Mit spor gennem kunsthistorier

  • Freddie bruger aktivt selviscenesættelsen til at skabe en række myter om sig selv som kunstner

    Freddies selviscenesættelse

    Freddie bruger aktivt selviscenesættelsen til at skabe en række myter om sig selv som kunstner

    Kort om Freddies selviscenesættelse

    Wilhelm Freddie foran replikken af <em>Psykofotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne</em>, 1961, Scanpix.

    © Wilhelm Freddie foran replikken af Psykofotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne, 1961, Scanpix.

    Forstør

    Selviscenesættelsen

    • Freddie som excentrisk og tænksom ung mand, Freddie som elegant gentleman, Freddie som sprælsk kunst... Læs mere

    Wilhelm Freddie med replikken af Sexparalyseappeal 1961, Wilhelm Freddies arkiv. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie med replikken af Sexparalyseappeal 1961, Wilhelm Freddies arkiv. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør
    Wilhelm Freddie kopierer <em>Fornøjelsernes legionærer</em> 1961, foto: Jørn Freddie, Wilhelm Freddies arkiv. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie kopierer Fornøjelsernes legionærer 1961, foto: Jørn Freddie, Wilhelm Freddies arkiv. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør

    Freddies liv som kunst

    • Freddie er aktiv medskaber af de myter, der fortælles om ham og hans kunst. Dette gør han ved nøje a... Læs mere

    Wilhelm Freddie og Jørgen Roos, stills fra <em>Spiste horisonter</em>, 1950, sort/hvid film, Cimbrias Film, København. © Wilhelm Freddie og Jørgen Roos/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie og Jørgen Roos, stills fra Spiste horisonter, 1950, sort/hvid film, Cimbrias Film, København. © Wilhelm Freddie og Jørgen Roos/billedkunst.dk.

    Forstør
    Wilhelm Freddie, <em>Selvportræt</em>, 1959, olie og collage på træ, 81 x 65 cm, SMK Foto, privateje. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Selvportræt, 1959, olie og collage på træ, 81 x 65 cm, SMK Foto, privateje. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør

    Excentrisk kunstner og sexet maleri

    • I fotografiet kaldet Maleri/objekt hvor Freddie selv indgår fra 1959 er Freddie bogstavelig talt ble... Læs mere

    Maleri-objekt hvor Freddie selv indgår, 1959, Wilhelm Freddies arkiv. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Maleri-objekt hvor Freddie selv indgår, 1959, Wilhelm Freddies arkiv. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør
    Wilhelm Freddie og Marianne Rørup foran en gengivelse af <em>Skønhedens og intelligensens genganger</em> 1941, ca. 1972, privateje. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie og Marianne Rørup foran en gengivelse af Skønhedens og intelligensens genganger 1941, ca. 1972, privateje. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør
    Freddie maler på model i forbindelse med udstillingen Pejlinger 66, Louisiana 1966, Polfoto.

    © Freddie maler på model i forbindelse med udstillingen Pejlinger 66, Louisiana 1966, Polfoto.

    Forstør

    Malede selvportrætter

    • Freddie malede også selvportrætter i traditionel forstand. Selvportræt fra 1938 med nøglen i kinden ... Læs mere

    Wilhelm Freddie, <em>Selvportræt</em>, 1938, olie på lærred, 28,5 x 28,5 cm, foto: Iben Kaufmann, Eyespice.dk, The Schroeder Family Collection. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Selvportræt, 1938, olie på lærred, 28,5 x 28,5 cm, foto: Iben Kaufmann, Eyespice.dk, The Schroeder Family Collection. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør
    Wilhelm Freddie, <em>Sensibelt portræt</em>, 1940, olie på lærred, 82,6 x 61,6 cm, KMS7519, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Wilhelm Freddie, Sensibelt portræt, 1940, olie på lærred, 82,6 x 61,6 cm, KMS7519, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

    Forstør

    Inspiratoren Dali

    • Den spanske kunstner Salvador Dali (1904-1989) er et andet eksempel på en surrealist, der arbejder y... Læs mere

    Den spanske maler Salvador Dali, 1954 © Philippe Halsman/Magnum Photos.

    Den spanske maler Salvador Dali, 1954 © Philippe Halsman/Magnum Photos.

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Freddie bruger aktivt selviscenesættelsen til at skabe en række myter om sig selv som kunstner

    Kort om Freddies selviscenesættelse

    1 billede

    • Freddie iscenesætter sig selv i fotografier og i sine værker gennem hele sin karriere.
    • Han medvirker til at gøre skandalerne omkring sin kunst til offentlige events.
    • Selviscenesættelsen bruger han blandt andet til at skabe en række myter om sin kunstnerperson. For eksempel nævner han ofte den tilbagevendende modstand mod sin kunst, og denne modstand får således en central plads i fortællingen om Freddie.
    • Mange andre surrealistiske kunstnere satte sig selv i scene og benyttede massemedierne til at promovere sig selv som de kunstnerpersonligheder, de gerne ville fremstå som. Den spanske kunstner Salvador Dali er en af dem, der brugte disse metoder særlig aktivt.

    Selviscenesættelsen

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Freddie som excentrisk og tænksom ung mand, Freddie som elegant gentleman, Freddie som sprælsk kunstner, Freddie den skandaleombruste kunstner og så videre. Freddie fremstiller sig selv i mange forskellige kunstnerroller, og gør det som en del af en yderst bevidst strategi.

    Hvad enten han stiller op til fotografering eller bruger sig selv i sine værker, så er Freddies fremtræden aldrig tilfældig.

    For eksempel formår han at gøre skandalerne omkring beslaglæggelsen af sine værker til offentlige events ved blandt andet at få dokumenteret politiets indgriben i 1961, hvor de beslaglægger og lukker en udstilling med kopier af tidligere beslaglagte værker. Freddie forudser forløbet og har derfor muligheden for at få dokumenteret, ikke blot politiets indgriben og beslaglæggelse, men også arbejdet med produktionen af værkerne.

    Freddies liv som kunst

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Freddie er aktiv medskaber af de myter, der fortælles om ham og hans kunst. Dette gør han ved nøje at udvælge anekdoter og historier fra sit liv, som han fortæller igen og igen.

    Opvæksten med faren som laboratoriemester på Københavns Universitets Institut for almindelig patologi, er en af de historier, som Freddie fremhæver. Laboratoriets særegne stemning og dets mange glaskrukker med menneskelige præparater skal ifølge Freddies eget udsagn have leveret motiv- og tankestof til hans senere gådefulde univers.

    Freddie bruger fortællingerne til at konstruere kunstneren ”Freddie”, og på denne måde gør han sit liv og sin offentlige optræden til et kunstnerisk projekt i sig selv. Man kan sige, at selviscenesættelsen var en del af hans kunst.

    Endnu et eksempel er hans iscenesættelse af et radioforedrag afholdt i 1950 med titlen ”Hvorfor maler jeg?”, som han skrev om adskillige gange inden han nåede den færdige form. Foredraget vidner, som kunsthistorikeren Dorthe Aagesen skriver, om Freddies særlige evne til at bygge en fortælling op og sætte den i scene. På dramatisk vis indledes foredraget med ordrerne ”Puba, Puba, Puba, se det vidunderlige…”, et citat fra filmen Spiste horisonter og slutter lige så teatralsk med et højdramatisk digt efterfulgt af lydeffekter som børnelatter og musik. [Billede 1.3.3 (Selvportræt, 1959)]

    Excentrisk kunstner og sexet maleri

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    I fotografiet kaldet Maleri/objekt hvor Freddie selv indgår fra 1959 er Freddie bogstavelig talt blevet til en del af et af sine værker. En mobile omkranser Freddies hoved, og kunst og kunstner går i et med hinanden.

    I et andet foto taget omkring 1972 har vi også at gøre med en stærkt iscenesat kunstner. Her fremstiller Freddie sig selv som den excentriske kunstner omgivet af blandt andet en køn ung dame, et glas og en flaske, en mannequindukkes hånd samt et kæmpe øje. Hele opstillingen finder sted foran en forstørret reproduktion af maleriet Skønhedens og intelligensens genganger, 1941. Fotografiet indeholder således henvisninger til Freddies kunst (maleriet i baggrunden), til Freddie som surrealist (typiske elementer fra hans surrealisme er repræsenteret på bordet), til hans optagethed af kvinden og kærligheden (den hengivne kvinde) og til hans egen selviscenesættelse (ham selv med dramatisk udtryk).

    I andre tilfælde optræder han med happenings, som på udstillingen Pejlinger 66, hvor han i happeningen Primavera maler direkte på modellen Lise Bodin. Den trikot-klædte model bliver i happeningen omdannet til en slags maleri på krop, med tydelige erotiske undertoner. Karakteristisk for Freddie havde happeningen ifølge kunsthistorikeren Rolf Læssøe ”et tydeligt aspekt af underholdende show, ikke mindst i betragtning af dens i tidens øjne ikke så lidt vovede særpræg”.

    Malede selvportrætter

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    Freddie malede også selvportrætter i traditionel forstand. Selvportræt fra 1938 med nøglen i kinden og synlig hjernemasse er et af de bedst kendte. Her ser vi direkte ind i Freddies indre, der kan læses som symbol på surrealismens ideale indhold, nemlig det ukontrollerede ubevidste. Samtidig indikerer nøglen i Freddies kind, at der er mange flere hemmeligheder bag facaden, som vi - måske - kan få adgang til ved at dreje på nøglen. Det åbne vindue med gardiner, der blæser i gennemtrækket, synes samtidig at understrege det åbne kontra det lukkede, det indre kontra det ydre. Men værket er, som altid hos Freddie, åbent for fortolkninger.

    Sensibelt portræt fra 1940 er ikke et egentligt selvportræt, men det kan, om man vil, ses som et værk, der refererer til Freddies oplevelse af at blive censureret og begrænset i sine udfoldelser. Papirlappen for munden fæstnet med knappenåle, og det større stykke papir bundet omkring mandens bryst, giver et indtryk af at manden er blevet udsat for et mystisk overgreb, der nu på et måske symbolsk niveau forhindrer ham i både at tale og bevæge sig. Dette er dog blot et bud på nogle af de associationer man kan få ved at se på dette værk. Ligesom det gælder for Freddies andre værker kan heller ikke selvportrætterne afkodes som en rebus.

    Inspiratoren Dali

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  1 billede

    Den spanske kunstner Salvador Dali (1904-1989) er et andet eksempel på en surrealist, der arbejder yderst bevidst med at sætte sig selv i scene, både i sin kunst, men i høj grad også i forhold til massemedierne.

    For Freddie var Dali et stort forbillede, hvilket han giver udtryk for i et interview med Poul Gammelbo i 1973:

    ”For mig lå den nye opfattelse i Dali, han var en fremragende repræsentant for den surrealistiske ide den gang”.

    Litteratur

    Dorthe Aagesen, ”Stik gaflen i øjet! Mål og midler i Freddies værk”, WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

    Poul Gammelbo, ”Noget om surrealismen i Danmark, interview med maleren Wilhelm Freddie 13. august 1973”, Cras Tidsskrift for kunst og kultur, nr. 1, 1973.

    Rolf Læssøe, Wilhelm Freddie, København 1996.

    Senest opdateret: 2.Aug.2014