Mit spor gennem kunsthistorier

  • Bjørn Nørgaard er billedhugger og arbejder bl.a. med monumenter, aktioner og arkitektur

    Bjørn Nørgaard født 1947

    Bjørn Nørgaard er billedhugger og arbejder bl.a. med monumenter, aktioner og arkitektur

    Kort om Bjørn Nørgaard

    ©

    Forstør

    Medlem af Eks-skolen

    • Bjørn Nørgaard vokser op i København i et kunstinteresseret arbejdermiljø. I 1964 opsøger han som 16... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, 1967  © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Bjørn Nørgaard, 1967  © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Forstør

    Simple sagforhold

    • Under overskrifterne: Undersøgelser, Sammenhobninger, Abstraktioner, Overhældninger og Demonstration... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Overhældning</em>, 1967, Gips, 19,7 x 51 x 39,5 cm, KMS8063, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Overhældning, 1967, Gips, 19,7 x 51 x 39,5 cm, KMS8063, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Sammenhobning</em>, 1967, Coca Cola flaske, tepotte, syl, 27 x 14,5 x 14,5 cm, KMS8067, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Sammenhobning, 1967, Coca Cola flaske, tepotte, syl, 27 x 14,5 x 14,5 cm, KMS8067, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør

    En fuldstændig åbenhed

    • I sine undersøgelser er Nørgaard blandt andet optaget af filosoffen Ludwig Wittgensteins teorier om ... Læs mere

    Bjørn Nørgaard i aktionen <em>Tender Buttons</em>, 1968, Stakladen, Århus © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard i aktionen Tender Buttons, 1968, Stakladen, Århus © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Gips og vandret ståltrådsnet i papæske</em>, 1967, Gips, ståltråd, søm, avispapir, pap, træ, 23,5 x 32,5 x 36,5 cm, KMS8065, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Gips og vandret ståltrådsnet i papæske, 1967, Gips, ståltråd, søm, avispapir, pap, træ, 23,5 x 32,5 x 36,5 cm, KMS8065, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør

    Fødder i gips

    • Som led i arbejdet med at danne en ny kunst og en anderledes kunstnerrolle iværksætter Bjørn Nørgaar... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Skulpturel demonstration</em>, 14. - 15. oktober 1966, Galleri 101, København, udført sammen med Trækvogn 13, Joseph Beuys og Bengt av Klintberg © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Bjørn Nørgaard, Skulpturel demonstration, 14. - 15. oktober 1966, Galleri 101, København, udført sammen med Trækvogn 13, Joseph Beuys og Bengt av Klintberg © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, Fra aktionen <em>Manresa,</em> Galleri Schmela, Düsseldorf 1966 © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Reiner Ruthenbeck

    © Bjørn Nørgaard, Fra aktionen Manresa, Galleri Schmela, Düsseldorf 1966 © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Reiner Ruthenbeck

    Forstør

    Kollektivt

    • I 1968 møder Bjørn Nørgaard kunstneren Lene Adler Petersen og året efter bliver de gift. Sammen befi... Læs mere

    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard , ca. 1978, Bjørn Nørgaards arkiv

    © Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard , ca. 1978, Bjørn Nørgaards arkiv

    Forstør
    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard, Fra aktionen <em>Den kvindelige Kristus/Uddrivelsen fra templet </em>på Børsen d. 29. maj 1969 © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard, Fra aktionen Den kvindelige Kristus/Uddrivelsen fra templet på Børsen d. 29. maj 1969 © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, Fra filmen <em>Pigen med den grønne kjole/Den kvindelige Kristus I, 1969, </em>© Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    © Bjørn Nørgaard, Fra filmen Pigen med den grønne kjole/Den kvindelige Kristus I, 1969, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv

    Forstør

    En rituel dissektion af en hest

    • I 1970 inviteres Bjørn Nørgaard sammen med andre fra Eks-skolen til at deltage på udstillingen Taber... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Hesteofringen</em>, 1970, i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv © Polfoto/Jørgen Schytte

    Bjørn Nørgaard, Hesteofringen, 1970, i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Bjørn Nørgaards arkiv © Polfoto/Jørgen Schytte

    Forstør
    Bjørn Nørgaard trykker billede fra <em>Hesteofringen </em>på Eks-Skolens trykkeri, 1972, foto: Susanne Mertz

    © Bjørn Nørgaard trykker billede fra Hesteofringen på Eks-Skolens trykkeri, 1972, foto: Susanne Mertz

    Forstør

    Arme & Ben i dialog

    • Sammen med Lene Adler Petersen, Richard Winther, Poul Gernes og Per Kirkeby danner Nørgaard i 1976 g... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, Thorvaldsens portrætbuster / Wassserspiegel, 1976, blandede materialer, variable mål,<link http://www.aros.dk> ARoS Aarhus Kunstmuseum</link> © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Thorvaldsens portrætbuster / Wassserspiegel, 1976, blandede materialer, variable mål, ARoS Aarhus Kunstmuseum © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, Chr. III's gravmæle, 1975, marmor, beton, gips, jern, træ, porcelæn, acryl, bomuldsstof og andre materialer, 188 x 83 x 83 cm, <link http://www.aros.dk>ARoS Aarhus Kunstmuseum</link> © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Chr. III's gravmæle, 1975, marmor, beton, gips, jern, træ, porcelæn, acryl, bomuldsstof og andre materialer, 188 x 83 x 83 cm, ARoS Aarhus Kunstmuseum © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    J.F. Willumsen, <em>Det Store Relief</em>, 1893-1928, marmor, andre stenarter, forgyldt bronze og keramisk materiale, 440 x 646 cm, deponeret af SMK på <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Det Store Relief, 1893-1928, marmor, andre stenarter, forgyldt bronze og keramisk materiale, 440 x 646 cm, deponeret af SMK på J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    Menneskefiguren

    • Interessen for mennesket og for menneskefiguren i relation til verden er det bærende element i Bjørn... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Marat - hvem var Corday?, </em>1976/82, blandede materialer, 170 x 255 x 145 cm, <link http://www.heartmus.dk>HEART</link><link http://www.heartmus.dk> </link><link http://www.heartmus.dk>Herning Museum of Contemporary Art </link>© Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    © Bjørn Nørgaard, Marat - hvem var Corday?, 1976/82, blandede materialer, 170 x 255 x 145 cm, HEART Herning Museum of Contemporary Art © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Hommage á Wilhelm Lehmbruck,</em> 1985, Bladguld, glas, bly, jern, kobber,patineret, træ, bemalet, 300,0 x100,0 x48,0 cm, <link http://www.horsenskunstmuseum.dk>Horsens Kunstmuseum</link> © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Hommage á Wilhelm Lehmbruck, 1985, Bladguld, glas, bly, jern, kobber,patineret, træ, bemalet, 300,0 x100,0 x48,0 cm, Horsens Kunstmuseum © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Menneskemuren</em>, 1982-1984, Glasur på fiberbeton, stentøj, kobber og træ, 530 x 1454 x 58 cm, KMS7224, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Menneskemuren, 1982-1984, Glasur på fiberbeton, stentøj, kobber og træ, 530 x 1454 x 58 cm, KMS7224, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør

    Ude i det offentlige rum

    • Fra 1979 begynder Nørgaard at arbejde med offentlige udsmykningsopgaver. Den første er Gladsaxe Hove... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Skyggen, Rejsekammeraten og Improvisatoren - et treenigt portræt af H.C. Andersen</em>, 2005, Banegårdspladsen, Odense © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    © Bjørn Nørgaard, Skyggen, Rejsekammeraten og Improvisatoren - et treenigt portræt af H.C. Andersen, 2005, Banegårdspladsen, Odense © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Borgerne fra Holstebro</em>, 2000, Nørreport Torv, Holstebro, kinesisk granit, rustfrit stål, bronze, aluminium, støbejern, nysølv, 600 x 600 x 600 cm © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Lars Guldager

    © Bjørn Nørgaard, Borgerne fra Holstebro, 2000, Nørreport Torv, Holstebro, kinesisk granit, rustfrit stål, bronze, aluminium, støbejern, nysølv, 600 x 600 x 600 cm © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Lars Guldager

    Forstør
    Foto fra Riddersalen på Christiansborg med Bjørn Nørgaards gobeliner. Foto: Jens Lindhe

    © Foto fra Riddersalen på Christiansborg med Bjørn Nørgaards gobeliner. Foto: Jens Lindhe

    Forstør

    Genmodificerede figurer

    • Fra omkring år 2000 arbejder Nørgaard også med en ny type figurer. For eksempel i skulpturgruppen De... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Adam</em> fra <em>Det genmodificerede paradis</em>, 2006, Dahlerups torv, København, Ny Carlsbergfondet, dep. Erhvervs- og Byggestyrelsen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Søren Nielsen

    Bjørn Nørgaard, Adam fra Det genmodificerede paradis, 2006, Dahlerups torv, København, Ny Carlsbergfondet, dep. Erhvervs- og Byggestyrelsen © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Søren Nielsen

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Mickey's Mother</em> fra serien <em>Mickey's Opera</em>, 2005, fajance, støbejern, 95 x 30 x 30 cm, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto. Stine Heger

    Bjørn Nørgaard, Mickey's Mother fra serien Mickey's Opera, 2005, fajance, støbejern, 95 x 30 x 30 cm, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto. Stine Heger

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Atypia I. Hvor skal stolen stå?, </em>2005, patineret bronze, 123 x 85 x 25 cm, Galleri Susanne Ottesen, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Stine Heger

    Bjørn Nørgaard, Atypia I. Hvor skal stolen stå?, 2005, patineret bronze, 123 x 85 x 25 cm, Galleri Susanne Ottesen, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Stine Heger

    Forstør

    Sammenhængen

    • Aktionerne er en fortsat vigtig praksis for Nørgaard og er en del af den store sammenhæng som kendet... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, <em>Kuplen</em>, 1978, kobber, jern, marmor, glas, klæbematerialer, 167 x 150 cm, <link http://www.aros.dk>ARoS Aarhus Kunstmuseum</link> © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Ole Hein Pedersen

    © Bjørn Nørgaard, Kuplen, 1978, kobber, jern, marmor, glas, klæbematerialer, 167 x 150 cm, ARoS Aarhus Kunstmuseum © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk, Foto: Ole Hein Pedersen

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, fra aktionen <em>Lowland</em>, Sydney, 1990, Foto: Heindrun Lohr © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, fra aktionen Lowland, Sydney, 1990, Foto: Heindrun Lohr © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Bjørn Nørgaard er billedhugger og arbejder bl.a. med monumenter, aktioner og arkitektur

    Kort om Bjørn Nørgaard

    1 billede

    • Bjørn Nørgaard er billedhugger og arbejder bl.a. med monumenter, aktioner og arkitektur
    • Som ung opsøger Bjørn Nørgaard den eksperimenterende kunstskole – Eks-skolen – som et alternativ til Kunstakademiet
    • Nørgaard er klar til ”at tømme sig selv for alt tillært” og bliver inspireret af de andre kunstnere på Eks-skolen, der vil udfordre det gængse kunstbegreb
    • Som led i arbejdet med at danne en ny kunst iværksætter Bjørn Nørgaard en række aktioner direkte foran publikum. I Nørgaards praksis er der samlet set en gennemgående idémæssig sammenhæng mellem hans aktioner, udsmykninger og skulpturer
    • I 1968 møder Bjørn Nørgaard kunstneren Lene Adler Petersen, og året efter bliver de gift. I fælles værker og aktioner afsøger de hvordan kunsten kan interagere med samfundet
    • Med aktionen En rituel dissektion af en hest udført i 1970, demonstrerer Nørgaard en stærk konsekvens i sin kunstneriske tankegang
    • Interessen for mennesket og menneskefiguren i relation til verden er det bærende element i Nørgaards kunst. I sine arbejder viser han forskellige tilgange til figuren, og går ofte i dialog med den klassiske skulpturtradition
    • Bjørn Nørgaards nok mest kendte værk er en serie af gobeliner til Riddersalen på Christiansborg, som han på bestilling udfører som gave til Dronning Margrethe 2. i perioden 1988-2000

    Medlem af Eks-skolen

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    Bjørn Nørgaard vokser op i København i et kunstinteresseret arbejdermiljø. I 1964 opsøger han som 16-årig Den eksperimenterende kunstskole – Eks-skolen – som er dannet i 1961 som et alternativ til Kunstakademiet i København.

    I 1960’erne gennemstrømmes Eks-skolen af en vilje til at danne nye former for kunst. Det kan ske på alle tænkelige måder, dog uden at man, som der ellers er tradition for i kunstverdenen, promoverer en personlig stil. Eks-skolens tilgang til kunst tiltaler Bjørn Nørgaard, der er klar til at eksperimentere for at finde nye sammenhænge.

    Nørgaard debuterer ikke solo, men sammen med Eks-skolegruppen på udstillingen Bilen (Automobil)i 1965 på Københavns Hovedbibliotek. Senere i 1965 laver han sin første installation Et rum - det sker i Studentersamfundet. Det er Poul Gernes, en af Eks-skolens ophavsmænd, som opfordrer Nørgaard til at udstille: ”Broder” sagde Poul Gernes så, jeg tror, det er på tide, du viser flaget”.

    I et brev til den afdøde Peter Louis-Jensen, der var en af de mest radikale kunstnere i Eks-skolen, skriver Nørgaard om fællesskabet i miljøet: ”Især du og Poul [Gernes] var lettere reserverede, men den radikalisering vi i et, set i bakspejlet, kort tidsforløb gennemgik i kunsten, og den nødvendighed for nye politiske modeller vi behøvede i de alternative bevægelser, skabte et rum, eller rettere flere rum, hvor kunst, liv og politik smeltede sammen, og skabte et nyt sprog, kunstnerisk og politisk og privat.”

    Citeret fra ”Peter Louis-Jensen Retrospektiv” katalog ved Christine Buhl Andersen, Vestsjællands Kunstmuseum 2003, s. 62.

    Simple sagforhold

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Under overskrifterne: Undersøgelser, Sammenhobninger, Abstraktioner, Overhældninger og Demonstrationer arbejder Nørgaard sig igennem skulpturens og nogle af grafikkens materialer og former. Han prøver - helt håndgribeligt - at finde ud af hvad kunsten kan bruges til, når han ser den i relation til sin egen samtid.

    Det bliver til en række minimalistiske, basale undersøgelser af bl.a. gips, ståltråd, hverdagsgenstande, ugebladsbilleder og stregsystemer, som bliver sat sammen. Resultaterne kalder Nørgaard for ”simple sagforhold” og han understreger hermed et opgør med idéen om kunstneren som stræber efter en personlig stil og et enestående, æstetisk værk.

    Samtidig, som kunsthistorikeren Birgitte Anderberg formulerer det: ”dekonstruerede afsøgningen af tingene og materialerne deres traditionelle funktionelle logik og skabte en irrationel situation samtidig med, at den var helt konkret. Man var både skulptør og ikke skulptør, og produktet var både skulptur og ikke skulptur.”

    En fuldstændig åbenhed

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    I sine undersøgelser er Nørgaard blandt andet optaget af filosoffen Ludwig Wittgensteins teorier om verden som summen af forbindelser mellem ting. Kunsthistorikeren Mikkel Bogh sammenfatter arbejdet med et citat fra Nørgaard selv: ”Det var således relationerne mellem former snarere end de isolerede materialers stoflige beskaffenhed, der i første omgang interesserede Nørgaard. Han tilstræbte en art ”fattigdom” i ét og alt, dette eksistensminimum:

    ”hvor man kaster rollerne bort, ophæver jeg-oplevelsen, blot sanser og fungerer. Et forsøg på total oplevelse..som betinger en fuldstændig åbenhed”.

    Ligeledes er den samtidige Fluxus-bevægelse med dens ideer og anarkistiske tilgang til kunst en vigtig motivation for Nørgaard.

    Fødder i gips

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Som led i arbejdet med at danne en ny kunst og en anderledes kunstnerrolle iværksætter Bjørn Nørgaard en række aktioner direkte foran publikum. Aktionerne er en slags happenings eller performances, hvor han selv indgår som en arbejdende krop i et på forhånd nedskrevet, men ikke indstuderet forløb. Nørgaard er også aktør i flere af sine kollegers aktioner.

    Bjørn Nørgaard forklarer selv om denne periode:

    ”Jeg måtte tømme mig selv for alle tillærte forestillinger for at finde ud af, hvad skulptur er. Det er materialer, det er kroppen, altså personen, altså mig. I den forståelse må man starte med det helt elementære. Det er det jeg gør med de tidlige materialeaktioner. Undersøger det elementære.”

    Ligesom Nørgaard er inspireret af den tyske kunstner Joseph Beuys’ eksperimenterende og grænsesøgende aktioner bliver Beuys omvendt interesseret i Nørgaards undersøgelser, da han ser aktionen Skulpturel demonstration i 1966. Under demonstrationen indstøber Bjørn Nørgaard sine fødder i gips og afprøver helt konkret forbindelsen mellem kroppen og materialet.

    Kollektivt

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    I 1968 møder Bjørn Nørgaard kunstneren Lene Adler Petersen og året efter bliver de gift. Sammen befinder de sig midt i 1960’ernes og 1970’ernes alternative slumstormer- og hippiemiljøer i København og sammen tager de initiativ til kollektive aktioner, udstillinger, tidsskrifter, politiske demonstrationer, film m.m.

    Samarbejdet og det kollektive livs muligheder er helt centralt for Adler Petersen og Nørgaard. I fælles aktioner afsøger de hvorvidt og hvordan kunsten kan interagere med samfundet. I 1969 aktionerer de på Børsen i København, hvor Lene Adler Petersen i værket Den kvindelige Kristus (eller Kvindelig Kristus II/Uddrivelsen af templet) - helt uanmeldt - går nøgen gennem børssalen bærende på et kors. Kunstnerne introducerer et nyt – levende - billede på en af de store fortællinger og griber overraskende ind i den pulserende forretningsverden. Et clash der er blevet et moderne ikon.

    Lene Adler Petersen fortæller om aktionen: ” Vi tog derind i taxa, jeg var nøgen under min sorte frakke, og jeg havde korset inde på maven... Jeg var fantastisk nervøs...Men pludselig var de godt i gang. David stod ved udgangen og filmede, og Bjørn gik med en båndoptager og med mit tøj, og så gik jeg. Så kan jeg huske, der pludselig var en snor, det havde jeg ikke regnet med, det var helt underligt, men så gik jeg ellers bare med korset, først hævet og så nedad som man holder en yo-yo. Så var det slut.

    Og så var der musestille! ”Jamen det kan man da ikke” og ”Gud, Sørensen, se!” var der nogen der råbte. Så gik vi ud til taxaen, der ventede udenfor og kørte væk”.

    Nørgaard fortæller om baggrunden for figuren Den kvindelige Kristus: ”Det fulgte af den måde, Lene og jeg arbejdede sammen på ... Om at finde nogle helt andre idealer for det at være mand. Alt det vi oplevede, Jesus stod for, var det, vi opfattede som ”kvindelige” kvaliteter: blidhed, kærlighed, åbenhed, omsorg for børnene. Så i virkeligheden ville det være mere naturligt i dag, at Jesus var en kvinde. For alt det, der er det modsatte af Jesus, er det typisk mandlige. Det var sådan set meget politisk at lave sådant et billede.”

    Forud for Børsaktionen havde parret arbejdet med den kvindelige kristusfigur i andre værker, der ligesom en række dagbogsfilm, befinder sig tæt på deres eget liv og har ”en rå, upoleret billedholdning, der kan ses som en særlig 8mm- æstetik”.

    Citeret fra Helge Krarup og Carl Nørrested: Eksperimentalfilm i Danmark, 1986, s.78

    En rituel dissektion af en hest

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    I 1970 inviteres Bjørn Nørgaard sammen med andre fra Eks-skolen til at deltage på udstillingen Tabernakel på kunstmuseet Louisiana. Nørgaard forbereder værket Stald / Rituel dissektion af en hest, hvor han vil opstalde en hest inde på museet og, efter den er blevet aflivet af en professionel slagter, dissekere den. Louisiana vil ikke lægge hus til værket og Nørgaard gennemfører i stedet aktionen i januar 1970 på en mark i Kirke Hyllinge sammen med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen. Ekstra Bladet bliver helt strategisk inviteret til at være med under aktionen. Det bliver de, fordi de er bud på en anden af ”samfundets institutioner”, der kan erstatte museet som ramme for aktionen.

    I tidsskriftet ”A+B” skrev Bjørn Nørgaard om aktionen i 1970: ”Når staten udøver vold og når videnskaben dissekerer bygger de på rationelle begrundelser og objektive metoder. Min ofring og dissektion var irrationelt begrundet, metoden var min handling. Jeg påviste at hesten ikke bare var ben, blod og muskler. Hesten udløste en reaktion.” ”Så længe kunstneren holder sig til normerne for sin rolle,.., er han ufarlig..., men i det øjeblik han inddrager nye områder af virkeligheden, som andre sociale grupper har patent på, overtræder han et tabu, han er politisk, etisk og moralsk farlig, og så sætter reaktionen ind, især hvis han gør det offentligt (i Ekstrabladet) uden at skjule sig, som om han havde ret til at handle frit....

    Staten har monopoliseret retten til at udøve vold og slå ihjel, den institutionelle vold vi accepterer, er millioner gange større og farligere, end den lystbetonede vold vi straffer.”

    Her giver Nørgaard et indblik i sine bevæggrunde for at udføre aktionen og han analyserer en del af den voldsomme reaktion, aktionen medførte.

    Nørgaard kommenterede senere aktionen med disse ord:

    ”At Hesteofringen chokerede så voldsomt var vel, at den bevidst og brutalt bragte døden ind i moderne menneskers virkelighed. Og at det, der er synd for menneskene, altid er mere synd for dyrene. Men vi lever kun, hvis vi anerkender døden”.

    Aktionen En rituel dissektion af en hest kan stadig virke grænseoverskridende og fremkalder stadig debat, men den var i udgangspunktet ikke tænkt som en provokation, snarere som en undersøgelse. Kunsthistorikeren Troels Andersen har beskrevet sagens kerne således: ”Bjørn Nørgaards tidlige arbejder virkede ofte provokerende. Provokationen var ikke hans primære mål, men hans tankegang var simpelthen i så stærk modstrid med gængse normer og forestillinger, at de kunstneriske udsagn fik en langt stærkere virkning end forudset af ham selv.”

    Ekstra Bladets dækning af aktionen gjorde den kendt og mange reagerede voldsomt imod Nørgaard og Lene Adler Petersen, der havde gjort hvad de fandt nødvendigt og ikke havde forudset chokket hos offentligheden.

    Arme & Ben i dialog

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Sammen med Lene Adler Petersen, Richard Winther, Poul Gernes og Per Kirkeby danner Nørgaard i 1976 gruppen Arme & Ben som i løbet af en periode på fire år udstiller og arbejder sammen.

    Gruppen går i dialog med kunsthistorien og arbejder med klassiske figurer, myter og fortællinger i nye sammenhænge. De kalder det genbrugsklassicisme eller folkelig klassicisme.

    Et af de steder Arme & Ben går i dialog med tidligere tiders kunst er på Willumsens Museum, hvor de i 1978 udstiller værker tæt inspireret af Willumsens særlige univers og med blik for hans brug af mange forskellige medier.

    I sit virke som billedhugger er Bjørn Nørgaard i det hele taget optaget af Willumsens tilgang til kunsten og materialet. Således peger Nørgaard specifikt på Willumsens store relief (1893-1928), da han i 2006, som medlem af billedkunstudvalget skal vælge et værk til Kulturministeriets kanon over de mest betydningsfulde værker i dansk kunst. I Nørgaards begrundelse står der bl.a.: ”Jeg betragter værket med alle sine konflikter, med sine indbyggede svagheder, og dets egensindige skaber, der med dette værk skabte sig et punkt uden for tid og sted, som er uomgængeligt for alle, der lever og lider med kunsten.”

    Menneskefiguren

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Interessen for mennesket og for menneskefiguren i relation til verden er det bærende element i Bjørn Nørgaards egen kunst. Med udspring i blandt andet sine egne aktioner skaber han midt i 1970’erne en række tableauer med gipsafstøbninger over sin egen krop og igennem 1980’erne og frem til i dag arbejder Nørgaard intenst med menneskefiguren som et materiale. Man kan sige, at han veksler imellem den aktionerende krop, den statuariske krop og en modelleret krop.

    I starten af 1980erne skaber han monumentet Menneskemuren, en hel række af menneskefigurer tolket af Nørgaard og udført i mangefarvet glaseret keramik. Kunsthistorikeren Birgitte Anderberg beskriver monumentalværket sådan: ”... et billedprogram af figurer hvor enkelte figurer fra populærkulturen er placeret sammen med figurer fra hele kunsthistorien - ... – som direkte citater eller i sammensatte udgaver... Menneskefiguren bliver begrebet som strukturelle arketyper, der kan kombineres frit med de samtidige samfundsdiskussioner og værdier...” . Menneskemuren bliver udstillet på Guggenheim museet i 1982 og den erhverves senere af Statens Museum for Kunst. Menneskemuren er fra 2009 deponeret på Horsens Kunstmuseum, hvor den står udenfor.

    I 1985 bliver Bjørn Nørgaard ansat på Kunstakademiet i København, hvor han frem til 1994 er professor ved Billedhuggerskolen.

    Ude i det offentlige rum

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Fra 1979 begynder Nørgaard at arbejde med offentlige udsmykningsopgaver. Den første er Gladsaxe Hovedbibliotek, og siden har han udvidet feltet og listen over Bjørn Nørgaards offentlige udsmykninger er lang. Fx kan nævnes Panum instituttet (1985), Thors tårn i Høje Tåstrup (1986), Alterparti i Knebel Kirke (2001), boligbyggeriet Bispebjerg Bakke (2002), H.C. Andersen skulptur til Odense (2005) og plads ved Landbohøjskolen på Frederiksberg (2008).

    Bjørn Nørgaards hjemmeside er der eksempler på mange af hans udsmykninger.

    Bjørn Nørgaards mest kendte udsmykning serien af gobeliner (vævede billedtæpper) til Riddersalen på Christiansborg, som han på bestilling udfører som gave til Dronning Margrethe 2. i anledning af hendes 50 års fødselsdag i 1990. I serien visualiserer Nørgaard 1000 års Danmarkshistorie i form af en omfattende collage, der både bygger på den kollektive og den personlige historie. På Bjørn Nørgaards hjemmeside er der en oversigt over gobelinerne og deres placering i Riddersalen

    Forarbejdet til gobelinudsmykningen med blandt andet tegnede kartoner og skitser findes på Kunstmuseet Køges skitsesamling.

    Det er karakteristisk for Nørgaards arbejdsmetode at han lægger vægt på et tæt samarbejde mellem kunstner, assistenter og håndværkere. Især de offentlige udsmykninger er resultater af omfattende samarbejder.

    Bjørn Nørgaard: ”At udsmykke er et medie ligesom maleri, skulptur, video, film, grafik osv. Man udtrykker selvfølgelig de samme kunstneriske problemer, men i et område der har nogle ganske bestemte krav og regler, som desværre få kunstnere er villige til at sætte sig ind i og følge”.

    Genmodificerede figurer

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Fra omkring år 2000 arbejder Nørgaard også med en ny type figurer. For eksempel i skulpturgruppen Det genmodificerede paradis, som han laver til den danske pavillon på EXPO 2000. Her er mytiske figurer som Adam, Eva og Havfruen muteret så deres kroppe fremstår abnorme i forhold til en klassisk eller realistisk figuropfattelse. Nørgaard ønsker at diskutere samtidens brug af genmodificering:

    ”Vi har nu haft mennesket, som vi kender, i årtusinder – men hvad er det for et menneske, vi nu skaber?”

    Også i figurserierne Mickeys opera (2005) og Atypia (2006) arbejder Nørgaard med et blødt, let grotesk formsprog i iøjnefaldende stærke farver i en stadig afsøgning af menneskefigurens og stilarternes dynamiske potentiale i kunsten.

    Sammenhængen

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Aktionerne er en fortsat vigtig praksis for Nørgaard og er en del af den store sammenhæng som kendetegner hans værk. Mange af aktionerne har han gennem årene udført i tæt samarbejde med kunstneren Henning Christiansen.

    Om sammenhængen i sit arbejde med aktioner, skulpturer og udsmykninger siger Bjørn Nørgaard: ”Der vil være mange mennesker, der kender mine udsmykninger, som ikke tror, jeg laver andet. Og der vil være andre, som kender til mine aktioner og materialeaktioner, som ikke vil drømme om, at jeg laver offentlige udsmykninger i stor målestok. Men sammenhængen er der – for mig. Sammenhængen er ikke af formel og stilistisk art, og den er heller ikke af .. strategisk karakter.Men sammenhængen er der i mig. Det er forskellige samtaler, jeg fører”.

    Litteratur

    Bjørn Nørgaard: Sommeren der gik: en roman. Rhodos 1971

    Artikler og tekster af Bjørn Nørgaard i tidsskrifter som bl.a.: ta’, ta’BOX, A + B og HÆTSJJ

    Bjørn Nørgaard: Bjørn Nørgaard. Den kongelige Kobberstiksamling lommebog nr. 17, Kbh. 1981

    Vibeke Knudsen: Spredninger. Nogle tegninger af Lene Adler Petersen. Den kongelige Kobberstiksamling lommebog nr. 26, Kbh. 1983

    Jens Erik Sørensen: Bjørn Nørgaard, menneskemuren. Statens Museum for Kunst, 1984

    Vibeke Knudsen: Offset i dansk billedkunst. Fra gennembruddet sidst i 60’erne og de følgende år. Den kongelige Kobberstiksamling lommebog nr. 32, Kbh. 1985

    Bjørn Nørgaard, objekt, skulptur, tableau. Aarhus Kunstmuseum, i samarbejde med Eks-Skolen, Eks-Skolen,1986

    Skulpturelle synspunkter redigeret af Anneli Fuchs og Kirsten Ortwed. Kunstforeningen, 1986

    Troels Andersen: Bjørn Nørgaard : et udvalg af billeder. Dansk nutidskunst, Fogtdal 1990

    Bjørn Nørgaard - apokalypsens rytter (helhesten-Sleipner). Horsens Kunstmuseum Lunden, 1992

    Dorte Fogh m.fl.: Skulpturer, aktioner og film: om Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen. Gyldendal, 1994

    Erik Steffensen: Bjørns billedbog. Space Poetry, 1994

    Bjørn Nørgaard : Hjemløse sjæle på vandring. Kunstmuseet Trapholt, 1995

    Mikkel Bogh Geometri og bevægelse, Bind 9 i Ny Dansk Kunsthistorie, København 1996

    Torben Weirup: Man har sine klare øjeblikke-: en fortælling om Bjørn Nørgaard. København, 2000

    Karsten Ohrt: Det genmodificerede paradis. Den danske pavillon EXPO 2000 Hannover. Erhvervsfremme Styrelsen, 2000

    Lars Morell: Lene Adler Petersen & Bjørn Nørgaard: plakater 1967-2000. Dansk Plakatmuseum, 2000

    Karsten Ohrt: Skyggen, rejsekammeraten, improvisatoren: et treenigt portræt af H.C. Andersen: en skulptur af Bjørn Nørgaard. Kunsthallen Brandts, Odense 2005

    Ole Grünbaum: Bar røv i 60'erne: dengang verden stod på skrå, eller osse var det mig der var skæv. People’s Press, 2006

    Marie Vinther: Bjørn Nørgaard: troen er håbet - tvivlen vilkåret. Museet for Religiøs Kunst, 2007

    Henrik Juul Jensen: Bjørn Nørgaard: en billedhuggers verden. Politiken, 2007

    Signe Kierkegaard Cain: Bispebjerg Bakke: historien om Slangen på Bispebjerg. Realea, 2007

    En lystrejse gennem skulpturens forunderlige verden: con amore Bjørn Nørgaard. Gl Holtegaard, 2007

    Peter Michael Hornung: Gobeliner til Danmarks Dronning : Bjørn Nørgaards Danmarkshistorie på Christiansborg vævet i Manufactures nationales des Gobelins et de Beauvais : guide. Hofmarskallatet, 2000 + 2009

    Lars Morell: Broderskabet: Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. Thaning og Appel, 2009

    Tania Ørum: De eksperimenterende tressere – kunst i en opbrudstid. Kbh. Gyldendal 2009

    Katalog ved Birgitte Anderberg: Bjørn Nørgaard Re-modelling the World, Statens Museum for Kunst 2010

    Senest opdateret: 23.Sep.2014