Kort om En nationalt sindet tid
- I perioden hvor Elisabeth Jerichau Baumann var aktiv kunstner i Danmark var der stærke ønsker om at kunsten skulle være national
- Elisabeth Jerichau Baumann bidrog med flere værker, der fik betydning i forhold til danskernes bearbejdning af sejren i krigen 1848-1850 og nederlaget i krigen i 1864
- Med maleriet Danmark skabte Elisabeth Jerichau Baumann et populært nationalsymbol – et Mor Danmark
Nationale tendenser
Da Elisabeth Jerichau Baumann kom til Danmark i 1849 var kunstmiljøet præget af nationale tendenser. Kunsthistoriker Peter Nørgaard Larsen opridser situationen sådan: ”Billedkunsten var blevet en vigtig del af den borgerligt-liberale bevægelses bestræbelser på at fremhæve den nationale egenart og styrke den nationale bevidsthed i årene frem mod systemskiftet 1848….Kunsthistorikeren og kritikeren Niels Laurits Høyen opfordrede de unge kunstnere til at søge deres motiver i den danske historie og den nordiske mytologi. Samtidig advarede Høyen kraftigt mod den skadelige indflydelse fra udenlandsk påvirkning, især fra den tyske kunst. Med Treårskrigen 1848-50 blev nationalfølelsen yderligere forstærket og de latente antityske holdninger blev eksponeret i fuld offentlighed.”
Mor Danmark
14 år før Elisabeth Jerichau Baumann malede En såret dansk kriger havde hun givet et andet bud på et nationalsymbolsk maleri med billedet Danmark. Personifikationen af landet Danmark blev populær i samtiden og det blev trykt som illustration på kaffedåser, tændstikæsker og meget mere. Det blev et billede, som alle kendte.
Kvindetypen der symboliserer landet Danmark er malet med stærke kendetegn. Flag og sværd og store smykker er alle betydningsfulde tegn, som giver figuren magt og en tydelig signalværdi. Måden hun står på - som en fast støtte i kornmarken bestrålet af et gyldent lys - understreger Danmark- figurens appellerende karisma.
For mange blev billedet en slags national ledestjerne. For andre signalerede billedet helt modsat en fremmedartet figur, der intet havde med Danmark at gøre. Det var især kunstkritikere, der hæftede sig ved en fremmedhed i maleriets stil. For eksempel skrev kritikeren Emil Hannover:
”Vistnok fik hun gennem Forholdet til sin Mand sit nye Fædreland kært; hun gjorde sig i hvert Fald Flid for at lægge sine Følelser for det for Dagen i Billeder med patriotisk Tendens. Men selv saadanne Billeder (”Danmark”, ”En saaret dansk Kriger”) er udanske i Følelsesart, i Udtryk, i Smag”.
Personifikation af et land
Idéen med at fremstille en personifikation af et land var ikke enestående for Elisabeth Jerichau Baumann. Der findes en del eksempler på skulpturer og malerier, der giver et land menneskeskikkelse som f.eks. den franske maler Eugène Delacroixs fremstilling af Frankrig som kvinden Marianne, der symboliserer friheden i maleriet Friheden leder folket fra 1830.
Elisabeth Jerichau Baumann har også selv arbejdet med beslægtede malerier for eksempel i maleriet Britania, hvor både kvindefiguren og hele kompositionen er tæt på fremstillingen af Danmark.
Den sejrrige soldat
Billedhuggeren H.W. Bissens monument Den danske landsoldat efter sejren er det positive modbillede på Elisabeth Jerichau Baumanns sårede soldat. Den tapre, sejrrige soldat er fra en tid, hvor Danmark – modsat i 1864 - sejrede i Slaget ved Isted i 1850.
Læg mærke til at mandetypen med fuldskæg er ens i de to soldaterfremstillinger. Han er en prototype på den danske kriger. Elisabeth Jerichau Baumann har med sin fremstilling lagt sig tæt op af en type, der allerede var kendt og værdsat. Det mere eller mindre bevidste genbrug af soldatertypen viser hvordan stærke billeder ofte går igen i kunsten. Ifølge overleveringer brugte Bissen kunstneren Johan Thomas Lundbyes ansigtstræk som model for sin soldat. Lundbye meldte sig som soldat i Treårskrigen og døde i 1848.
I 1864 ændrede billedet sig - Danmark led nederlag ved Dybbøl og der var behov for støtte og trøst. Carl Blochs maleri af Prometheus befrielse kom til at spille en stor rolle i den periode - selvom det var malet på bestilling i en helt anden sammenhæng fik billedet en stor national betydning, fordi det ramte lige ind i nederlagsfølelsen og ønsket om oprejsning efter Slaget ved Dybbøl i 1864.
Litteratur
Emil Hannover, ”Europæerne” i Kunstens historie i Danmark, 1901-07, s. 312-313.
For hundrede år siden: Danmark og Tyskland 1864-1900. Modstandere og naboer. Red. Jørn Otto Hansen, Ingeborg Kähler. Statens Museum for Kunst m.fl. 1981
Inge Adriansen: Mor Danmark, Valkyrie, Skjoldmø og Fædrelandsymbol i: Folk og Kultur. Årbog for Foreningen Danmarks Folkeminder. 1987.
Peter Nørgaard Larsen:"Fra nationalromantisk bondeliv til Orientens haremsmystik. Elisabeth Jerichau Baumann i dansk og europæisk 1800-tals kunst", i udstillingskataloget til Elisabeth Jerichau Baumann, Øregaard Museum og Fyns Kunstmuseum 1997
Anna Rebecca Kledal: Moder Danmark blandt haremskvinder i: Kvinder, køn & forskning, årg. 9, nr.3, 2000.
Britta Tøndborg: ”Altsaa det er det Nationale! Høyen og Det Kongelige Billedgallerie i nationalkunstens tjeneste” i: SMK Art Journal, København 2005
Henrik Holm: ”Kanon og kunsten for kunstens egens skyld” i: SMK Art Journal, København 2006