Mit spor gennem kunsthistorier

  • Mennesket i pagt med naturen var et yndet motiv i symbolisternes kunst

    Mennesket og naturen

    Mennesket i pagt med naturen var et yndet motiv i symbolisternes kunst

    Kort om Mennesket og naturen

    Akseli Gallen-Kallela, <em>Ad Astra</em>, 1907, oil on canvas,76,5 x 85 cm, <link http://www.gyllenberg-foundation.fi/english/foundation>The Signe and Ane Gyllenberg Foundation, Finland</link>.

    Akseli Gallen-Kallela, Ad Astra, 1907, oil on canvas,76,5 x 85 cm, The Signe and Ane Gyllenberg Foundation, Finland.

    Forstør

    Naturens og menneskets storhed

    • ”Følelsen af Samhørighed med Naturens Kræfter, der er en levende Bestanddel af jydsk Bondesind, er o... Læs mere

    Joakim Skovgaard, <em>Kristus i de dødes rige</em>, 1891-94, olie på lærred, 351 x 489 cm, KMS3141, SMK.

    © Joakim Skovgaard, Kristus i de dødes rige, 1891-94, olie på lærred, 351 x 489 cm, KMS3141, SMK.

    Forstør

    En engleblid, menneskelig frelser?

    • Sammenstødet mellem eller måske rettere foreningen af realistisk naturbeskrivelse og symbolistiske f... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen,<em> Morgenrøden</em>, 1902-03, gips, 144 x 220 x 87 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Morgenrøden, 1902-03, gips, 144 x 220 x 87 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen,<em> Foråret</em>, 1900, gips, 175 x 59 x 53 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Foråret, 1900, gips, 175 x 59 x 53 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Vinranken</em>, 1892, gips, 193 x 67,5 x 59,5 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    © Niels Hansen Jacobsen, Vinranken, 1892, gips, 193 x 67,5 x 59,5 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Franz von Stuck,<em> Synden</em>, 1893, olie på lærred, 95 x 60 cm, <link http://www.pinakothek.de/neue-pinakothek/>Neue Pinakothek, München</link>.
 

    © Franz von Stuck, Synden, 1893, olie på lærred, 95 x 60 cm, Neue Pinakothek, München

    Forstør

    Det store menneskes kvaler

    • Med Planten fra 1894 har Hansen Jacobsens gode ven Johannes Holbek (1872-1903), som en af de få undt... Læs mere

    Johannes Holbek, <em>Planten</em>, 1894, olie på lærred, 79,5 x 64 cm, <link http://www.museumjorn.dk/da/>Museum Jorn</link>.

    Johannes Holbek, Planten, 1894, olie på lærred, 79,5 x 64 cm, Museum Jorn.

    Forstør

    Lidelse og lystilbedelse hos Rudolph Tegner

    • Den lidelse, der præger Holbeks Planten, er også et gennemgående træk i vennen Rudolph Tegners figur... Læs mere

    Rudolph Tegner, <em>Frigjort</em>, 1900-1901, gips, 592 x 219 x 180 cm, <link http://www.rudolphtegner.dk/>Tegners Museum og Statuepark</link>.

    © Rudolph Tegner, Frigjort, 1900-1901, gips, 592 x 219 x 180 cm, Tegners Museum og Statuepark.

    Forstør
    Rudolph Tegner, <em>Mod lyset</em>, 1910, bronze, 581 x 370 x 287 cm, Københavns Kommune, SMK-foto.

    © Rudolph Tegner, Mod lyset, 1910, bronze, 581 x 370 x 287 cm, Københavns Kommune, SMK-foto.

    Forstør
    Fidus (Hugo Höppener), <em>Lystilbedelse</em>, ca. 1910, <link http://www.dhm.de/>Deutsches Historisches Museum, Berlin</link>.

    Fidus (Hugo Höppener), Lystilbedelse, ca. 1910, Deutsches Historisches Museum, Berlin.

    Forstør

    Vidste du at

    • Niels Hansen Jacobsen og Rudolph Tegner havde et livslangt venskab? De mødte hinanden da de begge va... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Livets spil</em>, 1932-34, gips, 202 x 505 x 192 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Livets spil, 1932-34, gips, 202 x 505 x 192 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Mennesket i pagt med naturen var et yndet motiv i symbolisternes kunst

    Kort om Mennesket og naturen

    1 billede

    • Mennesket som en del af og i pagt med naturen var et yndet motiv i symbolisternes kunst.
    • I stedet for en religiøs livstolkning forsøgte mennesket at finde en tilværelsesforklaring i troen på menneskets egen storhed samt i naturens storhed og metafysik.
    • Symbolisternes gengivelse af menneskets forhold til naturen kommer til udtryk på mange måder og kan tage sig ud som en længsel efter naturen, som en tilbedelse af naturen eller som en sammensmeltning med naturen.

    Naturens og menneskets storhed

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    ”Følelsen af Samhørighed med Naturens Kræfter, der er en levende Bestanddel af jydsk Bondesind, er ogsaa den inderste Kærne i Hansen Jacobsens Kunst. For det oprindelige Menneske er Kunst altid Natursymbolik, et Forsøg paa at fastholde de Magter, som han tror befolker alt levende og giver sig Udtryk i Aarstidernes Skiften.”

    Sådan skrev lægen og forfatteren I.C. Heuch i en kronik i Social-Demokraten september 1941. Heuch peger her på den følelse af samhørighed med naturen, som var et centralt omdrejningspunkt for Hansen Jacobsens kunst, såvel som for mange andre af hans symbolistiske kollegaer. Årsagen til interessen skal findes i Nietzsches erklæring om Guds død (Also sprach Zarathustra, 1885) og i det tomrum, som denne nye livstolkning efterlod hos mange.

    Kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen fortæller, at mens kunstnere som Joakim Skovgaard reagerede ved at intensivere deres tro på Kristi overmenneskelige og verdensfrelsende potentiale, fandt andre troen i mennesket selv og i det dennesidige. For disse kunstnere ”lå svaret derimod i menneskets egen storhed og i den kraft og storhed, mennesket kunne opleve i naturens egen metafysik.”

    I denne sammenhæng fremhæves Akseli Gallen-Kallelas opstandelsesbillede Ad Astra fra 1894, som et vigtigt overgangsværk, hvor Gallen-Kallela har indsat et almindeligt menneske i en fremstilling med umisforståelige referencer til den korsfæstede Kristus. Nørgaard Larsen skriver om værket:

    ”Ad Astra er således en skildring af det enkelte menneskes befrielse fra det jordiske livs lidelser. Fra jorden stiger pigen op gennem et tyndt skylag og er med sin gestus rede til at blive forenet med verdensaltet. En panteistisk vision, en opgåen i et overvirkeligt kosmos, som her gestaltes af hendes delvise samhørighed med ”det evige lys”.

    En engleblid, menneskelig frelser?

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  4 billeder

    Sammenstødet mellem eller måske rettere foreningen af realistisk naturbeskrivelse og symbolistiske formelementer som kendetegner Ad Astra genfindes i Niels Hansen Jacobsens på mange måder nært beslægtede Morgenrøden, udført som statuette i 1895, og som gips- og bronzeskulptur i legemestørrelse i 1902-03. En purung knælende kvinde udstyret med vinger i stedet for arme, er, som den ligeså unge kvinde i Ad Astra, fremstillet med tydelige henvisninger til korsfæstelsesmotivet. Sammen med kroppen former vingerne et kors.

    Som kunsthistorikeren Teresa Nielsen gør opmærksom på kan Morgenrødens unge kvinde ses som en engle-lignende figur, og dermed som ”en skytsengel, der våger over den døde, eller som et nådens sendebud, der bringer bud, ikke bare om morgenens komme, men om at genopstandelsens dag kommer.” Men som forfatteren videre skriver, kan ”Genopstandelsessymbolikken [kan] også tolkes mere alment, som en idealistisk længsel efter verdens genfødsel, et morgenrøde i en ny og smukkere verden”. Samtidig forankrer den virkelighedsnære fremstilling af kvinden, motivet og dermed kræfterne til at ændre verden i en bedre retning, i mennesket. Mennesket er stort og (i mange henseender) magtfuldt.

    Den blide og ufarlige kvindefremstilling er typisk for Niels Hansen Jacobsen, der i modsætning til sine samtidige symbolistiske kollegaer, helt undgår tidens tendens til at fremstille kvinden som femme fatale.

    Hos Hansen Jacobsen er kvinden drevet af en dybtfølt sanselighed og en harmonisk samhørighed med naturen, og gengivelserne er renset for ildevarslende associationer til seksualitet, grådighed, dominans og død, som ellers prægede tidens kvindefremstillinger. Tyske Franz von Stuck var en af de mange, der dyrkede den skæbnesvangre kvindelige arketype, der lokker manden i fordærv med sin seksualitet og skønhed.

    Det store menneskes kvaler

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Med Planten fra 1894 har Hansen Jacobsens gode ven Johannes Holbek (1872-1903), som en af de få undtagelser i blandt symbolismens mange kvindefigurer, gengivet en mand præget af de voldsomme kvaler som den nye forståelse af eksistensen også gav anledning til. Peter Nørgaard Larsen skriver om værket:

    ”For Holbek som for [Rudolph] Tegner og en forfatter som Johannes V. Jensen, der alle bekendte sig til en Nietzscheansk verdenstolkning, kunne vejen til åndelig frigørelse og vækst ikke længere lettes og tilbagelægges ved en guddommelig indgriben, men var uløseligt bundet til den sanselighed og natur, som i Planten udfylder billedfladen til bristepunktet og kun efterlader et begrænset rum for den ideale stræben.”

    Planten er med Nørgaard Larsen ord: ”Et billede på det nye menneske, eller snarere den nye mand, som kun består af krop og hoved, en kraftfuld, muskuløs, men også sårbar og forvreden kropslighed, der nok kan indskrives i en slyngende arabesk, siden Baudelaire opfattet som det mest fuldkomne udtryk for det åndelige, men alligevel mest af alt efterlader indtrykket af et forpint og knugende ensomt menneske.”

    Lidelse og lystilbedelse hos Rudolph Tegner

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Den lidelse, der præger Holbeks Planten, er også et gennemgående træk i vennen Rudolph Tegners figurgengivelser fra omkring århundredeskiftet. I Frigjort fra 1900-01 har han fremstillet Nietzsches store menneske som en magtfuldt knejsende og klart skuende mand, der gennem talrige lidelser, symboliseret ved de kæmpende figurer i skulpturens nederste del, har opnået skaberens og enerens frie og kraftfulde åndrighed. Kunsthistorikeren Anne Hald uddyber:

    ”I sin idé er Frigjort knyttet til Nietzsches tanker, der betragter kunstneren som en skaber, der kun ved at hæve sig op over sine følelsers tyranni kan blive det overmenneske, som i et nyt århundrede skal formulere et nysyn og idégrundlag for en bestandig kunst.”

    At Tegner selv kunne identificere sig med den magtfulde åndsperson, antydes af, at han har udstyret figuren med sine egne ansigtstræk.

    Fire år senere udformer Tegner skitsen til Mod lyset, der i 1910 stod færdigt på Blegdamsvej ved Rigshospitalet i København. Skulpturen er et mindesmærke over lægen Niels R. Finsen, der i 1903 havde vundet Nobelprisen for sin forskning i solens helbredende kraft. Her ses fire nøgne mennesker i henført dyrkelse af solens livgivende stråler. Hengivelsen til naturen, som vi allerede har set i Hansen Jacobsens Vinranken og i Gallen-Kallelas Ad Astra, har hos Tegner med stærk påvirkning fra vitalismen, fået ekstra saft og kraft.

    Kroppene er stærke og figurerne virker nærmest ekstatiske, på samme tid lidende og lystfyldte, i deres dyrkelse af solen. Typisk for Tegner, er manden som overmenneske og (ene)hersker i centrum, mens kvinden er gengivet som den, der er tættere på jorden, og dermed som et mere jordbundent, driftsstyret og dermed også farligt væsen.

    Lystilbedelsesmotivet var yderst populært i århundredets første år og i Tyskland var Fidus’ lystilbedelses maleri selve ikonet for den tyske udgave af vitalismen Die Lebensreformbewegung.

    Vidste du at

    1 billede

    Niels Hansen Jacobsen og Rudolph Tegner havde et livslangt venskab? De mødte hinanden da de begge var bosat i Paris i starten af 1890’erne og fortsatte deres venskab livet ud. Da Hansen Jacobsen arbejdede med sit sidste store værk, Livets spil, 1932-34, som han håbede skulle blive kronen på livsværket, var Rudolph Tegner den eneste kollega, der fik lov til at se værket inden, det blev vist for offentligheden i 1934.

    Både Hansen Jacobsen og Tegner var ligeledes gode venner med kunstnerkollegaerne Johannes Holbek og Jens Lund.

    Litteratur

    Teresa Nielsen, Tekster om Niels Hansen Jacobsens værker, www.vejenkunstmuseum.dk

    Niels Th. Mortensen, Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, Odense 1945.

    Teresa Nielsen, ”Niels Hansen Jacobsen. Kropsskildringer”, i Livslyst, red. Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer 2008.

    Luise Gomard, ”Rudolph Tegner og livskraften”, i Livslyst, red. Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer 2008.

    Peter Nørgaard Larsen red., Sjælebilleder, Statens Museum for Kunst 2001.

    Senest opdateret: 29.Aug.2014