Mit spor gennem kunsthistorier

  • Noldes blomstermotiver udsprang af en dybfølt kærlighed til naturens former og farver, men motiverne var mere end blot et kønt motiv

    Noldes forførende blomster

    Noldes blomstermotiver udsprang af en dybfølt kærlighed til naturens former og farver, men motiverne var mere end blot et kønt motiv

    Kort om Noldes forførende blomster

    Emil Nolde, <em>Valmuer</em>, før 1950, DEP545, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Valmuer, før 1950, DEP545, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør

    Farligt forførende

    • Nolde malede billeder af blomster og haver igennem det meste af sin karriere. Baggrunden var en dybf... Læs mere

    Emil Nolde, <em>Klematis og georginer</em>, 1940, olie på lærred, 75 x 96 cm, KMS6208, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Klematis og georginer, 1940, olie på lærred, 75 x 96 cm, KMS6208, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør

    Blomsterne i deres skæbne

    • Noldes interesse for naturen stammer, i følge Manfred Reuther, fra hans opvækst på landet, og også f... Læs mere

    Emil Nolde, <em>Bjergkæmper</em>, 1895-96, olie på lærred, 93,5 x 151,5 cm, Nolde Stiftung Seebüll © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Bjergkæmper, 1895-96, olie på lærred, 93,5 x 151,5 cm, Nolde Stiftung Seebüll © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Roser foran huset</em>, 1907, olie på lærred, 57,5 x 70,5 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Roser foran huset, 1907, olie på lærred, 57,5 x 70,5 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Ung dame</em>, 1907, olie på lærred, 73 x 58 cm, Nolde Stiftung Seebüll © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Ung dame, 1907, olie på lærred, 73 x 58 cm, Nolde Stiftung Seebüll © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Læsende dame</em>, 1906, olie på lærred, 70 x 56 cm, Kunsthalle Kiel © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Læsende dame, 1906, olie på lærred, 70 x 56 cm, Kunsthalle Kiel © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Valmuer</em>, ca. 1934, akvarel, 46,2 x 34,4 cm, KKS17777, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Valmuer, ca. 1934, akvarel, 46,2 x 34,4 cm, KKS17777, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør

    Noldes haver

    • Noldes kærlighedsaffære med blomsterne begyndte på Als, men rykkede siden videre til andre steder og... Læs mere

    Huset i Utenwarf, ca. 1920 © Nolde Stiftung Seebüll

    © Huset i Utenwarf, ca. 1920 © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Skitse af haven i Seebüll, ca. 1927 © Nolde Stiftung Seebüll

    © Skitse af haven i Seebüll, ca. 1927 © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør

    Spontan glæde

    • Det var Noldes intention at producere sine værker i en spontan og umiddelbar arbejdsproces, hvor for... Læs mere

    Emil Nolde, <em>Solsikker</em>, ca. 1932, akvarel, 34,8,45,1 cm, KKS17776, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Solsikker, ca. 1932, akvarel, 34,8,45,1 cm, KKS17776, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Figurer og georginer</em>, 1919, olie på lærred, 88 x 73 cm, KMS4242, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Figurer og georginer, 1919, olie på lærred, 88 x 73 cm, KMS4242, SMK © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør

    I dystre toner

    • Både før, men især i perioden med maleforbud (1941-45), blev flere af blomsterskildringerne tilført ... Læs mere

    Emil Nolde,<em> Solsikker i stormvejr</em>, 1943, olie på træ, 73 x 88 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Solsikker i stormvejr, 1943, olie på træ, 73 x 88 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Valmuer og røde aftenskyer</em>, 1943, olie på lærred, 67,5 x 88 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Valmuer og røde aftenskyer, 1943, olie på lærred, 67,5 x 88 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Emil Nolde, <em>Store valmuer (rød, rød, rød)</em>, 1942, olie på lærred, 73,5 x 89,5 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    © Emil Nolde, Store valmuer (rød, rød, rød), 1942, olie på lærred, 73,5 x 89,5 cm, Nolde Stiftung © Nolde Stiftung Seebüll

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Noldes blomstermotiver udsprang af en dybfølt kærlighed til naturens former og farver, men motiverne var mere end blot et kønt motiv

    Kort om Noldes forførende blomster

    1 billede

    • Nolde malede blomster gennem stort set hele sin karriere
    • Motiverne udsprang af lige dele dybfølt samhørighed med naturen og kærlighed til blomsternes farver og former
    • I en kort periode opgav Nolde helt blomstermotiverne, fordi han var træt af, at publikum kun havde øje for den umiddelbart forførende overflade og ikke for værkernes udførsel eller udsagn
    • Efter nazisternes magtovertagelse og især i perioden med maleforbud (1941-45) fik mange af Noldes blomsterbilleder et langt mere dystert udtryk end tidligere

    Farligt forførende

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Nolde malede billeder af blomster og haver igennem det meste af sin karriere. Baggrunden var en dybfølt kærlighed til naturens smukke former og farver. Her fandt han inspiration og energi. I en kortere periode tog han dog afstand fra det motiv, som ellers betød så meget for ham, fordi publikum havde en tendens til at blive forført af motivernes umiddelbart tiltrækkende overflade, og derfor ifølge Nolde ikke havde øje for den kunstneriske udførelse eller for værkets udsagn. Hvis man ser nærmere på receptionen af blomsterbillederne igennem tiden, er det ikke en helt forkert antagelse.

    En af konsekvenserne af denne misforståelse er, at billederne, helt i tråd med det traditionelle genrehieraki, er blevet opfattet som af ringere kunstnerisk værdi end Noldes øvrige motivgrupper. Ifølge direktøren for Nolde Stiftung, Manfred Reuther, er dette dog en misforståelse, og Reuther slår fast, at blomsterbillederne ikke er af ringere kunstnerisk eller betydende værdi end Noldes øvrige motivkredse.

    Selvom det aldrig er rart at blive misforstået, så har den overfladiske læsning af Noldes blomster- og havebilleder dog historisk set haft en enkelt, men væsentlig positiv konsekvens. Da nazisterne i 1930’erne begyndte at fjerne Noldes værker fra de tyske museers vægge, tog de figurbillederne, men lod i flere tilfælde blomster- og havebillederne samt søstykkerne hænge. På dette tidspunkt anså nazisterne ikke disse for farlige. Senere ændrede dette sig, og hele Noldes kunstneriske virksomhed blev opfattet som skadelig. Men som en konsekvens af at bl.a. blomsterbillederne til en start ikke blev konfiskeret, blev ikke nær så mange af denne type værker destrueret af nazisterne, som det er tilfældet med de øvrige motivtyper.

    Blomsterne i deres skæbne

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  5 billeder

    Noldes interesse for naturen stammer, i følge Manfred Reuther, fra hans opvækst på landet, og også før han besluttede at blive kunstner, dyrkede han naturen. Mens han, som ung mand, var ansat som tegneinstruktør på Industrie- og Gewerbemuseum i St. Gallen i Schweiz dyrkede Nolde naturen igennem vandre- og klatreture i bjergene. Reuther beskriver Noldes interesse for naturen på dette tidspunkt som en kombination af en romantisk længsel efter og en dyb kærlighed til naturen.

    Allerede i Noldes tidligste kunstneriske frembringelse, Bjergkæmper fra 1895/96, kommer det som Reuther kalder for Noldes mytisk orienterede tilgang til naturen, til udtryk. En tilgang som Nolde var trofast overfor hele sit liv og som snart kommer til udtryk i hans gengivelser af blandt andet blomster.

    I 1906 malede Nolde sit allerførste havebillede Røde blomster (nu i privateje). Billedet blev malet på baggrund af Noldes kærlighed til og fascination af blomsternes farver, som ifølge Nolde forskeren Andreas Fluck, tiltrak Nolde på ”magnetisk vis”. Hurtigt fulgte en længere række af havebilleder efter. Om disse første blomsterbilleder og deres udspring i glæden ved blomsterne har Nolde fortalt:

    ”Det var på Als midt på sommeren. Blomsternes farve virkede som en magnet på mig, og pludselig malede jeg” og ”Blomsternes levende og rene farver, dem elskede jeg. Jeg elskede blomsterne i deres skæbne: fremspirende, blomstrende, lysende, glødende, lyksaliggørende, bøjende sig, visnende, til sidst kastet i graven. For til slut at tilføje: ”Ikke altid er vor menneskeskæbne lige så følgerigtig og smuk, men den ender også altid i ilden eller i graven.”

    Nolde havde på dette tidspunkt endnu ikke fundet sit endelige maleriske udtryk, og udtrykket veksler derfor en del. Som Andreas Fluck har påpeget, fra at fremvise stærk påvirkning fra Vincent van Gogh til et udtryk der viser en ligeledes stærk inspiration fra fransk pointillisme og dens fremmeste udøvere Georges Seurat og Paul Signac.

    Noldes tidlige blomsterbilleder var typisk udformet som havebilleder og viser større partier af haver og blomsterbede. Billederne er som regel opbygget med en kombination af en ”nærsynet” beskrivelse af blomsterdetaljer i forgrunden kombineret med et vue udover større dele af haven i mellemgrund og baggrund. Nu og da indgår også huse eller figurer. Der kan være tale om flere figurer, men oftest er der kun en enkelt kvindefigur, typisk klædt i lange, lyse gevandter. Denne figur er Noldes hustru, Ada, der vandrer i haven, hviler sig eller læser en bog. Senere vælger Nolde ofte at udelade al øvrig staffage og zoome ind på få eller enkelte blomster, og dermed opstår de mere enkle kompositioner, hvor der primært er fokus på billedets forgrund.

    Til at begynde med udførte Nolde blomster- og havemotiverne, udelukkende i oliemaling. Men fra omkring 1918/20 benyttede han sig oftere og oftere af vandfarven til disse motiver.

    Noldes haver

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Noldes kærlighedsaffære med blomsterne begyndte på Als, men rykkede siden videre til andre steder og haver. I årene 1916-27 var udgangspunktet for blomsterbillederne ægteparrets have ved huset i Utenwarf, men i 1927 følte Emil og Ada sig tvunget til at forlade byen på grund af dæmnings- og dræningsprojekter i byen, der truede med at lede urenset vand fra den nærliggende Tønder by ud i åen Vidå, som de var afhængige af til vandforsyning. Om dette har Nolde skrevet:

    ”Det var en vanskelig beslutning for os at forlade Utenwarf, vores lille velsignede hjemsted midt i naturen. Det var vægtige grunde, der fik os til at forlade det. Afvandningsprojektet truede med at ødelægge al oprindelig naturskønhed, de koldt regnende ingeniører huserede barbarisk i landskabet, og den hidtil så ranke bondestolthed syntes at måtte forsvinde. Det værste var dog, at kloakkerne fra Tønder blev ledt ud i Vidåen, og at man helt ignorerede de indtrængende protester, vi og alle andre beboere langs Vidåen fremsatte – da kunne vi ikke blive længere på Utenwarf!”.

    Som Nolde videre skriver, kunne de have valgt at bosætte sig alle mulige andre steder, ”men Tyskland virkede dragende på os, og desuden ville jeg gerne forblive trofast over for mit kære Slesvig-Holsten med sin – min – natur.” Efter en del research, lange vandringer og køreture fandt ægteparret frem til den ubebyggede grund i Seebüll, som de hurtigt blev enige om skulle danne rammen for deres nye hjem. Udover at tegne huset og atelieret selv, gik de også straks i gang med at planlægge en ny have på de nøgne, grønne marker rundt om huset. Efter flere forkastede forslag udfærdigede Nolde en plan, der var bygget op omkring forbogstaverne i Ada og Emil, med en lille oval dam som et smykke, til at forbinde bogstaverne. Om brugen af initialerne skriver Nolde:

    ”Ingen fik øje på, hvad der gemte sig i disse stier med deres rabatter til begge sider. Og vi sagde det ikke til nogen. Heller ikke, da vores gartnerven fra Møgeltønder nysgerrigt spurgte os, efter hvilket princip haven var anlagt, røbede vi noget.”

    Drænings-grøfter blev gravet, høje hegn blev opført for at beskytte haven mod den konstante vind, og hække, buskadser og træer blev plantet. Haven kom derudover til at bestå af en lang række sommer- og efterårsblomster, der fremover kom til at danne motiv for Noldes malerier og akvareller.

    Spontan glæde

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Det var Noldes intention at producere sine værker i en spontan og umiddelbar arbejdsproces, hvor fornuften ikke stod i vejen for et tilsvarende spontant og direkte udtryk. Som kunsthistorikeren Nina Hobolth har påpeget, betød Noldes fokus på farverne, deres sammenstød og sammenblanding, at han i de tidlige år ikke benyttede sig af den sorte konturlinje, som ellers var særdeles udbredt hos de øvrige ekspressionister.

    ”Den sorte ramme om enkeltdele i billedet er endnu ikke – som hos Van Gogh – en del af Noldes ekspressive teknik, ligesom han heller ikke lægger sine penselstrøg i parallelle mønstre. Hans kunstneriske projekt er at udforske farven, og derfor lader han det fortællende og illustrative indhold forsvinde næsten ud af Als-malerierne. De bliver til naturhengivne stemnings- og øjebliksbilleder, hvor farvens intensitet optimeres.”

    Akvarel-teknikken var særlig egnet til den hurtige arbejdsproces. Her kunne Nolde give udtryk for sin indfølende nærhed med naturen, og form til sine inderste følelser og kunstneriske intentioner. De rene, ubrudte farver, de irregulære og flydende overgange, klatterne af farve og integrationen af det kontrollerede tilfælde i den kreative proces korresponderer med blomster-motivernes karakteristika og udtrykker blomsternes essens.

    Der findes meget få akvareller, hvor Nolde gengiver større partier af haver. I stedet koncentrerer han sig oftest om at gå tæt på, og vi får i disse værker ikke et indtryk af den større sammenhæng, som blomsterne indgår i i haven. For det meste gengiver Nolde enkelte arter for sig, og han udvælger sig typisk de store farvestrålende typer som for eksempel solsikker, valmuer, tulipaner, pæoner, liljer og iris. Interessen er dog på ingen måde botanisk. Det væsentlige ved blomsterne forbliver gennem hele Noldes karriere deres former og farver, den livscyklus, som de alle gennemlever og dermed symboliserer, samt den status af noget oprindeligt, som de har for Nolde. Se også teksten om værket Solsikker.

    I langt de fleste tilfælde malede Nolde sommerens og efterårets blomster som de stod i haven, men ind i mellem og især om vinteren, og da han blev en ældre mand, valgte han også afklippede blomster i vaser, som de stod på bordet eller på en hylde, sammen med eksempelvis nogle af hans primitive figurer.

    I dystre toner

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Både før, men især i perioden med maleforbud (1941-45), blev flere af blomsterskildringerne tilført en mørkere stemning og fremstod ikke længere som ubekymrede gengivelser af blomster i et solbeskinnet og ukompliceret landskab. Noldes værn mod de ydre forhindringer, der stod i vejen for hans kunstneriske udfoldelser, gav sig eksempelvis udtryk i kraftfulde blomster-formationer i forgrunden af hans malerier. Ligesom blomsterakvarellerne antog et generelt mere dystert udtryk i perioden med nazisternes beslaglæggelser og maleforbud. Truende mørke himle, ruskende blæst og dramatiske farver præger disse på sin vis atypisk dystre blomsterbilleder fra Noldes hånd. Som den danske kunsthistoriker og museumsleder Finn Terman Frederiksen har påpeget, så er næsten alle blomsterbillederne fra tiden 1942-44 enten turbulente skildringer af forkomne blomster i uvejrssituationer, f.eks. Solsikker i stormvejr, 1943, eller vemodige fremstillinger af blomster under en rødglødende aftenhimmel, f.eks. Valmuer og røde aftenskyer, 1943.

    Sammenligner man maleriet Solsikker i stormvejr fra 1943 med akvarellen Solsikker dateret ca. 1932 bliver det måske endnu tydeligere, i hvor høj grad Nolde tillægger gengivelserne af blomster symbolske betydninger. Hvor solsikkerne fra 1932 emmer af uspoleret livsglæde, har solsikkerne fra 1943 tydeligvis langt mere at slås med. Som de står der i riv og rusk, er der dog ingen tvivl om, at de stærke blomster har saft og kraft til at kæmpe imod.

    Finn Terman Frederiksen finder både religiøse, eksistentielle og politiske symbollag i Noldes blomsterbilleder. Han fremhæver blandt andet et af de få oliemalerier, som Nolde udførte i perioden med maleforbud, Stor valmue (rød-rød-rød) fra 1942 og skriver:

    ”Med den symbolske parallel til menneskelivet in mente er det nærliggende at se billedets naturskildring forbundet med både eksistentielle og politiske ”medbetydninger” møntet på det tyske folks betrængte situation i disse svære krigsår.”

    Men udover at se blomsterbillederne som afspejlinger af den politiske situation samt som et udtryk for almenmenneskelige, religiøse og eksistentielle anliggender, er det samtidig muligt, som den tyske kunsthistoriker Werner Haftmann har gjort det, at læse Noldes melankolske blomsterbilleder fra begyndelsen af 1930’erne som et udtryk for malerens sindsstemning i en periode, hvor de første tegn på en livstruende mavekræft melder sig. Og således væver de forskellige niveauer sig ind i hinanden. Det personlige, det politiske, det religiøse og det eksistentielle bliver svært at skelne fra hinanden, både i årsag og virkning. Værkerne er et udtryk for kunstnerens samlede personlighed, både hvad angår det indre og det ydre liv.

    Litteratur

    Blomsten som billede, Louisiana Revy 45. årgang nr.1, september 2004, Louisiana Museum for Moderne Kunst.

    Emil Nolde og Danmark, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg 2009.

    Finn Terman Frederiksen, I citronhaven, Randers 1993.

    Emil Nolde, Mit liv, Gyldendal 1996 (1976).

    Manfred Reuther, Mein Garten voller Blumen / My Garden full of Flowers, Nolde Stiftung Seebüll og DuMont Buchverlag 2009.

    Senest opdateret: 1.Sep.2014