Mit spor gennem kunsthistorier

  • I sin kubistiske fase udfører Lundstrøm sine mest radikale eksperimenter med både materialer og formsprog

    Lundstrøms kubisme

    I sin kubistiske fase udfører Lundstrøm sine mest radikale eksperimenter med både materialer og formsprog

    Kort om Lundstrøms kubisme

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Kubistisk komposition</em>, 1918, collage, 79,6 x 61,2 cm, KMS7495, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Kubistisk komposition, 1918, collage, 79,6 x 61,2 cm, KMS7495, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Lundstrøms første flirt med kubismen

    • Lundstrøm startede sin karriere som kubist. På Kunstnernes Efterårsudstilling i 1916 udstillede han ... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Opstilling</em>, 1916, olie på lærred, 34,2 x 37 cm, privateje. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Opstilling, 1916, olie på lærred, 34,2 x 37 cm, privateje. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Pablo Picasso, <em>Nature Morte, guitare</em>, 1916, olie på lærred, 60 x 81 cm, KMSr193, SMK. © Pablo Picasso/billedkunst.dk.

    Pablo Picasso, Nature Morte, guitare, 1916, olie på lærred, 60 x 81 cm, KMSr193, SMK. © Pablo Picasso/billedkunst.dk.

    Forstør
    Georges Braque, <em>Arbres</em>, 1908, olie på lærred, 73 x 60 cm, KMSr7, SMK. © Georges Braque/billedkunst.dk.

    Georges Braque, Arbres, 1908, olie på lærred, 73 x 60 cm, KMSr7, SMK. © Georges Braque/billedkunst.dk.

    Forstør

    Er disse værker alvorligt ment?

    • Til trods for sin tvivl i 1916 arbejdede Lundstrøm videre i det kubistiske spor og i 1917 udstillede... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Opstilling</em>, 1917, collage på omslaget af en protokol, 40 x 28 cm, privateje. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Opstilling, 1917, collage på omslaget af en protokol, 40 x 28 cm, privateje. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Pakkasse-billederne

    • Lundstrøms mest radikale arbejder i den kubistiske periode var hans pakkasse-billeder. Med disse lev... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Det første bud</em>, 1918, montage, 110/111 x 73,5 cm, destrueret.

    Vilhelm Lundstrøm, Det første bud, 1918, montage, 110/111 x 73,5 cm, destrueret.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Det tredje bud</em>, 1918, montage, ca. 102 x 133,5 cm, destrueret.

    Vilhelm Lundstrøm, Det tredje bud, 1918, montage, ca. 102 x 133,5 cm, destrueret.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Det andet bud</em>, 1918, olie på træ, 113,5 x 81,5 cm, KMS4882, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Det andet bud, 1918, olie på træ, 113,5 x 81,5 cm, KMS4882, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Kubistisk komposition</em>, 1918, collage, 79,6 x 61,2 cm, KMS7495, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Kubistisk komposition, 1918, collage, 79,6 x 61,2 cm, KMS7495, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Chansons sans paroles</em>, 1918-19, montage, 56 x 52 x 7 cm, fotograf: KUNSTEN, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Chansons sans paroles, 1918-19, montage, 56 x 52 x 7 cm, fotograf: KUNSTEN, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Pakkassebillede (Dagen derpå)</em>, 1919, montage, 132 x 65 cm, <link http://www.louisiana.dk/dk>Louisiana Museum for moderne kunst</link>. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Pakkassebillede (Dagen derpå), 1919, montage, 132 x 65 cm, Louisiana Museum for moderne kunst. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Pablo Picasso, <em>Mandolin og klarinet</em>, 1913, bemalet træ og blyant, <link http://www.musee-picasso.fr/>Musée Picasso, Paris</link>, ©Photo RMN/Béatrice Hatala.

    Pablo Picasso, Mandolin og klarinet, 1913, bemalet træ og blyant, Musée Picasso, Paris, ©Photo RMN/Béatrice Hatala.

    Forstør

    Hvad gør en komposition interessant?

    • Det er ofte svært at forklare præcis hvorfor en abstrakt komposition fungerer og opleves, som om den... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Studieblad med kubistiske kompositioner</em>, ca. 1918, blyant og vandfarve, 27,3 x 19,9 cm, KKS18910, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Studieblad med kubistiske kompositioner, ca. 1918, blyant og vandfarve, 27,3 x 19,9 cm, KKS18910, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, Studieblad med kubistiske kompositioner, ca. 1918, blyant, 27,3 x 19,9 cm, KKS18910 verso, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Studieblad med kubistiske kompositioner, ca. 1918, blyant, 27,3 x 19,9 cm, KKS18910 verso, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Farvel til kubismen

    • I 1919 følte Lundstrøm sig færdig med kubismen og skiftede brat kurs fra den kantede kubisme til de ... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Farvel til kubismen</em>, 1919, olie på lærred, 45,5 x 35 cm, privateje.

    © Vilhelm Lundstrøm, Farvel til kubismen, 1919, olie på lærred, 45,5 x 35 cm, privateje.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Maleren og modellen</em>, 1919, olie på lærred, 48 x 42,5 cm, fotograf: KUNSTEN, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Maleren og modellen, 1919, olie på lærred, 48 x 42,5 cm, fotograf: KUNSTEN, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    I sin kubistiske fase udfører Lundstrøm sine mest radikale eksperimenter med både materialer og formsprog

    Kort om Lundstrøms kubisme

    1 billede

    • Lundstrøms kubistiske fase udspiller sig i perioden 1916-19.
    • Hans kubistiske værker udvikler sig fra at have en tæt relation til et virkelighedsmotiv til at blive fuldt ud abstrakte værker.
    • Lundstrøm introducerer i 1917 collagen som kunstform i Danmark.
    • Højdepunktet i denne periode var pakkasseværkerne, der regnes for at være Lundstrøms mest radikale bidrag til kunsthistorien.
    • Lundstrøm er i sit kubistiske formsprog først og fremmest inspireret af Pablo Picasso, Georges Braque og Juan Gris.

    Lundstrøms første flirt med kubismen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Lundstrøm startede sin karriere som kubist. På Kunstnernes Efterårsudstilling i 1916 udstillede han tre kubistiske opstillinger. Et af værkerne var en malet opstilling i en vindueskarm med konfektkrukke, bog og glas, der lægger sig ganske tæt op af Juan Gris’ tidligt kubistiske nature morte Bogen fra 1911 der i dag findes på Centre Pompidou i Paris. Endnu er den kubistiske opbrydning af formen lidt prøvende, men den er samtidig ikke til at tage fejl af. Et brev til vennen Knud Merrild skrevet den 10. september 1916 viser, at Lundstrøm på dette tidspunkt ikke var fuldstændig overbevist om, at han arbejdede i den rigtige retning. Han skriver blandt andet:

    ”Jeg prøver altså, og i morgen så prøver jeg ikke – og så prøver jeg igen. Det er både rigtigt og forkert, og alt imens så broncerer jeg rammer. Jeg har set Harald Hansens og Stefan Pedersens udstilling, men jeg tør ikke sige noget, for enten er det rigtigt eller også forkert alt sammen, jeg ved bare i øjeblikket ingenting. Jeg strutter af sundhed udvendig og ryster indvendig. […] Jeg ser mine billeder hver dag og er led ved dem. Var jeg i censurkomiteen blev de kasseret, men jeg er omtrent ved at regne med mine medmenneskers dumhed.”

    Lundstrøm bygger i sin undersøgelse af de kubistiske billedprincipper videre på den kubistiske moderbevægelse, der udsprang fra Frankrig med Pablo Picasso og Georges Braque i spidsen. I sin senere beskrivelse af perioden lægger han ikke skjul på denne påvirkning og beskriver tiden således:

    ”’Det kubistiske Maleri var jo noget der bogstaveligt talt laa i Luften i de Aar, da jeg begyndte, og som brød frem overalt, hvor der i det hele taget var unge Malere, der havde noget på Hjerte. I Virkeligheden skulde der vist ogsaa meget lidt til at faa os til at gribe de Problemer, som Kubismen mødte frem med. Saasnart vi havde faaet Forstaaelsen af, at det var en ganske ny eller i alt Fald en fuldstændig forsømt Side af Malerkunsten, der var blevet taget op til Behandling, blev vi tvunget til at tage Stilling til Tingene, og naturligvis afslørede de nye Synspunkter alle Svaghederne ved det traditionelle, naturalistiske og fortællende Maleri.”

    Er disse værker alvorligt ment?

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Til trods for sin tvivl i 1916 arbejdede Lundstrøm videre i det kubistiske spor og i 1917 udstillede han to kubistiske collager på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvormed han introducerede kunstformen i Danmark. Collagerne er en blanding af malede interiører og påklistrede stykker af enten avis eller blonde. Formsproget er i langt højere grad abstrakt end året før, men værket er stadig delvist baseret på en gengivelse af noget genkendeligt.

    Hvor pressen i 1916 havde taget pænt imod Lundstrøms debutværker, var anmelderne ifølge Lundstrøm denne gang direkte ondskabsfulde. I et brev til vennen Knud Merrild (nov. 1917) fremgår det i hvor høj grad Lundstrøm var fortvivlet over reaktionerne:

    ”For resten piller folk i mine billeder, så jeg må lime dem hver anden dag. Måske er de i stumper når jeg skal have dem. Jeg tør ikke vise mig på udstillingen om søndagen af frygt for at blive grebet og myrdet. Det er ikke morsomt, jeg havde ikke ventet der var blevet sådan en ballade ud af det. Pressen har jo ikke alene været satirisk, men ondskabsfuld.”

    Og ligesådan gik det i 1918, da Lundstrøm udstillede sine pakkasse-billeder i København for første gang. Flere kritikere mente ikke, at værkerne kunne være alvorligt ment. Kritikeren Andreas Vindings tog dem i hvert fald ikke alvorligt, da han jokede med, at man ikke skulle tro, at der var brændselsnød, når Lundstrøm havde mulighed for at bruge ”flere lag bræddestumper” på sine værker. Dette kan man vist godt kalde for lidt af en overdrivelse. Anklager om sensationsmageri og kunstnerisk svindel skortede det heller ikke på.

    Det kubistiske værk som ideelt kunstværk

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Men værkerne var naturligvis ikke ment som morsomheder fra Lundstrøms side, selvom han ikke var uden humor og der da også findes ironiske toner i flere af hans senere værker, se for eksempel værkteksten om Manden der ser alt. I en samtale med forfatteren Aksel Rode i 1939 forklarer han baggrunden for arbejdet med de kubistiske billeder:

    ”Først og fremmest syntes vi, at et Billede ikke maatte blive forurenet af uvedkommende Ting, men at det skulde tale til Øjet paa samme Maade, som Musik taler til Øret; men for Resten forsøgte vi ogsaa at gøre vore Billeder helt anonyme eller upersonlige, for vi mente, at det personlige, ligesom det fortællende, var noget der ikke kom Billedvirkningen ved, og som det altsaa gjaldt om at gøre sig fri af. Det var Simpelhed og malerisk Orden, vi forsøgte at arbejde os henimod, og saa mente vi ogsaa, at vi ad den Vej kunde naa frem til en Slags endelig og fuldendt Skønhed.”

    Derudover repræsenterede kubismens formsprog en oplagt mulighed for Lundstrøm til at arbejde med den orden og ligevægt, som han senere forklarer er målet med hans kunst. I 1939 fortalte han til Aksel Rode, at ”Linierne, Farverne og Fladerne er det vigtigste i Maleriet, for det er det eneste Øjnene direkte kan opfatte i Naturen og i Kunsten, og når der er bragt Orden i dem, det vil altsaa sige, naar de virker behageligt på Øjet, saa er et Billede simpelt og stærkt i sine Virkninger.”

    Pakkasse-billederne

    7 billeder

    Lundstrøms mest radikale arbejder i den kubistiske periode var hans pakkasse-billeder. Med disse leverede han ikke bare de første fuldt ud abstrakte danske værker, men også stærke og velfungerende kubistiske kompositioner, der eksperimenterede med tidens tendens til at benytte hverdagens forhåndenværende materialer.

    Mikael Wivel fortæller om hvordan pakkasse-billederne fik deres navn: ”fordi uhøvlede bræddestumper fra sønderbrudte pakkasser på iøjnefaldende vis indgik i et af de mest markante. Betegnelsen var lige så præcis som den var mundret, og dækker smukt det lidt klodsede og håndgjorte, der præger de få af billederne, der har overlevet til i dag.”

    Man har kendskab til, at der har eksisteret i alt ca. 10 pakkasse-billeder, men kun halvdelen er bevaret. Det første bud splittede Lundstrøm selv ad for derefter at bruge delene til andre værker. Det tredje bud splittede publikum ad, fordi de ikke kunne holde fingrene fra dets påmonterede kaffemøllehåndsving, da værket blev udstillet i 1918 sammen med Det andet bud. Alle skulle hen og dreje på håndtaget og til sidst blev det stjålet. I offentlig eje findes i dag to på Statens Museum for Kunst, et på KUNSTEN i Aalborg og et på Louisiana.

    Med pakkasseværkerne har Lundstrøm taget skridtet videre end collagerne og valgt en metode, der bevæger sig endnu længere væk fra det traditionelle oliemaleri og den traditionelle opfattelse af hvad ”rigtig” kunst er. Han har uden tvivl hentet en god del inspiration fra Picassos ”konstruktioner”. I disse arbejdede Picasso allerede fra 1913 med montager, relieffer og små skulpturer sammensat af overskudstræ efter collagens principper.

    Men derudover peger Poul Uttenreitter på, at Lundstrøm også var inspireret af en udstilling i 1915 i København af ”Skyttegravskunst”. På udstillingen blev vist billeder bogstaveligt talt udført af soldater i tjeneste under 1. verdenskrig. Skyttegravskunsten var skabt på trods af nogle mildest talt ringe vilkår, hvilket også afspejlede sig i billedernes karakter: ”lutter ganske primitive Arbejder, hvor de simpleste Materialer var taget i Brug: Brædder, kulørt Papir og hvad der ellers havde været ved Haanden.” Som Mikael Wivel konkluderer, er Lundstrøms montager resultatet af en kobling mellem ”soldaternes små fordringsløse billeder” og ”kubismens mest komplicerede udsagn”.

    Heller ikke disse værker fik ligefrem anmelderne til at juble og som med collagerne i 1917, pillede publikum også ved pakkasse-billlederne. Specielt Det tredje bud med påmonteret håndsving fra en kaffemølle blev udstillingens tilløbsstykke. Alle skulle hen og dreje på håndtaget, og værket bar en god del af æren for, at udstillingen blev en stor publikumssucces. Til sidst blev håndsvinget stjålet og Lundstrøm skrev til sin ven Knud Merrild, at han helst så, at udstillingen blev lukket i stedet for forlænget, som det ellers havde været på tale.

    Hvad gør en komposition interessant?

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Det er ofte svært at forklare præcis hvorfor en abstrakt komposition fungerer og opleves, som om den er i balance – eller det modsatte; i ubalance. Det handler om fordelingen af farver og former, valget af materialer, penselføringen og måske frem for alt kombinationen af alle elementerne tilsammen. I Lundstrøms pakkassekompositioner findes der desuden et gennemgående element af et enten konkret eller forestillet uro, der bryder roen og spiller en vigtig rolle i forhold til at få disse kompositioner til at balancere uden at blive kedelige.

    Det første bud havde en bevægelig skive som centrum for den ovale form og Det tredje bud havde et påmonteret håndsving fra en kaffemølle, der vist nok ikke kunne dreje rundt, men som ikke desto mindre kunne sætte både fantasien og pilfingrene i gang. I Det andet bud ligger det dynamiske islæt i en antydet bevægelse. To af de påmonterede træstykker er sat på skrå og giver, sammen med den gule bemaling i kanten af ovalen, et indtryk af at hele den midterste del kan give sig til at rotere hvert øjeblik det skal være. Det bevægelige element i de tre værker bryder roen og tilfører dem en spænding i kompositionen, en mulighed for forandring, der levendegør de ellers ligevægtige kompositioner.

    Skitser i Kobberstiksamlingen viser hvordan Lundstrøm har arbejdet med at finde den rigtige form til sine pakkasseværkers kompositioner. Skitserne vidner om at pakkasseværkerne er et resultat af grundige overvejelser omkring kompositionens balance og, at selvom værkerne giver indtryk af at tilfældigt overskudstræ er flikket sammen på lykke og fromme, så er dette bestemt ikke tilfældet.

    Farvel til kubismen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    I 1919 følte Lundstrøm sig færdig med kubismen og skiftede brat kurs fra den kantede kubisme til de store bløde og frodige motiver, der præger den krøllede fase. Inden han for alvor kastede sig ud i den krøllede periodes ”Sturm und Drang” malede han tre små billeder, der markerede hans afsked med perioden. Malerierne har titlerne Kubismens demonstration, Farvel til kubismen og Maleren og modellen og er alle fra 1919.

    Mikael Wivel beskriver indholdet i den lille billedserie: ”I det første ser vi en mand med bredskygget hat, der demonstrerer kubismens idé ved at få en kegle til at balancere på en kugle, der balancerer på en kasse. Manden er tydeligvis tryllekunstner, men allerede i det andet billede er han blevet træt af sit nummer, og i det tredje har han så taget hatten af og sat sig ned ved staffeliet, for på god gammeldags vis at male en nøgenmodel af lige så frodige proportioner som Tizians Venus.” Således sagde Lundstrøm farvel til den ene periode og goddag til en ny.

    Litteratur

    Hanne Abildgaard, Tidlig modernisme, Ny dansk kunsthistorie bind 6, København 1994.

    Aksel Rode, Af en samtale med maleren Vilhelm Lundstrøm, særtryk af Tilskueren, 1939.

    Poul Uttenreitter, Vilhelm Lundstrøm, Vor Tids Kunst nr. 13, København 1933.

    Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977.

    Mikael Wivel, Dansk kunst i det 20. århundrede, København 2008.

    Dorthe Aagesen, Avantgarde i dansk og europæisk kunst 1909-19, Statens Museum for Kunst 2002.

    Senest opdateret: 22.Oct.2014