Mit spor gennem kunsthistorier

  • Willumsen ville skabe kunst i 'Den Store Stil' til den moderne tidsalder

    Stor og vild! Andre sider af 'det moderne'

    Willumsen ville skabe kunst i 'Den Store Stil' til den moderne tidsalder

    Den Store Stil

    • Willumsens modne stil fra omkring 1930 omtales tit som plakatagtig, kitschet og uden følelse. Men in... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>Kunsthistorikeren Wilhelm Wanscher teoretiserer</em>, 1923, olie på lærred, 292 x 221 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Kunsthistorikeren Wilhelm Wanscher teoretiserer, 1923, olie på lærred, 292 x 221 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    J.F. Willumsen, <em>Det Store Relief</em>, 1893-1928, marmor, andre stenarter, forgyldt bronze og keramisk materiale, 440 x 646 cm, deponeret af SMK på <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Det Store Relief, 1893-1928, marmor, andre stenarter, forgyldt bronze og keramisk materiale, 440 x 646 cm, deponeret af SMK på J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    J.F. Willumsen, <em>Palazzo Balbi ved Canal Grande. Venedig. Nat</em>, 1930, olie på lærred, 93 x 72 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Palazzo Balbi ved Canal Grande. Venedig. Nat, 1930, olie på lærred, 93 x 72 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    En etisk kunst

    • Hvad dækker udtrykket 'Den store stil' over? Kunsthistorikeren Ulla Hjorth sammenfatter det sådan, a... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>Michelle Bourret danser Harlekin</em>, 1934, olie på lærred, 190 x 141 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Michelle Bourret danser Harlekin, 1934, olie på lærred, 190 x 141 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    J.F. Willumsen, <em>Solopgang over bjerg</em>, 1936, olie på lærred, 126 x 150,5 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    © J.F. Willumsen, Solopgang over bjerg, 1936, olie på lærred, 126 x 150,5 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    Det andet moderne

    • I 1930’erne og 40’erne var det ikke ligefrem 'Den Store Stil', der stod øverst på kunstscenens dagso... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>Pladsen SS. Giovanni e Paolo. Venedig. Nat</em>, 1931, olie på lærred, 73 x 92 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk</link>

    J.F. Willumsen, Pladsen SS. Giovanni e Paolo. Venedig. Nat, 1931, olie på lærred, 73 x 92 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    Giorgio de Chirico, <em>Det røde tårn</em>, 1913, olie på lærred, 73,5 x 100,5 cm, <link http://www.guggenheim.org/new-york/collections/collection-online/show-full/piece/?search=The%20Red%20Tower&page=&f=Title&object=76.2553.64>The Solomon R. Guggenheim Foundation, Peggy Guggenheim Collection, Venedig</link> © Giorgio de Chirico/billedkunst.dk
<div id="_mcePaste" style="overflow: hidden; position: absolute; left: -10000px; top: 0px; width: 1px; height: 1px;">The Solomon R. Guggenheim Foundation, Peggy Guggenheim Collection, Venice</div>

    Giorgio de Chirico, Det røde tårn, 1913, olie på lærred, 73,5 x 100,5 cm, The Solomon R. Guggenheim Foundation, Peggy Guggenheim Collection, Venedig © Giorgio de Chirico/billedkunst.dk

    The Solomon R. Guggenheim Foundation, Peggy Guggenheim Collection, Venice

    Forstør
    André Derain, <em>Harlekin</em>, 1923, olie på lærred, 92 x 73 cm, KMSr24, SMK © André Derain/billedkunst.dk

    André Derain, Harlekin, 1923, olie på lærred, 92 x 73 cm, KMSr24, SMK © André Derain/billedkunst.dk

    Forstør
    J.F. Willumsen, <em>Michelle Bourret danser Harlekin</em>, 1934, olie på lærred, 190 x 141 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Michelle Bourret danser Harlekin, 1934, olie på lærred, 190 x 141 cm, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    Vidste du at

    • Bjørn Nørgaard er ligesom Willumsen en kunstner, der har bevæget sig fra en eksperimenterende og udf... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Menneskemuren</em>, 1982-1984, Glasur på fiberbeton, stentøj, kobber og træ, 530 x 1454 x 58 cm, KMS7224, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Menneskemuren, 1982-1984, Glasur på fiberbeton, stentøj, kobber og træ, 530 x 1454 x 58 cm, KMS7224, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Willumsen ville skabe kunst i 'Den Store Stil' til den moderne tidsalder

    Kort om Stor og vild!

    • Willumsens sene værker er med deres storladne kompositioner og skingre farver ofte blevet misforstået som kitschede og overfladiske
    • Hans ambition var imidlertid at skabe stor, eksistentiel kunst til den moderne tidsalder
    • Med inspiration i kunsthistorien lavede han værker i ’Den Store Stil’
    • Her er Willumsen på linje med andre europæiske malere i 1930’erne og 40’erne som André Derain og Giorgio de Chirico, der repræsenterer ’det andet moderne’

    Den Store Stil

    Af: Merete Sanderhoff  |  3 billeder

    Willumsens modne stil fra omkring 1930 omtales tit som plakatagtig, kitschet og uden følelse. Men intentionen bag de skingre farver og bizarre kompositioner var bestemt ikke at skabe ironisk distance, eller at køre på overfladen. Tværtimod. Han ville skabe stor og eksistentiel og tidløs kunst til den moderne tidsalder, og når han selv skulle sætte ord på, kaldte han sin egen stil for 'den etiske retning'. Med afsæt i kunsthistoriens store traditioner malede han mennesket, civilisationen og naturen frem, men gav dem moderne kant og dynamik, ikke mindst i kraft af sine farvers vildskab og sammenstød.

    I tidens løb er Willumsen mange gange blevet sammenlignet med kunsthistoriens tunge drenge. Jan Zibrandtsen skrev at Willumsen ”magtfuldt har videreført Abildgaards strenge klassiske linie”. Vilhelm Wanscher indskriver den modne Willumsen i det, han kalder 'Den Store Stil' ved at kalde ham 'vor Tids Thorvaldsen' og se ham i lige linje fra kunsthistoriens store mestre fra 15-1600-tallet – især dem, der kaldes 'manierister'. Faktisk er Wanscher en af de få i Willumsens samtid, der fokuserer på nogle af hans mest forkætrede værker og hylder dem som centrale i moderne europæisk kunst: Nemlig Det Store Relief, dansebillederne med Michelle Bourret og striben af malerier fra Venedig.

    For eksempel skriver han om Det Store Relief, at det er ”Symbol paa den store Kunsts Sejr over det fade og det middelmaadige, det løse og det tilfældige.”

    En etisk kunst

    Af: Merete Sanderhoff  |  2 billeder

    Hvad dækker udtrykket 'Den store stil' over? Kunsthistorikeren Ulla Hjorth sammenfatter det sådan, at ”For Wanscher var 'Den store stil' ikke nødvendigvis det samme som en akademisk eller klassicistisk stil; det essentielle var derimod "Alvoren i Kunsten" som den, der ”aabner Øjet for Tingenes Helhed, sluttelig ogsaa for Tingenes Sammenhæng.” Men når man sådan lige lader blikket feje hen over Willumsens sene billeder – fx de store dansebilleder med Michelle Bourret i hovedrollen – er ordet 'Alvor' måske ikke det første, der melder sig. Snarere løssluppenhed, vildskab, elegance, sprudlen…

    Jeg tænker altid først og fremmest: Hvordan pokker er han sluppet af sted med at få de usandsynlige farver og hældninger og krængninger til at gå op i en højere enhed?!

    Det er dér, det alligevel bliver alvorligt. For Willumsen gik efter at lave helstøbte værker, der samtidig kunne rumme det moderne livs modsætninger og kompleksitet. Dynamik omsat til et statisk værk. Rå energi indfanget i en perfekt afstemt komposition af modstridende linjer og farver. Det er også grunden til, at han ofte lader sine malerier fortsætte ud på rammen – som en konkretisering af, at billedets energiudladning ikke kan holde sig inden for rammen, men bare er nødt til at gå ud over kanten.

    Wanscher så Willumsen som en arvtager til 'Den Store Stil' i kunsthistorien, og Willumsen kaldte selv sin kunstneriske linje for 'den etiske retning'.

    Hvis jeg skal prøve at indkredse hvad de mener, så er det en kunst, der til enhver tid bestræber sig på at trænge ind i eksistensen og sige noget alment og samtidig præcist om menneskelivets vilkår på en måde, der i en eller anden forstand er opbyggelig.

    Man skal kunne bruge kunstens udsagn til at blive klogere på livet og sig selv – opnå en fundamental erkendelse, der har potentialet til at præge ens livsanskuelse. Som kunsthistorikeren Peter Michael Hornung skriver, så mente Willumsen at ”billedkunsten aldrig må være et isoleret mål i sig selv. Den er et middel til at skabe forandring, en etisk fordring til mennesket, et sprog til at udtrykke noget væsentligt om væsentlige forhold i tilværelsen. Derfor bør det altid være kunstnerens opgave at holde noget eksemplarisk op for menneskeheden for dermed at bringe mennesket nærmere det fuldkomne.”

    Det andet moderne

    Af: Merete Sanderhoff  |  4 billeder

    I 1930’erne og 40’erne var det ikke ligefrem 'Den Store Stil', der stod øverst på kunstscenens dagsorden. Siden 1900-tallets begyndelse havde radikale avantgardistiske kunstretninger som kubismen, futurismen og dadaismen sat nogle helt nye standarder for, hvad man kunne forvente sig fra kunstens side. Moderne kunst blev snart forbundet med skandaler, uforståelige abstrakte billeder i alle mulige og umulige materialer, og et generelt oprør mod samfundets normer.

    Willumsen skabte som ung selv adskillige skandaler, men efter ungdommens eksperimenter fandt han så at sige sig selv i sin 'etiske retning'. Ikke at det gav ham bred anerkendelse ved et trylleslag; Willumsen var livet igennem en kunstner, der delte vandene. Men hans modne produktion i 20’erne, 30’erne og 40’erne lå meget fjernt fra samtidens kunstneriske avantgarde, der blandt andet dyrkede det abstrakte maleri.

    Willumsen, derimod, var slet ikke interesseret i det abstrakte maleri. Menneskefiguren og det præcise studium af naturens former og lys vedblev at stå centralt i hans kunst livet igennem. Derfor er han længe blevet rubriceret som en ener. I de senere år har kunsthistorikere dog fået øjnene op for, at han ikke er helt så enlig en svale som han er blevet gjort til. I dag sættes hans sene værker i forbindelse med den modstrøm til modernismens abstrakte maleri, som kaldes 'det andet moderne' eller 'det klassicistisk moderne'. 'Det andet moderne' er kendetegnet ved at turde det tidløse, det patosfyldte og klassiske i en tid, hvor sådan nogle størrelser generelt blev anset for at høre til i fortidens kunst – men samtidig udtrykke det i et moderne formsprog. Altså dét Willumsen gør.

    Kunsthistorikeren Ulla Hjorth har i kataloget til udstillingen J. F. Willumsen og Europa indkredset en hel stribe europæiske kunstnere, der – forskellige som de var – var fælles om at hente inspiration i kunsthistorien og arbejde med tidløse eksistentielle temaer. Derudover fastholdt de mennesket som centrum for deres kunst, i en tid hvor man ellers talte om 'menneskets fordrivelse fra kunsten'. Willumsens position kan sammenlignes med André Derain og Giorgio de Chirico. Deres ungdomsværker røg ligesom Willumsens ind i modernismens kanon, hvorimod deres modne produktion i mange år har været regnet som kuriøs og reaktionær.

    Vidste du at

    1 billede

    Bjørn Nørgaard er ligesom Willumsen en kunstner, der har bevæget sig fra en eksperimenterende og udfordrende praksis i sin ungdom til hvad man måske kunne kalde en nutidig 'Stor Stil', funderet på en solid viden om historiske kunstformer og kulturelle træk, og med den almene eksistentielle fortælling i centrum. Nørgaard har selv arbejdet med polykrome skulpturer og relieffer, og hans gobeliner på Amalienborg har noget af den samme overrumplende farvevirkning, som Willumsen dyrkede. Tilbage i 1978 var Nørgaard med på udstillingen Arme og Ben på Willumsen og priste i kataloget Willumsens kunstneriske mod og vedholdenhed. I 2006 udvalgte Nørgaard Willumsens kontroversielle hovedværk Det Store Relief som et af de 12 billedkunstneriske værker til Den Danske Kulturkanon.

    Litteratur

    Vilhelm Wanscher, J.F. Willumsen. Danske Kunstnere (Den Frie Udstilling), Arthur Jensens Forlag, København 1937

    José Ortega y Gasset, Menneskets fordrivelse fra kunsten (1925), Gyldendal 1997

    Lene Adler Petersen, Poul Gernes, Richard Winther og Bjørn Nørgaard (red.), Arme og ben på Willumsen, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 1978Ulla Hjorth, “Willumsen og den store stil" i Leila Krogh (red.), J.F. Willumsen i Europa, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 2006

    Kulturkanon, Kulturministeriet og Politikens Forlag 2006

    Peter Michael Hornung: ”Kongesønnens bryllup. Om et monumentalmaleri fra Willumsens ungdom” i Anne Gregersen (red.): Et værk uden grænser. J.F. Willumsens maleri Kongesønnens bryllup. 1888 og 1949. J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 2009.

    Senest opdateret: 28.Jul.2014