Mit spor gennem kunsthistorier

  • En konservator undersøger en gammel uløst gåde omkring tilblivelsen af Willumsens En Bjergbestigerske

    Willumsens maleteknik

    En konservator undersøger en gammel uløst gåde omkring tilblivelsen af Willumsens En Bjergbestigerske

    To bjergbestigersker

    • Den anden version af En Bjergbestigerske fra 1912 blev til på et afbud, hvis man skal tro Willumsens... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>En bjergbestigerske</em>, 1904, olie på lærred, 206 x 169 cm, det øverste rammestykke er originalt, resten er rekonstrueret i 2004, <link http://www.gahk.dk/>G.A. Hagemanns Kollegium, København</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, En bjergbestigerske, 1904, olie på lærred, 206 x 169 cm, det øverste rammestykke er originalt, resten er rekonstrueret i 2004, G.A. Hagemanns Kollegium, København © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    J.F. Willumsen, <em>En Bjergbestigerske</em>, 1912, olie på lærred, 210 x 170,5 cm, KMS3413, SMK © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, En Bjergbestigerske, 1912, olie på lærred, 210 x 170,5 cm, KMS3413, SMK © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    Opslag i J.-G. Vibert, <em>La Science de la Peinture</em>, Paris 1902, Bevaringsafdelingen, SMK

    Opslag i J.-G. Vibert, La Science de la Peinture, Paris 1902, Bevaringsafdelingen, SMK

    Forstør

    En falsk erindring?

    • Så vidt altså Willumsens erindring om fortrædelighederne i forbindelse med tilblivelsen af En Bjergb... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>En Bjergbestigerske</em>, KMS3413, detalje, © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, En Bjergbestigerske, KMS3413, detalje, © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    Mikroskopfoto af tværsnit af lærred og grundering fra J.F. Willumsen, <em>En Bjergbestigerske</em>, KMS3413

    Mikroskopfoto af tværsnit af lærred og grundering fra J.F. Willumsen, En Bjergbestigerske, KMS3413

    Forstør

    En tredje bjergbestigerske

    • Hvis En Bjergbestigerske fra 1912 ikke er versionen, som i første omgang blev opgivet, hvad skete de... Læs mere

    J.F. Willumsen, Forarbejde til<em> En Bjergbestigerske</em>, 1902, tempera og olie på lærred, 93,5 x 77,5 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Forarbejde til En Bjergbestigerske, 1902, tempera og olie på lærred, 93,5 x 77,5 cm, J.F. Willumsens Museum © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    Udførlige eksperimenter

    • Konklusionen må altså være, at Willumsen husker galt. Det er måske ikke så underligt, for begge vers... Læs mere

    Et udvalg af Willumsens farveprøver, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Et udvalg af Willumsens farveprøver, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    Modstand mod akademiske metoder

    • Hele sit lange kunstnerliv følte Willumsen sig i opposition til den akademiske undervisnings- og arb... Læs mere

    J.F. Willumsen, Studie til <em>En Bjergbestigerske</em>, 1902, olie på lærred, 55 x ca. 46 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, Studie til En Bjergbestigerske, 1902, olie på lærred, 55 x ca. 46 cm, J.F. Willumsens Museum © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør

    En eksperimenterende tid

    • Willumsens indstilling til det tekniske har sit udspring i flere forskellige tidstypiske strømninger... Læs mere

    Harald Slott-Møller, <em>Dansk landskab</em>, 1891, olie og guldbronze på støbejernsplade i relief, 41 x 70 cm, DEP297, SMK

    Harald Slott-Møller, Dansk landskab, 1891, olie og guldbronze på støbejernsplade i relief, 41 x 70 cm, DEP297, SMK

    Forstør

    Udtryk frem for stabilitet

    • Selvom Willumsen også var stærkt optaget af sine farvers holdbarhed, kunne han alligevel finde på at... Læs mere

    J.F. Willumsen, <em>En Bjergbestigerske</em>, KMS3413, udsnit af hoved fotograferet i ultraviolet lys, © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    J.F. Willumsen, En Bjergbestigerske, KMS3413, udsnit af hoved fotograferet i ultraviolet lys, © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    En konservator undersøger en gammel uløst gåde omkring tilblivelsen af Willumsens En Bjergbestigerske

    Kort om Willumsens maleteknik

    • Willumsen var meget optaget af materialer og maleteknik, og eksperimenterede selv med at blande pigmenter og grunderinger
    • Under arbejdet med den første version En Bjergbestigerske mindes Willumsen, at malingen revnede pga. en dårlig grundering, så han måtte starte forfra på et nyt lærred
    • Da han skulle male den anden version af motivet i 1912, beretter han selv at han brugte det gamle kasserede lærred til formålet
    • Bevaringstekniske undersøgelser har dog ikke vist tegn på dårlig grundering i versionen fra 1912, så måske husker Willumsen galt?
    • En konservator har undersøgt sagen og er kommet på sporet af en anden version af En Bjergbestigerske, som kan være dén Willumsen havde problemer med

    To bjergbestigersker

    Af: Troels Filtenborg  |  3 billeder

    Den anden version af En Bjergbestigerske fra 1912 blev til på et afbud, hvis man skal tro Willumsens egen beretning om billedet. Da fabrikant G.A. Hagemann, som ejede den første fuldførte udgave af motivet fra 1904, sagde nej til at udlåne det til en turné i USA, ”tog jeg en rask beslutning og gjorde lærredet fra 1902 færdigt” som Willumsen fortæller i en aviskronik mange år senere. Heri fortæller han, at han genbrugte en ufuldendt version af maleriet, som blev kasseret, da han var utilfreds med lærredets grundering.

    I breve fra 1902 til hans kommende kone Edith Wessel, som er den portrætterede kvinde i maleriet, får han luft for sin ærgrelse over den spildte tid og udgifterne til det påbegyndte maleri, som var revnet over det hele under tørringen. Grunderingsopskriften Willumsen havde prøvet, indeholder kasein og zinkhvidt, og af brevene fremgår det, at han havde høje forventninger til resultatet af denne ’kemisk rigtige fremgangsmaade’ som han skriver. Imidlertid gav eksperimentet kun anledning til frustrationer, og efter et par mislykkede forsøg med metoden skriver han til Edith ”... nu har jeg købt et rigtig almindeligt stykke lærred for ikke at få mere vrøvl”. Og opskriften på den mislykkede grundering, som stammede fra en fransk håndbog i maleteknik af J.-G. Vibert, blev streget over og forsynet med en vred notits i marginen: ”Duer ikke!”

    En falsk erindring?

    Af: Troels Filtenborg  |  2 billeder

    Så vidt altså Willumsens erindring om fortrædelighederne i forbindelse med tilblivelsen af En Bjergbestigerske. Men ser man nærmere på de to versioner, er der noget som ikke stemmer. Maleriet fra 1912, som ifølge Willumsen var en færdiggørelse af lærredet med den kasserede grundering fra 1902, er i virkeligheden ikke særlig revnet. Og i mikroskopet kan man se på et tværsnit af 1912-maleriet, at grunderingens opbygning heller ikke svarer til opskriften fra Willumsens franske håndbog. Den er derimod en bestemt type 2-lags grundering, som Willumsen i forskellige versioner anvendte på mange andre malerier i årenes løb.

    En tredje bjergbestigerske

    Af: Troels Filtenborg  |  1 billede

    Hvis En Bjergbestigerske fra 1912 ikke er versionen, som i første omgang blev opgivet, hvad skete der så i virkeligheden med det maleri? Svaret findes måske i et brystbillede af bjergbestigersken, som har tilhørt en af Willumsens mangeårige venner Alice Bloch. Det ufuldendte fragment, med årstallet 1902 skrevet i nederste venstre hjørne, er tilsyneladende skåret ud af et større lærred. Det kan man se, fordi malingen fortsætter ud over lærredets kanter rundt om blændrammen. Desuden springer signaturen i øjnene med sin ultramarin blå farve, som slet ikke er til stede i maleriets øvrige farvetoner. Det kunne tyde på, at billedet er blevet forsynet med en ny signatur i stedet for den oprindelige, som kan være blevet skåret væk, da udsnittet blev foretaget. Måske løb de revnedannelser, Willumsen ærgrede sig over, udenom Ediths hoved og overkrop, så det har givet mening at redde dette parti?

    På baggrund af disse observationer arbejder jeg derfor med en tese om, at brystbilledet er det der i virkeligheden er tilbage af det kasserede maleri fra Willumsens første forsøg. Men skal tesen bekræftes, kræver det en egentlig bevaringsteknisk undersøgelse af billedet.

    Udførlige eksperimenter

    Af: Troels Filtenborg  |  1 billede

    Konklusionen må altså være, at Willumsen husker galt. Det er måske ikke så underligt, for begge versioner af En Bjergbestigerske er blevet til i en periode på nogle tiår, hvor Willumsens maleteknik er et indviklet kapitel. Han eksperimenterede med sine materialer og afprøvede en lang række forskellige farver og bindemidler i sine malerier, nogle gange udfra hvad han mente at kunne aflæse som de gamle mestres maleteknik. De mange forsøg og hans omfattende samling af farveprøver og tekniske notater vidner om hans stræben efter at kende sine materialer til bunds og kontrollere skabelsesprocessen i alle detaljer.

    Ironisk nok har det i mange tilfælde affødt problemer for bevaringen af Willumsens malerier, og flere af dem måtte allerede i hans egen levetid til konservatoren. Noget tyder på, at han selv har erkendt de uheldige resultater af nogle af eksperimenterne. I hvert fald opgav han på sine ældre dage stort set forsøgene på at finde nye materialemæssige udtryk for sine ideer. I stedet vendte han de sidste 30 år af sin lange kunstneriske karriere tilbage til en mere traditionel arbejdsmetode med en konventionel olieteknik. Dog forblev han meget opmærksom på materialernes kvalitet og sendte indigneret besked til sin leverandør, hvis han var utilfreds med varerne.

    Modstand mod akademiske metoder

    Af: Troels Filtenborg  |  1 billede

    Hele sit lange kunstnerliv følte Willumsen sig i opposition til den akademiske undervisnings- og arbejdsform. Ikke desto mindre var hans egen måde at arbejde på præget af stor disciplin og systematik. Frembringelsen af et værk foregik i nøje planlagte forløb, som han selv har beskrevet i sine erindringer:

    ”Efter at alle Forarbejder er gjort til et Billede, som Kompositionsskitser, Studier m.m., og jeg tror at kende til Punkt og Prikke alt, hvad der er nødvendigt for at kunne gennemføre Billedet, maler jeg et Forarbejde til det, som oftest i fuld Størrelse, helt ud af Hovedet. Det er dette Forarbejde, jeg kalder Generalprøven. Derved vil det vise sig, om jeg formaar at male selve Billedet med den Viden, jeg har faaet ind ved Hjælp af mine Studier, eller om der skal flere til.”

    I Willumsens notesbøger kan man følge den beskrevne fremgangsmåde mere detaljeret omkring tilblivelsen af flere af hans værker. Og man må konstatere, at til trods for hans udtalte modvilje mod det akademiske var hans egen arbejdsform i opbygningen af maleriet i virkeligheden påfaldende akademisk.

    En eksperimenterende tid

    Af: Troels Filtenborg  |  1 billede

    Willumsens indstilling til det tekniske har sit udspring i flere forskellige tidstypiske strømninger. Den engelske Arts and Crafts bevægelses syn på kunstneren som håndværker, en interesse i perioden for tidligere tiders maleteknik samt symbolismens særlige forhold til materialet eller det materielle i billedkunsten har sammen påvirket hans holdninger.

    I den forstand er han altså ikke et isoleret fænomen. Årtierne omkring 1900 er samtidig en epoke, hvor der skete en fornyet udforskning af maleriets tekniske muligheder. Og udvalget af kunstnermaterialer på markedet var nærmest eksploderet med en sand jungle af nye industrielle farver og bindemidler, som fabrikanterne energisk markedsførte. Mange af tidens malere gjorde dyrekøbte erfaringer i forsøget på at finde vej i dette vildnis, Vincent Van Gogh er nok det mest berømte eksempel på en kunstner, som ærgrede sig over brugen af farver, der var ustabile og af ringe kvalitet, som det er beskrevet i den bevaringstekniske litteratur om hans værker, samt i flere af hans breve til broderen Theo fra 1880’erne.

    Udtryk frem for stabilitet

    Af: Troels Filtenborg  |  1 billede

    Selvom Willumsen også var stærkt optaget af sine farvers holdbarhed, kunne han alligevel finde på at anvende en mindre stabil farve, hvis den havde andre egenskaber, som han satte pris på. I En Bjergbestigerske kan man for eksempel se, at han har brugt plantefarvestoffet kraplak i blandingen til den røde farve på kinden. I ultraviolet lys stråler penselstrøget med en karakteristisk lyserød fluorescens. Willumsen må have haft en forkærlighed for kraplakken, selvom han var klar over dens begrænsede holdbarhed, for han fortsatte med at bruge den i mange år.

    Litteratur

    J.-G. Vibert, La Science de la Peinture, 12. ed., Libraire Paul Ollendorff, Paris 1900

    Gunner Hesselbo, ”Kunst og -Kunnen. En Samtale med Willumsen” i Sind og Samfund, nr 7, 1927

    J.F. Willumsen, "Jeg digter selv mine motiver", kronik i Politikens Søndagsmagasin, 12. oktober 1947

    J.F. Willumsen, Mine Erindringer. Fortalt til Ernst Mentze, Berlingske Forlag 1953

    Paolo Cadorin, ”Colour Fading in Van Gogh and Gauguin” i A closer look: Technical and art-historical studies in works by Van Gogh and Gauguin, Zwolle 1991

    Troels Filtenborg, ”J.F. Willumsens maleteknik og arbejdsmetode”, i Vibeke Petersen (red.), J.F. Willumsen maleteknik, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 1992.

    Maarten van Bommel, Muriel Geldof and Ella Hendriks, “Examination of the use of organic red pigments in paintings by Vincent van Gogh (November 1885 to February 1888)”, i Art matters. Netherlands technical studies in art 3, 2005

    Vincent Van Gogh -The Letters. The complete edition. Thames and Hudson / Amsterdam University Press 2009, breve nr. 523, 542, 595, 634, 668, 677, 687, 765, 863

    Senest opdateret: 1.Sep.2014