Mit spor gennem kunsthistorier

  • Elisabeth Jerichau Baumann sprængte rammerne for hvad en kvinde kunne tillade sig i midten af 1800-tallet

    Elisabeth Jerichau Baumann 1819-1881

    Elisabeth Jerichau Baumann sprængte rammerne for hvad en kvinde kunne tillade sig i midten af 1800-tallet

    Kort om Jerichau Baumann

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Selvportræt</em>, ca. 1850, olie på lærred, <link http://www.frederiksborgslot.dk>Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot,</link> Foto: Hans Petersen

    Elisabeth Jerichau Baumann, Selvportræt, ca. 1850, olie på lærred, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Foto: Hans Petersen

    Forstør

    Lisinka fra Polen

    • Kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann med kælenavnet Lisinka blev  født på et landsted ved Warszawa ... Læs mere

    Georg E. Hansen, <em>Elisabeth Jerichau Baumann ved staffeli</em>, ca. 1846-47, <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>

    Georg E. Hansen, Elisabeth Jerichau Baumann ved staffeli, ca. 1846-47, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Selvportræt med palet foran staffeli</em>, ca. 1858, olie på lærred, 90 x 60 cm, <link http://museum.odense.dk/Fyens_Kunstmuseum.aspx>Fyns Kunstmuseum</link>/Odense Bys Museer/Inferno reklamefotografi, Odense

    © Elisabeth Jerichau Baumann, Selvportræt med palet foran staffeli, ca. 1858, olie på lærred, 90 x 60 cm, Fyns Kunstmuseum/Odense Bys Museer/Inferno reklamefotografi, Odense

    Forstør

    Under uddannelse i Düsseldorf

    • Hun debuterede med maleriet En polsk familie på ruinerne af deres afbrændte hus (opholdsted ukendt) ... Læs mere

    Andreas Achenbach, <em>Die Alte Akademie in Düsseldorf</em>, olie på lærred, 64 x 81 cm, Stiftung Museum Kunst Palast, Düsseldorf

    © Andreas Achenbach, Die Alte Akademie in Düsseldorf, olie på lærred, 64 x 81 cm, Stiftung Museum Kunst Palast, Düsseldorf

    Forstør

    Mødet med Jens Adolf Jerichau i Rom

    • Efter hun var blevet uddannet i Tyskland boede Elisabeth Jerichau Baumann fem år i Rom. Her mødte hu... Læs mere

    Rudolph Striegler, <em>Portræt af J.A. Jerichau</em>, <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>

    Rudolph Striegler, Portræt af J.A. Jerichau, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Pietro Th. Boyesen, <em>Elisabeth Jerichau Baumann med sønnerne Harald og Thorald Jerichau</em>, Rom 1873, 123 x 99 mm,<link http://www.kb.dk> Det Kongelige Bibliotek</link>

    Pietro Th. Boyesen, Elisabeth Jerichau Baumann med sønnerne Harald og Thorald Jerichau, Rom 1873, 123 x 99 mm, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør

    Havfruens krop

    • Elisabeth Jerichau Baumann vender gang på gang tilbage til kvindekroppen som motiv i sine malerier. ... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En havfrue</em>, 1873, olie på lærred, 96 x 126 cm, <link http://www.glyptoteket.dk>Ny Carlsberg Glyptotek</link>, Foto: Ole Haupt

    Elisabeth Jerichau Baumann, En havfrue, 1873, olie på lærred, 96 x 126 cm, Ny Carlsberg Glyptotek, Foto: Ole Haupt

    Forstør
    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En egyptisk pottesælgerske ved Gizeh</em>, 1876-78, olie på lærred, 91 x 114 cm, privateje, Foto: Ole Woldbye

    Elisabeth Jerichau Baumann, En egyptisk pottesælgerske ved Gizeh, 1876-78, olie på lærred, 91 x 114 cm, privateje, Foto: Ole Woldbye

    Forstør

    Fyr og flamme - kunstner og mor

    • Hun markerer sig som atypisk og fremsynet i forhold til tidens konventionelle kvinderolle. At gennem... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, "Moers lille bitte Harald tegnet af moer self", ca.1852, blyant på cirkulært papir, 147 mm, KKSgb8769, SMK
 
 
 

    Elisabeth Jerichau Baumann, "Moers lille bitte Harald tegnet af moer self", ca.1852, blyant på cirkulært papir, 147 mm, KKSgb8769, SMK   

    Forstør
    Georg E. Hansen, <em>Elisabeth Jerichau Baumann</em>,<link http://www.kb.dk> Det Kongelige Bibliotek</link>

    Georg E. Hansen, Elisabeth Jerichau Baumann, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør

    Portrætter af samtiden

    • Elisabeth Jerichau Baumann var en meget brugt portrætmaler i sin samtid. I 1848 malede hun for eksem... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Forfatterinden Emma Kraft</em>, 1834-1881, olie på lærred, 119x85,5 cm, KMS3728, SMK

    Elisabeth Jerichau Baumann, Forfatterinden Emma Kraft, 1834-1881, olie på lærred, 119x85,5 cm, KMS3728, SMK

    Forstør
    Elisabeth Jerichau Baumann,<em> H.C. Andersen</em>, 1850, olie på lærred, 99 x 61 cm, <link http://www.frederiksborgslot.dk/dk/index.htm>Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot</link>, Foto: Sophus Bengtsson

    Elisabeth Jerichau Baumann, H.C. Andersen, 1850, olie på lærred, 99 x 61 cm, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Foto: Sophus Bengtsson

    Forstør
    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Brødrene Grimm</em>, 1855, olie på lærred, 63 x 54 cm, © Staatliche Museen Preussischer Kulturbesitz, Berlin / Foto: Andres Kilger

    © Elisabeth Jerichau Baumann, Brødrene Grimm, 1855, olie på lærred, 63 x 54 cm, © Staatliche Museen Preussischer Kulturbesitz, Berlin / Foto: Andres Kilger

    Forstør
    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Dronning Louise</em>, 1881, olie på lærred, 238 x 144 cm, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborgmuseet, Foto: Kit Weiss

    Elisabeth Jerichau Baumann, Dronning Louise, 1881, olie på lærred, 238 x 144 cm, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborgmuseet, Foto: Kit Weiss

    Forstør

    Orientalisten

    • Elisabeth Jerichau Baumann tog på mange rejser og fandt motiver til sit maleri, hvor hun kom frem. I... Læs mere

    Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Prinsesse Nazili Hanum, Stambul</em>, 1875, olie på lærred, 132 x 158 cm, privateje, Foto: Nybroe Foto I/S

    © Elisabeth Jerichau Baumann, Prinsesse Nazili Hanum, Stambul, 1875, olie på lærred, 132 x 158 cm, privateje, Foto: Nybroe Foto I/S

    Forstør
    Titelblad fra Elisabeth Jerichau Baumanns bog <em>Brogede Reisebilleder</em>, 1881, <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>

    Titelblad fra Elisabeth Jerichau Baumanns bog Brogede Reisebilleder, 1881, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Elisabeth Jerichau Baumann sprængte rammerne for hvad en kvinde kunne tillade sig i midten af 1800-tallet

    Kort om Jerichau Baumann

    1 billede

    • Elisabeth Maria Anna Jerichau Baumann (Lisinka/Lisinska), født i 1819 på landstedet Jolibord ved Warszawa i Polen – død i 1881 i København
    • Uddannet som maler i Berlin og på kunstakademiet i Düsseldorf
    • Elisabeth Jerichau Baumann sprængte rammerne for hvad en kvinde kunne tillade sig i midten af 1800-tallet. Hun gennemførte en professionel karriere som kunstner og førte samtidig en stor husholdning med mange børn
    • I Rom mødte Elisabeth Jerichau Baumann billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, de blev gift og flyttede sammen til København, hvor de boede ved Frederiksholms kanal og på Charlottenborg
    • Elisabeth Jerichau Baumann fik stor international succes med mange udstillinger og salg i Europa, til gengæld havde hun svært ved at blive accepteret af samtidens danske kunstinstitution, der udgrænsede hende som en ”europæer”
    • Hun var en kosmopolit, der rejste meget og arbejdede som kunstner undervejs. Som en af de eneste danske kunstnere malede hun orientalske motiver, hvormed hun placerede sig i en stærk international orientalisme strømning

    Lisinka fra Polen

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann med kælenavnet Lisinka blev  født på et landsted ved Warszawa i Polen i 1819. I romanen Lisinka fortæller forfatteren Birgit Pouplier om Elisabeth Jerichau Baumanns barndom i en velhavende familie. Hun beskrives som et vildt og eksperimenterende barn, en opfattelse der bygger på Elisabeth Jerichau Baumanns egne ungdomserindringer, og det er denne oprørstrang og følelse af at være anderledes, der gav hende incitament til at blive kunstner.

    Under uddannelse i Düsseldorf

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    I midten af 1800-tallet var Düsseldorf en attraktiv by for kunstnere, og det var også her, på byens kunstakademi, Elisabeth Jerichau Baumann uddannede sig over syv år fra 1838 til 1845.

    Hun debuterede med maleriet En polsk familie på ruinerne af deres afbrændte hus (opholdsted ukendt) i 1844 – et socialrealistisk billede, der er helt i tråd med en af de typer af genremalerier, som hun blev præsenteret for på Düsseldorferskolen.

    På akademiet var der, mens Elisabeth Jerichau Baumann var elev, interesse for genremotiver. Det vil sige fortællende malerier af hverdagslige scener, som kunne give modspil til de historiske og mytologiske motiver, som længe havde været de mest anerkendte indenfor kunstverdenen. Genrebillederne indeholdt tit en socialkritisk side, der opfordrede til stillingtagen hos betragteren. En anden retning på Düsseldorferskolen var det romantiske og idealiserende maleri, en stil som også i høj grad optog Elisabeth Jerichau Baumann.

    Mødet med Jens Adolf Jerichau i Rom

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Efter hun var blevet uddannet i Tyskland boede Elisabeth Jerichau Baumann fem år i Rom. Her mødte hun den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau, der havde boet i byen i længere tid og blandt andet arbejdet hos den berømte dansker, billedhuggeren Thorvaldsen.

    Elisabeth og Jens Adolf blev forelskede og giftede sig i 1846. I litteraturen om Elisabeth Jerichau Baumanns liv peges der på vanskeligheder og store kriser i ægteskabet mellem den udadvendte og handlekraftige Elisabeth og den indadvendte og ofte depressive Jens Adolf - ligesom deres stærke sammenhold også fremhæves. Parret fik ni børn sammen, hvoraf to døde som spæde. Sønnerne Holger og Harald blev selv kunstnere og fik efterkommere, der også blev kunstnere.

    Fra H.C. Andersens dagbog søndag den 1. december 1867 får vi en skildring af familien Jerichaus hjem: ”Gik lidt i Theatret og derfra til Jerichaus hvor der var stor Route i Anledning af at de vare flyttede ind i deres ny Bopæl paa Charlottenborg, jeg havde ikke været i disse Værelser siden Thorvaldsen boede her. Hvor jeg saae ham som Liig i Sengen, stod nu Børnenes Seng. … Trappen ned til Fru Jerichaus Attelier, engang det forreste Attelier hos Thorvaldsen, …, var omslynget af rodfæstet vedbende; mange Malerier, de fleste af Fru Jerichau, derimellem mit Portræt, hang paa Væggen; her var et hundeskinds Gulvtæppe, Kakkelovnen, ganske italiensk med det lange Blik-Rør ud af Muren.”

    Havfruens krop

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Elisabeth Jerichau Baumann vender gang på gang tilbage til kvindekroppen som motiv i sine malerier. Især havfruer, haremskvinder og egyptiske kvinder optager hende. Kroppene er placeret smægtende henover billedfladen og Elisabeth Jerichau Baumann mestrer suverænt at ”pakke” billedrummet ind med inciterende og intense farvevirkninger i tæpper, tang, krukker, tøj og omgivelser i øvrigt.

    Sanseligheden er altid et vigtigt aspekt i Elisabeth Jerichau Baumanns billeder og med sine sensuelle billeder af halvnøgne kvinder er hun på forkant med samtidige og lidt senere tendenser i europæisk maleri. Hun mente selv at maleriet som medie i særlig grad egnede sig til at være sanseligt.

    Fyr og flamme - kunstner og mor

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Elisabeth Jerichau Baumann satte sindene i kog i sin samtid. Hvordan kunne hun tillade sig at bruge så meget tid på sin kunstnerkarriere og samtidig være mor og hustru?

    Hun markerer sig som atypisk og fremsynet i forhold til tidens konventionelle kvinderolle. At gennemføre en professionel karriere som kunstner og samtidig føre en stor husholdning med mange børn sprængte rammerne for hvad en kvinde i Danmark kunne tillade sig i midten af 1800-tallet.

    Kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen karakteriserer Elisabeth Jerichau Baumanns placering i samtiden således: ”Som kunstner og menneske er hun blevet karakteriseret som ”en fremmed fugl”, men hun er vel ikke mere fremmed end så mange andre, der må virke og leve udspændt mellem to forskellige, …, kulturer og kunstsyn. Men i midten af 1800-tallet var polariseringerne mere synlige og internationaliseringen et skræmmebillede, så Jerichau Baumanns ”anderledeshed” som kvinde og kunstner måtte nødvendigvis træde tydeligere igennem. Det gør til gengæld livet og værket, …, mere iøjnefaldende som insisterende modbillede og alternativ til det tempererede, nationale mådehold.”

    Portrætter af samtiden

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    Elisabeth Jerichau Baumann var en meget brugt portrætmaler i sin samtid. I 1848 malede hun for eksempel den toneangivende politiker Orla Lehmann. Maleriet tilhører i dag - sammen med flere andre af hendes portrætmalerier – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

    Elisabeth Jerichau Baumann var ven med forfatteren H.C. Andersen, som hun har portrætteret flere gange (malerier på Frederiksborgmuseet og i H.C. Andersens Hus i Odense). I anekdoter beskrives det, hvordan hun skubber til H.C. Andersens forfængelighed mens han klager over hendes skødesløshed. For eksempel skriver H.C. Andersen ifølge Birgit Pouplier:  ”Altid er fru Jerichau for sent på den. Timer for sent. Det kan min mave ikke tåle – jeg er gået”.

    Elisabeth Jerichau Baumann var også en god bekendt af Kong Christian den IX og veninde med Dronning Louise, fra hvem hun fik portrætbestillinger og kontakter til andre kongehuse i Europa. I dag kan man derfor se mange af hendes malerier hænge i de europæiske royale samlinger

    Orientalisten

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Elisabeth Jerichau Baumann tog på mange rejser og fandt motiver til sit maleri, hvor hun kom frem. I Tyrkiet og Egypten malede hun sensuelle portrætter af blandt andre prinsesser og pottesælgersker. Motiverne er nært beslægtede med kendte franske malerier fra perioden og placerer kunstneren som en vigtig del af en stærk interesse for det orientale i samtidens kunst. Denne del af hendes værk er med kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsens ord enestående i dansk kunst .

    I Istanbul fik hun mulighed for at bo i et harem og beskriver malerisk den eksotiske oplevelse i sin bog Brogede Reisebilleder fra 1881: ”Vilde jeg høre det pusle i Gangene, høre Suk og Klage, blive Vidne til noget Usædvanligt, nogen blodig Tragedie? Saa mange Anekdoter cirkulerede om det, der kun Tildrog sig bag Haremmets Mure. Intet af Sligt sporede jeg; men Virkeligheden var interessant nok, ikke at tale om Nazili Hanum selv, der i sit med blaat Atlask betrukne Soveværelse, hvor en blaa Ampel spredte et mildt lys, var halvt skjult af de blaa, med kostbar Guipure garnerede Omhæng …; hun er mig uforglemmelig"

    Bogen Brogede Reisebilleder blev udgivet samme år som Elisabeth Jerichau Baumann døde i 1881. Hun døde i København og ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg.

    Jerichau Baumann med egne ord

    ”Ingen bekymrede sig om det vilde barn, som om morgenen gik bort med savnet,…., og ofte ikke kom hjem før ved måneskin” . ”Jeg har ofte tænkt over, at disse naturforhold, som øvede deres magt over mig i hin tid, have givet spiren til min kunstneriske begavelse den rigeste næring, mig ganske ubevidst. Jeg modtog indtrykkene umiddelbart og fuldt. Jeg stod i den største opposition til tvang og form”.

    Citat fra Jerichau Baumanns ungdomserindringer,1874, s.12-13

    ”Jeg tror, at ligesom jeg bedst maler og finder mig tilrette uden Korrektur, saaledes maa jeg ogsaa leve og handle uden Bestemmelser, der bringe mig ud af Ligevægt. Jo mere jeg staar alene med fuld Bevidsthed af det Ansvar, jeg har, og min vanskelige Stilling, desto roligere, kraftigere, sundere handler jeg og iagttager Forholdene og mig selv…”

    Citeret fra Nicolaj Bøgh, Elisabeth Jerichau-Baumann. En Karakteristik. København 1886 s. 19.

    ”Atter var jeg hjemvendt fra mine æventyrlige rejser til Palmernes Land, og der var hyggeligt hjemme i Danmark i de vante Rum. Uhret og Træormen pikkede omkap, Ilden knitrede;thi nu var det igjen alt sent hen på Efteraaret i 1877. Det blev vanskeligt for mig at bestemme mig, om jeg helst vilde forblive hjemme bag den tilfrosne Rude, omgiven af den bløde Sne, min Barndoms legekammerat, eller om jeg hellere vilde drage bort med Trækfuglene, som saa ofte tilforn, mod det klare, lyse Syden! Det er en Rhodos-Kolos’s Fornæmmelse at skulle fæste den ene Fod i Danmark og den anden i Italien; i Længden trættes man derved! Var jeg en Sømand, saa kunde jeg sige, at det gik over Skrævet, men fy, Sligt siger Fru Jerichau ikke.”

    Citeret fra Elisabeth Jerichau-Baumann. Brogede Reisebilleder. København 1881, s. 141.

    Sagt om Jerichau Baumann

    ”Året forud var en ung polsk malerinde, Elisabeth Baumann, kommet til Rom og havde der, efter nogle ugers besøg i bjergene, hvor hun blev henrevet af folkelivet og naturen, straks gjort udkast til et stort maleri, forestillende italienske kvinder ved brønden. Maleren Cornelius, der alt tidligere, ved at se hendes polske billeder, levende og varmt havde udtalt sig, ja sagt de ord: ”hun er det eneste mandfolk i den düsseldorfske skole!” fik ved at se dette i karton fornyet stor interesse for hende.”

    H.C. Andersen: Biografiske skitser. Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann. København, 1854. (Citeret fra genoptryk af teksten, BI-forlag 1998)

    ”Ved Fru Jerichaus Død sagde en Mand om hende: ”Om man havde skaaret hende i tolv Stykker, vilde hvert af dem have været Nok til deraf at kunne danne et betydeligt Menneske”. Deri maa Alle, der have kjendt hende, samstemme. Aldrig har jeg truffet saa stor og flersidig en Begavelse samlet i én Person.”

    Nicolaj Bøgh: Elisabeth Jerichau-Baumann. En Karakteristik. København 1886

    ”Hendes Glæde ved at vække Opsigt førte hende med Aarene til en bestandig vildere Jagt efter Effekter, og hendes Trang til Frihed førte hende til en Forsorenhed, som meddelte sig endog til hendes Haandelag og gjorde hendes Pensel afskyelig brutal. Hellere end med Uvilje at mindes hendes seneste Billeder af Orientalerinder eller Italienerinder,…, hellere end at mindes hine sidste Synder af Fru Jerichau bør man erindre, at hun har malet enkelte Kvindeportræter, som ikke mangler Aand og Ynde”

    Emil Hannover ”Europæerne” i Kunstens Historie i Danmark, redigeret af Karl Madsen, 1901-1907, s. 313

    ” Several pictures of Fellaheen women and their children,…, contain a level of nudity that seem surprising for a woman artist of this period (…) It seems that one way in which these potentially transgressive pictures were legitimized was in terms of prevailing discourses of ethnography; …Thus, a space is opened up for women to paint the nude if such images could be favourably received because, like Jerichau-Baumann’s use of Oriental settings and accoutrements, they could be coded as authentic (pseudo) scientific enquiry. How else can the British bourgeoisie invite Jerichau-Baumann into their respectable homes to paint their daughters?”

    Reina Lewis : Gendering Orientalism. Race, Femininity and Representation. London 1996, p. 119.

    ”Hun blev midt i menneskemylderet -… - midt i sine mange rejser til de fjerneste lande – et ensomt menneske, som måtte finde styrken i sig selv for at overleve. Den styrke var for hende at male. At male var for hende identisk med at trække vejret. At male var kompensationen for al modgang og ulykke.”

    Birgit Pouplier: Elisabeth Jerichau Baumann – hvem var hun? I Katalog fra Øregaard Museum, 1997.

    Litteratur

    Bøger skrevet af Elisabeth Jerichau Baumann

    Ungdomserindringer. København 1874

    Til erindring om Harald Jerichau. København 1879

    Brogede Rejsebilleder. København 1881

    Bøger skrevet om Elisabeth Jerichau Baumann

    H.C. Andersen, ”Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann” i: Folkekalender for Danmark, 3. årg. København 1854 s. 80-91

    Nicolaj Bøgh, Elisabeth Jerichau-Baumann. En Karakteristik. København 1886

    Emil Hannover ”Europæerne” i Kunstens Historie i Danmark, redigeret af Karl Madsen, 1901-1907, s. 311-315.

    Jette Kjærboe: “Du sjæl har I havfruens øjne lagt”. En studie over et billede af Elisabeth Jerichau Bauman i: CRAS XXXV 1983, s. 53-63.

    Marie-Louise Svane: ”Moderkroppen tegner sig. Analyse af nogle af Elisabeth Jerichau-Baumanns tegninger”, i Kultur og Klasse, 50, 1985

    Kunstnerslægten Jerichau. Katalog som særtryk af CRAS nr. 48, 1987

    Erik Mortensen: Kunstkritikkens og Kunstopfattelsens Historie i Danmark, bind 1 ”Nationen til Gavn”. København 1990

    Reina Lewis: Gendering Orientalism. Race, Femininity and Representation. London 1996

    Birgit Pouplier: Lisinka. København 1996

    Birgitte von Folsach: I Halvmånens Skær. Eksempler på skildringer af Den Nære Orient I dansk Kunst og litteratur omkring 1800-1875. Katalog fra Davids Samling, København 1996

    Peter Nørgaard Larsen: "Fra nationalromantisk bondeliv til Orientens haremsmystik. Elisabeth Jerichau Baumann i dansk og europæisk 1800-tals kunst", i udstillingskataloget til Elisabeth Jerichau Baumann, Øregaard Museum og Fyns Kunstmuseum 1997

    Peter Nørgaard Larsen:”A Staged History of Denmark”. Statens Museum for Kunst Journal vol. 3 1999 s.42-69

    Tinne Vammen: ”Nærorientalske udflugter”, i Den jyske historiker nr. 79, december 1997

    Anna Rebecca Kledal: ”Moder Danmark blandt haremskvinder”, i Kvinder, køn & forskning, Årg. 9 nr. 3, 2000, s. 39-49

    Elisabeth Oxfeldt: Mellem orientalisme og feminisme. Bindestregskvinden Elisabeth Jerichau-Baumanns konstruktioner af nationaltyper i Brogede Reisebilleder i SPRING nr. 22, 2004, s. 196-224

    Senest opdateret: 30.Aug.2014