600-tallet blev brevvæggene for alvor et udbredt motiv, der især dyrkedes af nederlandske kunstnere. Blandt disse er Rembrandt-eleven Samuel van Hoogstraten den vigtigste af Gijsbrechts forløbere. Van Hoogstraten vandt berømmelse som trompe l’oeil-maler under et flerårigt ophold i Wien mellem 1651 og 1655. Hans elev og levnedsskildrer Arnold Houbraken har fortalt, at van Hoogstraten den 6. august 1651 fik foretræde for kejser Ferdinand III for i overværelse af kejserinden, kongen af Ungarn og ærkebiskoppen at vise prøver på sin kunst.

    ”Han viste kejseren tre af sine malerier: et portræt af en adelsmand, en fremstilling af Kristi Tornekroning og et øjenbedragbillede, der højst sandsynligt netop har været et brevholder-billede. Dette sidstnævnte blev kejseren meget begejstret for, fordi han lod sig narre af dets illusionisme: ”Det er den første maler, som har taget mig ved næsen”, udbrød han og lod kunstneren vide, at denne som ”straf” ikke ville få sit billede tilbage, men at kejseren ville beholde det for sig selv.”

    Som kompensation fik kunstneren en medalje med kejserens portræt i en kostbar guldkæde.

    At van Hoogstraten formåede at narre selveste kejseren med sit øjenbedrag var af stor betydning for hans anseelse. I barokken hørte trompe l’oeil genren ikke til de højest ansete, men jo højere intellektuel og især jo højere social status den narrede person havde, jo højere anseelse fik kunstneren. At narre kejseren var derfor den ultimative triumf.

    Gijsbrechts brevvægge

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Den tidligste brevvæg fra Gijsbrechts hånd, som vi kender i dag, er dateret 1664. Gijsbrechts har her stort set fundet den form, som han bygger sine senere brevvægge over. Her er den lyse fyrretræsbaggrund, den illusionistisk malede ramme, som dokumenter og genstande stikker ud over, de røde bændler og gardinstangen med det tunge, grønne forhæng.

    De største forskelle mellem disse tidlige brevvægge og de lidt senere er, at der i de tidlige benyttes diagonalt stillede bændler, der giver en mere kompliceret komposition, og at billedstørrelsen er mindre. Ellers er repertoiret af genstande stort set det samme i disse tidlige brevvægge som i de senere, selvom der generelt optræder flere genstande i de senere billeder.

    Brevvæggenes mange hverdagsting er tilsyneladende tilfældigt anbragte. Et billede af denne karakter kaldes ofte for et quodlibet, som er latin for ”hvad der behager”, dvs. ”hvad som helst” eller ”alle hånde”.

    De mest almindeligt brugte genstande er: breve, forseglede, halvt åbnede eller helt udfoldede, brevomslag, dokumenter, billetter og skriveredskaber som fjerpen, penneknive, signetvoks, signetstempler og blækflasker. Derudover: ”kamme – lyse, gennemsigtige kamme, skildpaddekamme, tættekamme – almanakker, bekendtgørelser, pamfletter, avissider, lommeure, timeglas, knive, sakse, grafiske blade, portemonnæer, rammer med ituslået glas, pistoler, jagthorn, nodehæfter og musikinstrumenter som pochetter og blokfløjter.

    Flere af disse genstande kendes også fra vanitas ikonografien og dermed ligger der, nedenunder den spektakulære illusionisme, et symbolsk lag, der indeholder opfordringer til properhed i livsførelsen, advarsler mod tomheden i livets nydelser og fornøjelser og påmindelser om jordelivets forgængelighed.

    Symbolernes betydning

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Musikinstrumenter og nodehæfter: Kan være symbol på tomheden i de jordiske fornøjelser.

    Konge- eller øvrighedsproklamationer: Symbol på den verdslige magts forgængelighed. En almanak (kalender med både astronomiske og kalendariske oplysninger): Symbol på tidens ubønhørlige gang.

    Kammen: I Roemer Visschers emblembog, Sinnepoppen, fra 1614 gengives en kam under overskriften: ”den renser og pryder”. Dette skulle formodentlig forstås i mere end en forstand, således at kammen, udover at symbolisere kropslig renlighed, også skulle ses som en henvisning til sjælelig renselse og renlighed. Dette værks kamfoder indeholder tre kamme.

    Lommeuret: Henviser til mådehold.

    Timeglas: Symbol på tiden, der rinder ud.

    Saksen: Samme symbolværdi som timeglasset. Saksen klipper den udmålte livstråd over.

    Portemonnæ: Symbol på rigdommens forgængelighed.

    Litteratur

    Olaf Koester, Blændværker. Gijsbrechts – Kongernes Illussionsmester, Statens Museum for Kunst 1999.

    Senest opdateret: 19.Sep.2014