Mit spor gennem kunsthistorier

  • I 1800-tallet var historiemaleriet højt placeret i kunstens rangorden og motiverne og stilen undersøgte "det klassiske"

    Klassicistisk historiemaleri

    I 1800-tallet var historiemaleriet højt placeret i kunstens rangorden og motiverne og stilen undersøgte "det klassiske"

    Kort om Klassicistisk historiemaleri

    C.W. Eckersberg, <em>Odysseus' hjemkomst. Motiv fra Odysséen XIX sang</em>, ca. 1812, olie på lærred, 60x72 cm, KMS7256, SMK

    C.W. Eckersberg, Odysseus' hjemkomst. Motiv fra Odysséen XIX sang, ca. 1812, olie på lærred, 60x72 cm, KMS7256, SMK

    Forstør

    Introduktion til historien om klassicistisk historiemaleri

    • Kunstneren Eckersbergs klassicistiske historiemaleri, hænger nøje sammen med de europæiske tendenser... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Figurstudier - tre mandlige og en kvindelig</em>, 1806, blyant, pen og gråt blæk, 247x211 mm, KKSgb4001, SMK
 

    C.W. Eckersberg, Figurstudier - tre mandlige og en kvindelig, 1806, blyant, pen og gråt blæk, 247x211 mm, KKSgb4001, SMK 

    Forstør

    Ny stil

    • Som et led i sin uddannelse til historiemaler tog Eckersberg efter sin akademitid i København til bå... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Alexander the Great in a sickbed</em>, 1806, oil on canvas, 54,5x65,5 cm, KMS7379, SMK

    C.W. Eckersberg, Alexander the Great in a sickbed, 1806, oil on canvas, 54,5x65,5 cm, KMS7379, SMK

    Forstør
    Nicolai Abildgaard, <em>Papirius og hans moder</em>, 1809, olie på lærred, 100x107 cm, KMS1707, SMK

    Nicolai Abildgaard, Papirius og hans moder, 1809, olie på lærred, 100x107 cm, KMS1707, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Odysseus' hjemkomst. Motiv fra Odysséen XIX sang</em>, ca. 1812, olie på lærred, 60x72 cm, KMS7256, SMK

    C.W. Eckersberg, Odysseus' hjemkomst. Motiv fra Odysséen XIX sang, ca. 1812, olie på lærred, 60x72 cm, KMS7256, SMK

    Forstør
    Jacques Louis David, <em>Liktorer bringer Brutus ligene af hans sønner</em>, 1789, olie på lærred, 323 x 422 cm,  <link http://cartelen.louvre.fr/cartelen/visite?srv=car_not_frame&langue=en&idNotice=22498>Musée du Louvre</link>, © Photo RMN - Gérard Blot / Christian Jean

    © Jacques Louis David, Liktorer bringer Brutus ligene af hans sønner, 1789, olie på lærred, 323 x 422 cm,  Musée du Louvre, © Photo RMN - Gérard Blot / Christian Jean

    Forstør

    Mellem guder og helte

    • Mellem guder og helte - sådan hed en udstilling om historiemaleriet i Rom, Paris og København fra 17... Læs mere

    Jacques Louis David, <em>Horatiernes ed (skitse)</em>, 1784, Bayonne, Musée Bonnat © RMN / René-Gabriel Ojéda

    © Jacques Louis David, Horatiernes ed (skitse), 1784, Bayonne, Musée Bonnat © RMN / René-Gabriel Ojéda

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>En kvinde holder en anden kvinde, der er besvimet ved læsningen af et brev</em>, 1807, blyant, pen, gråt blæk, pensel, gråbrun lavering og vandfarve, 335x261 mm, KKSgb4021, SMK
 

    C.W. Eckersberg, En kvinde holder en anden kvinde, der er besvimet ved læsningen af et brev, 1807, blyant, pen, gråt blæk, pensel, gråbrun lavering og vandfarve, 335x261 mm, KKSgb4021, SMK 

    Forstør
    J.L. Lund, <em>Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav</em>, 1807-11, olie på lærred. 230x303,5 cm, KMS70, SMK

    J.L. Lund, Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav, 1807-11, olie på lærred. 230x303,5 cm, KMS70, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Moses lader Det røde Hav træde tilbage og Faraos hær oversvømmes,</em> 1815, olie på lærred, 203,5x283,5 cm, KMS69, SMK

    C.W. Eckersberg, Moses lader Det røde Hav træde tilbage og Faraos hær oversvømmes, 1815, olie på lærred, 203,5x283,5 cm, KMS69, SMK

    Forstør

    Skulpturer der blusser

    • Den sanselige side af Eckersbergs tidlige billeder er et aspekt af klassicismen, som også læreren Da... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Alkyones drøm</em>, ca. 1813, blyant, pen, brunt blæk, pensel, brun og grå lavering, indramning med pensel og lysblå vandfarve, 475x648 mm, KKSgb4250, SMK
 

    C.W. Eckersberg, Alkyones drøm, ca. 1813, blyant, pen, brunt blæk, pensel, brun og grå lavering, indramning med pensel og lysblå vandfarve, 475x648 mm, KKSgb4250, SMK 

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>En ung skytte sliber sin pil</em>, 1812, <link http://www.glyptoteket.dk/>Ny Carlsberg Glyptotek</link>, København, Foto: Ole Haupt

    © C.W. Eckersberg, En ung skytte sliber sin pil, 1812, Ny Carlsberg Glyptotek, København, Foto: Ole Haupt

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Odysseus flygter fra Polyphem</em>, 1812, blyant, pen, pensel, gråt blæk, grå og brun lavering, 220x331 mm, KKSgb4168, SMK

    C.W. Eckersberg, Odysseus flygter fra Polyphem, 1812, blyant, pen, pensel, gråt blæk, grå og brun lavering, 220x331 mm, KKSgb4168, SMK

    Forstør
    Jacques Louis David, <em>Amor og Psyche</em>, 1817, olie på lærred, 221 x 282 cm, <link http://www.clevelandart.org/>The Cleveland Museum of Art</link>. Leonard C.Hanna, Jr. Fund 1962.37

    © Jacques Louis David, Amor og Psyche, 1817, olie på lærred, 221 x 282 cm, The Cleveland Museum of Art. Leonard C.Hanna, Jr. Fund 1962.37

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Andromeda lænket til klippen</em>, 1812-1813, blyant, pen, pensel, gråt blæk, grå og brun lavering, 245x319 mm, KKSgb4178, SMK
 

    C.W. Eckersberg, Andromeda lænket til klippen, 1812-1813, blyant, pen, pensel, gråt blæk, grå og brun lavering, 245x319 mm, KKSgb4178, SMK 

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Kvindelig modelstudie</em>, 1811?, olie på lærred, 30x26,5 cm, KMS1820, SMK

    C.W. Eckersberg, Kvindelig modelstudie, 1811?, olie på lærred, 30x26,5 cm, KMS1820, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>En sovende kvinde i antik dragt</em>, 1813, olie på lærred, 44,5 x 39,2 cm, <link http://www.thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye

    © C.W. Eckersberg, En sovende kvinde i antik dragt, 1813, olie på lærred, 44,5 x 39,2 cm, Thorvaldsens Museum, Foto: Ole Woldbye

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Alkyones afskedshilsen til sin bortsejlende ægtefælle</em> ca. 1813, olie på lærred, 72,5x48,5 cm, KMS1769, SMK

    C.W. Eckersberg, Alkyones afskedshilsen til sin bortsejlende ægtefælle ca. 1813, olie på lærred, 72,5x48,5 cm, KMS1769, SMK

    Forstør

    At male for kongemagten

    • Kunsthistorikeren Karsten Ohrt sætter i flere artikler fokus på Eckersbergs store bestillingsopgave ... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>En hentydning til stavnsbåndets løsning under Christian VII</em>, 1837-39, olie på lærred, 301,2 x 212,5 cm, Christiansborg, Foto: Thorkild Jensen

    © C.W. Eckersberg, En hentydning til stavnsbåndets løsning under Christian VII, 1837-39, olie på lærred, 301,2 x 212,5 cm, Christiansborg, Foto: Thorkild Jensen

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>Elefantordenens indstiftelse</em>, 1840, blyant, pen, grå blæk, pensel, grå lavering og vandfarve, 370x273 mm, KKS414, SMK

    C.W. Eckersberg, Elefantordenens indstiftelse, 1840, blyant, pen, grå blæk, pensel, grå lavering og vandfarve, 370x273 mm, KKS414, SMK

    Forstør

    Vidste du at

    • Tendensen kan læses som en kreativ reaktion på traditionens tyngende byrde og den udmattende dannels... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Fire sovende parisere</em>, 1811, blyant, pen, brunt og gråt blæk, 192x286 mm, KKS1958-39, SMK

    C.W. Eckersberg, Fire sovende parisere, 1811, blyant, pen, brunt og gråt blæk, 192x286 mm, KKS1958-39, SMK

    Forstør
    C.W. Eckersberg, <em>For Descartes and Condes Monuments in  Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris</em>, 1811, pencil, pen, dark gray ink, brush and gray wash, 225x280 mm, KKS385, SMK

    C.W. Eckersberg, For Descartes and Condes Monuments in  Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris, 1811, pencil, pen, dark gray ink, brush and gray wash, 225x280 mm, KKS385, SMK

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    I 1800-tallet var historiemaleriet højt placeret i kunstens rangorden og motiverne og stilen undersøgte "det klassiske"

    Kort om Klassicistisk historiemaleri

    1 billede

    • Eckersbergs klassicistiske historiemaleri hænger sammen med de europæiske tendenser i hans samtid
    • I starten af 1800-tallet var historiemaleriet højt placeret i kunstens rangorden
    • Kunstnere som David og Eckersberg gav mytologiske og historiske emner fra antikken en dramatisk stil, der samtidig relaterede sig til deres egen tid
    • Som historiemaler fik Eckersberg en stor bestillingsopgave af kong Frederik VI på to serier til Christiansborg Slot, hvor han arbejdede intenst med en historisk korrekthed i billederne
    • Der er en stor sanselighed i Eckersbergs klassicistiske billeder. De meget skulpturelle figurer blusser og mytologien vækkes til live

    Introduktion til historien om klassicistisk historiemaleri

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    Kunstneren Eckersbergs klassicistiske historiemaleri, hænger nøje sammen med de europæiske tendenser i hans samtid. Jeg giver ikke en udtømmende forklaring på begrebet klassicisme, men jeg kommer med bud på hvordan Eckersberg arbejder med sin version af et klassicistisk historiemaleri.

    Ny stil

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    Som et led i sin uddannelse til historiemaler tog Eckersberg efter sin akademitid i København til både Paris og Rom. Men hvad havde han med i sin kunstneriske bagage?

    Inden turen til Paris i 1810 kan man se, hvordan Eckersberg arbejder med lange figurer hvis ansigter og kropsholdninger er inspireret af læreren Nicolai Abildgaards antikinspirerede figurer. Det ses for eksempel i maleriet af Alexander den Store på sygelejet, som også med sit fortættede interiør ligger tæt op ad Abildgaards stil.

    6 år efter Alexander-billedet maler Eckersberg Odysseus’ hjemkomst i en dramatisk stil, som er inspireret af hans nye lærer Jacques-Louis Davids malerier. Eckersberg introducerer en større grad af nærlæsning af modellerne og deres kropsbygning, og en strammere klassicistisk komposition og miljøskildring helt i tråd med Davidskolen. Belysningen er markant og sætter en anden slags rå klassisk scene end den mere mystiske, som Abildgaard arbejder med.

    En stor del af undervisningen hos David bestod af studier efter levende modeller og stilen gik mod en idealisering af kroppene samt en dyrkelse af bestemte modeltyper, som mindede kunstnerne om de mytologiske og klassiske figurer, de skulle fremstille i historiemalerierne. For eksempel kunne en model blive synonym med opfattelsen eller idéen om Odysseus.

    I breve fra Paris skrev Eckersberg om Davids atelier:

    ”..., man maler efter Naturen og har de allerskjøneste og udsøgteste Modeller i hans Artillier, man har een fuldkomen som en Herkules, en anden som en Gladiateur, en tredie ganske som en ung Bachus eller Antinuos...”

    Om Davids maleri Sabinerinderne skrev han:

    " ... Jeg kan ikke beskrive den skjøne, ædle Rase af Mennesker, som her er forestilet i naturlig Størelse hvor det blide Quindelige formilder sødt den edle mandige stolte Kjæmpers Kraft, hvilken grace, hvilken barnlig Uskyld(...), især i det nøgne, og med hvilken Aand og Følelse, det er forestilt det er virkelig rørende."

    Mellem guder og helte

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    Mellem guder og helte - sådan hed en udstilling om historiemaleriet i Rom, Paris og København fra 1770-1820. Udstillingen var på Statens Museum for Kunst i 1990, og den viste hvordan dansk historiemaleri har berøringsflader med europæisk historiemaleri.

    Den franske billedkunstner Jacques-Louis David og hans elev Eckersberg var nogle af de fremtrædende kunstnere, der i starten af 1800-tallet tog udfordringen op med det krævende historiemaleri. I en turbulent samtid fandt de mytologiske og historiske emner fra antikken og gav dem en dramatisk realistisk, men samtidig styret klassicistisk stil, som især i Davids tilfælde har gjort billederne til stærke ikoner i kunsthistorien. Figurerne er tydelige og ideale som marmorskulpturer, og de agerer i fascinerende, stramme billedrum med stengulve, klipper og søjler.

    En i dag mindre kendt historiemaler – som også var elev af David – er Johan Ludvig Lund. Lund var professorkollega til Eckersberg på Kunstakademiet i København fra 1818 og han er siden gået lidt i glemmebogen til fordel for Eckersberg. Lunds maleri af Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav er med sit store format, i farveholdningen og i kompositionen interessant at se på i relation til Eckersbergs billede af Moses ved Det røde Hav.

    Begge kunstnere kontrollerer et komplekst billedunivers med abstrakte historiemaleri-emner, der sættes i scene på meget store lærreder. Lund tager i sine figurer udgangspunkt i antikke skulpturer. Eckersberg er derimod tættere på modelstudierne i sine figurer, der er arrangeret som skulpturelle grupper. To forskellige måder at arbejde klassicistisk og skulpturelt med figurerne.

    Skulpturer der blusser

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  8 billeder

    Den sanselige side af Eckersbergs tidlige billeder er et aspekt af klassicismen, som også læreren David og vennen, billedhuggeren Thorvaldsen, har fuldt integreret i deres værker.

    Kærlighedsguden Amor er aldrig langt væk, og de mytologiske figurer er hos Eckersberg skildret i situationer, hvor betragteren har alle muligheder for at studere figurernes kroppe og emotionelle tilstande. Figurerne er ofte placeret med den 'bløde', nøgne hud op ad klipper og sten, så de perfekte modelkroppe træder ekstra tydeligt frem, og sådan at kroppenes skulpturagtighed og ’stenfaste’ former springer tydeligt i øjnene.

    Eckersbergs figurer er – ligesom Davids skildring af Psyche – ofte sovende eller indadvendte, så vi som betragtere får lov til at betragte dem så meget vi lyster. De stirrer ikke tilbage på os. En undtagelse er dog Davids Amor-figur, som fuldstændig punkterer billedet ved at henvende sig – rødmende – til beskueren.

    Eckersbergs figurer rødmer også – man kan sige at det menneskelige i de idealiserede skulpturkroppe trænger sig på. Mytologien vækkes til live, og der bliver skudt et sanseligt lag ind i den klassicisme, som man ellers har tradition for at betragte som kølig og kønsløs.

    Eckersberg udnytter til fulde de grøn/røde farvers komplementære og intense optiske effekt til at få liv i sine menneskefigurer. Der er en inciterende – og lidt chokerende - vekselvirkning mellem de tunge, skulpturelle kroppe og den puls, der strømmer i dem og gør modellen bag så nærværende i billedet. Det er som skulpturer, der blusser.

    Udtalt rødmen er et tema i Eckersbergs billeder, som kunsthistorikeren Lotte Nishanthi Winther har skrevet om i forbindelse med Eckersbergs portrætter, hvor hun tolker fænomenet som en tilsyneladende afvigelse fra den klassiske norm og dermed en ’modstand’ i Eckersbergs værk.

    At male for kongemagten

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    ”Eckersbergs navn er for længst blevet kanoniseret for alt muligt andet end det han selv anså for væsentligt, nemlig historiemaleriet...... Alt det han selv betragtede som ”smaatskrabsammen” bliver i dag solgt til beløb i millionklassen, hvorimod hans historiske malerier er glemt og kun opleves af folk der er så heldige at skulle møde dronningen i audiens, eller følger en guidet tur i repræsentationslokalerne på Christiansborg Slot.”

    Kunsthistorikeren Karsten Ohrt sætter i flere artikler fokus på Eckersbergs store bestillingsopgave for kong Frederik VI på to maleriserier til det andet Christiansborg Slot. Eckersberg fik opgaven kort efter han var hjemvendt fra Rom, og han malede først fire malerier til Tronsalen fra 1817 til 1828 og derefter fire til Riddersalen, men ophængt i Parolsalen fra 1833 til 1841.

    Christiansborg-malerierne er eksempler på hvordan Eckersberg kunne omstille sig fra sin uddannelse som klassicistisk historiemaler til at anvende en mere historisk- realistisk stil, som harmonerede med de krav der blev stillet til ham fra kongehuset.

    Kongen og Slotsbygningskommissionen styrede opgaven og holdt Eckersberg i stramme tøjler, mens de overvågede at alle detaljer var historisk korrekte. Karsten Ohrt præciserer de kriterier, Eckersberg skulle forholde sig til: ”Kunstneren skulle skildre et øjeblik af national og almen gyldig vigtighed. Dernæst skulle han lade monarken træde frem som førsteborger og som eksempel i en vigtig handling. Samtidig skulle han lave en skildring der følelsesmæssigt kunne appellere til beskueren.”

    Eckersberg kunne rumme alle kravene og tilfredsstille både kongemagtens ønsker og samtidig give en personlig indlevelse af historiske emner.

    Et af billederne i Christiansborg-serierne skiller sig markant ud. Det er Elefantordenens Indstiftelse: ”Måske er dette det mest betagende af Eckersbergs historiske malerier.....”, skriver Karsten Ohrt, der også gør opmærksom på det vanskelige emne – for hvordan maler man egentlig en indstiftelse? Eckersberg fik hjælp til arbejdet af den kongelige ordenshistoriograf Laurits Engelstoft, der skaffede billedmæssige forlæg og underbyggede de historiske detaljer, så Eckersberg kunne læne sig op ad videnskaben på området.

    Historiemaleriet fortsætter op igennem 1800-tallet med at have fokus på den historiske korrekthed i detaljerne. Men der kommer mere og mere intense bud på at drage beskueren ind i billedet. Historiemaleriet bliver forførende og en kunstner som Carl Bloch tager arven op fra Abildgaard og Eckersberg, nu med en høj grad af sanselig appel til beskueren.

    Vidste du at

    2 billeder

    I Eckersbergs tegninger fra Paris genfinder man temaet fra de klassicistiske malerier med sovende, absorberede figurer. Han hæfter sig ved sovende og læsende mennesker, mens han går rundt og observerer byen. Eckersberg har billedligt talt fokus på det at være påvirket.

    Tendensen kan læses som en kreativ reaktion på traditionens tyngende byrde og den udmattende dannelse, som kunstneren udsatte sig for ved at blive ved med at stræbe, videreuddanne sig og måle sig med antikkens idealer og de 'store mestre'.

    Litteratur

    Kasper Monrad og Peter Nørgaard Larsen (red.): Mellem guder og helte – historiemaleriet i Rom, Paris og København 1770-1820, Statens Museum for Kunst, København 1990

    Annette Johansen, Emma Salling og Marianne Saabye: Den nøgne guldalder: modelbilleder – C.W. Eckersberg og hans elever, Den Hirschsprungske samling, København 1994

    Karsten Ohrt: "C.W. Eckersbergs historiske malerier til det andet Christiansborg Slot", i Mirja Thaulow (red.)Kongerækken i kunsten – De kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, Slots- og Ejendomsstyrelsen, København 2007

    Charlotte Christensen: "Von Blaakrog nach Paris – C.W. Eckersberg als Schüler Jacques-Louis Davids", Nordelbingen, Band 78, Heide 2009

    Henrik Holm: "Eckersberg og epistemerne", Passepartout nr. 29, 15. årgang, Århus 2009

    Villads Villadsen: C.W. Eckersbergs dagbøger, København 2009

    Senest opdateret: 30.Oct.2014