Mit spor gennem kunsthistorier

  • Skulpturen kan ses som et udtryk for den længsel efter forening med naturen, som dyrkedes af vitalisterne

    Niels Hansen Jacobsen: Dryaden, 1918

    Skulpturen kan ses som et udtryk for den længsel efter forening med naturen, som dyrkedes af vitalisterne

    Kort om Dryaden

    • En dryade er en skovånd eller skovnymfe, hvis liv er tæt knyttet til det træ, som hun bor i. Dryaderne personificeres som unge kvinder og kan sammenlignes med Nordens elverpiger.
    • Niels Hansen Jacobsens dryade er baseret på et traditionelt modelstudie.
    • Skulpturens formsprog er naturalistisk, mens indholdet er symbolsk.
    • Skulpturen kan ses som et udtryk for den længsel efter forening med naturen, som dyrkedes af vitalisterne.

    Melankolsk skovånd

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Med Dryaden har Niels Hansen Jacobsen givet menneskelig form til ikke bare en mytologisk figur fra den græske antik, men i lige så høj grad til den melankoli og længsel, der gennemstrømmer symbolismens kunst som en tungsindig åre. Som i den græske mytologi er skovnymfen også hos Hansen Jacobsen fremstillet i tæt forening med det træ, som hun lever i, her materialiseret ved den træstub, som dryaden støtter sig til.

    Dryadens og træets liv er tæt forbundne og kan ikke adskilles; dør træet, dør dryaden også. Nymfen har derfor ingen mulighed for et selvstændigt liv frigjort fra træet, hvilket gør hende til en oplagt figur for et længselsmotiv.

    Sunket sammen på træstubben med hænderne yndefuldt placeret foran sit bryst vender hun sit ansigt mod himlen. Med sit opadvendte ansigt angiver figuren en længsel efter noget fjernt fra sig selv. Men længslen er i konflikt med hendes eksistens, og måske derfor vender hun sit melankolske og retningsløse blik indad i stedet for udad. Hun slipper næppe fri af sit træ og dryaden med det pupilløse, inaktive blik synes at være smerteligt bevidst om dette. Hendes sammensunkne positur og indesluttede kropsholdning udtrykker på en og samme tid udlængsel og opgivenhed, og det er denne indre konflikt, som er skulpturens styrke og omdrejningspunkt.

    Kvinden folder sig ind i sig selv, og betragterens opmærksomhed rettes derfor ligeledes mod kvindens indre verden, frem for mod hendes ydre fremtoning. Et fokus, der er typisk for symbolismens kunst, hvor målet var at give form til en indre følelsesverden.

    Den litterære inspiration

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Som inspiration har Hansen Jacobsen angivet et digt skrevet af forfatteren Georg Bachman. Digtet er fyldt med tungsindig længsel og hedder ligesom skulpturen, Dryaden. Her gengives det frit oversat af Thor Lange:

    Menneskers Ord falder tung og træt
    Paa mit Bryst som tyngende Stene.
    Ud vil jeg, ud at aande let,
    indaande Skovbundens Aandedræt
    hos en Alf bag gyngende Grene.

    Men det er i lige så høj grad sandsynligt at Hansen Jacobsen, der var en flittig læser af H.C. Andersen, har fundet inspiration i dennes fortælling fra 1868 ligeledes med titlen Dryaden og med undertitlen Et eventyr fra udstillingstiden i Paris 1867. Her fortælles det, hvordan en dryade vokser op i skoven udenfor Paris og igennem mennesker og dyr hører rygter om den storslåede Verdensudstilling, som også i virkelighedens verden fandt sted i Paris i 1867. Dryaden ønsker sig brændende at opleve byens ”nye under” og drømmer sig til ”fortryllelsens stad”. Pludselig en dag går drømmen i opfyldelse; hendes træ bliver gravet op og flyttet til en lille plads i Paris. Her får hun mulighed for at gøre sig fri af sit træ og antage menneskeskikkelse for at bese Paris’ ”glans og pragt”.

    En enkelt nat udlever hun lykkeligt sin længsel efter at se mere end blot husene på den lille plads. Som en døgnflue flyver hun gennem byen, men allerede næste morgen er det slut. Eventyret kostede hende livet og træet visnede. Som den lille Havfrue forsvinder dryaden ved morgengry som en sæbeboble der brister.

    Hansen Jacobsen deltog selv i Verdensudstillingen i Paris i 1900 og har derfor kunnet relatere sig til H.C. Andersens fortælling om dryaden på flere niveauer. Både i forhold til det for symbolismen så centrale længselsmotiv, og i forhold til fascinationen af det store spektakel i Paris. Det er derfor sandsynligt, at historien om Verdensudstillingen i Paris, har haft betydning for, hvordan Hansen Jacobsen har valgt at fremstille Dryaden, der er præget af den samme længsel og melankoli som hos H.C. Andersen.

    Skovnymfe med store fødder

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Dryaden er en bemærkelsesværdig usensuel fremstilling af en ung, smuk nøgen kvinde. Hendes manglende ”sexappeal” tror jeg i høj grad kan tilskrives figurens manglende nærvær. Hun henvender sig ikke til os som betragtere, men har i stedet sin opmærksomhed rettet indad, og vi som betragtere, mangler derfor noget at relatere os til.

    Samtidig er kvinden fremstillet med en vis realisme, der giver modspil til hendes indadvendthed og trods alt placerer hende i virkelighedens og dermed også i betragterens verden. Fødderne er store og både ansigtet og resten af kroppen er præget af kraftige, grove former. Dette er ikke en klassisk idealistisk figur, men en virkelig krop. På denne måde peger Hansen Jacobsen, tilsigtet eller utilsigtet, med sin fremstilling af Dryaden på den modsætning, der ligger i at fremstille et overnaturligt væsen i en virkelig krop.

    Symbolismen møder vitalismen

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Niels Hansen Jacobsen har også tidligere, for eksempel i Vinranken (1892) og i Foråret (1900) givet længslen form i en ung kvindes krop.


    Niels Hansen Jacobsen, Vinranken, 1892, gips, 193 x 67,5 x 59,5 cm, Vejen Kunstmuseum.



    Niels Hansen Jacobsen, Foråret, 1900, gips, 175 x 59 x 53 cm, Vejen Kunstmuseum.


    Det nye er at længselsmotivet er pakket ind i en langt mere tung, plastisk, stærk og naturtro form end sine forgængere. På denne måde kan man i Dryaden ane en vis inspiration fra tidens vitalistiske strømninger.

    Vitalisterne dyrkede det frigjorte menneskes beherskelse af og forening med naturen. De var drevet af en optimistisk tro på at mennesket gennemstrømmes af en ren og fundamentalt sund naturkraft. Og med udgangspunkt i studier af menneskekroppen gengiver vitalisterne det sunde menneskes frie kropslige udfoldelser i form af dans, leg, sport og frigjort udfoldelse i naturen.

    Flere andre symbolister havde i starten af det nye århundrede enten ladet sig inspirere af de vitalistiske strømninger eller simpelthen taget skridtet fra det symbolistiske til det vitalistiske. Kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen peger på J.F. Willumsen og Johannes V. Jensen, som nogle af dem, der i starten af det nye århundrede lægger symbolismen bag sig, og i stedet udforsker en antimetafysisk og langt mere jordnær livsholdning, hvor man bekender sig til ”det dennesidige, til de fysiske naturlove, til maskinen og al dens væsen”.

    Nørgaard Larsen fortsætter: ”Samme bevægelse fra et symbolistisk udtryk mod et vitalistisk, fra eksistential-filosofisk og religiøs indadvendt sandhedssøgen til udadvendt og på flere måder naturalistisk krops- og naturdyrkelse kan iagttages i nordisk kunst hos bl.a. Edvard Munch og Eugène Jansson.”

    Hansen Jacobsen vedbliver igennem hele sin produktion med at være symbolist og optager ikke vitalismen i samme grad som vennerne J.F. Willumsen og Johannes V. Jensen, men nøjes med en mindre grad af påvirkning. Efter Dryaden følger værker som Vor tids ansigt (1921) og Siddende ung kvinde (1927), der ikke kan kaldes for vitalistiske. Dryaden er blot et eksempel på, hvordan Hansen Jacobsen optager inspiration fra tidens tendenser og kombinerer dem med sit eget udtryk.


    Niels Hansen Jacobsen, Vor tids ansigt, 1921, gips, 74 x 89 x 60 cm, Vejen Kunstmuseum. Fotografiet har tilhørt Hansen Jacobsen, og er stillet til rådighed af Vejen Kunstmuseum.

    Litteratur

    H.C. Andersen, Eventyr & Historier, København 2000.

    Peter Nørgaard Larsen red., Sjælebilleder, Statens Museum for Kunst 2001.

    Niels Th. Mortensen, Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, Odense 1945.

    Teresa Nielsen, Tekster om Niels Hansen Jacobsens værker, www.vejenkunstmuseum.dk

    Teresa Nielsen, ”Niels Hansen Jacobsen. Kropsskildringer”, i Livslyst, red. Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer 2008.

     

    Senest opdateret: 25.Oct.2014