Mit spor gennem kunsthistorier

  • Hammershøi var med digteren Rilkes ord en kunstner, der ikke hører til dem man skal tale hurtigt om, hans værk er langt og langsomt...

    Vilhelm Hammershøi 1864-1916

    Hammershøi var med digteren Rilkes ord en kunstner, der ikke hører til dem man skal tale hurtigt om, hans værk er langt og langsomt...

    Kort om Hammershøi

    Budtz Müller, <em>Portrætfoto af Vilhelm Hammershøi</em>, 1891, Det Kongelige Bibliotek

    © Budtz Müller, Portrætfoto af Vilhelm Hammershøi, 1891, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør

    Ung kunstner i København

    • Hammershøi blev født i det indre København og voksede op i et borgerligt grossererhjem på Frederiksb... Læs mere

    Lauritz Olsen, <em>Portrætfoto af Vilhelm Hammershøi som 12 årig</em>, 1877, Det Kongelige Bibliotek

    © Lauritz Olsen, Portrætfoto af Vilhelm Hammershøi som 12 årig, 1877, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Ukendt fotograf, <em>Vilhelm Hammershøi maler Svend Hammershøi</em>, 1887, Det Kongelige Bibliotek

    © Ukendt fotograf, Vilhelm Hammershøi maler Svend Hammershøi, 1887, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Portræt af Svend Hammershøi, kunstnerens bror</em>, ca. 1885, blyant, 283 x 224 mm., KKS21234, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Portræt af Svend Hammershøi, kunstnerens bror, ca. 1885, blyant, 283 x 224 mm., KKS21234, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Stående nøgen dreng. Modelstudie</em>, 1884-85, kul og blyant, 438 x 305 mm., KKS1975-491, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Stående nøgen dreng. Modelstudie, 1884-85, kul og blyant, 438 x 305 mm., KKS1975-491, SMK

    Forstør

    Hammershøis stil

    • Hvad er det, der er så mærkeligt ved Hammershøis stil – og som allerede tidligt falder kunstnerkolle... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Kvindefigur set fra ryggen</em>, 1888, olie på lærred, 63,5 x 55,5 cm., KMS3671, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Kvindefigur set fra ryggen, 1888, olie på lærred, 63,5 x 55,5 cm., KMS3671, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>En gammel kone siddende</em>, 1886, <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling</link>

    © Vilhelm Hammershøi, En gammel kone siddende, 1886, Den Hirschsprungske Samling

    Forstør

    Virak omkring "Portræt af en ung pige"

    • I 1885 debuterede Hammershøi som kunstner på Charlottenborg udstillingen med maleriet Portræt af en ... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Portræt af en ung pige, kunstnerens søster Anna, </em>1885, <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling</link>

    © Vilhelm Hammershøi, Portræt af en ung pige, kunstnerens søster Anna, 1885, Den Hirschsprungske Samling

    Forstør
    Budtz Müller, <em>Portrætfoto af Anna Hammershøi</em>, 1886, Det Kongelige Bibliotek

    © Budtz Müller, Portrætfoto af Anna Hammershøi, 1886, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Nøgen kvindelig model</em>, 1889, olie på lærred, 126 x 93 cm., KMS 3766, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Nøgen kvindelig model, 1889, olie på lærred, 126 x 93 cm., KMS 3766, SMK

    Forstør

    Hammershøi og fotografiet

    • Sammen med en af sine kunstnerkolleger Valdemar Schønheyder Møller iscenesatte og optog Hammershøi i... Læs mere

    Valdemar Schønheyder Møller, <em>Foto af Vilhelm Hammershøi med paryk</em>, ca. 1885-1886?, Det Kongelige Bibliotek

    © Valdemar Schønheyder Møller, Foto af Vilhelm Hammershøi med paryk, ca. 1885-1886?, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Valdemar Schønheyder Møller, <em>Foto af Anna Hammershøi,</em> ca. 1885-86, Det Kongelige Bibliotek

    © Valdemar Schønheyder Møller, Foto af Anna Hammershøi, ca. 1885-86, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Solstråler</em> eller <em>Solskin</em>. <em>"Støvkornenes dans i solstrålerne"</em>, 1900, <link http://www.ordrupgaard.dk>Ordrupgaard</link>, København. Foto. Pernille Klemp

    © Vilhelm Hammershøi, Solstråler eller Solskin. "Støvkornenes dans i solstrålerne", 1900, Ordrupgaard, København. Foto. Pernille Klemp

    Forstør
    Ukendt fotograf, <em>Foto fra Ida og Vilhelm Hammershøis lejlighed Strandgade 25</em>, 1913, fra album på <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling</link>

    © Ukendt fotograf, Foto fra Ida og Vilhelm Hammershøis lejlighed Strandgade 25, 1913, fra album på Den Hirschsprungske Samling

    Forstør

    Ida som omdrejningspunkt

    • I 1890 bliver Hammershøi forlovet med Ida Ilsted (1869-1949), og parret bliver gift i 1891. Ida er f... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Portræt af Ida, kunstnerens hustru</em>, 1898, blyant, 24,2 x 18,8 cm., KKS1964-288, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Portræt af Ida, kunstnerens hustru, 1898, blyant, 24,2 x 18,8 cm., KKS1964-288, SMK

    Forstør
    Atelier Dania, <em>Portrætfoto af Henry Madsen, Ida og Vilhelm Hammershøi</em>, 1897-98, Det Kongelige Bibliotek

    © Atelier Dania, Portrætfoto af Henry Madsen, Ida og Vilhelm Hammershøi, 1897-98, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Ukendt fotograf, <em>Gruppeportrætfoto med Ida Hammershøi i midten</em>, 1901, Det Kongelige Bibliotek

    © Ukendt fotograf, Gruppeportrætfoto med Ida Hammershøi i midten, 1901, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>To figurer. Kunstneren og hans hustru</em>, 1898, ARoS Aarhus Kunstmuseum, foto: Ole Hein Pedersen

    © Vilhelm Hammershøi, To figurer. Kunstneren og hans hustru, 1898, ARoS Aarhus Kunstmuseum, foto: Ole Hein Pedersen

    Forstør

    København ifølge Hammershøi

    • Hammershøi er som kunstner knyttet til sin fødeby København og dens gamle huse. Han bruger sine boli... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Petri Kirke</em>, 1906, olie på lærred, 133 x 118 cm., KMS2051, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Petri Kirke, 1906, olie på lærred, 133 x 118 cm., KMS2051, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Stue i Strandgade med kunstnerens hustru</em>, 1902, olie på lærred, 63,5x60 cm, KMS3697, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Stue i Strandgade med kunstnerens hustru, 1902, olie på lærred, 63,5x60 cm, KMS3697, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Amalienborg Plads</em>, 1896, olie på lærred, 136,5 x 136,5 cm., KMS1542, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Amalienborg Plads, 1896, olie på lærred, 136,5 x 136,5 cm., KMS1542, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Interiør med kunstnerens staffeli</em>, 1910, olie på lærred, 84 x 69 cm., KMS7444, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Interiør med kunstnerens staffeli, 1910, olie på lærred, 84 x 69 cm., KMS7444, SMK

    Forstør

    Artemis og Fem portrætter

    • Hammershøi er især kendt for sine interiør malerier i "almindelige" formater. Et par gange bevægede ... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Artemis</em>, 1893-94, olie på lærred, 193 x 251 cm., KMS3358, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Artemis, 1893-94, olie på lærred, 193 x 251 cm., KMS3358, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Fem portrætter</em>, 1901-02, olie på lærred, 190 x 340 cm., Thielska Galleriet Stockholm

    © Vilhelm Hammershøi, Fem portrætter, 1901-02, olie på lærred, 190 x 340 cm., Thielska Galleriet Stockholm

    Forstør

    Drømmeagtige landskaber

    • En mindre kendt del af Hammershøis værk er hans landskabsbilleder. Han var optaget af at male i best... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Træstammer, Arresødal, Frederiksværk</em>, 1904, olie på lærred, 45,5 x 68,5 cm., KMS8010, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Træstammer, Arresødal, Frederiksværk, 1904, olie på lærred, 45,5 x 68,5 cm., KMS8010, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Egetræer</em>, ca. 1901, blyant, 333x429 mm, KKS21235, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Egetræer, ca. 1901, blyant, 333x429 mm, KKS21235, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Fra Fortunen</em>, 1901, olie på lærred, 55 x 66,5 cm., KMS6990, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Fra Fortunen, 1901, olie på lærred, 55 x 66,5 cm., KMS6990, SMK

    Forstør

    Hammershøi på verdensplan

    • Hammershøi havde nogle stærke støtter i sin samtid, blandt andre tandlægen Alfred Bramsen, som skrev... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Selvportræt</em>, 1890, olie på lærred, 52x39,5 cm, KMS6692, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Selvportræt, 1890, olie på lærred, 52x39,5 cm, KMS6692, SMK

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Stående nøgen kvinde</em>, 1909-10, olie på lærred, 205 x 153 cm., KMS3359, SMK

    © Vilhelm Hammershøi, Stående nøgen kvinde, 1909-10, olie på lærred, 205 x 153 cm., KMS3359, SMK

    Forstør

    Spurveskjul

    • Malerier fra de sidste år af Hammershøis liv er blevet karakteriseret som hans modne stil.  Man kan ... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru, set i et spejl. Spurveskjul</em>, 1911, olie på lærred, 55,2 x 76 cm., Privateje, Nordtyskland

    © Vilhelm Hammershøi, Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru, set i et spejl. Spurveskjul, 1911, olie på lærred, 55,2 x 76 cm., Privateje, Nordtyskland

    Forstør
    Vilhelm Hammershøi, <em>Selvportræt. Spurveskjul</em>, 1911, olie på lærred, 126 x 149 cm., KMS3351, SMK

    Vilhelm Hammershøi, Selvportræt. Spurveskjul, 1911, olie på lærred, 126 x 149 cm., KMS3351, SMK

    Forstør
    Villaen Spurveskjul i Frederiksdal. Foto: Søren Kuhn

    © Villaen Spurveskjul i Frederiksdal. Foto: Søren Kuhn

    Forstør

    De sidste år

    • Hammershøi blev syg af strubekræft i 1914 og døde af sygdommen i februar 1916. Han er, sammen med Id... Læs mere

    Vilhelm Hammershøi, <em>De fire stuer. Interiør fra kunstnerens bolig, Strandgade 25</em>, 1914, olie på lærred, 85 x 70,5 cm., <link http://www.ordrupgaard.dk>Ordrupgaard</link>, København

    © Vilhelm Hammershøi, De fire stuer. Interiør fra kunstnerens bolig, Strandgade 25, 1914, olie på lærred, 85 x 70,5 cm., Ordrupgaard, København

    Forstør
    Ukendt fotograf, <em>Vilhelm Hammershøi i stuen Bredgade 25</em>, ca. 1912, Det Kongelige Bibliotek

    © Ukendt fotograf, Vilhelm Hammershøi i stuen Bredgade 25, ca. 1912, Det Kongelige Bibliotek

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Hammershøi var med digteren Rilkes ord en kunstner, der ikke hører til dem man skal tale hurtigt om, hans værk er langt og langsomt...

    Kort om Hammershøi

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  1 billede

    • Hammershøi blev født i 1864 i København
    • Han voksede op i et grossererhjem med tre søskende hvoraf den yngste bror Svend også blev kunstner
    • Han uddannede sig både på Akademiet i København og på De frie Studieskoler, hvor hans lærer Krøyer tidligt bemærkede hans særlige talent
    • Farveholdningen hos Hammershøi er holdt stringent især med sort, hvide og brune toner i afstemte nuancer. Netop den palet og hans mange rygvendte og indadvendte figurer gør hans værker letgenkendelige og man snakker om at noget er "Hammershøisk"
    • Også Hammershøis mange enkle interiørbilleder, malet i hans egne hjem, har formet hans særlige stil
    • I 1891 blev Hammershøi gift med Ida Ilsted - Ida er hovedperson i Hammershøis liv og værk og hun er model til utallige af hans billeder
    • I sin levetid var Hammershøi en respekteret kunstner med udstillinger og salg i Europa
    • Hammershøi døde som 51-årig i 1916 og er fra omkring 1980'erne også blevet en internationalt anerkendt kunstner med store udstillinger bl.a. i London og Tokyo

    Ung kunstner i København

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    Hammershøi blev født i det indre København og voksede op i et borgerligt grossererhjem på Frederiksberg Allé med sin mor, far og tre søskende: Otto, Anna og Svend. Vilhelm Hammershøis mor Frederikke støttede ham bemærkelsesværdigt i hans kunstneriske virke/ønsker og sørgede for at han som 8-årig begyndte at få tegneundervisning. Som ung fortsatte han støt og roligt kunstneruddannelsen på forskellige tegne- og maleskoler og kom i 1879 ind på Kunstakademiet i København.

    "Jeg har en Elev, som maler ganske mærkeligt. Jeg forstår ham ikke, tror, at han vil blive betydelig, søger ikke at indvirke på ham"

    - sådan fortalte kunstneren P.S. Krøyer sine kolleger om Vilhelm Hammershøi i starten af 1880'erne. Samtidigt med at han gik på Akademiet gik Hammershøi også til undervisning på De frie Studieskoler, hvor han havde Krøyer som lærer, og Krøyer har tydeligvis tidligt bemærket Hammershøis særlige talent, som mystificerede ham.

    Hammershøis stil

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Hvad er det, der er så mærkeligt ved Hammershøis stil – og som allerede tidligt falder kunstnerkollegerne og kritikerne i øjnene?
    Hans palet er holdt indenfor en sort, hvid, grå og brun skala med nogle enkel farvenuancer og hans kompositioner lader store dele af lærredet stå som sløret malede flader uden motiv. Stilen stikker ud fra samtidens toneangivende maleri, der ofte var farverigt, virtuost og fortællende.

    Hammershøis stil udfordrede også samtiden som det for eksempel udtrykkes af en anmelder i Berlingske Tidende i 1886:

    "... det er dog vanskeligt at angive nogen som helst fornuftig Grund til, at Figurerne, som hos Hammershøi, altid anbringes skjævt i Billedet eller skubbes hen i en Krog af Lærredet, medens en aldeles ubestemmelig Baggrund af Tjære breder sig, som om Billedet var blevet til for dennes Skyld".

    Værkerne er svære at afkode og mange oplever en usikkerhed overfor dem. Hammershøis ven kunstkritikeren Karl Madsen beskriver her betragterens bekymring over at være overladt til sig selv uden en guidende fortælling:

    "Der er en yderst vag Angivelse af de Lokaliteter, i hvilke Figurerne befinder sig. Man ved ikke, hvor Figurerne sidder, ved egentlig ikke, hvorfra Lyset kommer".

    Virak omkring "Portræt af en ung pige"

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    I 1885 debuterede Hammershøi som kunstner på Charlottenborg udstillingen med maleriet Portræt af en ung pige . Hans yngre søster Anna (1866-1955) sad model til maleriet, som var Hammershøis svar på en bunden opgave fra Kunstakademiet. Opgaven var at male et "Dameportræt. Knæstykke, naturlig Størrelse" og man kunne så vinde den "Neuhausenske Præmie" for bedste besvarelse. Hammershøi vandt ikke præmien, men hans maleri skabte megen virak.

    "Hvorledes kommer egentlig denne ubestemte taagede Virkning frem, som gjør det vanskeligt at forstaa, om det er Dag eller Aften, Solskin eller Graavejr?...Muligvis stammer denne udviskede Farvetone, fra en naturlig Tilbøjelighed hos Kunstneren...Men det gjør nu imidlertid Indtryk af, at dette Taageslør er draget hen over det hele med Fortsæt, og at Virkningen er beregnet, og en saadan Beregning henimod det "moderne" er ikke heldig at spore hos en Debutant"

    Sådan skriver anmelderen Carl Hartmann i Nationaltidende i 1885 – maleriet er lige lovlig tåget og moderne for ham. De samme karakteristika bliver af andre opfattet positivt og dragende som for eksempel hos Karl Madsen der i Politiken i 1885 skriver om:

    "den varme og inderlige Følelse, næsten Følsomhed, i Opfattelsen af den blege og egentlig ikke smukke unge pige."

    Det var blandt andet virakken omkring dette maleri af Hammershøi og det faktum at et senere billede som han malede af søsteren Anna, blev afvist på Charlottenborg-udstillingen, der førte til at en stor gruppe kunstnere dannede Den Frie Udstilling, hvor de kunne undgå den traditionelle og efter deres opfattelse tilbageskuende censur i det danske kunstmiljø.

    Hammershøi og fotografiet

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    Sammen med en af sine kunstnerkolleger Valdemar Schønheyder Møller iscenesatte og optog Hammershøi i 1880'erne en serie fotografier, der i stemning og lyssætning er tæt på hans malerier fra samme periode. Jeg tror ikke, man skal forstå fotografierne som en slags skitser til malerierne, mere som beslægtede udtryk indenfor den type billede som Hammershøi og Schønheyder Møller dyrkede på det tidspunkt

    På en måde er Hammershøis malerier ofte mere fotografiske end et fotografi. For eksempel er et af hans mest kendte værker, det kanoniserede Solstråler eller Støvkornenes dans i solstrålerne fra år 1900, ladet med lys og et gennemtrængende stemningsnærvær, der nærmest overskrider effekten af lysets faktiske aftryk, som det kan opleves i et fotografi.  Kunsthistorikeren Gertrud Oelsner har i flere artikler analyseret Hammershøis værker i forhold til fotografiet som medie.

    Forfatteren Poul Vad, der har skrevet uddybende om Hammershøi, kommenterede således på Hammershøi og fotografiet:

    "Fotografiet er et af de fænomener, der definerer moderniteten. I det "fotografiske" aspekt af Hammershøis billeder finder vi utvivlsomt noget af forklaringen på, at denne i så høj grad traditionsbundne malers billeder alligevel netop tilhører moderniteten og den dag i dag gør et "moderne" indtryk."

    Ida som omdrejningspunkt

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    I 1890 bliver Hammershøi forlovet med Ida Ilsted (1869-1949), og parret bliver gift i 1891. Ida er født Ilsted og er søster til kunstneren Peter Ilsted. Ida bliver hovedperson i Hammershøis liv og værk og hun er model til utallige af hans billeder. Sammen tager de på rejser rundt i Europa og bliver især glade for at være i London, hvor de bliver venner med musikeren Leonard Borwick. Parret fik ingen børn.

    Dobbeltportrættet af Ida og ham selv To figurer har Hammershøi malet under et af parrets lange ophold i London. I et brev til broren Svend sagde han sagde selv om billedet:

    " Det ene Billede, jeg maler paa, og som jeg har arbejdet paa siden vi kom hertil efter jul, er et slags Dobbeltportræt af Ida og mig selv, det vil sige jeg selv vender nærmest ryggen til; det skal heller ikke være Portrætter i strængeste Forstand. Jeg er ret tilfreds med det."

    Hammershøi kom ellers ikke med mange udtalelser om sit eget værk og dette er ifølge forfatteren og kenderen Poul Vad helt centralt for kunstneren selv.

    København ifølge Hammershøi

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  4 billeder

    Hammershøi er som kunstner knyttet til sin fødeby København og dens gamle huse. Han bruger sine boliger i København som centrale motiver i sit maleri. På en måde kan man sige at hans lejligheder er scener for hans billedunivers.  Han forstår at balancere interiørerne på en knivsæg mellem realisme og drømmeri. Resultatet er en lang række af forførende og uforglemmelige billeder af stuer med og uden møbler og figurer, varieret i enkle og stiliserede kombinationer.

    Helt konkret boede Ida og Vilhelm blandt andet på følgende adresser gennem årene:
    Ny Bakkehus, Rahbeks Allé:     1895-1897
    Åhuset på Åboulevarden:          1897-1898
    Strandgade 30:                          1898-1909
    Bredgade 25:                             1910-1913
    Strandgade 25:                          1913-1916
    Listen over adresser giver indtryk af parrets smag for boliger med stil – det er bestemt ikke tilfældige lejligheder for som Hammershøi sagde i et interview i bladet "Hjemmet" i 1909:

    "Rent personlig holder jeg af det Gamle, af gamle Boliger, gamle Møbler, af den ganske særegne Stemning som hviler over alt dette".  Boligerne skulle skabe stemning til hans værk.

    Hammershøi malede ikke kun københavnske interiører men også en del bygninger og steder rundt i byen. Aldrig tilfældige, men nøje udvalgte steder set gennem en karakteristisk tåget dis.

    Vidste du at:

    I 2003 lavede kunsthistoriker Bente Scavenius og fotograf Jens Lindhe udstillingen Hammershøis København på Gl. Strand. De gik i Hammershøis fodspor og opsøgte de samme steder og vinkler set fra nutiden. Også den engelske skuespiller og komiker Michael Palin har været på sporet af Hammershøi i København i filmen The Mystery of Hammershøi produceret af BBC i 2005.

    Artemis og Fem portrætter

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Hammershøi er især kendt for sine interiør malerier i "almindelige" formater. Et par gange bevægede han sig op i meget stort format og malede de to ekstraordinære billeder Artemis og Fem portrætter, der skiller sig markant ud i hans samlede værk.

    Det tidligste af de to – Artemis fra 1893-94 – er et gådefuldt lærred med fire personer i fuld figur. Centralt ses gudinden Artemis med et månetegn på hovedet og til højre en androgyn figur. Figurerne relaterer ikke direkte til hinanden men svæver nærmest i et rum, der er vanskeligt at sætte ord på. Artemis er af flere kunsthistorikere blevet tolket som et symbolistisk værk.

    Billedet Fem portrætter fra 1901 er tilsyneladende nemmere at aflæse - på billedet genkender man Hammershøis venner og kunstnerkolleger fra venstre: Thorvald Bindesbøll, broren Svend Hammershøi der også var kunstner, Karl Madsen, J.F. Willumsen og Carl Holsøe. Trods det realistiske udtryk bygger billedet også på en dunkel, uforklarlig stemning som egentlig godt kan relateres til det gådefulde i Artemis og til mange andre af Hammershøis malerier for den sags skyld.Udover billedernes aflæselige motiv er der altid et andet lag, som vækker undren.

    Drømmeagtige landskaber

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    En mindre kendt del af Hammershøis værk er hans landskabsbilleder. Han var optaget af at male i bestemte egne af Sjælland blandt andet ved Refsnæs og ved Arresø samt landskaber tættere på København i Farum og Gentofte.

    Det er ikke så meget en registrering af de bestemte lokaliteters særkende, men drømmeagtige billeder af modlys, der trænger igennem trægrupper, og atmosfæriske fænomener som solregn og dis.

    På blyantsskitser til nogle af landskabsmalerierne kan man iagttage Hammershøis tegnemetode. Han arbejder på kvadreret papir, så kompositionen følger et bagvedliggende netværk, og henover kvadraterne udfolder han et netværk af grene og træstammer, der er strammet op med tydelige konturer.

    Hammershøi på verdensplan

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Hammershøi havde nogle stærke støtter i sin samtid, blandt andre tandlægen Alfred Bramsen, som skrev en biografi om Hammershøi og opbyggede en betydelig samling af hans værker. En anden samtidig fan var digteren Rainer Maria Rilke, som i flere breve udtrykker sin betagelse af Hammershøis maleri:

    "Hammershøi hører ikke til dem man skal tale hurtigt om. Hans værk er langt og langsomt, og i hvilket øjeblik man end begriber det, vil det altid give fuld anledning til at tale om det, som er vigtigt og væsentligt i kunsten."

    I nogle årtier efter sin død var Hammershøi ikke videre omtalt, men han er fra 1980'erne blevet en internationalt anerkendt kunstner med store udstillinger i blandt andet Paris, New York, London og Tokyo.

    Spurveskjul

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  3 billeder

    Malerier fra de sidste år af Hammershøis liv er blevet karakteriseret som hans modne stil.  Man kan kende dem ved en endnu tydeligere markering af de enkelte strøg end han havde arbejdet med før. Strøgene er struktureret i små kvadrater eller skråtstillede strøg henover lærrederne. Det faktum at billederne er malet med håndført pensel bliver meget mere synligt end i Hammershøis tidligere produktion og der er på en måde en større åbenhed indeni værkerne.

    Til værkerne i Hammershøis modne stil hører en serie billeder malet i villaen Spurveskjul.
    Sammen med Ida lejede Hammershøi for en periode villaen Spurveskjul mellem Virum og Frederiksdal. Huset er oprindeligt tegnet af kunstneren Abildgaard i 1805 og må have talt til parrets sans for stemningsfulde gamle huse.

    Selvportrætterne med og uden Ida er helt filmiske med deres diskret dramatiske synsvinkler. Billederne peger på en foruroligende moderne eksistensopfattelse, der er en vigtig del af Hammershøis værk.

    De sidste år

    Af: Annette Rosenvold Hvidt  |  2 billeder

    Hammershøi blev syg af strubekræft i 1914 og døde af sygdommen i februar 1916. Han er, sammen med Ida som levede indtil 1949, begravet på Vestre Kirkegård i København. Forfatteren Poul Vad, der i flere bøger har skrevet indgående om Hammershøi, skrev om Hammershøis sidste tid:

    "Mellem sygdomsanfaldene havde han stadig, om end legemlig svækket, kunnet arbejde, et sidste interiør blev malet 1915, det viser ingen svækkelse af den skabende evne eller den kunstneriske koncentration. Men der er adskillige ufuldførte billeder fra hans sidste leveår. "

    Litteratur

    Alfred Bramsen og Sophus Michaëlis, Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans Værk. København 1918

    Lena Boëthius og Görel Cavalli-Björkman (red.), Vilhelm Hammershøi. Udstillingskatalog. Göteborg Konstmuseum& Nationalmuseum Stockholm 1999

    Hanne Finsen m.fl., Vilhelm Hammershøi. En retrospektiv udstilling. Udstillingskatalog. Ordrupgaard 1981

    Anne-Birgitte Fonsmark (red.), Vilhelm Hammershøi. Udstillingskatalog. Ordrupgaard, Musée d'Orsay, Paris, Solomon R. Guggenheim Museum of Art, New York 1997

    Annette Rosenvold Hvidt (red.), Hammershøi>Dreyer - Billedmagi. Udstillingskatalog. Ordrupgaard 2006

    Felix Krämer m.fl. , Vilhelm Hammershøi, Udstillingskatalog. Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003

    Felix Krämer m.fl., Hammershøi - The Poetry of Silence. Udstillingskatalog. Royal Academy of Arts, London, The National Museum of Western Art, Tokyo 2008

    Kasper Monrad m.fl., Hammershøi og Europa. Udstillingskatalog også på engelsk og tysk, Statens Museum for Kunst, København og Kunsthalle der Hypo Kulturstiftung, München 2012

    Bente Scavenius og Jens Lindhe, Hammershøis København, København 2003

    Poul Vad, Hammershøi. Værk og liv. København 1988 og 2003

    Henrik Wivel, Vilhelm Hammershøi, København 1996

    Senest opdateret: 2.Oct.2014