Mit spor gennem kunsthistorier

  • Læs om den nye praksis med at tegne efter levende modeller på Eckersbergs skole på Kunstakademiet i 1800-tallet

    Levende modeller på Akademiet i 1800-tallet

    Læs om den nye praksis med at tegne efter levende modeller på Eckersbergs skole på Kunstakademiet i 1800-tallet

    Kort om Levende modeller på Akademiet i 1800-tallet

    Wilhelm Bendz, <em>Modelskolen på Kunstakademiet, </em>1826, olie på lærred, 73,5 x 98,4 x 8,6 cm, KMS54, SMK

    Wilhelm Bendz, Modelskolen på Kunstakademiet, 1826, olie på lærred, 73,5 x 98,4 x 8,6 cm, KMS54, SMK

    Forstør

    Studie efter nøgenmodeller

    • Studiet af nøgenmodeller, der er en fundamental del af en kunstners uddannelse, undergik store foran... Læs mere

    C. W. Eckersberg, <em>Odysseus flygter fra Polyphem</em>, 1812, blyant, pen, pensel, gråt blæk, grå og brun lavering, 220 x 331 mm, KKSgb4168, SMK

    C. W. Eckersberg, Odysseus flygter fra Polyphem, 1812, blyant, pen, pensel, gråt blæk, grå og brun lavering, 220 x 331 mm, KKSgb4168, SMK

    Forstør

    Satiretegninger

    • Før Akademiets officielle adoption af de nye metoder, som professor Eckersberg indførte, havde flere... Læs mere

    C.W. Eckersberg, <em>Satire over modelskolen på Kunstakademiet</em>, 1805, pen, gråt blæk, pensel, grå lavering over let blyant, 204 x 266 mm, KKS394, SMK

    C.W. Eckersberg, Satire over modelskolen på Kunstakademiet, 1805, pen, gråt blæk, pensel, grå lavering over let blyant, 204 x 266 mm, KKS394, SMK

    Forstør
    Hans Hansen, <em>Portræt af Nicolai Dajon</em>, 1809, olie på lærred, <link http://www.kunstakademiet.dk/>Det Kongelige Danske Kunstakademi</link>

    Hans Hansen, Portræt af Nicolai Dajon, 1809, olie på lærred, Det Kongelige Danske Kunstakademi

    Forstør

    Subtil kritik

    • C. A. Lorentzens professionelle virke ved Akademiet (1803-1828) overlappede med de velrenommerede ma... Læs mere

    C. A. Lorentzen, <em>Modelskolen på Akademiet</em>, ca. 1815-20, <link http://www.dnm.dk/dk/index.htm>Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot</link>

    C. A. Lorentzen, Modelskolen på Akademiet, ca. 1815-20, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot

    Forstør
    Venus Medici, gipsafstøbning af original romersk marmorskulptur fra det 1. årh. fvt, 161 x 47,5 x 51,5 cm, KAS1241, Afstøbningssamlingen

    Venus Medici, gipsafstøbning af original romersk marmorskulptur fra det 1. årh. fvt, 161 x 47,5 x 51,5 cm, KAS1241, Afstøbningssamlingen

    Forstør
    Illustration fra Johann Daniel Preissler, <em>Die Durch Theorie erfundene Practic</em>, Nürnberg, 1743-47

    Illustration fra Johann Daniel Preissler, Die Durch Theorie erfundene Practic, Nürnberg, 1743-47

    Forstør

    Modelstudier i dagslys

    • I 1822 foreslog professor J. L. Lund, at Akademiet skulle tilbyde supplerende undervisning – eller n... Læs mere

    Léon Matthieu Cochereau, <em>Jacques-Louis Davids atelier</em>, 1814, olie på lærred, 90 x 105 cm, <link http://www.louvre.fr/en/homepage>Louvre, Paris</link>

    Léon Matthieu Cochereau, Jacques-Louis Davids atelier, 1814, olie på lærred, 90 x 105 cm, Louvre, Paris

    Forstør
    Wilhelm Bendz, skitse til <em>Modelskolen på Kunstakademiet</em>, ca. 1826, <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling</link>

    Wilhelm Bendz, skitse til Modelskolen på Kunstakademiet, ca. 1826, Den Hirschsprungske Samling

    Forstør
    Wilhelm Bendz, <em>Modelskolen på Kunstakademiet, </em>1826, olie på lærred, 73,5 x 98,4 x 8,6 cm, KMS54, SMK

    Wilhelm Bendz, Modelskolen på Kunstakademiet, 1826, olie på lærred, 73,5 x 98,4 x 8,6 cm, KMS54, SMK

    Forstør

    Studier efter virkeligheden i atelieret

    • Eckersberg opfordrede sine elever til at skildre enhver model i sit naturlige miljø. Albert Küchler,... Læs mere

    Albert Küchler, <em>En amagerpige som vil sælge frugt i en malers atelier</em>, 1828, olie på lærred, 84,5 x 73,5 x 7,5 cm, KMS120, SMK

    Albert Küchler, En amagerpige som vil sælge frugt i en malers atelier, 1828, olie på lærred, 84,5 x 73,5 x 7,5 cm, KMS120, SMK

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Læs om den nye praksis med at tegne efter levende modeller på Eckersbergs skole på Kunstakademiet i 1800-tallet

    Kort om Levende modeller på Akademiet i 1800-tallet

    1 billede

    • Den voksende interesse for det realistiske motiv i 1800-tallet medførte at kunstnerne fik en øget interesse i studiet af nøgenmodeller.  Det blev en vigtig del af den kunstneriske uddannelse.
    • Ved at udnytte satiregenrens muligheder fik bl.a. Eckersberg mulighed for i et mere frit og kritisk lys at kommentere på den undervisning, som fandt sted på Akademiet.
    • I 1822 indførte Eckersberg og Lund studiet efter nøgen model i dagslys, med inspiration fra Paris, hvor de begge havde fulgt undervisning ved Jacques-Louis Davids skole.

    Studie efter nøgenmodeller

    Af: Leslie Anderson  |  1 billede

    Studiet af nøgenmodeller, der er en fundamental del af en kunstners uddannelse, undergik store forandringer i Danmark i 1800-tallet. Eleverne på Det Kongelige Danske Kunstakademi arbejdede med at gengive menneskekroppen ud fra trykte forlæg og gipsafstøbninger. Når eleverne dimitterede til Modelskolen, fik de mulighed for i aftentimerne at skitsere mandlige modeller under kunstigt lys.

    Det var Kunstakademiets første direktør Jacques-François-Joseph Saly, der introducerede denne studieretning, som var inspireret af hans tid ved Det Franske Akademi og af professor Johannes Wiedewelts afhandling Tanker om Smagen udi Konsterne i Almindelighed (1762). Her redegjorde Wiedewelt for vigtigheden af den idealiserede nøgne krop, som skulle efterlignes gennem studiet af klassiske skulpturer.

    I midten af det nittende århundrede blev undervisningen på Modelskolen udvidet til også at indbefatte undervisning i dagtimerne, maling efter virkeligheden og påklædte mandlige og kvindelige modeller i alle aldre. Udstillingen Den Nøgne Guldalder: Modelbilleder – C. W. Eckersberg og hans elever på Den Hirschsprungske Samling i 1994 skildrede dette pædagogiske skift mod realismen, som kan tilskrives professor Eckersberg.

    Satiretegninger

    Af: Leslie Anderson  |  2 billeder

    Før Akademiets officielle adoption af de nye metoder, som professor Eckersberg indførte, havde flere kunstnere udfordret Akademiets gængse normer i satiretegninger. Satiregenren voksede sig populær takket være de reformer, som Johann Friedrich Struensee stod for i 1700-tallet, samt de kobberstik som cirkulerede af den engelske maler, gravør og billedsatiriker William Hogarth.

    En satiretegning udført af Eckersberg skildrer akademielevernes ønsker om forandring på dette tidspunkt. Her ses en professor karikeret med et disproportionalt stort hoved og et forfærdet ansigtsudtryk. På tegningen ser man professoren formane den unge Eckersberg under hans klassekammeraters overværelse, hvor nogle griner på hans bekostning. Ifølge en inskription, der er tilføjet tegningen efterfølgende, har kunsthistorikere identificeret professoren som Nicolai Abildgaard. Det er dog interessant at sammenligne karikaturen med Hans Hansen’s Portræt af Nicolai Dajon fra 1809. Ser man på ligheden med professoren på Eckersbergs karikatur, vil jeg tro at det snarere er en skildring af Dajon, der var elev af Saly og en af Wiedewelts disciple, end at det skal forestille Abildgaard. Dajon levede op til de klassiske metoder, som hans forbilleder stod for.

    Subtil kritik

    Af: Leslie Anderson  |  3 billeder

    C. A. Lorentzens professionelle virke ved Akademiet (1803-1828) overlappede med de velrenommerede malere Abildgaard og Eckersberg, og hans eftermæle er blevet overskygget af disse. For N. L. Høyen og andre er Lorentzens fastansættelse ved Akademiet blevet karakteriseret som en periode, hvor Akademiet oplevede en stagnation, der begyndte ved Abildgaards død i 1809 og sluttede ved Eckersbergs valg til professor ved Akademiet i 1818. 

    Ved nærmere eftersyn indeholder Lorentzens arbejde dog en kritisk tilgang til den accepterede praksis ved Akademiet. I en artikel skrevet af kunsthistorikeren Henrik Bramsen (Berlingske Tidende, 1971) bliver Lorentzen skildret som en observant humorist. Essayet giver sammen med en udstilling på Thorvaldsens Museum samme år (kurateret af H. D. Schepelern) indsigter i Lorentzens værk Modelskolen på Adademiet, der tolkes som en hån af institutionens traditionelle program.

    I maleriet skildrer professor Lorentzen sig selv, der uinspireret holder forelæsning for sine elever, hvilket ifølge Bramsen særlig tydeligt lader sig aflæse i professorens ansigtsudtryk. Lorentzen skildrer uden entusiasme de forskellige faser i den kunstneriske uddannelse: studiet af antikke statuer, som skildres i afstøbningerne af Medici Venus og den romerske portrætbuste yderst til venstre i billedet, Andreas Weidenhaupts écorché (en anatomisk skulptur af kroppens muskler og skelet), og de levende modeller, badet i kunstigt lys, længst mod højre i billedet. 

    Bramsen karakteriserer de to modeller som "to store, dumme kødbjerge", med henvisning til modellernes overdrevne fysik. Her hentyder han muligvis til den kendsgerning, at Lorentzen ikke selv havde malet sit maleri efter levende modeller. I auktionskataloget fra Lorentzens bo i 1829 er den skæggede model i baggrunden blevet identificeret som Hercules fra Farnese, mens forsker Jan Zahle for nyligt har bemærket en lighed mellem modellen i forgrunden og Antinous fra Capitol. Begge statuer blev udstillet på centrale pladser i Akademiets afstøbningssamling, på tidspunktet hvor maleriet blev udarbejdet. Jeg kan desuden tilføje, at den lyshårede model minder om en illustration i en tekstbog af Johann Daniel Preissler, som blev brugt på Akademiet i 1700- og 1800-tallet.

    I kontrast til Lorentzens tydeligt manglende interesse, står de unge studerende opslugte af lektionen og skitserer de to "levende" modeller. Datidens betragtere vil have forstået disse henvisninger til modellernes ophav, men man må formode at maleriets publikum var meget begrænset, da det var ophængt i Lorentzens private bolig på Charlottenborg. Maleriet forblev i professorens egen samling indtil hans død, og udstillingsoptegnelser viser at det aldrig blev udstillet offentligt.

    Modelstudier i dagslys

    Af: Leslie Anderson  |  3 billeder

    I 1822 foreslog professor J. L. Lund, at Akademiet skulle tilbyde supplerende undervisning – eller nærmere tilbyde eleverne mulighed for at kunne male efter levende modeller i naturligt lys i dagtimerne. Både Lund og Eckersberg havde oplevet denne form for undervisning under deres ophold i Paris i Jacques-Louis Davids atelier, som det er skildret i Léon Matthieu Cochereaus berømte maleri. Der findes imidlertid ikke megen dokumentation omkring disse ekstra undervisningstimer på Akademiet i København, men kunsthistoriker Emma Salling har ud fra en tidlig studenteroptegnelse fra samlingen i Statens Arkiver fundet Wilhelm Bendz på listen over elever.

    Efter afslutningen af den supplerende undervisning af modeller i naturligt lys, vendte Bendz og hans klassekammerater tilbage til aftenundervisningen ved Modelskolen. Her malede han tre år senere Modelskolen på Kunstakademiet. Kunsthistoriker Kasper Monrad har foreslået, at Bendz i dette billede skildrer sin utilfredshed med undervisningen på Akademiet. På maleriet ses hvordan mange elever er i gang med at skitsere den levende model, der har indtaget ugens stilling som professoren har bestemt. I den venstre forgrund vender Bendz sig væk fra sit arbejde. Monrad observerer, at mindst én af de studerende lader sig distrahere af pedellens rutinemæssige opfyldning af olielamperne i loftet, hvilket måske henviser til den popularitet, som hverdagsmotiver havde blandt Eckersbergs protegéer.

    En forberedende skitse, som findes i Den Hirschsprungske Samling, afslører et mere skarpt syn på undervisningen med levende modeller. På skitsen ser modellens skygge ud, som om den hænger i en løkke på en galge. Dette kunne være et symbol på den imaginære død for den gamle skoles pædagogik. Bendz udstillede Modelskolen på Kunstakademiet på Charlottenborg i 1826, hvor det blev købt af Prins Christian Frederik (den senere Kong Christian VIII) til Den Kongelige Malerisamling. Det kunne godt tænkes, at kunstneren har tilpasset denne detalje med maleriets publikum i tankerne.

    Studier efter virkeligheden i atelieret

    Af: Leslie Anderson  |  1 billede

    Eckersberg opfordrede sine elever til at skildre enhver model i sit naturlige miljø. Albert Küchler, som indtil 1830 modtog privat undervisning af Eckersberg, skildrer dette i værket En amagerpige som vil sælge frugt i en malers atelier. I sin anmeldelse af forårsudstillingen ved Charlottenborg i 1828 gav Høyen både ros til valget af motiv og til Küchlers håndtering af lyset. 

    Küchlers billede skildrer malerkollegaen Bendz, som maler en halvnøgen mandelig model i naturligt lys. Bendz’ arbejde er på maleriet imidlertid blevet afbrudt ved ankomsten af en frugtsælger fra Amager, der bliver budt velkommen af maleren Christian Holm. Bendz sidder med en malestok, en etableret attribut blandt historiemalere. Scenen med den mandlige model og den uvidende sælger skaber en livlig genrescene, i stedet for det bibelske eller mytologiske motiv som malestokken kunne hentyde til. 

    Udover dette skifte i motivet udnytter Küchler lyset til at skabe en komisk effekt i sit værk. En gipsafstøbning af Laokoöns hoved hviler strategisk på et bord modstående vinduet, så det strålende lys fra vinduet fremhæver den trojanske præsts plagede ansigt. Måske hentyder  kunstneren til Johann Joachim Winckelmann og Wiedewelts indflydelsesrige skrifter, der ophøjede Laokoön og andre skulpturer fra antikken til kunstneriske idealer.

    Litteratur

    Af: Leslie Anderson

    Johann Daniel Preissler, Die durch Theorie erfundene Practic…, Nürnberg, 1743-47.

    J. W[iedewelt], Tanker om Smagen udi Konstnere i Almindelighed, København, 1762.

    N. L. Høyen, Nogle Bemærkninger over de paa Charlottenborg udstillede Konstsager, København, 1828.

    Henrik Bramsen, “Maler, professor, komediant,” Berlinske Tidende, 26. februar 1971.

    Annette Johansen, Emma Salling, og Marianne Saabye (red.), Den Nøgne Guldalder: Modelbilleder – C. W. Eckersberg og hans elever. Udstillingskatalog. København, Den Hirschsprungske Samling, 1994.  

    Jan Zahle, “Akademisk malerskole, ca. 1815-1820” i Spejlinger i gips, Udstillingskatalog, Pontus Kjerrman. København, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2004.

    Senest opdateret: 20.Oct.2017