Mit spor gennem kunsthistorier

  • I en kort periode skifter Lundstrøm de klare streger og de geometriske former ud med store, krøllede penselstrøg

    Lundstrøms krøller

    I en kort periode skifter Lundstrøm de klare streger og de geometriske former ud med store, krøllede penselstrøg

    Kort om Lundstrøms krøller

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Figurkomposition</em>, fra Klingen III, nr. 9, 1920, litografi, 28,7 x 22,5 cm, KKS13555b/4, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Figurkomposition, fra Klingen III, nr. 9, 1920, litografi, 28,7 x 22,5 cm, KKS13555b/4, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Noget mere at tumle med

    • I 1919 vinkede Lundstrøm farvel til kubismen og kastede sig ud i et krøllet univers, hvor han ved hj... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Farvel til kubismen</em>, 1919, olie på lærred, 45,5 x 35 cm, privateje.

    © Vilhelm Lundstrøm, Farvel til kubismen, 1919, olie på lærred, 45,5 x 35 cm, privateje.

    Forstør

    Optimisme, overskud og genidyrkelse

    • Periodens kraftfuldt svungne strøg og streger leder beskuerens tanker hen på det som forfatteren til... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Manden der ser alt</em>, 1919, olie på lærred, 130 x 170,3 cm, KMS8562, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Manden der ser alt, 1919, olie på lærred, 130 x 170,3 cm, KMS8562, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Kunstdommere i ens jakkesæt

    • I 1920 malede Lundstrøm værket De Fire. Hommage aux peintres artistes, hvor han i en tvetydig kompos... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>De Fire. Hommage aux peintres artistes</em>, 1920, olie på lærred, 200,5 x 292 cm, fotograf: KUNSTEN, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art</link>. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, De Fire. Hommage aux peintres artistes, 1920, olie på lærred, 200,5 x 292 cm, fotograf: KUNSTEN, KUNSTEN Museum of Modern Art. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Michael Ancher, <em>Kunstdommere</em>, 1906, olie på lærred, 156,5 x 223 cm, <link http://www.frederiksborgslot.dk/dk/index.htm>Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot</link>.

    Michael Ancher, Kunstdommere, 1906, olie på lærred, 156,5 x 223 cm, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Figurkomposition</em>, omslag til Klingen III 1920, litografi, 27,0 x 36,2 cm, KKS13556/3, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Figurkomposition, omslag til Klingen III 1920, litografi, 27,0 x 36,2 cm, KKS13556/3, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Med ironisk hilsen til traditionen

    • Overskuddet og det sprudlende humør er også kendetegnende for en stor del af periodens motivvalg. De... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Frokost i det grønne</em>, 1920, olie på lærred, 20 x 26,4 cm, <link http://www.louisiana.dk/dk>Louisiana Museum for moderne kunst</link>. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Frokost i det grønne, 1920, olie på lærred, 20 x 26,4 cm, Louisiana Museum for moderne kunst. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Landskab med tre figurer</em>, 1920, litografi, 35,2 x 43,2 cm. KKS8540d, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Landskab med tre figurer, 1920, litografi, 35,2 x 43,2 cm. KKS8540d, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Dominerende form

    • Igennem hele sin produktion er Lundstrøm overordnet set mere interesseret i formen end i indholdet. ... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Figurkomposition</em>, fra Klingen III, nr. 9, 1920, litografi, 28,7 x 22,5 cm, KKS13555b/4, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Figurkomposition, fra Klingen III, nr. 9, 1920, litografi, 28,7 x 22,5 cm, KKS13555b/4, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Vilhelm Lundstrøm, <em>Vildmand</em>, beg. 1920’erne, stregætsning, 18,7 x 14,4 cm, KKS9075, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Vildmand, beg. 1920’erne, stregætsning, 18,7 x 14,4 cm, KKS9075, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør
    Hendrick Goltzius, <em>Den store Herkules (Knokkelmanden)</em>, 1589, kobberstik, 56 x 39,7 cm, KKSgb1429, SMK.

    © Hendrick Goltzius, Den store Herkules (Knokkelmanden), 1589, kobberstik, 56 x 39,7 cm, KKSgb1429, SMK.

    Forstør

    Parodi på ekspressionisme

    • Man kan spørge om det, som Lundstrøm har kastet sig ud i i den krøllede periode, er ekspressionisme ... Læs mere

    Vilhelm Lundstrøm, <em>Selvportræt</em>, 1920-22, olie på lærred, 69 x 60,5 cm, KMS4881, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Vilhelm Lundstrøm, Selvportræt, 1920-22, olie på lærred, 69 x 60,5 cm, KMS4881, SMK. © Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

    Forstør

    Ikke alene

    • Flere af Lundstrøms samtidige danske kollegaer benyttede sig i perioden også i nogen udstrækning af ... Læs mere

    Svend Johansen, <em>Mand og kvinde i landskab</em>, 1920, litografi, 23,6 x 30,6 cm, KKS13556/9, SMK. © Svend Johansen/billedkunst.dk.

    Svend Johansen, Mand og kvinde i landskab, 1920, litografi, 23,6 x 30,6 cm, KKS13556/9, SMK. © Svend Johansen/billedkunst.dk.

    Forstør
    Axel Salto, <em>Elskende par</em>, litografi, 27 x 36,3 cm, KKS13556, SMK. © Axel Salto/billedkunst.dk.

    Axel Salto, Elskende par, litografi, 27 x 36,3 cm, KKS13556, SMK. © Axel Salto/billedkunst.dk.

    Forstør
    Oskar Kokoschka, <em>Stående nøgen kvinde (Alma Mahler)</em>, 1918, olie på papir og lærred, 180 x 85 cm, Private Collection London, courtesy Caroline Schmidt Fine Art LLC.

    © Oskar Kokoschka, Stående nøgen kvinde (Alma Mahler), 1918, olie på papir og lærred, 180 x 85 cm, Private Collection London, courtesy Caroline Schmidt Fine Art LLC.

    Forstør
    Pablo Picasso, <em>The Bather</em>, 1922, <link http://www.wadsworthatheneum.org/>Wadsworth Atheneum Museum of Art</link> ©Photo Wadsworth Athenum Museum of Art/SCALA, Florence 2010.

    © Pablo Picasso, The Bather, 1922, Wadsworth Atheneum Museum of Art ©Photo Wadsworth Athenum Museum of Art/SCALA, Florence 2010.

    Forstør
    Georges Braque, <em>Nu á la corbeille de fruits</em>, 1925, olie på lærred, 55 x 46 cm, KMSr9, SMK. © Georges Braque/billedkunst.dk.

    Georges Braque, Nu á la corbeille de fruits, 1925, olie på lærred, 55 x 46 cm, KMSr9, SMK. © Georges Braque/billedkunst.dk.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    I en kort periode skifter Lundstrøm de klare streger og de geometriske former ud med store, krøllede penselstrøg

    Kort om Lundstrøms krøller

    1 billede

    • Lundstrøms krøllede periode varede fra 1919 til 1923.
    • Perioden har taget navn efter de store, svungne strøg og streger, der dominerer Lundstrøms værker i perioden.
    • Motiverne er enkle og består af få billedelementer. Til gengæld er de afbildede dele typisk store og grove.
    • Den vigtigste inspiration synes Lundstrøm at have fra Paul Cézanne og dennes krøllede periode omkring 1870.

    Noget mere at tumle med

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    I 1919 vinkede Lundstrøm farvel til kubismen og kastede sig ud i et krøllet univers, hvor han ved hjælp af et nyt formsprog eksperimenterede med og reflekterede over kunstens form og indhold. I et interview med Aksel Rode udtalte han i 1939, at kubismen på det tidspunkt ikke længere repræsenterede en udfordring for ham, og at han behøvede noget mere ”at tumle med”.

    Det nye udgjordes af den såkaldte ”krøllede periodes” værker præget af de store, stoflige, svungne og ”krøllede” penselstrøg, der gav perioden navn.

    Sammen med det nye stilistiske udtryk genindførte Lundstrøm naturgengivelsen eller måske rettere det genkendelige motiv, som ellers helt var forsvundet ud af værkerne i den sidste del af Lundstrøms kubisme. Naturalisme blev der dog aldrig tale om, hverken i den krøllede periode eller i den senere puristiske. Den krøllede periode udspandt sig over små fire år mellem 1919 og 1923.

    Optimisme, overskud og genidyrkelse

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Periodens kraftfuldt svungne strøg og streger leder beskuerens tanker hen på det som forfatteren til den vigtigste bog om Lundstrøm, Preben Wilmann, kalder for Lundstrøms ”storslåede penselsvingerhumør”. Store, løse, svungne strøg påført med tykke lag af maling og et tilsyneladende enormt overskud af humør og virkelyst kendetegner periodens malerier.

    Det særlige overskud kan ifølge Wilmann forklares udfra to hovedfaktorer. Først og fremmest hersker der i årene efter første verdenskrig en særlig optimisme over krigens afslutning. Wilmann fortæller at: ”Demokratiets sejr og det begyndende internationale samarbejde havde vakt hektiske forhåbninger til fremtiden og næret en opblussende aktivitet på alle humanistiske områder, billedkunsten indbefattet.” Lundstrøms nære ven og kollega Axel Salto (1889-1961) udtrykker det i en kronik fra 1950 med disse ord:

    ”Hvad gjorde vel livsførelsen så heftig i begyndelsen af 20’erne? Først og fremmest måske den omstændighed, at vi overlevede.”

    Derudover gætter Wilmann på, at Lundstrøm i denne periode nyder at sole sig i ”den dyrkelse, noget i retning af genidyrkelse, en snæver kreds af beundrere lod regne ned over det eminente unge talent.” En genidyrkelse som han sammen med kollegaerne fra De Fire koketterede med og som inspirerede dem til at omtale sig selv som ”De fire fænomener” og ”Rafaels guddommelige forbilleder”.

    Salto fortæller i kronikken fra 1950, om hvordan De Fire var lykkelige over at have fundet hinanden og dermed forståelse og bekræftelse hos nogle nære fagfæller. Om deres koketteri med de storladne øgenavne siger Salto at:

    ”tonen morede dem fordi den ærgrede de andre, op med mig og ned med dig. Tilværelsen havde kun forside og bagside, og de fire sad oplagte på forsiden og solede sig.”

    Kunstdommere i ens jakkesæt

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    I 1920 malede Lundstrøm værket De Fire. Hommage aux peintres artistes, hvor han i en tvetydig komposition hylder sig selv og fællesskabet med de tre kollegaer, gengivet som fire stærkt selvhøjtidelige skønånder, alle udstyret med tænksomme eller bedrevidende pegefingre og ens rødbrunlige jakkesæt. Der er vist ingen tvivl om, at de fire ”dupond/t’er” samtaler om kunsten, selvom det eneste kunstværk, der er til stede er en tom ramme.

    Det er svært ikke at få associationer til Michael Anchers Kunstdommere fra 1906, hvor Laurits Tuxen, P.S. Krøyer, Holger Drachmann og J.F. Willumsen er fremstillet fordybet i dialog om et kunstværk, vi ikke kan se. Ligesom hos Lundstrøm handler det her om de fire tænkere frem for om kunsten. Det er subjekterne, der er i centrum, ikke objekterne. Traditionen for kunstnerportrætter er lang, og Lundstrøm giver med De Fire. Hommage aux peintres artistes sit tidstypiske skæve og humoristiske bidrag.

    Det er Lundstrøm, der ligger ned med hat og ryggen til. Han var ellers ikke bleg for at gengive sig selv forfra og har en stor produktion af frontale selvportrætter bag sig, men netop i denne periode fremstiller han flere gange sig selv og andre kunstnerfigurer som anonyme og rygvendte.

    Med ironisk hilsen til traditionen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Overskuddet og det sprudlende humør er også kendetegnende for en stor del af periodens motivvalg. Dette kommer blandt andet til udtryk ved at Lundstrøm i flere af periodens større figurkompositioner forholder sig ironisk og humoristisk til klassiske motiver i kunsthistorien, heriblandt Frokost i det grønne med dets referencer til kunsthistoriens lange tradition for picnic-motivet.

    Som kunsthistorikeren Hanne Abildgaard skriver, går denne tradition mindst tilbage til den venetianske renæssance, mens det er sandsynligt, at de eksempler, der har haft størst betydning for Lundstrøm har været ”Édouard Manets version fra 1863 og Paul Cézannes fra 1870, sidstnævnte malet i den ’krøllede’ stil, som blev igangsættende for Lundstrøm.”

    I Lundstrøms version har alle dele af værket fået en ekstra tand. Formatet er gigantisk (200 x 262 cm), figurerne ligeså og i stedet for at gengive scenen i det traditionelle dagslys, har Lundstrøm omgivet frokostselskabet med mørk nat. Det sorte mørke giver motivet en dramatisk alvor, der understreger det storladne i gengivelsen og samtidig får det baggrunden til at minde om et scenetæppe.

    Flere andre værker i perioden har baggrunde, der ligner næsten helt flade bagtæpper, foran hvilke motivet udspiller sig, se for eksempel Farvel til kubismen. Kunsthistorikeren Anders Kold har peget på, hvordan Lundstrøm bruger dette billedtræk til at understrege billedets kunstighed og dermed til at distancere sig fra den naturalistiske og illusionistiske tradition.

    Når Lundstrøm lægger vægten på værkets kunstighed, forhindrer han samtidig en fortælling i at udfolde sig. Dermed forsøger han at mindske risikoen for, at betragteren bliver forført til at forholde sig til andet end det, som for ham er det vigtigste, nemlig formen. I litografiet Landskab med tre figurer fra ca. 1920 har Lundstrøm taget konsekvensen af, at han tænker motivet som en scene og har tilføjet et scenetæppe i værkets højre side.

    Dominerende form

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Igennem hele sin produktion er Lundstrøm overordnet set mere interesseret i formen end i indholdet. Lige fra begyndelsen tager han afstand fra det fortællende maleri og søger i stedet at koncentrere sig om et visuelt indtryk af orden og simpelhed. Således også i den krøllede periode, selvom det måske umiddelbart ikke ser sådan ud.

    Et sjovt eksempel på hvordan Lundstrøm lader formen overtage styringen, er i Figurkomposition fra 1920, der oprindelig blev benyttet som omslag til Klingen. Dette værk fremstår umiddelbart som en krusedulle af den store slags! Kigger man nærmere, er det dog muligt at skimte nogle figurer inde bag det dominerende lag af krøllede streger. En kvinde med hat og nøgne bryster og en mand, ligeledes iført hat, der slænger sig på jorden.

    Hvis ikke det allerede fremstod klart og tydeligt at Lundstrøms store interesse i den krøllede periode er mediet og teknikken, formen og ikke motivet så fremgår det i hvert fald med al tydelighed i dette værk. Her er motivet på bogstavelig vis krusedullet over og underlagt formudtrykket. Som kunsthistorikeren Charlotte Christensen har skrevet i kataloget til udstillingen Den krøllede Lundstrøm, så siger også betegnelsen ”Den krøllede periode” en hel del om malemådens dominans i disse værker.

    Et andet eksempel på formens dominans i denne periode er raderingen Vildmand fra begyndelsen af 1920’erne. Både manden og baggrunden består af massevis af krøllede streger og vildmanden synes næsten at vibrere, hvilket tager en del af hans farlighed. Referencerne til den nederlandske mannierist Hendrik Goltzius var måske ikke intenderede fra Lundstrøms side, men rent visuelt kan der peges på slående lighedspunkter mellem Lundstrøms Vildmand og Goltzius’ Knokkelmanden. Begge mænd er nøgne muskelmænd med en kølle over den ene skulder og begge de angiveligt stærke mænd vibrerer af krøllede former. Hos Goltzius har de form som massevis af svulmende muskler, mens de hos Lundstrøm mere ligner kruseduller. I mine moderne øjne er resultatet i begge tilfælde mere sjovt end det er truende, ligesom motiverne i begge tilfælde fremstår som resultatet af en kunstner, der er mere optaget af formen end af motivet.

    Parodi på ekspressionisme

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Man kan spørge om det, som Lundstrøm har kastet sig ud i i den krøllede periode, er ekspressionisme – dvs. en form, hvor værket i høj grad ses som et spontant og direkte udtryk for kunstnerens følelses- og sindstilstand på skabelsestidspunktet og hvor penselføringen derfor er tilsvarende udtryksfuld og spontan. Kunsthistorikere har diskuteret dette emne, og overordnet set er der enighed om at selv om det ligner, så er det ikke ekspressionisme. Hanne Abildgaard antyder i det følgende, at der er tale om en overgjorthed, der peger på, at tilgangen ikke er direkte og uskyldig:

    ”Hans håndtering af billedmediet blev ved med at være yderst formbevidst, ofte nærmest demonstrativt. Umiddelbart efter pakkassearbejderne dyrkede han som den unge Paul Cézanne penslens fedten omkring i oliemalingen i en grad, så vi aldrig forfalder til den tanke, at der er tale om en blot og bar afbildning af naturen.”

    Det demonstrativt formbevidste, som Abildgaard kalder det, er det som får Anders Kold til at kalde værkerne for ”demonstrationer”. Med sine overgjorte penselstrøg både mimer og parodierer Lundstrøm de ekspressionistiske malerstrøg, og tager dermed afstand fra det subjektive i penselstrøgene. Lundstrøm arbejdede i hele sin produktion, på forskellig vis, med at undgå både det personlige og det fortællende. Begge dele tager han således også afstand fra i den krøllede periode, men på en spidsfindig og humoristisk måde.

    Ikke alene

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  5 billeder

    Flere af Lundstrøms samtidige danske kollegaer benyttede sig i perioden også i nogen udstrækning af et formsprog præget af krøllede streger og penselstrøg, her i blandt de tre kollegaer fra kunstnergruppen De Fire. Se for eksempel Svend Johansens og Axel Saltos litografier fra Klingen 1920. Ligesom toneangivende internationale kunstnere som blandt andre Oskar Kokoschka, Pablo Picasso og Georges Braque i årene omkring 1920 ligeledes havde faser, hvor de benyttede sig af mere eller mindre krøllede penselstrøg.

    Litteratur

    Hanne Abildgaard, Tidlig modernisme, Ny dansk kunsthistorie bind 6, København 1994.

    Charlotte Christensen, Den krøllede Lundstrøm, Kunstforeningen, København 1981.

    Anders Kold, ”Den maskerede Lundstrøm”, Vilhelm Lundstrøm 100 år, Mette Thelle red., København 1993.

    Liza Burmeister Kaaring, ”Lundstrøm som klarsynet ironiker. Præsentation og fortolkning af værket”, SMK Art Journal 2009.

    Axel Salto i en kronik med titlen ”Vilhelm Lundstrøm”, Berlingske Aftenavis 13. november 1950:

    Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977.

    Senest opdateret: 24.Oct.2014