Mit spor gennem kunsthistorier

  • Med sine mærkværdige, symbolistiske skulpturer gav Hansen Jacobsen form til abstrakte fænomener som døden, natten og skyggen

    Niels Hansen Jacobsen 1861-1941

    Med sine mærkværdige, symbolistiske skulpturer gav Hansen Jacobsen form til abstrakte fænomener som døden, natten og skyggen

    Kort om Hansen Jacobsen

    Axel Hou, <em>Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen</em>, 1899, radering, 43,4 x 31 cm, KKS3983, SMK.

    © Axel Hou, Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, 1899, radering, 43,4 x 31 cm, KKS3983, SMK.

    Forstør

    Bondesøn fra Vejen

    • Det lå ikke i kortene at bondesønnen fra Vejen, Niels Hansen Jacobsen, skulle blive en af Danmarks m... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsens barndomshjem, tegnet af bygmester Peder Holden Hansen 1844-46. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.
 

    Niels Hansen Jacobsens barndomshjem, tegnet af bygmester Peder Holden Hansen 1844-46. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen,<em> Kunstnerens moder</em>, 1886-87, gips, 39 x 32 x 20 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Kunstnerens moder, 1886-87, gips, 39 x 32 x 20 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Hansen Jacobsen og Anna Gabriele foran atelieret i Paris. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Hansen Jacobsen og Anna Gabriele foran atelieret i Paris. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør

    Form til indre forestillinger

    • Med sine fantasifulde og mærkværdige symbolistiske skulpturer gav Niels Hansen Jacobsen form til abs... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Døden og moderen</em>, 1892, gips, 152 x 183 x 108 cm, KMS5387, SMK.

    Niels Hansen Jacobsen, Døden og moderen, 1892, gips, 152 x 183 x 108 cm, KMS5387, SMK.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen,<em> Skyggen</em>, 1897-98, bronze, støbt 1924, 76,5  x 275 x 85,5 cm, KMS5806, SMK.

    Niels Hansen Jacobsen, Skyggen, 1897-98, bronze, støbt 1924, 76,5 x 275 x 85,5 cm, KMS5806, SMK.

    Forstør

    Et personligt formudtryk

    • I 1889 debuterede Hansen Jacobsen med den kraftfulde Loke, lænket til klippeblokkene. Skulpturen er ... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Loke, lænket til klippeblokkene</em>, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    © Niels Hansen Jacobsen, Loke, lænket til klippeblokkene, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Loke lænket til klippeblokkene</em>, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Loke lænket til klippeblokkene, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Michelangelo, <em>Døende slave</em>, 1513-16, marmor, højde 228 cm, <link http://www.louvre.fr/llv/commun/home.jsp>Musée du Louvre</link> ©Photo RMN/René-Gabriel Ojéda Louvre.

    Michelangelo, Døende slave, 1513-16, marmor, højde 228 cm, Musée du Louvre ©Photo RMN/René-Gabriel Ojéda Louvre.

    Forstør
    Gargoyle, Notre-Dame Cathedral, Paris © <link http://www.sacreddestinationsimages.com>Sacred Destinations Images</link>.

    Gargoyle, Notre-Dame Cathedral, Paris © Sacred Destinations Images.

    Forstør
    H.E. Freund, <em>Loke farende frem i vrede over ikke at være indbudt til Ægirs bryllup</em>, 1822, bronze, 31,3 x 20 x 25 cm, KMS5331, SMK.

    © H.E. Freund, Loke farende frem i vrede over ikke at være indbudt til Ægirs bryllup, 1822, bronze, 31,3 x 20 x 25 cm, KMS5331, SMK.

    Forstør

    Den furede stil

    • I årene efter 1892 udførte Hansen Jacobsen rækken af sine symbolistiske hovedværker. Natten, 1895, T... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Natten</em>, 1895, bronze, 75 x 367 x 144 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.
 

    © Niels Hansen Jacobsen, Natten, 1895, bronze, 75 x 367 x 144 cm, Vejen Kunstmuseum

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Trold, der vejrer kristenkød</em>, 1896, bronze, støbt 1902, 157 x 198 x 85 cm, <link http://www.glyptoteket.dk/>Ny Carlsberg Glyptotek, København</link>. SMK foto.

    Niels Hansen Jacobsen, Trold, der vejrer kristenkød, 1896, bronze, støbt 1902, 157 x 198 x 85 cm, Ny Carlsberg Glyptotek, København. SMK foto.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Friheden i århundredets slutning</em>, 1896-97, bronze, 115 x 193 x 61 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Friheden i århundredets slutning, 1896-97, bronze, 115 x 193 x 61 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Militarismen</em>, 1898-99, bronze, støbt 1967, 380 x 126 x 126 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    © Niels Hansen Jacobsen, Militarismen, 1898-99, bronze, støbt 1967, 380 x 126 x 126 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør

    En stilløs produktion?

    • Efter Militarismen sker der en markant forandring i Hansen Jacobsens formsprog. Han bevæger sig bort... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>I storbyens ørken</em>, 1907, gips, 139 x 108 x 81 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, I storbyens ørken, 1907, gips, 139 x 108 x 81 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Kong Lear</em>, 1905, gips, 195 x 184 x 102 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Kong Lear, 1905, gips, 195 x 184 x 102 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Livets spil</em>, 1932-34, gips, 202 x 505 x 192 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Livets spil, 1932-34, gips, 202 x 505 x 192 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Dryaden</em>, 1918, bronze, 176 x 92,5 x 77 cm, KMS5930, SMK.

    © Niels Hansen Jacobsen, Dryaden, 1918, bronze, 176 x 92,5 x 77 cm, KMS5930, SMK.

    Forstør

    Hansen Jacobsens keramik

    • Fra midten af 1890’erne, mens Hansen Jacobsen var bosat i Paris, begyndte han sit arbejde med kerami... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Efterårsmaske</em>, slutningen af 1890’erne, bronze, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>. Fotograf Pernille Klemp.

    © Niels Hansen Jacobsen, Efterårsmaske, slutningen af 1890’erne, bronze, Vejen Kunstmuseum. Fotograf Pernille Klemp.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Kvindebuste. Ung pige</em>, 1910, glaseret ler på træsokkel, 46,5 x 32,5 x 24 cm, KMS5668, SMK.

    © Niels Hansen Jacobsen, Kvindebuste. Ung pige, 1910, glaseret ler på træsokkel, 46,5 x 32,5 x 24 cm, KMS5668, SMK.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Portræt af kunstnerens nieces søn, Povl Bruun Møller</em>, 1910'erne, glaseret ler på træsokkel, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>. Fotograf Pernille Klemp.

    © Niels Hansen Jacobsen, Portræt af kunstnerens nieces søn, Povl Bruun Møller, 1910'erne, glaseret ler på træsokkel, Vejen Kunstmuseum. Fotograf Pernille Klemp.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Skitse til ikke udført monument for polarforskerne Mylius Erichsen, P. Høeg Hagen og Jørgen Brøndlund</em>, 1910-11, glaseret stentøj, 37,5 x 29,9 x 24,5 cm, KMS5690, SMK.

    © Niels Hansen Jacobsen, Skitse til ikke udført monument for polarforskerne Mylius Erichsen, P. Høeg Hagen og Jørgen Brøndlund, 1910-11, glaseret stentøj, 37,5 x 29,9 x 24,5 cm, KMS5690, SMK.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Studie af Kong Lear og narren</em>, keramik, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>. Fotograf Pernille Klemp.

    Niels Hansen Jacobsen, Studie af Kong Lear og narren, keramik, Vejen Kunstmuseum. Fotograf Pernille Klemp.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, Stentøjsvase, formentlig fra den senere produktion, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>. Fotograf Pernille Klemp.
 

    © Niels Hansen Jacobsen, Stentøjsvase, formentlig fra den senere produktion, Vejen Kunstmuseum. Fotograf Pernille Klemp. 

    Forstør

    Krims krams med smukke glasurer

    • Hansen Jacobsens keramik er kendetegnet ved en speciel glasur og sine ofte skæve og overraskende for... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, Stentøjsvaser og fad fra tiden omkring 1900, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/frame.htm>Vejen Kunstmuseum</link>. Fotograf Pernille Klemp.

    © Niels Hansen Jacobsen, Stentøjsvaser og fad fra tiden omkring 1900, Vejen Kunstmuseum. Fotograf Pernille Klemp.

    Forstør

    En blandet flok billedhuggere

    • I 1905 var Niels Hansen Jacobsen en af stifterne af kunstsammenslutningen De frie Billedhuggere, der... Læs mere

    De frie Billedhuggeres udstilling i 1905. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    De frie Billedhuggeres udstilling i 1905. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    J.F. Willumsen, <em>Det store relief</em>, 1893-1928, marmor, andre stenarter, forgyldt bronze og keramisk materiale, 440 x 646 cm, KMS5847, SMK.

    © J.F. Willumsen, Det store relief, 1893-1928, marmor, andre stenarter, forgyldt bronze og keramisk materiale, 440 x 646 cm, KMS5847, SMK.

    Forstør

    De to hustruer

    • Niels Hansen Jacobsen var gift to gange. I 1891 blev han gift med malerinden og præstedatteren Anna ... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen og Anna Gabriele som nygifte, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen og Anna Gabriele som nygifte, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen og Anna Gabriele i atelieret i Paris. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen og Anna Gabriele i atelieret i Paris. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Aftægtboligen ved barndomshjemmet, kaldet "Hytten". Her boede Niels Hansen Jacobsen med sin anden hustru, Kaja, indtil 1924. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Aftægtboligen ved barndomshjemmet, kaldet "Hytten". Her boede Niels Hansen Jacobsen med sin anden hustru, Kaja, indtil 1924. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen med sin kat. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen med sin kat. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør

    Et museum viet til kunstneren

    • I 1907 påbegyndtes arbejdet med at få bygget et kunstmuseum i Vejen med særlig fokus på bysbarnet Ha... Læs mere

    Hansen Jacobsens atelier i Skibelund krat, formodentlig i 1930'erne. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Hansen Jacobsens atelier i Skibelund krat, formodentlig i 1930'erne. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Vejen Kunstmuseum ca. 1924. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Vejen Kunstmuseum ca. 1924. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Troldespringvandet foran Vejen Kunstmuseum iklædt is. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Troldespringvandet foran Vejen Kunstmuseum iklædt is. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør

    Hansen Jacobsen med egne ord

    • Niels Hansen Jacobsen skrev ikke meget om sin kunst og tankerne bag. Desuden blev et ønske fra kunst... Læs mere

    Hansen Jacobsen som ung mand, 1880'erne. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Hansen Jacobsen som ung mand, 1880'erne. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør

    Sagt om Hansen Jacobsen

    Atelieret på Østerbro med busten af Johannes V. Jensen. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Atelieret på Østerbro med busten af Johannes V. Jensen. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Med sine mærkværdige, symbolistiske skulpturer gav Hansen Jacobsen form til abstrakte fænomener som døden, natten og skyggen

    Kort om Hansen Jacobsen

    1 billede

    • Bondesønnen Niels Hansen Jacobsen blev født i Vejen 1861 og døde samme sted i 1941.
    • Niels Hansen Jacobsen virkede som billedhugger og som selvlært keramiker.
    • Hansen Jacobsens styrke lå i gengivelse af de indre forestillinger. Det var i fremstillingen af fantastiske væsner hentet fra fantasiens, mytologiens eller de abstrakte begrebers verden, at han skabte sine mest vellykkede værker.
    • I tråd med resten af de symbolistiske kunstnere gjorde Hansen Jacobsen oprør mod den naturalisme og realisme, der hidtil havde været det altoverskyggende udtryk indenfor kunsten.
    • Kunstneren skabte med værkerne Natten, Trold, der vejrer kristenblod og Skyggen nogle af europæisk skulpturs mærkeligste og mest fascinerende figurer.
    • I 1924 fik Hansen Jacobsen sit eget museum i Vejen.

    Bondesøn fra Vejen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Det lå ikke i kortene at bondesønnen fra Vejen, Niels Hansen Jacobsen, skulle blive en af Danmarks mest markante billedhuggere. Hans strenge fader så helst, at sønnen blev ved landbruget, og han var ikke just begejstret over at erfare, at Niels’ drømme gik i en helt anden retning. Hansen Jacobsens monograf Niels Th. Mortensen fortæller at:

    ”Selv efter at Niels Hansen Jacobsen havde vundet sig europæisk Ry som Billedhugger, kunde Faderen ikke rigtig tilgive Sønnen, at han havde svigtet Gaarden. Imponeret af Sønnen og hans Værker blev han aldrig – han betragtede ham alle Dage slet og ret som ’Stenkløver’”.

    Moderen, derimod, støttede ham både moralsk og økonomisk, og i 1884, da Hansen Jacobsen var 23 år, påbegyndte han sin uddannelse på Kunstakademiet i København. Her fik han tegneundervisning af Frederik Vermehren og Carl Bloch, mens billedhuggeren Johan C.H. Theobald Stein underviste i anatomi og Vilhelm Bissen i modellering. Af studiekammeraternes erindringer fremgår det at Niels Hansen Jacobsen var en flittig og dygtig elev, der med en lidt naiv autoritetstro underkastede sig skolens strenge håndværksmæssige krav til blandt andet anatomiske studier og slavisk gengivelse af naturen.

    At Hansen Jacobsen var en dygtig elev beviste han med debutværket Loke lænket til klippeblokkene, der viser, at han mestrede den anatomisk korrekte gengivelse af den menneskelige krop. Værket vakte stor opsigt, blev indkøbt af Statens Museum for Kunst og indbragte ham både årsmedaljen og et rejselegat, som førte ham på rejse ned gennem Europa.

    I 1892 var han nået til Paris, hvor han bosatte sig sammen med hustruen Anna Gabriele. Det var også her han udviklede sin symbolistiske skulpturs formudtryk, der siden skulle blive hans adelsmærke.

    Form til indre forestillinger

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Med sine fantasifulde og mærkværdige symbolistiske skulpturer gav Niels Hansen Jacobsen form til abstrakte fænomener som døden, natten, skyggen, friheden og tiden. Indholdet var eksistentialistisk; det handlede om menneskets grundvilkår.

    Formmæssigt udviklede Hansen Jacobsen et særegent udtryk, med inspiration fra den franske billedhugger Auguste Rodin, danske H.E. Freund, tidens øvrige symbolister, art nouveau kunsten og gotikkens fantasifuldt udformede fabelvæsner. Den furede stil, som den bliver kaldt, understøttede skulpturernes indhold ved blandt andet at undergrave kroppenes tyngde og i stedet give udtryk for figurernes delvist abstrakte karakter.

    Skulpturerne repræsenterer dels et opgør med det naturalistiske og realistiske udtryk, der hidtil havde været fremherskende, dels Niels Hansen Jacobsens ønske om at finde et formsprog, der var et udtryk for hans tid og ikke for en forgangen.

    Formen skulle udtrykke hans forestillinger om kunstens væsen og mål, samt ikke mindst give udtryk for symbolismens åndelige og sjælelige indhold. Dette lykkedes til fulde i hovedværker som Døden og moderen og Skyggen fra 1890’erne.

    Som litteraten og forfatteren Henrik Wivel skriver, magtede Hansen Jacobsen, som en af de få kunstnere i Danmark, at balancere mellem de yderpoler som symbolismen opstiller, nemlig mellem bevidst og ubevidst eller som den franske digter og kunstkritiker Charles Baudelaire har formuleret det ”mellem tom idealitet og det satanisk onde”. Man kunne også sige, at Niels Hansen Jacobsen med sine skulpturer mestrede den svære balance mellem det abstrakte og det genkendelige.

    Et personligt formudtryk

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  5 billeder

    I 1889 debuterede Hansen Jacobsen med den kraftfulde Loke, lænket til klippeblokkene. Skulpturen er udført i tidens naturalistiske stil og indenfor den herskende traditions normer. Den muskuløse krop er modelleret efter levende model og stillingsmotivet er stærkt inspireret af Michelangelos to berømte slaveskulpturer (1513-16).

    Hansen Jacobsens trang til opgør med den akademiske tradition slog dog hurtigt igennem, og han begyndte for alvor at udfolde den efter at være flyttet til Paris i 1892. Med Døden og moderen fra samme år trænger hans forkærlighed for den symbolske fremstilling igennem. Personifikationen af Døden giver form til det abstrakte, mens figuren af moderen er udført som et traditionelt naturstudie efter model.

    Selvom Hansen Jacobsen på denne måde stadig står med et ben i traditionens lejr, fremhæver forfatteren Aksel Rode, at formsproget i denne figur tydeligt er båret af Hansen Jacobsens egen fantasi, og at formsproget her ikke er ”flikket sammen af fremmede brokker”.

    Med andre ord ser vi med Døden og moderen begyndelsen til Hansen Jacobsens personlige stil; til den udtryksform som hans sjælelige, ikke-konkrete indhold krævede. Hvad man også kan ane, er begyndelsen til opgøret mod den opretstående, idealiserede skulptur, som Bertel Thorvaldsen med forbillede i den antikke skulptur, stod som fader til i Danmark.

    Inspiration til opgøret med den klassiske skulptur fandt Hansen Jacobsen blandt andet hos Auguste Rodin, der allerede i nogle år havde eksperimenteret med skulpturens form og flyttet grænser for, hvad der blev opfattet som tilladt i skulpturen. Ligesom Notre Dames gotiske figurer (kimærer [uhyrer], djævle og trolde), djævlemasker og babylonske dæmoner i Louvres samling samt ikke mindst den danske billedhugger H.E. Freunds figurer fra den nordiske mytologi har leveret inspiration til det nye formsprog.

    Den furede stil

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  4 billeder

    I årene efter 1892 udførte Hansen Jacobsen rækken af sine symbolistiske hovedværker. Natten, 1895, Trold, der vejrer kristenblod, 1896, Friheden i århundredets slutning, 1896-97 og Skyggen, 1897-98. Her giver han med sin furede, senede stil udtryk til mystisk-fantastiske idéer.

    Aksel Rode beskriver stilen i forbindelse med omtalen af Trold, der vejrer kristenblod:

    ”Riller og Fuger, som frembragt med et kraftigt Huljern gennemskjærer Figuren, og imellem Fugerne løber ophøjede, skarptkantede Baand, som en Art fantastiske Sener og Muskler. Form møder Form i en sær steometrisk Orden, og dybe Indskæringer og fremspringende Tapper eller Horn giver Overfladen en mærkelig, panseragtig Karakter.”

    Dybden og skarpheden af fuger og bånd varierer og udtrykket findes på denne måde både i en blød og i en mere kantet og skarp udgave.

    Den kantede og skarpe udgave af den furede stil nåede i 1898-99 sit højdepunkt og sin endegyldige ekstremitet med Militarismen. Her er de sidste rester af naturalisme elimineret og furernes kanter har en skarphed, der understreger figurens aggressivitet. Selvom Hansen Jacobsen på ingen måde kan tage æren for hverken den senere kubisme eller futurisme, så sender Militarismen unægtelig tankerne i retning af de senere stilarters formudtryk.

    En stilløs produktion?

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  4 billeder

    Efter Militarismen sker der en markant forandring i Hansen Jacobsens formsprog. Han bevæger sig bort fra den furede og kantede stil og indtil sin død i 1941 skifter han mellem forskellige stiludtryk uden at lægge sig endeligt fast på en afløser for de genkendelige furer.

    I denne 40 årige periode af sin produktion spænder han fra den socialrealistiske udtryksform i I storbyens ørken fra 1907 over et ”krøllet” udtryk som i den lidende Kong Lear fra 1905 og i det store ejendommelige og sentimentale Livets spil fra 1932-34, til et naturalistisk, men sentimentalt klingende udtryk baseret på et traditionelt modelstudie som i Dryaden fra 1918. Ifølge kunsthistoriker Teresa Nielsen er ”en ekspressiv vildhed” dog et gennemgående træk for skulpturerne efter 1899.

    Hansen Jacobsens mange forskellige udtryk gør det ikke let for kunsthistorikeren, der gerne vil finde sammenhængen i kunstnerens værk, en ”frustration” som forfatteren til Hansen Jacobsens biografi, Niels Th. Mortensen, giver udtryk for i følgende passage:

    ”Hvad, der præger Hansen Jacobsens Kunst som Helhed og afstedkommer nogen Usikkerhed i Vurderingen af hans Livsværk, er det stilløse i hans Skulptur, diletantisk Grovhed gaar Side om Side med en genial intuitiv Opfattelse. Havde Hansen Jacobsen i sine unge Aar paa Kunstakademiet lært en Del om plastisk Arkitektur, synes han at have kastet al sin Viden overbord, saa snart han var vel uden for Professorernes Synsvidde.”

    Modviljen imod et fastlagt stilistisk udtryk giver til gengæld stor kunstnerisk frihed. Th. Mortensen udtrykker det således: ”Stil er jo, naar alt kommer til alt, Dødens gennemsigtige Is over Følelsernes brusende Strøm – en stivnet Bølge. Fordi han som Kunstner aldrig naaede at stivne i Dødens afklarede Form, gør hans Værker – saaledes som man i Dag kan se dem på Museet i Vejen – et overvældende, ja, et ligefrem kaotisk Indtryk.”

    Hansen Jacobsens keramik

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  6 billeder

    Fra midten af 1890’erne, mens Hansen Jacobsen var bosat i Paris, begyndte han sit arbejde med keramikken. Han havde ingen formel uddannelse indenfor disciplinen, men har formentlig fundet både teknisk og motivmæssig inspiration hos sin daværende nabo, den franske keramiker og billedhugger Jean Carriès (1855-1894). Det er også muligt, at Hansen Jacobsen er blevet inspireret til arbejdet med keramikken af vennen J.F. Willumsen, der ligeledes dyrkede keramikken i sit pariseratelier i første halvdel af 1890’erne. Men generelt var interessen for keramikken og for kunsthåndværket i det hele taget stor på dette tidspunkt. Med Erik Lassens ord var der ”keramisk grøde” både i Paris og i København.

    Hansen Jacobsen anskaffede sig en lille ovn, og i årenes løb voksede hans interesse sig større og større for i perioder at optage ham mere end arbejdet med skulpturen. Hans keramiske arbejder kan opdeles i tre grupper under overskrifterne:

    • Masker og portrætter.

    • Skitser til monumentalskulpturer og autonome statuetter.

    • Brugskeramik som vaser, fade og krukker.

    Fælles for de forskellige keramiske udtryksformer er, at de fremstår som produkter af en legesyg og eksperimenterende arbejdsproces. Hansen Jacobsen interesserede sig ikke for basale pottemagerkvaliteter. Hans tilgang var i højere grad billedhuggerens, hvorfor hans keramik ofte markerer grænsetilfælde mellem skulptur og keramik.

    Ifølge Niels Th. Mortensen fik arbejdet med leret afgørende betydning for udviklingen af billedhuggerens symbolistiske udtryk, hvor han i højere grad følger sin fantasi end et på forhånd givet udtryk.

    ”Ved at danne Skaale og Fade efter Naturformer har han opdaget, hvor begrænset den saakaldte Naturalisme var i sin Opfattelse af Naturen. Leret førte ham tilbage til Jordens oprindelige Former.”

    Helt i tidens ånd, hvor tidens kunstnere arbejdede med opbrydning af de traditionelle hierarkier mellem kunstformerne, opfattede han fra begyndelsen sine keramiske arbejder, som lige så væsentlige som sine skulpturer og udstillede de to udtryksformer side om side. Keramikken var kunst og kunsten var dekorativ.

    Krims krams med smukke glasurer

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Hansen Jacobsens keramik er kendetegnet ved en speciel glasur og sine ofte skæve og overraskende former. Det er blandt andet disse karakteristika, der gør Hansen Jacobsens keramik nyskabende og som giver den sit særegne rå og til tider grænseoverskridende udtryk, og det er samtidig dem, som har gjort det svært for de danske anmeldere og kunsthistorikere at påskønne de keramiske arbejder som seriøse kunstneriske produkter, der er resultatet af en bevidst og målrettet arbejdsproces.

    I forbindelse med Hansen Jacobsens første separatudstilling i Danmark i 1902 skriver den senere direktør på Kunstindustrimuseet Emil Hannover:

    ”Det store Flertal af Hansen-Jacobsens Smaakrukker og Smaaskaale er Krims-Krams, en leg med det taalmodige Ler, der her er misdannet i allehaande vredne og skæve Former for sluttelig at segne under tykke Glasurer, hvis Tunghed og Pragt er mere, end det kan bære.”

    90 år senere lancerede kunsthistorikeren Maria Fabricius Hansen en anderledes forståelse for Hansen Jacobsens tilgang til både keramikken og skulpturen:

    ”Hansen Jacobsen har arbejdet meget bevidst og disciplineret med det tilfældige aspekt. Med udgangspunkt i en forestilling om, at det alt for perfekte og vellykkede ofte kan virke overfladisk og ligegyldigt, arbejdede han sig frem til en kunstopfattelse, der dyrkede grænseområdet til det mislykkede. Den mangel på balance og den antydning af disproportionering, der er så karakteristisk for hans skulptur og statuetter, og den ”Mangel på Holdning i Linjerne”, der gjorde Hannover skeptisk ved udstillingen 1901, kan ses som et udtryk for denne kunstopfattelse.”

    I Paris derimod var anmelderne hurtigere i deres accept af Hansen Jacobsens keramik, og allerede omkring 1898 omtalte de hans arbejder på linje med tidens store franske navne som Auguste Delaherche (1857-1940), Taxile Doat (1851-1939), Alexandre Bigot (1862-1927) og Etienne Moreau-Nélaton (1859-1927).

    En blandet flok billedhuggere

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    I 1905 var Niels Hansen Jacobsen en af stifterne af kunstsammenslutningen De frie Billedhuggere, der fungerede i årene 1905-1913 som en selvstændig filial af Den Frie Udstilling. Sammenslutningen bestod af billedhuggere, der alle på en eller anden måde følte sig i opposition til den officielle Salon på Charlottenborg, hvor skulpturen blev henvist til utilfredsstillende gennemgangsrum som forhal og trapperum. De øvrige stiftere var Viggo Jarl (1879-1965), Anders Bundgaard (1864-1937) og Rudolph Tegner (1873-1950).

    Hverken stifterne eller de medlemmer, der hurtigt tilsluttede sig sammenslutningen, havde et egentligt fælles teoretisk eller filosofisk udgangspunkt - og dog. For de var alle, som Teresa Nielsen skriver, ”blevet til i bruddet med en tyngende klassisk tradition – i skismaet mellem realisme og symbolisme. Desuden var mange af dem præget af deres møde med det moderne under kortere eller længere ophold i Paris.” Derudover havde de en fælles basis i tidens dyrkelse af individet og i de krav, som individets totale frihed stillede til tidens kunstnere. Krav som Hansen Jacobsens Friheden i århundredets slutning sandsynligvis er en refleksion over.

    Ikke mange af medlemmerne af De frie Billedhuggere huskes længere. Som Teresa Nielsen skriver, blev dommen over sammenslutningens hovedskikkelser mange års fortielser. ”Kravet om den klare, plastiske forms dominans over indholdet, som Hannover førte frem i sin anmeldelse af 1905-udstillingen blev også eftertidens målestok.”

    Den kunst som De frie Billedhuggeres generation stod for fik sine afsluttende monumenter i Willumsens Det store relief fra 1928 og i Hansen Jacobsens mægtige gruppe med titlen Livets Spil fra 1932-34. Begge værker er stort tænkte fortællinger om livet og kunsten, der fik en hård medfart ved deres præsentation.

    De to hustruer

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  4 billeder

    Niels Hansen Jacobsen var gift to gange. I 1891 blev han gift med malerinden og præstedatteren Anna Gariele Rohde. Forfatteren Niels Th. Mortensen betegner parret som umage med den ”primitive og robuste” Niels og den ”smukke og forfinede” Anna Gabriele. Men den ”primitive” og bundjydske kunstner var samtidig visionær og fuld af gode ideer og havde tilmed efter sigende et meget venligt væsen, og disse karakteristika opvejede tilsyneladende hans mere bondske sider. Mortensen skriver videre om det umage ægteskab:

    ”I det hele taget maa den unge Himmelstormer have gjort en mærkelig Figur i det fine, dæmpede Hjem. Men naar han først begyndte at udvikle sine mærkelige nye Idéer om Fremtidens Skulptur, lyttede man og glemte de smaa Særheder, der prægede hans Væsen og Sprog.”

    I 1892 bosatte parret sig i Paris. Her boede de i kunstnerkomplekset La Cité fleurie på Boulevard Arago 65, i en tæt, lav bebyggelse med atelier-boliger. Som naboer havde de blandt andre den finske billedhugger Emil Wikström og den franske billedhugger og keramiker Jean Carriès. Ægteparret boede i Paris indtil 1902, hvor Anna Gabriele pludselig døde, 40 år gammel.

    Efter hustruens død vender Hansen Jacobsen aldrig tilbage til lejligheden i Paris. I stedet flytter han hjem til sin fødegård i Vejen, hvor hans far endnu boede. Her levede kunstneren i gårdens aftægtsbolig, kaldet ”hytten”, hvortil han opførte et atelier. I årerne efter Anna Gabrieles død stod det stille med skulpturen, og han brugte i stedet sin tid på keramikken samt på at hjælpe til på sin fars gård.

    I 1908 giftede Hansen Jacobsen sig med købmandsdatteren Kaja Jørgensen, som Herman Bang har opbygget sin kvindelige hovedperson over i De uden fædreland (1906) over. Kaja beskrives i romanen som en ”følsom og blid ung Pige, der interesseret følger med i den aandelige Udvikling udenfor den snævre, daglige Horisont, og som har Evnen til at begejstres for og beundre Kunst og Kunstnere”. Mortensen beretter, at portrættet skulle være fuldt ud i overensstemmelse med virkeligheden, og at hun ”ligesom Hansen Jacobsen selv, [var] et Naturbarn præget af Halvfemsernes overfølsomme Symbolisme.” Parret levede sammen indtil Kajas død i 1928. De fik ingen børn, men havde til gengæld deres elskede katte.

    Et museum viet til kunstneren

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    I 1907 påbegyndtes arbejdet med at få bygget et kunstmuseum i Vejen med særlig fokus på bysbarnet Hansen Jacobsens værker. Der skulle dog gå adskillige år før finansieringen og de første bygninger var på plads. I mellemtiden tabte Hansen Jacobsen tålmodigheden og opførte derfor sit eget atelier og udstillingssted i Skibelund, få kilometer fra Vejen. Her åbnede han i 1914 en udstilling af i alt 33 skulpturer samt to vitriner med keramik.

    Vejen kunstforening og Vejen sogneråd havde dog ikke helt opgivet tanken om, at byen skulle have sit eget kunstmuseum, men det var først i forbindelse med, at man i 1923 fik opført det store troldespringvand udført af Hansen Jacobsen, at der for alvor kom gang i planerne igen. På kommunens regning blev der opført et museum og et atelier til Hansen Jacobsen, og i forbindelse med dette opførte Hansen Jacobsen, for egne midler, et beboelseshus.

    Byggerierne stod færdige i 1924, hvor Hansen Jacobsen flyttede ind og hvor museet, eller kunsthallen, som den kaldtes, ligeledes åbnede. Her findes i dag stort set alle Hansen Jacobsens skulpturer, en stor samling af hans keramik, hans originale indbo og meget andet, der dokumenterer Hansen Jacobsens liv og produktion.

    Om indvielsen i 1924 skriver Hansen Jacobsen til vennen Axel Hou i 1931:

    ”Du kan tro det var en større fest man lavede for mig, de gav mig fribolig og gjorde mig til æresborger i min fødeby, det kunde jeg ikke staa for, det er bedre en mange ordener, dem kan jeg ikke fordrage de hører hjemme på dyrskuer.”

    Hansen Jacobsen med egne ord

    1 billede

    Niels Hansen Jacobsen skrev ikke meget om sin kunst og tankerne bag. Desuden blev et ønske fra kunstneren, om at alle hans personlige papirer, herunder hans breve, skulle brændes efter hans død, efterkommet. Det betyder, at vi kun har sparsomt med materiale om kunstnerens kunstsyn mv. og de følgende citater stammer derfor primært fra et manuskript gengivet hos L. Mylius-Erichsen i tidsskriftet Vagten i 1899-1900.

    ”Enhver alvorlig Kunstner bør søge sig selv og kun sig selv. Det burde være forbudt at imitere og ”variere” den store gamle Kunst, at gentage sine Forgængeres gamle, godt udførte Idéer. Ganske vist er enhver Kunstner i sine første Arbejder paavirket af tidligere Tiders Kunst og maa være det, men for enhver, der betyder noget, maa der før eller senere komme en Tid, hvor han kan gaa alene og være sig selv fuldt ud. Kommer han aldrig saa vidt, da bør han i al Fremtid staa gemt i Skyggen.”

    ”Thorvaldsen laante Antikens Guldmønter og betalte dem ofte tilbage i Sølv. Hans Idéer pegede tilbage, ikke frem; sjældent havde han en selvstændig Idé. Derfor betyder han saa lidet for den nulevende Slægt. Men hvorfor efterligne Antiken?”

    ”Men for Elektricitet f.eks. har det menneskelige Legeme, anatomisk studeret, intet som helst Udtryk. Altsaa maa vi finde nye Former! Tænk, hvilke nye Kræfter der er kommen ind i Verden, hvilke enorme tekniske Fremskridt! Gennem en tynd Metaltraad kan vi tale med Mennesker paa den anden Side Verdenshavet. Findes der da intet moderne kunstnerisk Udtryk for vor moderne Verden?”

    ”Vi kunstnere har ikke længere Lov til, som Thorvaldsen, at sidde i Rom og eftergøre Antiken, vi maa med Liv og Sjæl og al vor spændte Evne være med i moderne Kamp og Fremskridt og give det nye Livs Nederlag og Sejre nye kunstneriske Udtryk!”

    L. Mylius-Erichsen, 1899-1900.

    ”[…] ja vi har skam ikke haft saa lidt at gjøre med hinanden i aarenes løb, lige fra vi stod hos Vermehren og op i gjennem alle klasserne, i virkelighed en god tid, fordi vi var flittige og havde saamænd gode lærere, Stein var i virkelighed en god lærer, han gjorde ikke forsøg paa at bringe en ind i en bestemt maner; men naar jeg tænker tilbage paa min ungdom synes jeg, det at jeg boede de mange aar i Paris, var af stor betydning for mig, Paris er nu engang Verdens centrum, jeg priser mig lykkelig, at jeg i fred og frihed fik lov til at gjøre en række arbejder dernede, det er dog nogle af mine bedste synes jeg […]”.

    Brev til vennen, maleren Axel Hou, den 4. oktober 1931.

    Sagt om Hansen Jacobsen

    1 billede

    ”Hansen-Jacobsens Kunst er ikke populær, den er – til Held eller Uheld for Kunstneren – ingen Salgsvare, men et Stridens Tegn er den overalt, hvor den kommer frem. I Flæng vækker den Latter og Forargelse og skaber Beundring og Begejstring, den ejer det nye Syn, der sætter Skel for og imod, det nye Liv, som netop er Meningen med al god Kunst.”

    L. Mylius-Erichsen, 1899-1900.

    ”Den Billedhugger, hvis Navn staar over disse Linier, og hvis mærkeligste Figur er en Inkarnation af selve Skyggen, er netop en Oprører mod Traditionen, en Protestant mod de ældgamle Plastikens Guder, som Thorvaldsen paany satte i Højsædet.”

    Sophus Michaëlis, 1901.

    Sophus Michaëlis beskriver i 1901 Hansen Jacobsens brugs-keramik, såsom fade, krukker og vaser, som uopfindsomme og ”ikke synderlig mere kultiverede, end Trolde kan tænkes at have og lave dem.” Michaëlis bløder dog det hårde udsagn op med ros til glasuren: ”Deres primitive Enkelhed støttes af de ejendommelige Glassurer, i hvis stærke Emailglans og fantastiske Harmonier Kunstneren synes at brilliere med Mesterskab. Tingene ser ud, som kunde de være sjældne Produkter fra Moder Naturs egen Haand. Lystre og Farver, af og til blandede med virkelige Metalklumper, synes at være hentede ud af Jordens Skød, at være plukte i en Aladdinhave.”

    ”Hans Kunst taler til ethvert Menneske, der har Følelse og Fantasi.”

    Francis Beckett, 1901.

    “Hansen Jacobsen er i mine Øjne en stor Ironiker (un grand ironiste). Begunstiget af en fantastisk Fantasi driver han Skulpturens Idé ud i Paroksysmen i den Hensigt at opnaa Intensitet i Udtrykket. Denne Mand er bland dem, der har gjort en overmenneskelig Anstrengelse for at frigøre sig fra de Pasticher, som er saa skattede i de gamle Klassikeres Lejr og blandt de saakaldte ”Traditionelle” (”traditionnistes”).”

    Henry Breuil i Les Tendance Nouvelles no.51, 1911.

    ”Du skabte ikke Væsener, men syner. Du er billedhuggerkunstens æventyrfortæller…” og: ”Ingen anden i Danmark, ja, jeg kan vist godt sige i Europa, laver keramik af en så mærkelig og særegen skønhed som du. Undertiden synes man, at det ikke er ting frembragte af menneskehænder, men sjældne naturformationer, for første gang bragte for dagens lys.”

    Johs. C. Bjerg ved Hansen Jacobsens udnævnelse til æresborger, 1931.

    ”…Jeg husker saa tydeligt den Dag, du først kom ind i vort Hjem; vi saa alle paa dig med Undren! Du var som en vild Fugl, der var sluppen ind i et Dueslag, hvor fem unge Piger sad hos en fredelig, gammel Præstemand. Vi forstod dig ikke; du havde saa mange nye Idéer og Tanker; men det varede ikke længe, før vi holdt af dig for dit venlige Væsen, din noble Tankegang og dit livlige Ildfulde Sind.”

    En søster til hans første hustru på hans 80 års dag, 1941.

    ”Notre Dames fantastiske Sandstensfigurer, der pryder den gamle Katedrals Taarne, har uden Tvivl gjort et mægtigt Indtryk paa ham. Disse Kimærer, Engle og Djævle (Fig.), som stirrer ud over den vældige Stad, mens de gebærder sig paa en mærkelig ikke altid sømmelig Maade, har han lært adskilligt af. Hans Fantasi er bragt i Sving af Djævelen, der rækker Tunge af hele Hurlumhejet, som udfolder sig dèr, dybt nede ved Domkirkens Fod. – Han har fundet et Udgangspunkt for ”Militarismen”, ”Skyggen”, ”Trolden” o.s.v.”

    Rudolph Tegner, 1945.

    ”Dybest set er det overalt det samme Problem, der optager ham, naar han former sine mest uforglemmelige Skulpturer: ”den bundne Loke”, ”Døden og Moderen”, ”Natten”, ”Trold, der vejrer Kristenkød”, ”Skyggen”, ”Kong Lear”, ”Vølven” – en Skildring af hine uforklarlige, lidenskabelige Kræfter, der bestemmer vor Skæbne.”

    Niels Th. Mortensen, 1945.

    Litteratur

    Niels Th. Mortensen, Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, Odense 1945.

    Henrik Wivel, Symbolisme og impressionisme, bind 5 af Ny Dansk Kunsthistorie, red. Peter Michael Hornung, København 1994.

    Sophus Michaëlis, Niels Hansen-Jacobsen, Kunst 3. årgang, hæfte 8 og 9, 1901.

    L. Mylius-Erichsen, ”Billedhugger Niels Hansen Jacobsen”, Vagten, 1899-1900.

    Teresa Nielsen, De frie Billedhuggere, Vejen Kunstmuseum 1996.

    Teresa Nielsen, Om Niels Hansen Jacobsen, www.vejenkunstmuseum.dk

    Hanne Honnens de Lichtenberg, Symbolismen i dansk kunst, Nivaagaards Malerisamling 1993.

    Maria Fabricius Hansen, ”Niels Hansen Jacobsens keramiske arbejder”, Cras nr. 57 1990.

    Aksel Rode, "Niels Hansen-Jacobsen", Danmark 2, 1941 nr.2.

    Teresa Nielsen, ”Niels Hansen Jacobsen. Kropsskildringer”, Livslyst, Fuglsang Kunstmuseum og Fyns Kunstmuseum 2008.

    Erik Lassen, ”J.F. Willumsens keramik”, J.F. Willumsens keramiske værker 1891-1900, Frederikssund 1986.

    Læs mere på nettet

    Vejen Kunstmuseum - som er bygget op omkring Niels Hansen Jacobsens kunst og som blev viet til kunstneren i 1924

    Niels Hansen Jacobsen på Den Store Danske

    Niels Hansen Jacobsen på Kunstindex Danmark


    Niels Hansen Jacobsen på Musée d'Orsay

    Senest opdateret: 23.Aug.2014