Mit spor gennem kunsthistorier

  • Freddies gengivelser af kærlighed og begær er typisk alt andet end romantiske

    Kærlighed og begær

    Freddies gengivelser af kærlighed og begær er typisk alt andet end romantiske

    Kort om Kærlighed og begær

    Wilhelm Freddie, <em>Et frieri</em>, 1951, olie på lærred, 73 x 97 cm, KMS8329, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Et frieri, 1951, olie på lærred, 73 x 97 cm, KMS8329, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør

    Kærlighedens surrealistiske natur

    • Kvinden, begæret og kærligheden er i fokus hos Freddie. Men der er typisk ikke tale om nogen romanti... Læs mere

    Wilhelm Freddie, <em>Champagnepigen</em>, 1978-80, foto og assemblage på pap, 101,5 x 70,5 x 10 cm, fotograf: KUNSTEN, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Champagnepigen, 1978-80, foto og assemblage på pap, 101,5 x 70,5 x 10 cm, fotograf: KUNSTEN, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør

    Paralyseret af sex?

    • I hovedværket Sex-paralyseappeal fra 1936 er mannequinens ene kind dekoreret med en penis. Penissen ... Læs mere

    Wilhelm Freddie, <em>Sex-paralyseappeal</em>, 1936, objekt, højde 64 cm, fotograf: KUNSTEN, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Sex-paralyseappeal, 1936, objekt, højde 64 cm, fotograf: KUNSTEN, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør

    Et trekantsdrama

    • Freddies maleri Zola og Jeanne Rozérot, 1938, er et eksempel på, hvordan det surrealistiske kærlighe... Læs mere

    Wilhelm Freddie, <em>Zola og Jeanne Rozérot</em>, 1938, olie på lærred, 100 x 83 cm, <link http://www.museum-sonderjylland.dk/kunstmuseet-tonder.html>Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder.</link> © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Zola og Jeanne Rozérot, 1938, olie på lærred, 100 x 83 cm, Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør

    Max Ernsts voldelige kærlighed

    • Det grafiske blad fra Max Ernsts surrealistiske fortælling En uges velgerninger eller de syv grundel... Læs mere

    Max Ernst, side fra <em>En uges velgerninger eller De syv grundelementer. Femte bog</em>, 1934, stregkliché efter collage, 28,7 x 23 cm, KKSbog40412a, SMK. © Max Ernst/billedkunst.dk.

    Max Ernst, side fra En uges velgerninger eller De syv grundelementer. Femte bog, 1934, stregkliché efter collage, 28,7 x 23 cm, KKSbog40412a, SMK. © Max Ernst/billedkunst.dk.

    Forstør

    Deformerede kroppe

    • Menneskekroppen og især kvindekroppen er det altdominerende motiv i Freddies kunst, fra de tidligste... Læs mere

    Wilhelm Freddie, <em>Monument</em>, 1941, olie på lærred, 36,5 x 44,5 cm, KMS7387, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Monument, 1941, olie på lærred, 36,5 x 44,5 cm, KMS7387, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør
    Hans Bellmer, <em>La Poupée</em>, 1935, håndkoloreret vintage sølv gelatine kopi, 14,3 x 14,3 cm, Ubu Gallery, New York & Galerie Berinson, Berlin, foto af Ali Elai, Camerarts, Inc.

    © Hans Bellmer, La Poupée, 1935, håndkoloreret vintage sølv gelatine kopi, 14,3 x 14,3 cm, Ubu Gallery, New York & Galerie Berinson, Berlin, foto af Ali Elai, Camerarts, Inc.

    Forstør
    Cindy Sherman, <em>Untitled#255</em>, fotografi, 117,5 x 176 cm (inkl. ramme), <link http://www.kunstmuseum-wolfsburg.de/>Kunstmuseum Wolfsburg</link>, Courtesy of the Artist and Metro Pictures.

    © Cindy Sherman, Untitled#255, fotografi, 117,5 x 176 cm (inkl. ramme), Kunstmuseum Wolfsburg, Courtesy of the Artist and Metro Pictures.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Freddies gengivelser af kærlighed og begær er typisk alt andet end romantiske

    Kort om Kærlighed og begær

    1 billede

    • Både surrealismens og Freddies værker er fyldt med kærlighedsrelationer og begær. Disse motiver er centrale for deres ønske om at sætte begæret og instinkterne fri.
    • Kærlighedsrelationerne er både rå, sadistiske, kannibalistiske og voldsomme, dvs. alt andet end romantiske i traditionel forstand.
    • Kærlighedsmøderne er komplekse og ulogiske møder mellem genstande og figurer, som vi ikke i det virkelige liv forbinder med en kærlighedsrelation.
    • Det, der er genstand for begær, er utraditionelt eller præsenteres på utraditionelle måder. For eksempel som i maleriet Monument, hvor kvindens ene bryst er trukket ud til en ukendelig slap masse. Ofte er genstanden for begær noget kunstigt og livløst, såsom en mannequindukke.

    Kærlighedens surrealistiske natur

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Kvinden, begæret og kærligheden er i fokus hos Freddie. Men der er typisk ikke tale om nogen romantisk kærlighed i gængs forstand.

    Freddie går lige til sagen og fremstiller begæret og dets objekter råt for usødet. Her er ingen censur, alle sider af begæret lægges frem. Hos Freddie er kærligheden derfor også rå, dyrisk, voldsom, sadistisk og kannibalistisk.

    Besættelsen af kærligheden og begæret hænger nært sammen med den surrealistiske ambition om at blotlægge drifternes sande væsen og derved sætte dem fri.

    Paralyseret af sex?

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    I hovedværket Sex-paralyseappeal fra 1936 er mannequinens ene kind dekoreret med en penis. Penissen vokser ud af kvindens ene øre og peger i retning af hendes mund. Men hvilken form for relation er der på færde her? Er der tale om et kærlighedsmøde eller om et overgreb, om en frivillig eller ufrivillig seksuel relation?

    Kvinden giver os ikke et klart svar. Hun ser faktisk ikke ud til at være påvirket af dramaet, af tilnærmelsen, men stirrer i stedet tomt frem for sig. Hendes paralyserede udtryk understreger det uforståelige i objektet.

    Værket har ikke en klar og enkel pointe, der er ingen rationel sammenhæng mellem handsken på hovedet, penissen på kinden og glassene, som kvinden har i et reb omkring sin hals. I stedet repræsenterer det en kompleksitet, hvor forskellige tematikker symbolsk slås an, såsom vold eller sadisme (rebet omkring halsen), løssluppenhed (glassene) og så selvfølgelig erotikken (penissen).

    I tråd med denne læsning er det oplagt at tolke penissens tilstedeværelse som en symbolsk tilstedeværelse af seksualiteten, der ifølge Freddie og de øvrige surrealister konstant er til stede i vores hverdagsvirkelighed i form af for eksempel lyst, fantasier og frygt.

    Poul Henningsen gav i 1962 denne tolkning af Sex-paralyseappeal:

    ”Jeg synes det er en udmærket ting, og en meget munter og satirisk ting. Den handler om victorianismen, det forrige århundrede, alt den finhed og pænhed og nydelighed, som kvinderne dengang var nød til at fremstille udadtil, fine frisurer, fin make-up osv. osv. – Og så tænkte de dog på det samme, som man rimeligvis alle sammen tænker på.”

    Citeret fra En mental tilstand, portrætfilm af Per Mossin.

    Et trekantsdrama

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Freddies maleri Zola og Jeanne Rozérot, 1938, er et eksempel på, hvordan det surrealistiske kærlighedsmøde kan forme sig som en konfrontation mellem forskellige virkelighedsplaner. Som titlen angiver, har Freddie her taget udgangspunkt i sin fascination af den franske naturalistiske forfatter Émile Zola og hans seksuelle udskejelser. Ifølge kunsthistorikeren Rolf Læssøe følte Freddie en stærk fascination af at Zola, ”denne pæne, borgerlige mand” havde en udenomsægteskabelig affære med en kvinde ved navn Jeanne Rozérot.

    Historien om Zolas kærlighedsaffære giver os en form for ydre forklaringsramme omkring trekantsdramaet mellem kvinden med de dyriske kræfter, den linedansende mand og affærens tredje part, kvinden, der tilsyneladende er ved at blive opslugt af rummet.

    Men historien om Zola forklarer hverken den forreste kvindes delvise indbundethed, den bagerste kvindes meget store højre ben og hånd eller for den sags skyld opbygningen af billedrummet, som er inddelt i nærmest tre separate rum med hvert deres perspektiv. Selvom vi her har at gøre med en titel, som refererer til en specifik historisk begivenhed, er værket ikke en direkte illustration af den. I stedet er kærlighedsaffæren fremstillet som et gådefuldt og usammenhængende univers, hvor tre forskellige virkeligheder mødes.

    På denne måde udtrykker Freddie et af de grundlæggende principper for den surrealistiske tankegang, nemlig at værket fungerer som en konfrontation mellem forskellige virkelighedsplaner, der skal ryste og chokere, men samtidig også forføre sin betragter.

    Max Ernsts voldelige kærlighed

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Det grafiske blad fra Max Ernsts surrealistiske fortælling En uges velgerninger eller de syv grundelementer er ligesom Zola og Jeanne Rozérot bygget op omkring forskellige elementer, der mødes og danner nye overraskende relationer. Billedet viser os et drabeligt kærlighedsmøde mellem en nøgen kvinde og en mand med et hoved sammensat af både fugle- og fiske-træk.

    Selve den seksuelle akt er symbolsk fremstillet i kniven, der gennemtrænger kvindens fod. Dette kærlighedsmøde er ikke romantisk i gængs forstand, men i stedet præget af vold og aggression.

    Ernsts billede er et eksempel på surrealismens optagethed af seksualitetens mørke side, som også Freddie udforsker. Inspirationen til at dyrke denne side af begæret og den menneskelige eksistens i det hele taget skyldes i høj grad forfatteren Georges Bataille (1897-1962).

    Bataille anså mennesket for, med kunsthistorikeren Dorthe Aagesens ord, at være et ”hovedløst og seksuelt sansende øje – et væsen hvis hele erfaringsgrundlag er formet af dets erotiske liv”.

    I Batailles optik er seksualiteten uløseligt forbundet med død, vold og lemlæstelse, hvilket får surrealismens chefideolog André Breton (1896-1966) til at kalde ham for en ”’ekskrementfilosof’, der ikke hævede sig over det tilsmudsede, lave og slibrige”, som Dorthe Aagesen skriver.

    Kun et fåtal af surrealisterne havde førstehåndskendskab til Bataille. Indflydelsen fra tænkeren blev i stedet visuelt videreformidlet via for eksempel den spanske kunstner Salvador Dalis værker.

    Deformerede kroppe

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Menneskekroppen og især kvindekroppen er det altdominerende motiv i Freddies kunst, fra de tidligste til de seneste værker. Ofte optræder kroppen som genstand for begær, men ligesom med kærlighedsrelationen er der typisk ikke tale om en traditionel gengivelse af begæret og dets mål.

    Kroppene er ofte deformerede, opløste eller gengivet i fragmenter.

    Gengivelsen af kroppen i fragmenter ses også hos den samtidige, polskfødte Hans Bellmer (1902-1975). Bellmer var ligesom Freddie tiltrukket af det Bataille-inspirerede mørke univers, som han dyrkede på sin særegne måde i fotografier af mere eller mindre lemlæstede dukker, iscenesat i obskøne positurer. Fotografierne blev bl.a. trykt i det indflydelsesrige franske surrealistiske tidsskrift Minotaure fra 1934 til 1937, som Freddie orienterede sig i.

    Fascinationen af dukken eller mannequinen gengivet i obskøne positurer med overtoner af vold og overgreb ses også langt senere hos den amerikansk kunstner Cindy Sherman (f. 1954), der i en række fotografier fra 1992 arbejder videre, hvor Bellmer og de øvrige surrealister slap.

    Litteratur og andre kilder

    Dorthe Aagesen, ”Stik gaflen i øjet! Mål og midler i Freddies værk”, WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

    Rune Gade, ”Alt det vi ikke ved. Seksualiteten som tematik”, WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

    Therese Lichtenstein, Behind Closed Doors. The Art of Hans Bellmer, International Center of Photography, New York 2001.

    Palle Schmidt, Wilhelm Freddie – den evige oprører, København 1975.

    En mental tilstand, portrætfilm af Per Mossin, 1990.

    Senest opdateret: 28.Nov.2014