Mit spor gennem kunsthistorier

  • En af de betydeligste, skandinaviske kunstnere, der fornyede alle de kunstneriske genrer, han tog fat i.

    Asger Jorn 1914-1973

    En af de betydeligste, skandinaviske kunstnere, der fornyede alle de kunstneriske genrer, han tog fat i.

    Kort om Asger Jorn

    ©

    Forstør

    Barndom i Silkeborg

    • "…jeg [kan] huske, at jeg som barn vidste, at jeg var kunstner paa en eller anden maade; men hvad sl... Læs mere

    Jorn med sin mor og søskende. Bagest fra venstre: Jorn, Henning og Ester. Forrest fra venstre: Gudrund, Maren Jørgensen, Jørgen og Vagn Ove. Slutningen af 1920'erne. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

    © Jorn med sin mor og søskende. Bagest fra venstre: Jorn, Henning og Ester. Forrest fra venstre: Gudrund, Maren Jørgensen, Jørgen og Vagn Ove. Slutningen af 1920'erne. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Men vor Fader i det Høje, han lever!</em>, 1933, linoleumssnit, 73 x 80 mm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Men vor Fader i det Høje, han lever!, 1933, linoleumssnit, 73 x 80 mm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Morgenstund har Guld i Mund vi til vort Arbejd ile</em>, 1933,  73 x 79 mm, linoleumssnit, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Morgenstund har Guld i Mund vi til vort Arbejd ile, 1933,  73 x 79 mm, linoleumssnit, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Portræt af Christian Christensen</em>, figurstudie, 1933, olie på lærred, 55,5 x 47,5 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.<br /> <br />

    © Asger Jorn, Portræt af Christian Christensen, figurstudie, 1933, olie på lærred, 55,5 x 47,5 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør

    Disciplineret skoling i Paris

    • Paris har siden det 16. århundrede tiltrukket kunstnere der ville uddanne sig inden for kunstens ræk... Læs mere

    Asger Jorn, Blad fra skitsebog, Légers skole, pen, farvet tusch, 1936, 302 x 245 mm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Blad fra skitsebog, Légers skole, pen, farvet tusch, 1936, 302 x 245 mm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Uden titel</em>, 1937, olie på karton, klæbet på lærred, 66 x 70 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Uden titel, 1937, olie på karton, klæbet på lærred, 66 x 70 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør

    Kimen til den moderne verden

    • Før krigen havde Bauhaus-modernismen, Kubismen, Dadaismen og Surrealismen været de dominerende, nye ... Læs mere

    Helhesten, <em>Tidsskrift for kunst</em>, 1941-42. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Helhesten, Tidsskrift for kunst, 1941-42. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Helhesten, <em>Tidsskrift for kunst</em>, 1941-42. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Helhesten, Tidsskrift for kunst, 1941-42. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Helhesten, <em>Tidsskrift for kunst</em>, 1941-42. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Helhesten, Tidsskrift for kunst, 1941-42. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør

    CoBrA – en international sammenslutning

    • Efter krigen var Europa smadret til ukendelighed. Millioner var dræbt og flere skulle dø af sult og ... Læs mere

    Udbombede huse, 1944, Frihedsmuseet.

    © Udbombede huse, 1944, Frihedsmuseet.

    Forstør
    Høstudstillingen 1948, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Høstudstillingen 1948, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Cobras logo "Den sammenrullede slange" fra bagsiden af <em>Cobra</em> nr. 10, 1951. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Cobras logo "Den sammenrullede slange" fra bagsiden af Cobra nr. 10, 1951. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Det store tog</em>, 1948-1950, olie på lærred, 129 x 104.5 cm, KMS4982, SMK

    © Asger Jorn, Det store tog, 1948-1950, olie på lærred, 129 x 104.5 cm, KMS4982, SMK

    Forstør

    En opbremsning

    • Livet som kunstner var hårdt for Jorn i starten af 1950'erne. Kunstneren levede under primitive forh... Læs mere

    Asger Jorn, <em>Livshjulet. Januarbilledet af årstidssuiten</em>, 1953, olie på masonit, 183 x 160 cm, KMS 4767, SMK.

    © Asger Jorn, Livshjulet. Januarbilledet af årstidssuiten, 1953, olie på masonit, 183 x 160 cm, KMS 4767, SMK.

    Forstør
    Jorn bemaler det hovedformede låg til Gudenåvasen, Sorring 1953, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Jorn bemaler det hovedformede låg til Gudenåvasen, Sorring 1953, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Månepigen</em>, 1953, keramik delvist glaseret, 24,5 x 15 x 10 cm, Jens Olesens Samling. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Månepigen, 1953, keramik delvist glaseret, 24,5 x 15 x 10 cm, Jens Olesens Samling. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Sladrefad</em>, 1953, glaseret keramik, D: 42,5 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Sladrefad, 1953, glaseret keramik, D: 42,5 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn,<em> Alcools</em>, 1957, olie på lærred, 161,8 x 129.5 cm, DEP598, SMK

    © Asger Jorn, Alcools, 1957, olie på lærred, 161,8 x 129.5 cm, DEP598, SMK

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Sans bornes</em>, 1959-1960, olie på lærred, 46 x 55 cm, DEP599, SMK

    © Asger Jorn, Sans bornes, 1959-1960, olie på lærred, 46 x 55 cm, DEP599, SMK

    Forstør
    Asger Jorn,<em> Jeg er skidetræt af solen</em>, 1961, olie på lærred, 162 x 129,5 cm, KMS8657, SMK

    © Asger Jorn, Jeg er skidetræt af solen, 1961, olie på lærred, 162 x 129,5 cm, KMS8657, SMK

    Forstør

    Mouvement International pour un Bauhaus Imaginiste

    • Da Jorn kom ud af sanatoriet i Silkeborg og begyndte at arbejde med keramik, førte det til nye, stor... Læs mere

    I Gården ved værkstedet Giuseppe Mazzotti, Albisola, 1954. Lars Bay, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

    © I Gården ved værkstedet Giuseppe Mazzotti, Albisola, 1954. Lars Bay, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Det store relief</em>, midtersektionen, 1959, glaseret keramik, 310,5 x 1660 cm (total størrelse 310,5 x 2.718,5 cm), Århus Statsgymnasium. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Det store relief, midtersektionen, 1959, glaseret keramik, 310,5 x 1660 cm (total størrelse 310,5 x 2.718,5 cm), Århus Statsgymnasium. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Jorn på scooter under arbejde med <em>Det store relief</em>, San Giorgio, Albisola, 1959, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Jorn på scooter under arbejde med Det store relief, San Giorgio, Albisola, 1959, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør

    Kunstnergruppen der skulle forandre synet på verden

    • I 1957 blev MIBI suppleret med nye medlemmer og omdøbt til Internationale Situationister (IS), som b... Læs mere

    Asger Jorn og Guy Debord,<em> Fin de Copenhague</em>, 1957, grafik og avisudklip, offset 256 x 176 mm, Permild og Rosengreen, København, KKSbog 46908, SMK

    © Asger Jorn og Guy Debord, Fin de Copenhague, 1957, grafik og avisudklip, offset 256 x 176 mm, Permild og Rosengreen, København, KKSbog 46908, SMK

    Forstør
    Asger Jorn og Guy Debord, <em>Fin de Copenhague</em>, 1957, grafik og avisudklip, offset 256 x 176 mm, Permild og Rosengreen, København, KKSbog 46908, SMK

    © Asger Jorn og Guy Debord, Fin de Copenhague, 1957, grafik og avisudklip, offset 256 x 176 mm, Permild og Rosengreen, København, KKSbog 46908, SMK

    Forstør

    Norden og den nye filosofi

    • Asger Jorn stiftede i 1961 Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme (SISV). Han var begyn... Læs mere

    Asger Jorn, <em>Værdi og økonomi. Kritik af den økonomiske politik og udbytningen af det enestående</em>, 1962. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

    © Asger Jorn, Værdi og økonomi. Kritik af den økonomiske politik og udbytningen af det enestående, 1962. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

    Forstør
    Asger Jorn og Noël Arnaud, <em>La Langue Verte et la Cuite (Den rå og den kogte tunge)</em>, 1968. Jean-Jacques Pauvert, Paris. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn og Noël Arnaud, La Langue Verte et la Cuite (Den rå og den kogte tunge), 1968. Jean-Jacques Pauvert, Paris. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, Avantgarden overgiver sig aldrig (L'avant-garde se rend pas), 1962, olie på lærred, disfiguration, 73 x 60 cm, Collection Pierre & Micky Alechinsky. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Avantgarden overgiver sig aldrig (L'avant-garde se rend pas), 1962, olie på lærred, disfiguration, 73 x 60 cm, Collection Pierre & Micky Alechinsky. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn,<em> Skatter (Choux)</em>, 1962, olie på lærred, disfiguration, 210 x 117 cm, Kunsthalle zu Kiel. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Skatter (Choux), 1962, olie på lærred, disfiguration, 210 x 117 cm, Kunsthalle zu Kiel. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, Ud af denne verden - efter Ensor (Ainsi on s'ensor), 1962, olie på lærred, disfiguration, 60,5 x 43 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Ud af denne verden - efter Ensor (Ainsi on s'ensor), 1962, olie på lærred, disfiguration, 60,5 x 43 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Asger Jorn, <em>Uden titel</em>, 1962, grafik/plantryk/litografi, 42 x 27 cm, KKS 1975-37, SMK.

    © Asger Jorn, Uden titel, 1962, grafik/plantryk/litografi, 42 x 27 cm, KKS 1975-37, SMK.

    Forstør

    De sidste år

    • I 1969 Jorn slår sig ned i Colombes udenfor Paris, hvor han har købt et hus og fået opført et atalie... Læs mere

    Asger Jorn, <em>Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets krampelatter (Stalingrad. le non-lieu ou le fou rire de courage)</em>, 1957-60, 1967, 1970, olie på lærred, 296 x 492 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    © Asger Jorn, Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets krampelatter (Stalingrad. le non-lieu ou le fou rire de courage), 1957-60, 1967, 1970, olie på lærred, 296 x 492 cm, Museum Jorn, Silkeborg. Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    En af de betydeligste, skandinaviske kunstnere, der fornyede alle de kunstneriske genrer, han tog fat i.

    Kort om Asger Jorn

    1 billede

    • Asger Oluf Jørgensen (Asger Jorn) er født i 1914 og uddannet ved Fernand Légers skole i Paris og tilknyttet Kunstakademiet i København frem til 1940.
    • Jorns kunstneriske virke spænder bredt fra det spontant-abstrakte maleri over modifikationer (overmalinger på gamle malerier), til keramik, grafik, vævning, den abstrakte ekspressionisme og teoretiske afhandlinger om kunstensbetydning for erkendelsen.
    • Gennem sit liv stifter og deltager Jorn i en lang række kunstneriske sammenslutninger, bl.a. CoBrA gruppen, Mouvement pour un Bauhaus Imaginiste og Internationale Situationister, hvor den eksperimenterende kunst står som omdrejningspunkt.
    • Jorn var i perioder medlem af det kommunistiske parti, men bevarede en selvstændig politisk holdning. Det politiske afspejler sig kun sjældent direkte i hans værker, men danner en forståelsesramme for Jorns ideer om kunstens rolle i samfundet.
    • Jorn blev gift tre gange, blev far til 6 børn og han døde i 1973 af lungekræft, 59 år gammel.

    Barndom i Silkeborg

    Af: Henrik Holm  |  4 billeder

    "…jeg [kan] huske, at jeg som barn vidste, at jeg var kunstner paa en eller anden maade; men hvad slags kunstner vidste jeg ikke." (Jorn, 1953)

    Asger Jorn vokser op som den næstældste i en søskendeflok på seks. Hans forældre var begge uddannet lærere og de formåede tidligt at give Jorn et indtryk af verden og dens sprog. Jorn mister sin far som 12 årig. Familien flytter herefter til Silkeborg, hvor der er bedre muligheder for uddannelse til børnene.

    Tidligt i sin ungdom meldte Jorn sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor han deltog i en studiekreds hos anarkisten og syndikalisten Christian Christensen, hvor bl.a. den socialistiske og den kapitalistiske samfundsstruktur blev diskuteret kritisk. Syndikalismen er kendetegnet ved en tro på at revolutionen ikke kommer fra de undertrykte masser, men fra individer og mindre grupper, som dem, man finder blandt kunstnere og arbejdere med fælles baggrund og interesser.

    Jorns politiske holdninger kommer tydeligt til udtryk i serien Julens salmer fra 1933, der er en serie af religionskritiske linoleumssnit der blev udgivet af det kommunistiske tidsskrift Frem, der var redigeret af kunstkritikeren, debattøren og trotskisten Rudolf Broby-Johansen. Jorn havde et ønske om at gøre op med den kristne selvgodhed, og her kan også spores et opgør med Jorns egen opvækst i et indremissionsk hjem. I værkerne blev satiriske tryk ledsaget af salmernes første linjer. Jorns stil minder om den, vi kan finde i tyvernes tyske, ekspressionistiske grafik. Jorn udgav trykkene under pseudonymet Asger Isen, da han ikke så det som gavnligt for hans karriere at blive kendt som en "revolutionær hund", som han selv udtrykte det. I Jorns senere kunstneriske produktion kommer hans politiske overbevisning ikke til udtryk på samme propagandistiske facon, som i disse værker.

    Mødet med Chr. Christensen fik en vigtig betydning for Jorns opvækst:

    "...min far var død, og det var Christian Christensen, der trådte i hans sted og gav mig hele den åndelige ballast, som jeg førte med mig ud i livet, og som skulle give min skæbne dens retning".

    Jorn udfører i 1933 et portræt af Christian Christensen, der blev udstillet i Silkeborg Biblioteks udstillingssal ved Jorns debut som udstiller ved "Frie jyske malere".

    Disciplineret skoling i Paris

    Af: Henrik Holm  |  2 billeder

    Paris har siden det 16. århundrede tiltrukket kunstnere der ville uddanne sig inden for kunstens rækker og ved begyndelsen af det 20. århundrede udgik alle betydelige nybrud indenfor kunsten fra Paris, lige fra Impressionismen til Surrealismen. For Jorn faldt valget på Paris, da han havde et ønske om at få en international karriere og om at blive elev hos Wassily Kandinsky, der var tidligere lærer ved Bauhaus skolen i Tyskland og som opholdt sig i Paris i 1930’erne.

    I 1937 rejste Jorn til Paris på motorcykel. Turen var finansieret af aktier i Jorns kunst, som han solgte til familie og venner for 40 kr. stykket.  Til Jorns store skuffelse tog Kandinsky ikke elever. Men Jorn kom ind som elev ved Fernand Légers og Amédée Ozenfants Académie Moderne. Léger var på den tid en af de store fornyere af den moderne kunst. Han dyrkede den moderne virkeligheds mennesker, maskiner og fremskridt og blandende kubistiske, rytmiske former med skildringer af mennesker. Jorn skriver et sted:

    "Jeg lod mig fuldstændig dirigere af Léger's akademi og af den strenge disciplin man lærte der. Jeg bøjede mig bevidst ind under den, saa meget jeg overhovedet kunde. Men siden tog det mig ti aar at slippe fri af den paavirkning derfra. Men der sidder altid noget tilbage - en vis struktur, som jeg saadan set er glad for at have. Franskmændene er jo mere sikre og alvorlige i billedopbygningen end man er paa akademiet her i København. Det er det, som jeg mest har haft ud af at gaa hos Léger." – Jorn, 1953

    Skolen var velkendt som arnestedet for den moderne kunst og Legérs revolutionere tanker om kunsten, som lå tæt op af dem, man havde på samme tid i det kommunistiske Sovjetunionen. Léger tilhørte den franske venstrefløj og havde tanker om en "ny realisme", hvor den moderne kunst skulle afspejle arbejderklassens, ikke det højere borgerskabs, virkelighed. 

    Jorns stil udviklede sig i perioden stærkt inspireret af Légers stil, værkerne bærer præg af skarpe konturlinjer og ensartede flader. Denne stil står i stærk kontrast til Jorns senere værker, hvor figurer og farver blander sig sammen i mere kaotiske, flydende former.

    Kimen til den moderne verden

    Af: Henrik Holm  |  3 billeder

    Før krigen havde Bauhaus-modernismen, Kubismen, Dadaismen og Surrealismen været de dominerende, nye kunstretninger og de abstrakte malere var også ved at danne nye grupperinger rundt omkring i Europa, da krigen brød ud. Men krigen ødelagde mulighederne for, at de fleste avantgardekunstnere kunne udvikle deres udtryk. Mens Jorn arbejde illegalt for modstandsbevægelsen, kunne han i fuld offentlighed og sammen med kredsen omkring tidsskriftet Helhesten udvikle deres tanker, interesser og kunst i fuld offentlighed, selvom megen af kunsten i Helhelsten lignede det, nazisterne betegnede som ”Entartet”, vanskabt og derfor skadeligt for opbyggelsen af den gode borger. Store enere som Henri Matisse og Pablo Picasso kunne dog arbejde videre i den tyskvenlige del af Frankrig under krigen. De blev omtalt af besættelsesmagten som eksempler på, hvor tolerante nazisterne kunne være. Måske var det samme tilfældet med Helhesten. 

    Både nazister, konservative, nationalt sindede, og Helhestens mest venstreorienterede medlemmer, kunne dele en interesse for Jernalderen og Vikingetiden, hvor man mente kimen til den moderne verden lå, fordi man havde etableret en styreform omkring tingstedet og en produktionsform, der åbnende op for moderne landbrug og forarbejdning af metaller. Alle delte en forestilling om en nok primitiv fortid, men en tid, hvor alt var mere enkelt, naturligt (og maskulint). Det samme blev tilfældet i Danmark, der var nazisternes spisekammer og idealprotektorat, der skulle fungere som et eksempel på, hvor fredeligt og lykkeligt et land kunne være, når det indgik samarbejde med nazisterne.

    CoBrA – en international sammenslutning

    Af: Henrik Holm  |  4 billeder

    Efter krigen var Europa smadret til ukendelighed. Millioner var dræbt og flere skulle dø af sult og sygdomme. Intet fungerede, der var mangel på fødevarer. De lande, der havde været allierede mod Aksemagterne, stod nu uforsonligt overfor hinanden i det delte Berlin. 

    På tværs af ødelæggelserne og landegrænserne, fandt en gruppe eksperimenterende kunstnere sammen, takket være Jorns udlandsrejser og internationale kontakter. Jorn blev medstifter af CoBrA-gruppen, der var en af flere nye, internationale kunstnersammenslutninger i den vestlige verden, som det lykkedes at stable på benene efter 2. Verdenskrig. For at understrege gruppens internationale ambitioner, var deres fælles arbejdssprog fransk og deres navn blev CoBrA, efter de tre hovedstæder Copenhague, Bruxelles og Amsterdam, hvis kunstscene de ønskede at sætte deres præg på og tage afsæt fra, i forsøget på at påvirke kunstopfattelsen i de store hovedstæder som London, Paris og Rom. 

    Cobraslangen blev valgt som symbol for gruppen, fordi det var en aggressiv gruppe, der ønskede at blive opfattet som farlige. De propaganderede imod borgerskabet, vanetænkningen, pænheden, kapitalismen og i særlig høj grad imod andre kunstnergrupper som surrealisterne og de abstrakte kunstnere, som de kaldte formalister. Desuden var det af afgørende betydning, at slangen er et universelt symbol for verdensaltet under navnet Ouroboros, og den optræder i mange forskellige mytologier, både hedenske og Kristne, vestlige og ikke-vestlige. CoBrA-gruppen planlagde således, at et af numrene af deres tidsskrift skulle redigeres fra Indien af en hinduistisk redaktion. Jorns rejse i 1947 til Tunis havde bestyrket ham i betydningen af at inkorporere andre kulturer end den Vestlige i sit udsyn. Maleriet ”Det store tog” (1948-50) er markant anderledes end noget andet, Jorn malede på dette tidspunkt, med sin hvide og flimrende karakter. Det er tydeligt, at Jorn er blevet påvirket af mødet med noget anderledes og intenst. 

    Ingen af medlemmerne havde ordentligt arbejde, penge, eller et godt helbred. Jorn og flere andre i gruppen led af tuberkulose. Alle kunstnerne, der ikke kom fra det relativt fredelige Danmark, havde sultet under krigen. Alligevel lykkedes det gruppen at etablere et internationalt samarbejde, der strakte sig ud over hele Skandinavien, England, Japan og Cuba og ned over store dele af Nordeuropa, og som gav genlyd i Paris og i USA. De udgav over tyve tidsskrifter og bøger i årene mellem 1948 og 1953 og at skabe en stil, kendt som CoBrA-stilen med stærke farver, fuglevæsner og figurer, der vrider og vender sig, og som kunsterne kunne leve af at være repræsentanter for, resten af deres liv.

    En opbremsning

    Af: Henrik Holm  |  7 billeder

    Livet som kunstner var hårdt for Jorn i starten af 1950'erne. Kunstneren levede under primitive forhold med sin anden kone Matie van Domselaer og sin nye familie i en lille lejlighed i Paris. Jorn kollapsede i 1951 af underernæring og med en alvorlig tuberkulose og måtte indlægges på Silkeborg Sanatorium, hvor man behandlede tuberkulose. Opholdet på sanatoriet varede næsten femten måneder og efter en kritisk periode, hvor man forsøgte at få tuberkulosen under kontrol, fik Jorn mulighed for at arbejde på sanatoriet:

    "Jeg fik atelier i lighuset ude paa sanatoriet, og det at ligene kom ind den ene sted og jeg kom ind det andet sted, det gjorde at vi kom op og slaas om hvem der skulde vinde." –Jorn, 1953.

    Jorns værker fra perioden bærer præg af Jorns direkte konfrontation med døden, men de rakte ud til en generel, almenmenneskelig oplevelse af at være en del af noget meget større end det individuelle og personlige. Værket Livshjulet afspejler livets cyklus fra vugge til død og har intet personfikseret over sig, tværtimod. Jorn havde en levende interesse for keramik og han ønskede at forny pottemagerhåndværket. I 1953 fik Jorn en donation fra Silkeborg Museum, som betalte for hans arbejde i pottemager Knud Jensens værksted i Sorring, et gammelt center for brugskeramik i Jylland. Som betaling kunne museet udvælge en række af de værker, Jorn fik fremstillet. 

    Inspirationen fra arbejdet med leret kan spores i Jorns senere værker, hvor der er arbejdet med malingen som var den ler. Farverne løber friere og breder sig over lærredet, går ud og ind i hinanden, og synes at kunne fortsætte ud af lærredet. Jorn udforsker maleriets stoflighed på samme måde, som han undersøger lerets og begitningens muligheder, og farver og former synes at blive genbrugt og forandret fra det ene materiale til det andet.

    Mouvement International pour un Bauhaus Imaginiste

    Af: Henrik Holm  |  3 billeder

    Da Jorn kom ud af sanatoriet i Silkeborg og begyndte at arbejde med keramik, førte det til nye, storslåede planer om at revolutionere kunsten gennem keramikken. Pablo Picasso var begyndt at etablere sig i Vallauris i Sydfrankrig og arbejdede med keramik, så der var et klart forbillede at forholde sig kritisk til, for Jorn. Picasso arbejdede alene, Jorn altid sammen med andre. Til formålet stiftede Jorn Mouvement International pour un Bauhaus Imaginiste (MIBI), den Internationale Bevægelse for et Imaginistisk Bauhaus i begyndelsen af 1954 i Albisola i Italien. Endnu en gang havde Jorn fundet et sted, hvorfra han ville revolutionere kunsten som han havde gjort det med CoBrA-gruppen: en lille gruppe eksperimenterende kunstnere skulle mødes og arbejde sammen på tværs af kunstneriske materialer, sprog og nationalitet. 

    Man havde produceret keramik i Albisola i århundreder på byens små værksteder og betragtede sig selv som Italiens keramiske hovedstad. Nu skulle værkstederne være centre for en ambitiøs bevægelse, som skulle kunne måle sig med Bauhaus i Tyskland, der før 2. Verdenskrig havde været arnested for den modernistiske arkitektur, det abstrakte maleri og industrielt design. I 1953 havde man oprettet en ny Bauhausskole i Ulm i Tyskland med Max Bill som leder. Han ville satse på rationel, funktionalistisk formgivning, kort sagt alt det, Jorn ikke kunne holde ud. MIBI var en direkte modreaktion på skolen i Ulm og på en generel tendes til rationalistisk tænkning i tiden. 

    MIBI var på papiret ikke meget mere end et brevhoved med navnet på og en meget løs organisation bag. Medlemmerne mødtes aldrig på samme tid og sted. Men Jorn og medlemmerne brugte flittigt navnet i alle deres aktiviteter og indkaldte til kongresser med storladne titler som ”Incontro internazionale della ceramica” og ”De Frie Kunstneres Første Verdenskongres”. Kunstnere fra mange lande, hvoraf flere havde været med i CoBrA, sluttede sig til MIBI og flere af dem gennemførte eksperimenter i Italien, med Jorn som iværksætter og samlingspunkt. 

    Mens MIBI var i aktion, skabte Jorn i 1959 Det store relief, et 30 meter langt og 3 meter højt keramisk relief til den modernistiske bygning, der huser Aarhus Statsgymnasium. Relieffet blev udført på tre måneder ved Jorns atelier i Albisola. I værket har Jorn videreført sin spontane arbejdsmetode fra maleriet og undervejs kørte han bl.a. en scooter hen over værket.

    I et brev fra 1956 beskriver Jorn, at ”Stilen i Aarhusskolen er en absolut determinisme… hermetisk som en konservesdåse. [det] sætter krav om lige så præcise og distinkte midler fra min side.” Det er meget karakteristisk for Jorn at arbejde i forhold til noget, han skal gøre op med og levere et modsvar til.

    Kunstnergruppen der skulle forandre synet på verden

    Af: Henrik Holm  |  2 billeder

    I 1957 blev MIBI suppleret med nye medlemmer og omdøbt til Internationale Situationister (IS), som blev en bevægelse som fik afgørende politisk og kunstnerisk betydning. Politisk set, fordi de indgik i grupperinger omkring oprøreret i Paris i maj 1968 og bidrog filosofisk og praktisk til udviklingen af alt det, vi i dag forbinder med ungdomsoprøret: et forsøg på et endeligt opgør med kapitalismen, individualismen og forbrugerismen, og kunstnerisk fordi de succesfuldt kombinerede samfundskritik med nye, kunstneriske praksisser som happenings, interventioner og provokationer.

    Jorns forbindelser til det parisiske avantgardemiljø trak flere nye kunstnere til byen. De var med i en gruppe ved navn Lettriste International. Fra England kom en gruppe kunstnere, der havde samlet sig under navnet London Psychogeographical Association. I fællesskab ændrede de gruppernes navn til ét, nemlig Internationale Situationister.

    Gruppens mål var at gøre alt liv og alle samfund til kunst. De ønskede ”den totale deltagelse” og absolut fokus på ”det direkte oplevede øjeblik.” Man var enige om, at gruppen fortrinsvis skulle operere i bymiljøer og skabe nye måder at færdes i dem på. Man konstaterede, at ingen eksisterende institutioner eller foreninger kunne forandre verden til det bedre. Men de kunne.

    Jorn fik en fremtrædende post som medredaktør af gruppens tidsskrift, og han indgik i et nært samarbejde med Guy Debord, hovedmanden bag den franske gruppering. Debord var marxistisk teorietiker og blev leder af IS. Sammen udgav de to bøger i 1957 Fin de Copenhague (Københavns endeligt) og i 1959 Mémoires (Erindringer). 

    Debords bog fra 1967, La société du spectacle (Skuespilsamfundet), fungerede som en opsummering af gruppens ideer og beskriver et samfund, hvor alt er blevet til et skuespil, hvor varer og tjenesteydelser hobes op og bidrager til ”spektaklet”. I bogen beskrives hvordan alt, hvad vi ser og oplever, er konstrueret og iscenesat for kapitalens skyld. Hele hære af bureaukrater arbejder for at regulere forbruget. I ”skuespilsamfundet” ophobes værdi til det punkt, hvor det kan gøres til et billede, et billede af idoler, modeller og glamourøs overflade. I dette samfund opfattes spontanitet og fantasi enten som direkte skadeligt og under alle forhold som uønsket. 

    Situationismen ser en chance for at udnytte spontaniteten revolutionært. Alle former for normal orden skulle udsættes for alternativer. Dele af gruppen, på Debords side, mente at maleri og skulptur uanset hvad var en del af den borgelige kapitalisme og forbrugerisme. De brugte graffiti, plakater, ændringer af vejskilte og happenings som deres våben mod systemet. Jorn og andre med ham, mente, at der i høj grad var brug for brutal og barbarisk billedkunst som modvægt imod de kommercielle glansbilleder. 

    Situationisterne var samfunds- og billedstormere, og man anser dens virke som fundamental for de mange oprør, der fandt sted i Europa og USA i løbet af 1960’erne. Maj ’68 i Paris og ungdomsoprøret har hentet meget energi til deres forsøg på revolution fra IS. 

    Organisationen selv fik aflæggere i mange lande. I Sverige oprettede Jorn og hans bror Jørgen Nash kunstnerkolletivet Bauhaus Situationniste i 1960. I 1964 skiftede det navn til Drakabygget – frihedens værksted, som arbejdede ”for kunst imod atombomber, paver og politikere”. 

    IS opløste sig selv i 1972. Et af gruppens svage punkter viste sig at være, at den overhovedet ikke inkluderende Kvindesagen i sine overvejelser. Men IS forsøg på at kombinere politisk radikalisme, social indignation og kunstnerisk praksis, og den kritiske holdning overfor forbrugerisme og moderne medier, holdes stadig varm i mange intellektuelle kredse.

    Norden og den nye filosofi

    Af: Henrik Holm  |  6 billeder

    Asger Jorn stiftede i 1961 Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme (SISV). Han var begyndt at nære mistro til resultaterne af arbejdet med Internationale Situationister. De bevægede sig langt væk fra interessen i kunstværket selv, til fordel for happenings og politisk arbejde. Jorn var optaget af ideen om kunstværket og arbejdede videre med at etablere en kunstsamling i Silkeborg. Instituttet skulle også ligge i Silkeborg. Byen midt i Jylland, ved Silkeborgsøerne, der viste istidslandskabets enorme styrke til at forme landskabet, og hvor Tollundmanden lå, og hvor keramikken stadig levede, skulle være hovedsæde for hans ambitiøse projekt. I Naturens Orden skrev Jorn at han ønskede at skabe ”den første komplette revision af det nuværende filosofiske system…”

    I Jorns optik havde klassisk og kristen kultur fra Sydeuropa ødelagt forståelsen af de værdier, som nordisk kultur kunne bidrage med. ”Euromanernes” planer om et fællesmarked (EF/EU) var bare endnu et tegn på ødelæggelserne, og nu skulle der rådes bod på skaderne. Den nordiske kultur er mindst 10.000 år gammel, den er barbarisk, handlingsbetonet og billedbåret. Det står i modsætning til den sydeuropæiske, der er forfinet, spekulativ og tekstorienteret. Jorn beslutter sig for at skrive sig op imod alle de væsentlige strømninger i tiden, det være sig politiske, økonomiske, kønspolitiske, filosofiske, naturvidenskabelige eller æstetiske.  Her udvikler han blandt andet tanker om, hvorledes eneren eller den enestående påvirker andre og lader sig påvirke i et dialektisk spil mellem tese og antitese – ofte uden noget bud på en syntese eller konklusion, men med introduktionen af et tredje led i spillet, der ofte udgøres af den kunstneriske erfaring, i et spil, der bliver til dynamisk, uendeligt vibrerende og omskiftelig trio-lektik.

    Jorn er ikke sikker på, om der vil komme noget genialt ud af hans skriverier. Men han står i et dilemma, han bare bliver nødt til at konfrontere og arbejde sig igennem. Tidens mest fremtrædende ide er, at man skal analysere strukturer og systemer, som styrer individets vilkår. Jorn har en instinktiv modvilje mod systemer, fordi de virker pacificerende. Men det er som om hans kreative energi bliver provokeret til at gå imod et system, når han ser et. Han kan altså ikke undvære systemer og orden, som han kan ødelægge. For Jorn er kunst det modsatte af systemer og orden, men hvis ikke kunsten spiller op imod en orden, kan den ikke forstås som noget anderledes, enestående og værdifuldt.

    Jorn indsats på det intellektuelle felt bæres frem af den ide, at kunst har en social betydning som grundlaget for livet i det hele taget. På den baggrund kaster Jorn kunsten ud af det elfenbenstårn, kunsten angiveligt havde befundet sig i. Jorn forsøger at få den kunstneriske erfaring sat i spil i forhold til så mange områder udenfor kunsten som overhovedet muligt. Det kunne kunsten, kunstnergrupperne og manifesterne ikke klare alene. Jorn måtte skrive sig igennem det hele.

    Hans rent kunstneriske produktion lå ikke stille imens, men den ændrede karakter. Det var også meningen. Mens SISV kører, producerer Jorn især de såkaldte ”modifikationer”, der er overmalinger af trommesalsmalerier.

    Værket Ainsi on s'ensor, hvis titel kan oversættets som ”ud af denne verden - efter Ensor”, peger tilbage på Jorns møde med kunstneren James Ensors værker, som han så på en udstilling i København under 2. Verdenskrig. Da Jorn fik råd til det, erhvervede han selv et udvalg af værker af denne kunstner til sin egen samling. Ensor malede masker og groteske motiver, som interesserede Jorn. Modifikationen her er også grotesk. Selvmorderen er udstyret med en mærkelig, blå maske med en fallisk næse.

    10 år før dette maleri blev ”modificeret”, havde Jorn foreslået, at CoBrA-gruppen oprettede en særlig afdeling, som stod for ”forbedringen” af gamle malerier eller hele museer. I 1962 var Jorn en del af sammenslutningen Internationale Situationister. Her tog Jorn ideen op igen, og malede på en lang række gamle lærreder og plakater. Denne praksis overtages senere af flere andre kunstnere, bl.a. Per Kirkeby, Richard Winther og Jes Brinch.

    Desuden arbejder Jorn med de såkaldte luksusbilleder, der minder en hel del om Jackson Pollocks malerier. De er bare meget mindre, har en helt anden spraglet farveholdning og midt i de abstrakte former er der sat en prik eller en form, der giver de abstrakte former en menneskelig karakter. I artiklen ”Det fordrejede maleri” opsummerer Jorn sine kritiske refleksioner over med denne arbejdmetode:

    ”Den forestilling om kunsten, som action painting udgør, reducerer kunsten til en handling i sig selv, hvor objektet, kunstværket, blot er sporet, og hvor kommunikationen med publikum ikke længere eksisterer.”

    Indsamlingen af materiale til det, der skulle have været storværket fra SISV, bøgerne om 10.000 års nordisk folkekunst, der kommer til at omfatte over 30.000 fotografier, bliver ikke realiseret, men fortsættes efter Jorns død. Alligevel er det projekt med til at skabe afgørende opbakning bag idéen om at lave et museum med bibliotek for Jorn og hans venners arbejde i Silkeborg.

    Jorns kommentar til et af bindene i serien kan stå som en konklusion på arbejdet med SISV:

    ”Jeg har ikke opdaget mange nye ting i fortiden, som forskerne allerede har opdaget. Men jeg mener, jeg har opdaget noget nyt ved tingene: jeg tror jeg kan sætte dem ind i et billede og vise, at de led i en rig universel sammenhæng- og lykkes det for mig at nå dette mål, da er værket lykkedes. Jeg mener, en kunstner har forudsætninger for at gøre dette stykke arbejde. Videnskabsmand er jeg ikke, men inden for kunstens område er jeg fagmand. Gennem min kunst har jeg lært at se meningsfyldte sammenhænge, hvor andre måske ikke ser dem. Giver disse bøger noget nyt, da er det en kunstners syn på fortiden.” – Asger Jorn, 1964.

    SISV lukker i 1965, da Jorn hverken vil afgive redaktionsretten til det store værk til forlæggere og arkæologer, eller betale fotografen Gérard Franceschi rettighedspenge for fotografierne, eftersom Jorn betalte hans løn og materialer under optagelserne.

    En del af materialet fra SISV indgår i den store bog La langue verte et la cuite, hvis titel kan oversættes med ”Den rå og den kogte tunge”, som udkom kort efter opstanden i Paris i maj 1968. Bogen kaldes Tungebogen, blandt andet fordi den indeholder en lang række sort-hvid billeder af figurer og personer, der rækker tunge. Tungen i hvert billede er fremhævet med rødt og grønt. Jorn bruger det fotografiske materiale fra projektet med 10.000 års nordisk folkekunst og fylder mere på. Teksten er skrevet af den franske digter Noêl Arnaud og de to optræder nu som prominente medlemmer af endnu en kunstnersammenslutning, Det Patafysiske Kollegium.

    Tungebogen er blandt andet en fordrejning af strukturalisten og sprogforskeren Claude Levi-Strauss’ bog Le Cru et le Cuit, som beskriver madlavningen som et sprog, der fortæller om samfundets sociale struktur. Tungebogen beskriver fiktive parisiske stammer ud fra deres ”madmytologi”. Her tog Jorn igen et opgør med tidens mest betydningsfulde,  intellektuelle strømninger og hånede dem for ikke at have tænkt på den billedbårne, kunstneriske erfaring, eller på at betydninger forandrer sig uafhængigt af sproget og i øvrigt er dømt til at bryde sammen under alle omstændigheder. Ingen strukturalist kunne give efter for den mulighed, at der er noget, der ikke kan forklares med deres begreber, noget menneskeligt, levende, sanseligt, som tungen repræsenterer i sproget, og som bogen viser gennem den forbløffende mængde billeder, hvor figurer og mennesker rækker tunge.


    De sidste år

    Af: Henrik Holm  |  1 billede

    I 1969 Jorn slår sig ned i Colombes udenfor Paris, hvor han har købt et hus og fået opført et atalier. Frem til sin død arbejder Jorn blandt andet med maleriet Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets krampelatter (oftest oversat som ”modets gale latter”). Maleriet sammenlignes ofte med Pablo Picassos krigsbillede Guernica (1937) og der peges ofte på dets historiske reference til slaget ved Stalingrad i 1942, hvor Sovjetunionens Røde Hær stoppede nazisternes fremrykning for første gang. Jorn selv har en helt anden opfattelse af maleriet:

    ”Picassos måde at skildre denne begivenhed på er fuldstændig fremmed for mig! (...) Jeg ønskede... at skildre ikke den ydre, men den indre realitet af en krigshandling... et maleri som skulle være en handling.”

    Planerne for etableringen af en ny museums bygning til Jorns egen kunst og samlinger i Silkeborg, begyndte at tage form i årene frem til Jorns død, men den blev først en realitet ved indvielsen i 1983.  
    Den 1. maj 1973 dør Jorn af lungekræft og blev efter eget ønske begravet på Grötlingbo Kirkegård på Gotland. Kirken er udsmykket med nogle af de relieffer fra 1100-tallet, der interesserede Jorn.

    Jorn med egne ord

    "At skabe et billede er en proces med ukendt forløb og resultat. Det er mig altid en gaade, hvordan jeg har lavet et af mine billeder. At se paa det endelige resultat fylder mig med undren."

    Jorn om skabelsesprocessen, fra katalogbladet til Liniens udstilling i studenterforeningen, 1939

     

    "Se paa mit billede og tilføj det nye værdier, ligesom jeg føjer nye værdier til det, hver gang jeg ser paa det. Byg et nyt billede op, der helt og holdent er dit eget. Vi er alle mere eller mindre hæmmede, men den virkelige slave er ham, der selv tager lænker paa."

    Jorn om skabelsesprocessen, fra katalogbladet til Liniens udstilling i studenterforeningen, 1939

     

    "Værdien i kunstværket ligger nemlig i tilskueren, og et billede har ikke større værdi end de sjælelige og aandelige kræfter, det vækker til live i tilskueren."

    Jorns tale ved overdragelsen af billeder til Silkeborg bibliotek 10. september 1953

     

    "Det har altid interesseret mig meget at høre, hvad forskellige mennesker synes, vor abstrakte kunst forestiller. Denne ene kan se det ene og den anden noget helt andet i det samme billede. Denne billedets flertydighed giver en mulighed for tilfredsstillelse af mange forskellige kunstneriske behov, og den siger også en hel del om den enkelte tilskuer."

    Jorn, 1948

    Sagt om Jorn

    "Et billede af Jorn kan være grelt, overlæsset, smagløst, forceret, nydeligt, svulstigt, over-emfatisk; vulgært er det aldrig"

    T. J. Clark, 1994, oversat fra October, Vol 69.

     

    "Jeg kender godt Jorn og hans arbejder i Albisola. Han er et grødhoved, men det er i kog. Han er en levende protest mod det alt for perfektible, smagfulde og strøgne, som præger visse sider af dansk kunsthåndværk. Hans arbejder er 'rædsomme', men de fængsler mig lidt … "

    Inspektør på Kunstindustrimuseet Erik Lassen 1955 i et internt notat

    Litteratur

    T.J. Clark, "In Defense of Abstract Expressionism", in October, vol. 69, pp. 22-48, 1994.

    Henrik Holm, "Med tungen ud af munden", in Asger Jorn, Rastløs rebel, Statens Museum for Kunst 2014.

    Jorn til Folket (udstillingskatalog), Nordjyllands Kunstmuseum 1997.

    SMK Highlights, red. peter Nørgaard Larsen, Statens Museum for Kunst 2005.

    Troels Andersen, Asger Jorn – en biografi, årene 1914-53 og 1953-73, 1997.

    Troels Andersen, "Asger Jorn – en biografi", in Louisiana Revy, 35. årgang, nr. 2, marts, 1995. 

    Ursula Lehmann-Brockhaus, Asger Jorn i Italien, Silkeborg Kunstmuseum 2007.

    Willemijn Stokvis, CoBrA – Spontanitetens veje, Kunstbogklubben 2001.

    Senest opdateret: 18.Aug.2017