Mit spor gennem kunsthistorier

  • Monumentale portrætter af kunstnerhustruer var en udbredt tendens omkring år 1900

    Kunstnerhustruer

    Monumentale portrætter af kunstnerhustruer var en udbredt tendens omkring år 1900

    Frigjorte kvinder

    • Omkring år 1900 var der opbrud i de traditionelle kønsroller. Kvinderne, der i 1800-tallet havde vær... Læs mere

    L.A. Ring, <em>I havedøren. Kunstnerens hustru</em>, 1897, olie på lærred, 191 x 144 cm, KMS3716, SMK

    L.A. Ring, I havedøren. Kunstnerens hustru, 1897, olie på lærred, 191 x 144 cm, KMS3716, SMK

    Forstør

    Selvberoende

    • L.A. Ring var blot én af mange mandlige kunstnere i tiden, der malede store og betydningsladede bill... Læs mere

    Michael Ancher, <em>Portræt af min hustru. Malerinden Anna Ancher</em>, 1884, olie på lærred. 183,3 x 119,8 cm, <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling, København</link> © fotograf Hans Petersen
<div id="_mcePaste" style="overflow: hidden; position: absolute; left: -10000px; top: 0px; width: 1px; height: 1px;">Michael Ancher: Portræt af min hustru, 1884, Hirschsprung</div>

    Michael Ancher, Portræt af min hustru. Malerinden Anna Ancher, 1884, olie på lærred. 183,3 x 119,8 cm, Den Hirschsprungske Samling, København © fotograf Hans Petersen

    Michael Ancher: Portræt af min hustru, 1884, Hirschsprung

    Forstør

    Udadvendt

    • Harald Slott-Møllers portræt af sin forlovede, Agnes Rambusch, senere Agnes Slott-Møller – der også ... Læs mere

    Harald Slott-Møller, <em>Min hustru</em>, 1887, olie på lærred, 187,5 x 102 cm, <link http://www.fuglsangkunstmuseum.dk/>Fuglsang Kunstmuseum</link>

    Harald Slott-Møller, Min hustru, 1887, olie på lærred, 187,5 x 102 cm, Fuglsang Kunstmuseum

    Forstør

    Himmelstormende

    • J. F. Willumsen hører til gruppen af mandlige kunstnere, der blev inspireret af den nye, frigjorte k... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>En Bjergbestigerske</em>, 1912, olie på lærred, 210 x 170,5 cm, KMS3413, SMK © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, En Bjergbestigerske, 1912, olie på lærred, 210 x 170,5 cm, KMS3413, SMK © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    Melankolsk

    • P. S. Krøyer brugte også sin hustru, Marie Krøyer (født Triepcke), som muse og model i utallige bill... Læs mere

    P. S. Krøyer, <em>Sommeraften ved Skagen Strand</em>, 1892, olie på lærred, 206 x 123 cm, <link http://www.skagensmuseum.dk/>Skagens Museum</link>

    P. S. Krøyer, Sommeraften ved Skagen Strand, 1892, olie på lærred, 206 x 123 cm, Skagens Museum

    Forstør

    Skæbnesvanger

    • Ejnar Nielsens symbolistiske portræt af hustruen Marie Thaarup, der venter sig, er alt andet end en ... Læs mere

    Ejnar Nielsen, <em>Den svangre</em>, 1902-03, olie på lærred, 227 x 134 cm, <link http://www.konstmuseum.goteborg.se/>Göteborgs Konstmuseum</link> © Ejnar Nielsen/billedkunst.dk og fotograf Lars Noord

    Ejnar Nielsen, Den svangre, 1902-03, olie på lærred, 227 x 134 cm, Göteborgs Konstmuseum © Ejnar Nielsen/billedkunst.dk og fotograf Lars Noord

    Forstør

    Mere end muser

    • Kvinder har dannet motiv for mænds kunstværker i århundreder. Men i årene op til 1900 arbejdede mang... Læs mere

    Anna og Michael Ancher, <em>Dagens arbejde bedømmes</em>, 1883, olie på lærred, 83,5 x 103 cm, KMS1806, SMK

    Anna og Michael Ancher, Dagens arbejde bedømmes, 1883, olie på lærred, 83,5 x 103 cm, KMS1806, SMK

    Forstør

    Vidste du at

    • Kunstnerægteparret Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard lavede i 1969 i fællesskab en happening på ... Læs mere

    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard, <em>Blad fra serien "Den kvindelige Kristus". Børsaktionen 29.5.1969</em>, 1969, Offset, 351 x 462 mm, KKS1982-145, SMK, © Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard, Blad fra serien "Den kvindelige Kristus". Børsaktionen 29.5.1969, 1969, Offset, 351 x 462 mm, KKS1982-145, SMK, © Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Monumentale portrætter af kunstnerhustruer var en udbredt tendens omkring år 1900

    Kort om Kunstnerhustruer

    • Omkring år 1900 var der mange mandlige kunstnere, der lavede monumentale portrætter af deres hustruer
    • Tidens opbrud i kønsrollerne afspejler sig i billederne, der viser en selvstændig og frigjort kvindetype
    • Billederne udtrykker ofte stor respekt for kvindens uafhængighed og styrke, men nogle vidner også om en underliggende angst for kvindernes uudgrundelige ’andethed’
    • En del kunstnerhustruer var ikke bare passive modeller, men selv skabende kunstnere, der har virket som pionerer for kvinders plads på kunstscenen

    Frigjorte kvinder

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    Omkring år 1900 var der opbrud i de traditionelle kønsroller. Kvinderne, der i 1800-tallet havde været synonyme med deres roller som hustruer og mødre, arbejdede nu aktivt for valgret, mulighed for uddannelse og arbejde, og retten til at bestemme over deres egen krop. De mest progressive smed det snærende korset og iførte sig tidens løstsiddende ’reformdragter’.

    Samtidig var kvinden som altid et yndet motiv i billedkunsten, men med de nye vinde der blæste, så man nu nogle anderledes stærke og komplekse skildringer af kvindefigurer. Peter Nørgaard Larsen skriver om L.A. Rings portræt af hustruen Sigrid fra 1897:

    ”Billedet af Sigrid i døråbningen, stående på tærsklen mellem inde og ude, er en hyldest til den unge hustru, der – symboliseret gennem den blomstrende have – bragte foråret ind i Rings liv. Flere danske kunstnere udførte beslægtede monumentale kvinde- og hustruportrætter i tiårene omkring 1900. Billederne udtrykker en ganske anderledes kvindeopfattelse end biedermeiertidens og senromantikkens ensidige dyrkelse af kvinden som moder. Ved århundredeskiftet møder man en kvinde, hvilende i sig selv, der både kan være yndefuld og stærk, og som tydeligvis har både krop og hoved.”

    Selvberoende

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    L.A. Ring var blot én af mange mandlige kunstnere i tiden, der malede store og betydningsladede billeder af deres hustruer. Ofte var de dog ikke kun modeller – de var selv kunstnere. Det gælder eksempelvis Anna Ancher, som er blevet foreviget af sin mand Michael Ancher som en stærk og rank person, han tydeligvis har stor respekt for. Hunden ved Annas side understreger dette med sit tillidsfuldt afventende blik. Udover at det er en skildring af parrets hund, så fungerer den også - som det ofte er set i kunsthistorien - som et symbol på trofasthed.

    Udadvendt

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    Harald Slott-Møllers portræt af sin forlovede, Agnes Rambusch, senere Agnes Slott-Møller – der også var kunstner – er endnu mere tydelig i sin skildring af en moderne, frigjort kvinde. Kunsthistorikeren Ingeborg Bugge skriver:

    ”Dagbladenes kritikere var vant til at se kunstnernes hustruer og forlovede fremstillet som blide, bløde og fulde af sødme og ofte med en tydelig erotisk appel til betragteren. En sådan traditionel kvindelighed ønskede Harald Slott-Møller imidlertid ikke at iklæde Agnes, da han skulle male hendes portræt. Tværtimod fremstår hun her som en af 1880’ernes emanciperede kvinder: Selvstændig og vidsynet – med et veldefineret omrids mod den store, lyse baggrund – frigjort og afslappet – med hænderne frie og armene hængende løst ned langs kroppen, stabil og urokkelig (…) Endelig indebærer maleriets anselige format, at betragteren stilles ansigt til ansigt med denne stolte amazone i naturlig størrelse. Hun bliver ens ligemand.”

    Ifølge Emil Hannover, en af periodens mest markante kunsthistorikere, var portrættet af Agnes oprindelig tænkt som en illustration til det moderne gennembruds motto ”Lys over Landet – Det er det, vi vil”.

    Altså en slags rollemodel for den ny tids uddannede, selvstændige og handlekraftige kvinde.

    Himmelstormende

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    J. F. Willumsen hører til gruppen af mandlige kunstnere, der blev inspireret af den nye, frigjorte kvindetype. I forbindelse med at han møder sin anden hustru Edith Wessel, kan man spore et markant skift i hans skildring af kvinden, der kulminerer i hans monumentale maleri En Bjergbestigerske. Modellen på billedet er Edith, men Willumsen har stiliseret hendes markante skikkelse, så den hæver sig over tid og sted. Dermed ophæves hendes individuelle person til et magtfuldt symbol på den moderne, selvstændige kvinde, der selvsikkert bestiger verden og overskuer den med værdig mine. Naturens betvinger er en kvinde! Peter Nørgaard Larsen ser værket som udtryk for vitalismen i begyndelsen af det 20. århundrede:

    ”…Edith Wessel har ved egen styrke løftet sig op til verdens top og skuer ud over det monumentale alpelandskab. Som skildring af det 'nye' og i nietzscheansk forstand 'store menneske' i naturen kan man ikke forestille sig et mere magtfuldt udtryk for menneskets beherskelse af og forening med naturen.”

    En lidt anderledes vinkel får man fra kunsthistoriker og kunstterapeut Lise Buurgård, der vælger at tolke billedet ud fra en kunstpsykologisk vinkel. Det medfører at kvinden og naturen ses som ét og det samme. Her løber idéen om den ny tids kvinde sammen med en årtusindlang tradition for at opfatte kvinden som forbundet med naturen.

    Det leder hende frem til at beskrive Edith som ”billedets sande bjerg, det bjerg som Willumsen i psykologisk betydning må indtage.”

    Melankolsk

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    P. S. Krøyer brugte også sin hustru, Marie Krøyer (født Triepcke), som muse og model i utallige billeder. Billederne af Marie tolkes ofte symbolsk, men her er kvinden ikke udtryk for nye tider eller vitale naturkræfter. Tværtimod. Krøyer skildrede næsten altid Marie som en indadvendt og melankolsk figur – meget smuk at se på, men samtidig distanceret. Kunsthistorikeren Peter Michael Hornung kommer i romantisk stemning, når han tolker det store billede af Marie ved Skagen Strand:

    ”Hun er naturbetragteren, der synes at være blevet ét med den natur, hun betragter. Aftenstemningen og havet med månens lys har nu omsluttet hende og gjort hende til en inkarnation af sit eget mysterium. Det blide, vemodige og romantiske, man kan forbinde med et sådant sted på et sådant tidspunkt af dagen, rækker ind over hende og fæstner hende til stedet. Som en moderne karyatide står hun på strandkantens sokkel, klædt i en lang blidt draperet kjole, og støtter himlen på sit hoved.”

    Ligesom Willumsen lader Krøyer sin hustru symbolisere forbindelsen mellem kvinde og natur. Men for Krøyer skaber denne forbindelse blot distance. Hvis Edith er et bjerg, der skal indtages, er Marie skildret som en stille brænding, der trækker sig tilbage, når man nærmer sig. Krøyers billede af hustruen bliver dermed også mere end et portræt. Det er udtryk for en dyb fascination og længsel, men samtidig en oplevelse af uoverstigelig afstand til den kvinde han forgudede. Historien om deres ægteskabs forlis er næsten lige så velkendt som de legendariske somre på Skagen.

    Skæbnesvanger

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    Ejnar Nielsens symbolistiske portræt af hustruen Marie Thaarup, der venter sig, er alt andet end en romantisk fremstilling. Hun er skildret i størrelsesforholdet 1:1 og så hyperdetaljeret, at hun fremstår som et virkeligt menneske, der pludselig er stivnet som en statue inde i det kulsorte rum.

    Det er tankevækkende at se et motiv, der handler om en kommende fødsel og nyt liv, være fremstillet så mørkt og alvorsfuldt. Men alle Nielsens malerier fra tiden omkring århundredeskiftet er gennemsyrede af melankoli og død. Han har brugt sin hustrus graviditet som anledning til at lave et symbolistisk billede af svangerskabet – en tilstand, hvor kvinden lægger krop til et nyt led i slægten, og dermed selv rykker et skridt nærmere døden. Samtidig har Nielsen understreget, at det lille liv, der vokser i kvinden, er skrøbeligt. Mørket og den alvorstunge ramme, der omslutter den svangre, leder tankerne hen på alter og gravsted.

    Kigger man på billedet længe nok, er det som om man kigger ned i en sort grav, hvor både moren og det ufødte barn er prædestinerede til engang at ende.

    Mere end muser

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    Kvinder har dannet motiv for mænds kunstværker i århundreder. Men i årene op til 1900 arbejdede mange kvinder for at blive andet og mere end symbolske figurer og muser for mandlige kunstnere.

    Maleriet Dagens arbejde bedømmes er lavet i fællesskab af ægteparret Anna og Michael Ancher. Anna har malet Michael, og omvendt. Billedet er et vidnesbyrd om et af de sjældne tilfælde, hvor en mandlig og kvindelig kunstner levede og arbejdede sammen med gensidig respekt i tiden omkring 1900.

    Både Anna Ancher, Agnes Slott-Møller, Edith Willumsen og Marie Krøyer var selv kunstnere og forsøgte at klare sig i en kunstverden, der bestemt ikke var vant til at opfatte kvinder som skabende individer. Mange måtte opgive undervejs, ofte fordi de blev gift og fik børn. Så forventede man at de lagde deres personlige ambitioner på hylden og helligede sig rollen som husmor. Anna Ancher og Agnes Slott-Møller var nogle af dem der blev ved, og det er blandt andet deres pionerindsats, der har banet vejen for at kvinderne siden fik en selvstændig stemme og plads på kunstscenen og i kunsthistorien.

    Vidste du at

    1 billede

    Kunstnerægteparret Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard lavede i 1969 i fællesskab en happening på Børsen i København, som de kaldte Den kvindelige Kristus. Nørgaard filmede Adler Petersen, mens hun gik nøgen med et kors i armene gennem Børsens korridorer, som en symbolsk handling i tråd med den bibelske Kristus, der fordriver de handlende fra tempelområdet – en kritisk markering af, at Børsen i deres øjne var den moderne tids tempel. Her fungerer kvinden også som et symbol – en provokerende sammenblanding af det frigjorte og det hellige – men ikke længere blot som et passivt motiv for sin mands iscenesættende og skabende blik.

    Litteratur

    Peter Nørgaard Larsen, L.A. Ring. På kanten af verden, Statens Museum for Kunst 2007

    Ingeborg Bugge, ”Den kvindelige natur i Harald Slott-Møllers kunst” i Kvinden og naturen. Motiver i J.F. Willumsens og Harald Slott-Møllers symbolistiske kunst ca. 1890-1920, Nordjyllands Kunstmuseum 1998

    Hanne Honnens de Lichtenberg, ”J.F. Willumsen: Kvinden og naturens urkræfter” i Kvinden og naturen. Motiver i J.F. Willumsens og Harald Slott-Møllers symbolistiske kunst ca. 1890-1920, Nordjyllands Kunstmuseum 1998

    Lise Buurgård, J.F. Willumsen. Bjerget. Kvinden. Selvet, Sydjysk Universitetsforlag 1997

    Peter Michael Hornung, Peder Severin Krøyer, Forlaget Palle Fogtdal 2002

    Ulla Sjöström, Maleren Ejnar Nielsen, Christian Ejlers’ Forlag 2000

    Lise Præstgaard Andersen, ”Naturkvindernes indtog” i Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner (red.), Livslyst. Sundhed – Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang Kunstmuseum og Forlaget Odense Bys Museer 2008

    Ingeborg Bugge, ”Fruen fra havet …og andre længselsfulde kvindeskikkelser” i Bente Scavenius (red.), Grib tiden 1900 – 2000, Gyldendal 2001

    Bjarne Kildegaard, ”Kvindelighedens nye klæder” i Bente Scavenius (red.), Grib tiden 1900 – 2000, Gyldendal 2001

    Senest opdateret: 24.Jul.2014