Mit spor gennem kunsthistorier

  • Justesen er en pioner indenfor body art og har i over 30 år brugt sin egen krop som sin kunsts primære redskab

    Kirsten Justesen født 1943

    Justesen er en pioner indenfor body art og har i over 30 år brugt sin egen krop som sin kunsts primære redskab

    Kort om Justesen

    Portræt af Kirsten Justesen, 2003, Foto: Hans Ole Madsen, <link http://www.madsenfoto.dk>www.madsenfoto.dk</link>

    © Portræt af Kirsten Justesen, 2003, Foto: Hans Ole Madsen, www.madsenfoto.dk

    Forstør

    Nøgen avantgarde - Introduktion til Kirsten Justesen

    • Kirsten Justesen er en af de få internationalt anerkendte kvindelige, danske kunstnere. Hun udtrykke... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Rygskriver</em>, 1985, pigment print, 115 x 15 cm, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Rygskriver, 1985, pigment print, 115 x 15 cm, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Ind i kunsten uden forbilleder

    • Før Kirsten Justesen begyndte sin uddannelse som kunstner, stod hun i lære på et reklamebureau, hvor... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Omstændigheder</em>, 1973, s/h fotografi, 45,8 x 34,9 cm, KKS2003-46/7, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Omstændigheder, 1973, s/h fotografi, 45,8 x 34,9 cm, KKS2003-46/7, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Identifikation med et opgør

    • Identifikation og svar på sine mange spørgsmål om kunsten måtte hun finde andre steder end i det eta... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Agnete og havmanden</em>, 1968, et værk i fire dele, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Agnete og havmanden, 1968, et værk i fire dele, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Dobbeltbundede værker

    • I 1968 udfører Justesen Skulptur I og Skulptur II, der på én og samme tid refererer til traditionen,... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Skulptur I</em>, 1968, MDF-plader beklædt med fotostater og spejl, tre plader af 96 x 96 x 10 cm, fotograf: <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Skulptur I, 1968, MDF-plader beklædt med fotostater og spejl, tre plader af 96 x 96 x 10 cm, fotograf: KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Skulptur II</em>, 1968, snor, fotostat, træfinér, træ og papkasse, 50 x 60 x 60 cm, KMS7605, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Skulptur II, 1968, snor, fotostat, træfinér, træ og papkasse, 50 x 60 x 60 cm, KMS7605, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Kanonklubben og det fandens kedelige kunstakademi

    • I 1968 rykker Kirsten Justesen fra Det Jyske Kunstakademi til Kunstakademiet i København. Heller ikk... Læs mere

    Dokumentation af afstøbningen af Kirsten Justesens gravide mave, 1969. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Dokumentation af afstøbningen af Kirsten Justesens gravide mave, 1969. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Damebilleder og kvindekamp

    • Kanonklubbens kvindelige medlemmers mest markante og mediebevidste aktion var udstillingen Damebille... Læs mere

    Kollektiv plakat til udstillingen <em>Damebilleder</em>, Rådhuskælderen, Charlottenborg 1970, af Rikker Diemer, Kirsten Dufour, Kirsten Justesen, Jytte Keller, Jytte Rex, Gitte Skjoldjensen, KKS1984-261, SMK. © Kirsten Justesen et al. / billedkunst.dk.

    Kollektiv plakat til udstillingen Damebilleder, Rådhuskælderen, Charlottenborg 1970, af Rikker Diemer, Kirsten Dufour, Kirsten Justesen, Jytte Keller, Jytte Rex, Gitte Skjoldjensen, KKS1984-261, SMK. © Kirsten Justesen et al. / billedkunst.dk.

    Forstør
    Foto fra Kanonklubbens udstilling <em>Damebilleder</em>, ”Luderen”, 1970, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> og Kanonklubben / billedkunst.dk.

    Foto fra Kanonklubbens udstilling Damebilleder, ”Luderen”, 1970, © Kirsten Justesen og Kanonklubben / billedkunst.dk.

    Forstør

    Benspænd afføder nye motiver

    • Op igennem 1970’erne udforsker Kirsten Justesen det nye feministiske felt i en lang række værker, de... Læs mere

    Kirsten Justesen og Jytte Rex, Still fra <em>Tornerose var et vakkert barn</em>, 1971, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> og Jytte Rex. <link 1822>KLIK HER FOR AT SE FILMEN</link>.

    Kirsten Justesen og Jytte Rex, Still fra Tornerose var et vakkert barn, 1971, © Kirsten Justesen og Jytte Rex. KLIK HER FOR AT SE FILMEN.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Hustrubillede 2</em>, 1972, serigrafi, 86,9 x 60,1 cm, KKS1984-263, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Hustrubillede 2, 1972, serigrafi, 86,9 x 60,1 cm, KKS1984-263, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Husmorbillede</em>, 1974, offset, 59,7 x 42,5 cm, KKS1984-267, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Husmorbillede, 1974, offset, 59,7 x 42,5 cm, KKS1984-267, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Husmoderbillede</em>, 1977, fotostat, 106,3 x 79 cm, KKS1984-273, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Husmoderbillede, 1977, fotostat, 106,3 x 79 cm, KKS1984-273, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Kroppen er altid lige ved hånden

    • Udover at være pioner indenfor undersøgelsen af en feministisk æstetik i Danmark, er Kirsten Justese... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Omstændigheder</em>, 1969, glasfiberarmeret epoxy, 58,5 x 44,5 x 25,5 cm, KMS8306, KMS8307, KMS8308, KMS8309, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Omstændigheder, 1969, glasfiberarmeret epoxy, 58,5 x 44,5 x 25,5 cm, KMS8306, KMS8307, KMS8308, KMS8309, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Omstændigheder</em>, 1973, s/h fotografi, 45,5 x 34,6 cm, KKS2003-46/8, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Omstændigheder, 1973, s/h fotografi, 45,5 x 34,6 cm, KKS2003-46/8, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Lunch</em>, 1975-2009, foto C-Print monteret på 3mm hvid dibon under 3 mm mat acryl, 124 x 172 cm, KMS8606, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Lunch, 1975-2009, foto C-Print monteret på 3mm hvid dibon under 3 mm mat acryl, 124 x 172 cm, KMS8606, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Sound Piece. Music Stick / Music Stand</em>, New York 2006, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Sound Piece. Music Stick / Music Stand, New York 2006, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Oven vande #12 (pigvar)</em>, 1990-92, C-print, 72 x 43 cm, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Oven vande #12 (pigvar), 1990-92, C-print, 72 x 43 cm, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Tilstedeværelser

    • En væsentlig del af Justesens virke består af installationer, forestillinger og events, hvori tidens... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Volumen</em>, <em>IKKE KUN ALT</em>, Sophienholm 1989, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Volumen, IKKE KUN ALT, Sophienholm 1989, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Entré</em>, IKKE KUN ALT, Sophienholm 1989, fotografi, 21 x 14,9 cm, KKSbog53736/5, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Entré, IKKE KUN ALT, Sophienholm 1989, fotografi, 21 x 14,9 cm, KKSbog53736/5, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    De røde tråde

    • I bund og grund tager alle Kirsten Justesens værker og aktiviteter udgangspunkt i skulpturen. Hun er... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Ice Pedestal #1</em>, 2000, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Ice Pedestal #1, 2000, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, <em>Ice Pedestal #2</em>, 2000, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Ice Pedestal #2, 2000, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Kirsten Justesen, Ice Pedestal #3, 2000, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Ice Pedestal #3, 2000, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Kunstneren i fakta

    • Kirsten Justesen er født i Odense i 1943 som datter af en oberstløjtnant og en sygeplejerske. Hun er... Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Ice portrait</em>, <em>Meltingtime #3</em>, 1992, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Ice portrait, Meltingtime #3, 1992, © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Justesen med egne ord

    • Kirsten Justesen, “Fra en husmornovelle”, Billedet som Kampmiddel 1977. Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Klassekampen</em>, 1976/2009, fotografi, 152 x 199 cm, KMS8607, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Klassekampen, 1976/2009, fotografi, 152 x 199 cm, KMS8607, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør

    Sagt om Justesen

    • Poul Borum, ”Scenen er klar”, Siksi Nordic Art Review 2/89. Læs mere

    Kirsten Justesen, <em>Fish and Chips / Rødgrød med fløde</em>, 1978, offset, 48,7 x 74 cm, KKS1985-375, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

    Kirsten Justesen, Fish and Chips / Rødgrød med fløde, 1978, offset, 48,7 x 74 cm, KKS1985-375, SMK. © Kirsten Justesen / billedkunst.dk.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Justesen er en pioner indenfor body art og har i over 30 år brugt sin egen krop som sin kunsts primære redskab

    Kort om Justesen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    • Kirsten Justesen er en dansk billedhugger og scenograf, født i 1943.
    • Hendes kunstneriske produktion spænder særdeles bredt: skulptur, fotografi, video, , aktioner, events og performances, scenografi, udsmykninger, plakater, bøger og tekst.
    • I slutningen af 1960’erne var hun en af pionererne indenfor body art både på den danske og internationale kunstscene. Siden har hendes nøgne krop fungeret som hendes primære redskab. I 1970’erne var hun aktiv indenfor den danske rødstrømpebevægelse og udførte værker, der tog kritisk stilling til kønspolitiske emner.
    • Udover sin krop benytter hun ofte is (dvs. vand og fryser) som materiale i værker, der beskæftiger sig med tid og processer i forandring.

    Nøgen avantgarde - Introduktion til Kirsten Justesen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Kirsten Justesen er en af de få internationalt anerkendte kvindelige, danske kunstnere. Hun udtrykker sig i et bredt felt af medier. Skulptur, fotografi, installation, scenografi, events og performance, udsmykningsopgaver, bøger og film.

    Udgangspunktet for hendes værker er ofte hendes egen nøgne krop. Men værkerne handler ikke om hende selv. De er ikke selvportrætter. I stedet handler de om krop, køn, politik, form, materialer, sprog, tid og modsætninger. Hendes krop er blot det redskab, som hun bruger til at udtrykke sig med.

    Som lektor Tania Ørum skriver, kan man følge hele den danske avantgardes udvikling både formelt og indholdsmæssigt fra 1960’erne og frem ved at følge Kirsten Justesens udvikling. Hendes produktion kan skitseres i tre overordnede faser:

    • 1960’erne: Overvejelser over skulpturens tradition og form. I denne periode strejfer hun også minimalismen og brugen af kunstneren selv som model.
    • 1970’erne: Feministisk æstetik, kropskunst, eksperimenter med livsstil, kønsroller og politik.
    • 1980’erne og frem: De feministiske og politiske overvejelser træder i baggrunden til fordel for formelle og materialemæssige overvejelser. Kroppen er stadig i fokus, og sammen med den indtræder vandet og dets mange tilstandsformer mellem is og vand som et væsentligt element i hendes værkproduktion. Dermed kommer der fokus på processer og forandringer over tid, og publikum er ofte vigtige aktører.

    Ind i kunsten uden forbilleder

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Før Kirsten Justesen begyndte sin uddannelse som kunstner, stod hun i lære på et reklamebureau, hvorfra hun blev udlært i 1964. På dette tidspunkt vidste hun, at hun ville være billedhugger, men hun havde svært ved at finde nogen eller noget at identificere sig med. Tidens altoverskyggende kunstneriske udtryksform var det ekspressive maleri, og Justesen var hverken tiltrukket af maleriet eller af den ekspressive stil.

    Hun kunne heller ikke identificere sig med de fremtrædende kunstnere i sin omgangskreds, eller med den kunstnerrolle som de repræsenterede. Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash var to af dem hvis udenomsparlamentariske aktiviteter, hvor revolution, aktioner og kunst var et fedt, der fyldte meget. Om de to kunstnere, har Justesen siden fortalt, at de levede som efter en parole om, at de skulle nedlægge så mange kvinder per dag, som de spiste æg om morgenen, og at denne livsstil var en afgørende del af deres kunstnerrolles ”kreativitet”.

    På Det Jyske Kunstakademi fik hun god træning i de klassiske, håndværksmæssige færdigheder, men heller ikke her kunne hun identificere sig med sine læreres kunstsyn. Klogere blev hun ikke, da hun søgte svaret på, hvad skulptur overhovedet kan bruges til, og Knud Nellemose svarede hende ved at opføre en lille afslørings-ceremoni, hvor han først lagde sit lommetørklæde over et modelleret portræt, for derefter at ”afsløre” portrættet, alt i mens han bukkede for det imaginære publikum.

    Identifikation med et opgør

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Identifikation og svar på sine mange spørgsmål om kunsten måtte hun finde andre steder end i det etablerede uddannelsessystem. Derfor deltog Kirsten Justesen i avantgardistiske eksperimenter og diskuterede kunstens udvikling sammen med jævnaldrende kunstnerkollegaer som William Louis Sørensen, Eric Liljenberg, Poul Pedersen, Else Johansen, Niels Nedergaard og Eric Andersen.

    Til eksempel tilbragte hun med egne ord tiden omkring 1965-68 som en

    ”del af Århusavantgarden, med Ung Kunst-organiseringer, samarbejder med Århus Unge Tonekunstnere (AUT), studentereksperimenter, frimærkeslikning mod Vietnamkrigen, underlivsbetændelse mod atomvåben på de tyske motorveje og ikke mindst svimlende intermediære samtaler […]”

    Det var gennem mødet med 1960’ernes mange nye kunstudtryk, at Kirsten Justesen blev formet som kunstner. Performances, aktioner, events osv. blev hurtigt en del af Justesens kunstneriske aktivitet. I det hele taget var der et opgør i gang imod det etablerede, og mange kunstnere arbejdede med at sætte kunsten fri af gamle som nye regler og opfinde nye kunstformer, der befandt sig i krydsfelterne mellem de traditionelle (cross over eller hybrid former).

    Dobbeltbundede værker

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    I 1968 udfører Justesen Skulptur I og Skulptur II, der på én og samme tid refererer til traditionen, afspejler samtidens kunstteoretiske overvejelser og leverer bud på traditionens fornyelse.

    I værkerne beskæftiger hun sig med en række af skulpturens og maleriets grundlæggende principper og motiver (den nøgne kvinde på en sokkel) samtidig med, at hun inddrager de aktuelle minimalistiske tendenser og peger frem imod de efterfølgende års kropskunst.

    Skulptur I og II kan samtidig ses som illustration af den dobbelthed, der tegner sig som en rød tråd igennem Justesens arbejde. På den ene side siger Justesen, at hun i bund og grund arbejder med god gammeldags skulptur. Samtidig siger hun, at hun sjældent laver skulptur. I stedet er hun efter eget udsagn optaget af tredimensionelle forhold og af Willy Ørskovs tanker om, at skulpturen er et erkendelsesmateriale på linje med sprog og matematik.

    Se eventuelt Willy Ørskovs ”Aflæsning af objekter”, hvor han redegør for sine tanker om skulpturen, udkom i 1966.

    SE FILMKLIP HVOR KIRSTEN JUSTESEN TALER OM HENDES BALANCEGANG MELLEM DET KLASSISKE OG AVANTGARDEN

    Kanonklubben og det fandens kedelige kunstakademi

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    I 1968 rykker Kirsten Justesen fra Det Jyske Kunstakademi til Kunstakademiet i København. Heller ikke her finder hun megen inspiration i undervisningen, som hun i et interview i 1999, beskriver som ”fandens kedelig”.

    Som en modreaktion mod akademiets forældede praksis og med et fælles ønske om at reformere akademiet danner hun i 1968 sammen med omkring 14 andre mandlige og kvindelige akademielever Kanonklubben. Navnet stammer fra gruppens fælles Super 8 Canon kamera, som går på omgang blandt medlemmerne, og som Kirsten Justesen bruger til at dokumentere tilblivelsen af gipsafstøbningen af sin gravide mave, som hun siden benytter i forskellige værker, der alle deler titlen Omstændigheder.

    Ifølge et andet af klubbens medlemmer, filminstruktør og maler Jytte Rex, er Kanonklubben ”kritisk over for det akademiske billedsprog og myten om kunstneren som geni og arbejder for at skabe mere relevante sammenhænge mellem kunst, politik og hverdagsliv for dermed at indgå ’som en anonym del af ungdomsoprørets mange aktioner og billeder’”.

    Navnet, der ifølge kunstnerne selv skulle ses som en reference til deres fælles værktøj, kameraet, kan i tilbageblik også læses som en ironisk reference til det etablerede kunstliv og kunstens kanon, som de ønsker at gøre op med.

    Damebilleder og kvindekamp

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Kanonklubbens kvindelige medlemmers mest markante og mediebevidste aktion var udstillingen Damebilleder, der blev afholdt i 1970. Udstillingen, der var den første feministiske udstilling i Danmark, behandler i live-tableauer og aktioner en række traditionelle kvinderoller og emner, der knytter sig hertil, som fx ”skønheden”, ”luderen” og ”opvasken”.

    Jytte Rex fortæller om ”Luderen”: ”Til 'Luderen', som var 1. billede (hvert tablau varede 2-3 dage), havde vi bygget en lille stue med ultraviolet lys, nærmest i hollandsk stil, hvor luderne sidder i vinduer ud til gaden, gardinerne bliver rullet ned, når det kommer kunder. Vi skiftedes til at sidde i vinduet nogle timer hver dag i undertøj og lys paryk. De fleste af os oplevede situationen som en understregning af vores svaghed og fremmedgørelse som kvinder, i glas og ramme, i virkeligheden kun nogle få tommer længere ude som kønsobjekter end ”normalt”.

    Klubbens medlemmer optræder selv i udstillingens tableauer, og allerede på dette tidspunkt arbejder kvinderne ud fra kvindebevægelsens parole om, at det personlige er politisk.

    I løbet af udstillingsperioden skifter udstillingen navn fra Damebilleder til Kvindebilleder hvor, som lektor Tania Ørum skriver:

    ”datidens dagligsproglige mandlige betegnelse ”damer” er skiftet ud med ordet ”kvinde”, som et signal for den nye selvbevidsthed i den Rødstrømpebevægelse, der i Danmark netop er under etablering med de første basisgrupper i januar 1970.”

    Ørum fortæller desuden, at udstillingen falder sammen med den første større offentlige Rødstrømpe-manifestation, hvor medlemmer af de første kvindegrupper marcherer ned ad Strøget iført blonde parykker og bh’er med ballonbryster og hofteholdere uden på tøjet. Kanonklubbens aktiviteter var på den måde sammenfaldende med den danske kvindebevægelses spæde begyndelse, ligesom de to grupper indbyrdes influerede hinanden.

    Kirsten Justesen var allerede på dette tidspunkt aktiv i kvindebevægelsen, men de undersøgelser af feministiske problematikker, som hun var involveret i sammen med de øvrige medlemmer af Kanonklubben, skærpede hendes bevidsthed omkring emnet. Hun har senere fortalt, at der under arbejdet med Damebilleder sker

    ”et enormt bevidsthedsskred hos os. Ved at lave de tableauer fandt vi et nyt fokus på vores situation. Ens forhold til andre kvinder ændrede sig radikalt. Der viste sig et helt nyt felt, vi som kvinder kunne udforske i vores arbejde, samtidig med at vi ændrede vores liv.”

    Benspænd afføder nye motiver

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  4 billeder

    Op igennem 1970’erne udforsker Kirsten Justesen det nye feministiske felt i en lang række værker, der både skarpt, kærligt og ironisk diskuterer kvinders situation og position i det private og offentlige rum. Kort sagt feministiske værker, hvor overvejelser over afsenderens køn og vilkår i samfundet spiller en central rolle i værket.

    I 1971 laver hun sammen med filminstruktøren Jytte Rex filmen Tornerose var et vakkert barn (KLIK HER FOR AT SE FILMEN), hvor en række kvinder fortæller åbent om sig selv og deres, i flere tilfælde, erotiske hemmeligheder. Justesen forklarede i 1999 til Katy Deepwell, at filmen skulle vise, hvordan kvinderne havde overlevet det, som hun kalder for ”blodbadet” ved for eksempel at fremvise andre kvinders hemmeligholdte ritualer.

    Note til ”blodbadet”: Med denne formulering genbruger Justesen, hendes og Jytte Rex’ gamle kampråb: ”Vi vil overleve alle blodbade”, som de brugte i et nummer af Vindrosen (nr. 5, 1972). Blodbadene refererer her til alle de kampe, der skal kæmpes, og gælder derfor alt fra kampen for ligeret til andre ”blodbade” som ”afslag, børneinstitutioners lukketider, utro ægtemænd, krige” osv. Kampråbet er samtidig en overlevelsesparole, der betyder, at de to kunstnere aldrig vil se sig selv som ofre.

    Filmens forskellige kvinder giver os et billede af kvinder som på én gang er stærke og sårbare. Men måske vigtigst af alt tager den kvinderne alvorligt og understreger vigtigheden af deres liv, identitet og seksualitet.

    Efterfølgende arbejder Kirsten Justesen selvstændigt videre med de kønspolitiske emner, for eksempel i serierne af Husmorbilleder, som hun udfører både i 1974 og i 1977. I 2001 fortalte Kirsten Justesen om udgangspunktet for denne periodes værker:

    ”For mit vedkommende handler det helt konkret om, at jeg i slutningen af 1960’erne vil have det hele. Jeg ville også have både mand og børn, så der opstod pludselig nogle benspænd, da alle mine aktiviteter lå i den private sfære. Derfor handlede mange af mine projekter netop om, hvordan man kan afvikle en hverdag med amning, småbørn, indkøb og så videre, men samtidig opretholde en indtjening, så man ikke skulle bede den smukke ridder om penge til en pakke cigaretter. Jeg lavede simpelthen billeder og partiturer for og på den private situation."

    Kunsten bliver på den måde et overskuds- eller affaldsprodukt fra det totalliv, man lever. I stedet for at gå fra den lille familie ud i det kollektive rum, lever man simpelthen ude i det offentlige rum. Og det rum har jeg så rent formelt levet ude i lige siden med alt, hvad dertil hører. Mit eget atelier er stadigvæk det rum, der ligger mellem barneværelset og køkkenet".



    SE FILMKLIP HVOR KIRSTEN JUSTESEN TALER OM DET KVINDELIGE BLIK

    Kroppen er altid lige ved hånden

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  5 billeder

    Udover at være pioner indenfor undersøgelsen af en feministisk æstetik i Danmark, er Kirsten Justesen også en af de tidligste udøvere af body art både i Danmark og internationalt. Body art er kunst, hvor kroppen – typisk kunstnerens egen – eller dele af kroppen er i fokus som redskab, motiv eller som medie. Udøverne af genren er både mandlige og kvindelige. Dens former spænder bredt, fra de nyere udtryk som performance og fotografi til de traditionelle som maleri og skulptur. Kropskunsten er ofte optaget af overvejelser om køn og identitet, og er i dette aspekt nært forbundet med den feministiske kunst. Body art blev for alvor en del af kunstscenen fra 1960’ernes slutning, og udtryksformen har siden været gennemgående i Kirsten Justesens kunst.

    I et interview med Tania Ørum fra begyndelsen af 2000-tallet siger Justesen:

    ”Jeg bruger min egen krop, fordi den er for hånden. Det er klart, at det hænger sammen med den fantastiske personlige oplevelse af, hvad en kvindekrop kan under en graviditet og fødsel – og hvor elementært skulpturelt flot sådan en gravid krop er – men det er ikke privat eller bekendende kunst.”

    Kirsten Justesen refererer her specifikt til serien af værker med titlen Omstændigheder fra perioden 1969-1973, hvor hun bruger sin gravide krop i en række afstøbninger af sin gravide mave og i en serie af fotografier af kunstneren under sin anden graviditet.

    Som Kirsten Justesen påpeger, er Omstændigheder, på trods af motivets umiddelbart personlige karakter, hverken privat eller bekendende. Ved hjælp af blandt andet en maskelignende make-up og ved brug af tydelige iscenesættelser, hvor kunstneren gennem sine positurer refererer eller parodierer skulpturelle eller kulturelle traditioner og konventioner, skaber Justesen distance til sig selv som privatperson og lader betragteren forstå, at fremstillingerne handler om mere generelle overvejelser over køn, krop, form, samfund og tradition.

    Kirsten Justesens brug af kroppen har ændret sig i takt med, at hendes kunst har ændret udtryk og fokus. Men et gennemgående træk er, at hun benytter sin krop som et skulpturelt materiale på linje med andre materialer og oftest som det primære motiv.

    Hvor kroppen i 1970’erne indgår i værker, som tager udgangspunkt i køns- og samfundsdiskussioner, ændres fokus fra 1980’erne og frem til i højere grad at gælde overvejelser over tid, materialer, form og kontrastfulde møder, som det eksempelvis kan ses i Justesens is-værker og i flere værker, hvor hun gengiver sin krop i samspil med store fisk.

    I 2006 siger Kirsten Justesen til Mai Misfeldt:

    ”Jeg bruger min egen krop, den er stadig lige ved hånden og kan repræsentere sagsforhold. Det handler om kroppen som form og materiale. Ikke om krop og køn, men om ren form, og huden som et mødested mellem overflader. Isbjerge har vist ikke køn.”

    Tilstedeværelser

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    En væsentlig del af Justesens virke består af installationer, forestillinger og events, hvori tidens forandringer og publikums oplevelse spiller en væsentlig rolle. Is smelter, nye elementer tilføjes eller performances opføres undervejs i udstillingsperioden. I begivenhederne benytter Justesen sig typisk af en bred vifte af medier som sammensættes og skaber en intermediær helhed.

    I 1989 arrangerede Kirsten Justesen udstillingen Ikke kun alt – en sceneåbning på Sophienholm, som var en mellemting mellem en forestilling, en sanseoplevelse og en installation. Ikke kun alt var udformet som en rejse gennem Sophienholms rum og park, som Justesen havde iscenesat som oplevelsesrum med hvert sit begreb i fokus.

    Entré, platform, inde/ude, genstand, nær/fjern, farve, volumen, lys, illusion, tid og prospekt. Husets 11 rum var gjort til en serie på 11 installationer. En kæmpemæssig kugle kaldet ”Volumen” beklædt med svanefjer optog pladsen i det ene af husets rum, mens en enkelt udstoppet svane, en model af parkens bro og en stol i overstørrelse beboede nogle af de andre. Ind i mellem optrådte eller ”omviste” dansere uden ord i rummene og i parken.

    Som det er kendetegnende for de fleste af Kirsten Justesens værker og begivenheder var midlerne enkle, genstandene og farverne få og forestillingen kendetegnet ved visuel renhed og ro.

    Publikums medvirken var også, som altid hos Justesen, vigtig. Det er betragterne/tilskuerne, der via deres tilstedeværelse og fantasi skaber hver deres fortælling i forestillingen. Med Poul Borums ord er forestillingens forløb tilskuerens bevægelse gennem rummene. Eller som Kirsten Justesen selv har formuleret det, så handler det om en ”totaliscenesættelse af det at opleve et sted”.

    I mange andre tilfælde har Justesen arrangeret installationer, hvori der indgår handlinger og/eller forandringsprocesser og hvor publikum indgår som vigtige medskabere af udstillingens fortælling i kraft af deres tilstedeværelse, medvirken og oplevelse af begivenheden. Se mere om specifikke projekter på Kirsten Justesens egen hjemmeside.

    SE FILMKLIP HVOR KIRSTEN JUSTESEN TALER OM TID

    De røde tråde

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    I bund og grund tager alle Kirsten Justesens værker og aktiviteter udgangspunkt i skulpturen. Hun er udlært som billedhugger og hendes arbejdsmetode udspringer af arbejdet med de tre dimensioner. Det handler om: De tre dimensioner, rummet, samspillet mellem figur og rum. Og så handler det om soklen/understøttelsesfladen, som hun har et nærmest intimt forhold til. Til Katy Deepwell siger hun i 1999:

    ”Enhver skulptur – eller tredimensional anstrengelse – har et intimt forhold til soklen. Den er også essentiel i klassisk forstand. Jeg forguder soklen, den er et fremragende værktøj. Jeg har brugt soklen ved mange lejligheder.”

    Men det er muligt at pege på andre tråde, der binder værket sammen på tværs af de mange forskellige værker udført i forskellige medier. En anden er forholdet mellem værk og beskuer. Ifølge litterat og museumsdirektør Poul Erik Tøjner er det ”faktisk det forhold, det handler om hos Kirsten Justesen. Forhold mellem mig og min omverden, forhold mellem min krop og andres kroppe, forholdet mellem mit kød og andet stof, forholdet mellem mit køn og det andet køn, forholdet mellem hvad jeg ser, hører og føler.”

    En sidste tråd, der er væsentlig at fremhæve, er at Kirsten Justesens værker yderst sjældent er fortællende. I 1999 siger hun:

    ”Jeg har ikke nogen bestemt fortælling, som jeg vil fortælle. Værket er på egen hånd.”

    Værkerne er tidslige i den måde, som de møder betragteren på, men de er ikke fortællende. De indeholder overvejelser over form, materialer, køn og eksistens, men de præsenterer ikke en fastlagt narration. Poul Erik Tøjner formulerer det således: ”Hendes værker er ikke fortællinger, men snit ind i nogle fortællinger, der allerede er fortalt, nogle grundfortællinger.”

    Poul Erik Tøjner konkluderer: ”Man kan sige, hun er svær at forstå, hvis man med forstå mener en decideret læsning af værket. Til gengæld er hun nem at opleve. Nærmest uundgåelig. Hendes sprog er nemlig påtrængende. Heri viser hendes grundlæggende kærlighed til materialet sig. Kirsten Justesen elsker ting og stof. Hun har knyttet et kærlighedens bånd til materiens virkelighed, men hun har ikke overgivet sig til den. Hun strider med formerne, vores og deres og forholdet i mellem dem.”

    Kunstneren i fakta

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Kirsten Justesen er født i Odense i 1943 som datter af en oberstløjtnant og en sygeplejerske. Hun er uddannet billedhugger, dels fra Det Jyske Kunstakademi (1965-68), hvor hun var elev hos billedhuggeren Knud Nellemose og maleren og billedhuggeren Erling Frederiksen, dels fra Kunstakademiet i København (1968-75), hvor hun både blev undervist af billedhuggeren Mogens Bøggild (i en kort periode) og af malerne Dan Sterup-Hansen og Helge Bertram.

    Justesen udstillede første gang i 1964 på Galerie EXI i Odense og debuterede i 1968 på den censurerede Kunstnernes Efterårsudstilling med Skulptur I. Siden har hun afholdt talrige udstillinger i ind- og udland, deltaget i gruppeudstillinger, selv kurateret udstillinger og siden 1967 virket som scenograf.

    Hun har desuden undervist og været gæsteprofessor på kunstakademier i Skandinavien, USA og Israel. Og i 1985 blev hun udnævnt til afdelingsleder på Statens Teaterskole, hvor hun fik til opgave at opbygge deres scenografiuddannelse.

    Vidste du at

    Kirsten Justesen blandt mange udmærkelser har modtaget Eckersberg medaljen i 1996, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 1998, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen prisen i 2000 og Thorvaldsen medaljen i 2005?

    Justesen med egne ord

    1 billede

    “Og de nægter os ikke at være kreative. Vi blev jo opdraget til det, men vores kreativitet må ikke være til at leve af. Den skal bruges til at pleje produktivkræfterne. Husmoderdragten klistrer til dig. Den har aldrig haft plads i de politiske eller filosofiske teorier. Vask. Madlavning. Oprydning. Trøst.”

    Kirsten Justesen, “Fra en husmornovelle”, Billedet som Kampmiddel 1977.

    ”Skulpturen. Det er mit grundlæggende udgangspunkt. Jeg har lært at arbejde med tre dimensioner. Skulptur kræver plads, arbejdsplads, lang produktionstid, kostbare faciliteter, og er dyre at sende rundt.

    Jeg bruger min egen krop, den kan klædes af, klædes på, afstøbes, affotograferes, aftegnes. Den bliver gravid, ældre, tyndere, tykkere. Den er altid ved hånden.

    Jeg arbejder med mindre pladskrævende materialer, lettere tilgængelige materialer, billigere materialer, papir og affald. Fotografi og silketryk. Det kan laves mange steder. Mangfoldiggøres, sendes rundt.”

    Kirsten Justesen, “Fra en anden dag, i anledning af en udstilling”, Billedet som Kampmiddel 1977.

    ”Den situation, jeg skaber billeder ud fra, tager udgangspunkt i, at jeg er ganske almindelig, født og opvokset blandt fynske æbletræer. Og så har jeg den der forlystelsessyge. Men den er bestemt ikke båret af noget udefra. Den er båret af det samfund, jeg kommer fra.”

    Ambassadører – En debatbog om samtidskunsten, Thomas Beck Sørensen (red.), København 2001.

    ”Der var simpelthen så fantastisk meget energi i kvinde- og rødstrømpebevægelserne, som jeg var en del af. Denne energi kunne bruges til at overskride grænserne for såvel aktionsformer som kunstformer.”

    Ambassadører – En debatbog om samtidskunsten, Thomas Beck Sørensen (red.), København 2001.

    ”Jeg har stadig flere elementer, jeg ikke har fået undersøgt. Jeg er slet ikke færdig med at udforske stilheden. Fastholde et punkt i forhold til stilhed og desorientering. Det er som en måde at orientere sig på.”

    “Orchestrating Bewilderment. Kirsten Justesen in conversation with Mai Misfeldt”, Aattulerfiit/Melting in time, Katuaq 2006.

    “Den måde jeg arbejder på, kan man sammenligne med partituret til en koncert. Et partitur for et sagsforhold. Og det gælder både for den klassiske skulptur, en event, en installation, en konkret performance, en hel udstilling eller en social eller museal intervention. Events / muligheder / begivenheder og fænomener orkestreres.”

    “Orchestrating Bewilderment. Kirsten Justesen in conversation with Mai Misfeldt”, Aattulerfiit/Melting in time, Katuaq 2006.

    Sagt om Justesen

    1 billede

    ”Fælles for alt hvad hun har foretaget sig har været en dobbelt interesse: i konceptet og i materiale. Anvantgarden fik ikke lov at forsvinde i luftige ideer, men var altid bundet til konkret stof, og til gengæld modvirkede eksperimenternes konsekvente dynamik og frugtbare usikkerhed den materiale-fetischisme, som meget stoflige kunstnere nemt kan ligge under for.”

    Poul Borum, ”Scenen er klar”, Siksi Nordic Art Review 2/89.

    ”Justesens kunst er på én gang utrolig enkel; dagligdagens gerninger og kroppens positurer vendt en halv gang i luften, og samtidig er der tale om et kompliceret spil af betydninger, som kan blive ved med at spinde nye tråde. På en og samme tid er hun en formalistisk skulptør koncentreret om form og rum og en kunstner, der arbejder med skulpturen som en fortælling i tid”

    Mai Misfeldt, ”Kroppens partitur”, Berlingske Tidende, 7. juni 1999.

    ”Man kan følge hele den danske avantgardes udvikling fra 1960’erne og frem ved at følge Kirsten Justesens udvikling. Hun har hele tiden udviklet sig og ikke været til fals for kommercialisering. Hun er blevet ved med at eksperimentere og hendes værker er aldrig blevet forudsigelige. Hendes værker er kendetegnet ved at være åbne overfor beskuerens tolkninger og hun er ikke bange for at inddrage beskueren direkte og som en del af værket.”

    Tania Ørum, ”Portræt - Kirsten Justesen” på www.kunstonline.dk

    ”Kirsten Justesens aktiviteter er spredt over en bred vifte af genrer fra body art og performance til skulptur og installation. Hun har baggrund i 1960'ernes avantgardemiljøer, hvor hun blev en pioner inden for de tredimensionale kunstformer, der inddrager kunstnerens egen krop som materiale. Disse eksperimenter førte hende i retning af den såkaldt feministiske kunst, der i 1970'erne forsøgte at tage livtag med traditionelle værdisystemer. Hendes senere produktion er en bredere undersøgelse af forholdet mellem krop, rum og sprog.”

    Mikkel Bogh på www.denstoredanske.dk

    ”Kirsten Justesen udtrykker sig enkelt og koncist. Hun bruger sin egen krop til at fastholde en skulptur, der også er en forskningsproces.”

    Ann Lumbye Sørensen, i Dialog med det andet, Kunsthallen Brandts Klædefabrik 1994.

    ”I isobjekterne arbejder Kirsten Justesen med afslutningen og usynliggørelsen af kunstværket og hun tager dermed livtag med vores forestillinger om den varige skulptur. Grundlæggende kredser Kirsten Justesen om det, der bliver borte – om fraværet af objekt.”

    Katrine Kampe, i Meltingtime #11, Kunstmuseet Brunlund Slot og Kastrupgårdsamlingen 2004.

    ”En kamin er normalt et sted, hvor vi tænder bål for at få lys og varme inden døre. Men Justesen vender tingene på hovedet. Hendes kamin er fuld af is. Hun sidder med is i hænderne og is kommer også glidende ned som en slags gletscher gennem skorstenen, for at smelte og løbe ud på gulvet, hvor der allerede har dannet sig en sø af det klareste vand. Det er den omvendte verden, og symbolikken ligger et sært sted midt mellem det humoristiske og det alvorlige.”

    Mikael Wivel, Dansk kunst i det 20. århundrede, København 2008.

    Litteratur

    Billedet som kampmiddel. Kvindebilleder mellem 1968 og 1977, Informations forlag 1977.

    Poul Borum, ”Scenen er klar”, Siksi Nordic Art Review 2/89.

    Alice Bryrup Heje om Kirsten Justesen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

    Malene Vest Hansen, ”Kirsten Justesens nye udstilling viser andre tider”.

    Anne Ring Petersen, ”Forvandlingens tid”, i Kirsten Justesen (ed.), Re Kollektion, Nordjyllands Kunstmuseum 1999.

    Kirsten Justesen, Melting in time / Aattulerfiit, katalog til udstillingen Meltingtime #14 Katuaq 2006. Indeholder samtale fra Mai Misfeldt.

    Mai Misfeldt, ”Kroppens partiturer”, Berlingske Tidende, 7. juni 1999. Anmeldelse af udstillingen Re Kollektion, Nordjyllands Kunstmuseum 1999.

    Thomas Beck Sørensen, Ambassadører. En debatbog om samtidskunsten, København 2001.

    Poul Erik Tøjner, ”Scener fra det virkelige liv”, Kunsten at se, pjece udgivet af Synoptik.

    Poul Erik Tøjner, ”Brød og skuespil”, Weekendavisen 7/7 1989.

    Tania Ørum, De eksperimenterende tressere, København 2009.

    Torben Weirup red., KE 90 år, København 1990.

    Senest opdateret: 22.Jul.2014