Kort om Lundstrøms evighedsblå
- I over 20 år benyttede Lundstrøm en nuance af blå som baggrund i sine malerier.
- Han skal have kaldt den blå farve for sin ”evighedsblå”, selvom der var tale om forskellige nuancer og pigmenter.
- Farvesnitsundersøgelser viser, at Lundstrøm har arbejdet længe på at finde den helt rigtige blå nuance til baggrunden.
En models beretning
Tusnelda Sanders undrede sig, da Lundstrøm malede hende i 1927, over hvor meget tid han brugte på arbejdet med baggrunden. Selvom hendes figur for længst var færdiggjort, indkaldte Lundstrøm hende gentagne gange til at sidde model, mens han malede på baggrunden.
Og man kan spekulere over, hvorfor hun skulle sidde der for det. Men hendes tilstedeværelse var åbenbart vigtig for, at Lundstrøm kunne male den helt rigtige rumlige, farvemæssige og måske stemningsmæssige relation frem mellem figuren og baggrunden.
Det dybe blå
Det grundige arbejde med baggrunden, som Tusnelda Sanders fortæller om, kan fornemmes i baggrundens dybe blå farve, der har en tyngde, som spejler Lundstrøms robuste figurer og genstande. Form og indhold underbygger hinanden.
Kigger man nærmere på den tekniske udførsel af billederne, bekræftes historien om Lundstrøms vedholdende arbejde med baggrundsfarven, og oplevelsen af farvens mættethed finder sin forklaring.
Ved hjælp af en farvesnitsundersøgelse kan man nærstudere maleriets lagvise opbygning. Af en prøve taget fra den blå baggrund af Kvindelig model kan vi se, at Lundstrøm har påført baggrunden i alt 14 farvelag. De 14 lag er udført med hver deres forskellige nuance af blå, grå eller næsten sort og da lagene fremstår som tydeligt adskilte, kan man se at Lundstrøm typisk lod det enkelte lag tørre i en dag eller flere, før han arbejdede videre med et nyt.
Der har altså ikke været tale om nogen vild og ukontrolleret gåen-til-angreb på lærredet, men snarere en vedholdende og tålmodig prøven-tingene-af. Indtil den helt rette farve var fundet. Til sidst stod motiverne frem som mejslet ind i lærrederne. I perfekt balance og fuldstændig uflyttelige.
Evig og altid
Farvesnitsundersøgelsen viser os samtidig, at Lundstrøm ikke på forhånd har lagt sig fast på sin baggrundsfarve. I løbet af de mange dages arbejde har han eksperimenteret med både gråtoner og nærmest sorte farver til baggrunden. Dette kan virke overraskende, eftersom den blå baggrund er gennemgående for Lundstrøms mange værker igennem en 20-årig periode. Han havde ligefrem et kælenavn for farven, som han omtalte som sin ”evighedsblå”.
Kælenavnet indikerer, at der er tale om en bestemt blå farve, og at farven desuden blev valgt mere eller mindre automatisk. Hverken det ene eller det andet er dog tilfældet. Den blå baggrundsfarve varierer radikalt fra værk til værk, ligesom Lundstrøm tydeligvis forsøger sig med andre farver end blå.
Men ligegyldigt hvor mange andre farver Lundstrøm afprøver, og hvor gerne han end vil forsøge sig med noget andet, så ender han evig og altid med en nuance af blå. Det er som en daglig kamp som aldrig ender og måske er kælenavnet ikke udelukkende udtryk for en kærlighedserklæring?