Mit spor gennem kunsthistorier

  • I perioden hvor Elisabeth Jerichau Baumann var aktiv kunstner i Danmark var der stærke ønsker om at kunsten skulle være national

    En nationalt sindet tid

    I perioden hvor Elisabeth Jerichau Baumann var aktiv kunstner i Danmark var der stærke ønsker om at kunsten skulle være national

    Kort om En nationalt sindet tid

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Danmark</em>, 1851, olie på lærred, 149 x 119 cm, <link http://www.glyptoteket.dk>Ny Carlsberg Glyptotek</link>, Foto: Ole Haupt

    Elisabeth Jerichau Baumann, Danmark, 1851, olie på lærred, 149 x 119 cm, Ny Carlsberg Glyptotek, Foto: Ole Haupt

    Forstør

    Nationale tendenser

    • Da Elisabeth Jerichau Baumann kom til Danmark i 1849 var kunstmiljøet præget af nationale tendenser.... Læs mere

    J. Th. Lundbye, <em>Landskab ved Arresø</em>, 1838, olie på lærred, 94 x 126 cm, <link http://tilbygningen.dk/arkivet/artikel/169>Thorvaldsens Museum</link> © fotograf Ole Woldbye

    J. Th. Lundbye, Landskab ved Arresø, 1838, olie på lærred, 94 x 126 cm, Thorvaldsens Museum © fotograf Ole Woldbye

    Forstør

    Mor Danmark

    • 14 år før Elisabeth Jerichau Baumann malede En såret dansk kriger havde hun givet et andet bud på et... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En såret dansk kriger</em>, 1865, olie på lærred, 107x142,5 cm, KMS852, SMK

    Elisabeth Jerichau Baumann, En såret dansk kriger, 1865, olie på lærred, 107x142,5 cm, KMS852, SMK

    Forstør

    Personifikation af et land

    • Idéen med at fremstille en personifikation af et land var ikke enestående for Elisabeth Jerichau Bau... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Britannia</em>, 1873, olie på lærred, 216 x 162 cm, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>

    Elisabeth Jerichau Baumann, Britannia, 1873, olie på lærred, 216 x 162 cm, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg

    Forstør

    Den sejrrige soldat

    • Billedhuggeren H.W. Bissens monument Den danske landsoldat efter sejren er det positive modbillede p... Læs mere

    H.W. Bissen, <em>Den danske landsoldat efter sejren</em>, 1850-1851, gips, 220 cm, KMS5032, SMK

    H.W. Bissen, Den danske landsoldat efter sejren, 1850-1851, gips, 220 cm, KMS5032, SMK

    Forstør
    F. Brandt, <em>Dybbølskanserne efter stormen</em>, 1864, Det Kongelige Bibliotek

    © F. Brandt, Dybbølskanserne efter stormen, 1864, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Det eneste eksisterende fotografi af Carl Blochs forsvundne maleri <em>Prometheus' befrielse</em>, 1864. Ukendt fotograf.

    © Det eneste eksisterende fotografi af Carl Blochs forsvundne maleri Prometheus' befrielse, 1864. Ukendt fotograf.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    I perioden hvor Elisabeth Jerichau Baumann var aktiv kunstner i Danmark var der stærke ønsker om at kunsten skulle være national

    Kort om En nationalt sindet tid

    1 billede

    • I perioden hvor Elisabeth Jerichau Baumann var aktiv kunstner i Danmark var der stærke ønsker om at kunsten skulle være national
    • Elisabeth Jerichau Baumann bidrog med flere værker, der fik betydning i forhold til danskernes bearbejdning af sejren i krigen 1848-1850 og nederlaget i krigen i 1864
    • Med maleriet Danmark skabte Elisabeth Jerichau Baumann et populært nationalsymbol – et Mor Danmark

    Nationale tendenser

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    Da Elisabeth Jerichau Baumann kom til Danmark i 1849 var kunstmiljøet præget af nationale tendenser. Kunsthistoriker Peter Nørgaard Larsen opridser situationen sådan: ”Billedkunsten var blevet en vigtig del af den borgerligt-liberale bevægelses bestræbelser på at fremhæve den nationale egenart og styrke den nationale bevidsthed i årene frem mod systemskiftet 1848….Kunsthistorikeren og kritikeren Niels Laurits Høyen opfordrede de unge kunstnere til at søge deres motiver i den danske historie og den nordiske mytologi. Samtidig advarede Høyen kraftigt mod den skadelige indflydelse fra udenlandsk påvirkning, især fra den tyske kunst. Med Treårskrigen 1848-50 blev nationalfølelsen yderligere forstærket og de latente antityske holdninger blev eksponeret i fuld offentlighed.”

    Mor Danmark

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    14 år før Elisabeth Jerichau Baumann malede En såret dansk kriger havde hun givet et andet bud på et nationalsymbolsk maleri med billedet Danmark. Personifikationen af landet Danmark blev populær i samtiden og det blev trykt som illustration på kaffedåser, tændstikæsker og meget mere. Det blev et billede, som alle kendte.

    Kvindetypen der symboliserer landet Danmark er malet med stærke kendetegn. Flag og sværd og store smykker er alle betydningsfulde tegn, som giver figuren magt og en tydelig signalværdi. Måden hun står på - som en fast støtte i kornmarken bestrålet af et gyldent lys - understreger Danmark- figurens appellerende karisma.

    For mange blev billedet en slags national ledestjerne. For andre signalerede billedet helt modsat en fremmedartet figur, der intet havde med Danmark at gøre. Det var især kunstkritikere, der hæftede sig ved en fremmedhed i maleriets stil. For eksempel skrev kritikeren Emil Hannover:

    ”Vistnok fik hun gennem Forholdet til sin Mand sit nye Fædreland kært; hun gjorde sig i hvert Fald Flid for at lægge sine Følelser for det for Dagen i Billeder med patriotisk Tendens. Men selv saadanne Billeder (”Danmark”, ”En saaret dansk Kriger”) er udanske i Følelsesart, i Udtryk, i Smag”.

    Personifikation af et land

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    Idéen med at fremstille en personifikation af et land var ikke enestående for Elisabeth Jerichau Baumann. Der findes en del eksempler på skulpturer og malerier, der giver et land menneskeskikkelse som f.eks. den franske maler Eugène Delacroixs fremstilling af Frankrig som kvinden Marianne, der symboliserer friheden i maleriet Friheden leder folket fra 1830.

    Elisabeth Jerichau Baumann har også selv arbejdet med beslægtede malerier for eksempel i maleriet Britania, hvor både kvindefiguren og hele kompositionen er tæt på fremstillingen af Danmark.

    Den sejrrige soldat

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Billedhuggeren H.W. Bissens monument Den danske landsoldat efter sejren er det positive modbillede på Elisabeth Jerichau Baumanns sårede soldat. Den tapre, sejrrige soldat er fra en tid, hvor Danmark – modsat i 1864 - sejrede i Slaget ved Isted i 1850.

    Læg mærke til at mandetypen med fuldskæg er ens i de to soldaterfremstillinger. Han er en prototype på den danske kriger. Elisabeth Jerichau Baumann har med sin fremstilling lagt sig tæt op af en type, der allerede var kendt og værdsat. Det mere eller mindre bevidste genbrug af soldatertypen viser hvordan stærke billeder ofte går igen i kunsten. Ifølge overleveringer brugte Bissen kunstneren Johan Thomas Lundbyes ansigtstræk som model for sin soldat. Lundbye meldte sig som soldat i Treårskrigen og døde i 1848.

    I 1864 ændrede billedet sig - Danmark led nederlag ved Dybbøl og der var behov for støtte og trøst. Carl Blochs maleri af Prometheus befrielse kom til at spille en stor rolle i den periode - selvom det var malet på bestilling i en helt anden sammenhæng fik billedet en stor national betydning, fordi det ramte lige ind i nederlagsfølelsen og ønsket om oprejsning efter Slaget ved Dybbøl i 1864.

    Litteratur

    Emil Hannover, ”Europæerne” i Kunstens historie i Danmark, 1901-07, s. 312-313.

    For hundrede år siden: Danmark og Tyskland 1864-1900. Modstandere og naboer. Red. Jørn Otto Hansen, Ingeborg Kähler. Statens Museum for Kunst m.fl. 1981

    Inge Adriansen: Mor Danmark, Valkyrie, Skjoldmø og Fædrelandsymbol i: Folk og Kultur. Årbog for Foreningen Danmarks Folkeminder. 1987.

    Peter Nørgaard Larsen:"Fra nationalromantisk bondeliv til Orientens haremsmystik. Elisabeth Jerichau Baumann i dansk og europæisk 1800-tals kunst", i udstillingskataloget til Elisabeth Jerichau Baumann, Øregaard Museum og Fyns Kunstmuseum 1997

    Anna Rebecca Kledal: Moder Danmark blandt haremskvinder i: Kvinder, køn & forskning, årg. 9, nr.3, 2000.

    Britta Tøndborg: ”Altsaa det er det Nationale! Høyen og Det Kongelige Billedgallerie i nationalkunstens tjeneste” i: SMK Art Journal, København 2005

    Henrik Holm: ”Kanon og kunsten for kunstens egens skyld” i: SMK Art Journal, København 2006

     

    Senest opdateret: 31.Jul.2014