Kort om Interiør med kunstnerens staffeli
- Ud af Hammershøis samlede produktion af ca. 380 værker er langt de fleste interiørbilleder
- Hammershøi valgte nøje sine boliger - de fungerede nemlig også som hans atelierer og motiver
- Hammershøi holdt især af gamle huse og fandt stof til mange billeder særligt i to lejligheder på Strandgade nr. 25 og i nr. 30 på Christianshavn
Et selvportræt?
Billedet er malet i Hammershøis lejlighed i Bredgade 25. Ved at vise sit staffeli centralt i billedet peger kunstneren – helt diskret – på sin egen tilstedeværelse. Han er ikke synligt til stede, men der er spor efter ham, og billedet kan på en måde betragtes som et selvportræt. Hammershøi demonstrerer, hvordan han med sine karakteristiske nuancer af hvid, grå og brun og præcise, strukturerede strøg kan få noget essentielt om lys og rum ud af det minimale.
At bo i maleriet
En stor del af Hammershøis produktion er interiører fra de lejligheder, han boede i gennem årene. Han brugte sine hjem som både atelier og motiv. Det var bestemt ikke tilfældige lejligheder. Hammershøi sagde i et interview i bladet "Hjemmet" i 1909:
"Rent personlig holder jeg af det Gamle, af gamle Boliger, gamle Møbler, af den ganske særegne Stemning som hviler over alt dette."
De særlige lejligheder er valgt, fordi de skaber mulighed for at give maleriet et sanseligt rum. Rummene udgør selve maleriet, hvori figurerne indgår i forbindelser med omgivelserne som i en slags intime kammerspil. Hammershøi er del af en international retning, hvor traditionelle motiver som interiører bliver ensbetydende med en udforskning af det maleriske rum. Kunstnerne fremhæver fænomener som lys, luft og vand i stedet for fortællinger og har opmærksomheden rettet mod, hvordan de behandler lærredet med maling.
I denne periode er mange kunstnere optaget af fotografiets muligheder som indgang til maleriet. Blandt fotografierne i Hammershøis samling findes flere af københavnske gader og baggårde, som virker tæt forbundet med hans malerier. Hammershøi malede ikke kun indenfor, men også udenfor, hvor han skildrede en del bygninger og steder rundt omkring i byen. Aldrig tilfældige, men nøje udvalgte steder; tit set gennem en karakteristisk tåget dis.
Litteratur:
Mikkel Bogh, Interieurer, flader og åbninger - Det intime i maleriet omkring år 1900. Institut for Litteraturvidenskab, København 1996
Felix Krämer, Das unheimliche Heim. Zur Interieurmalerei um 1900. Köln, Weimar & Wien 2007
Lennart Gottlieb, "Intim/sublim" i Intim/sublim. Hammershøi-Heinsen-Frandsen. Udstillingskatalog. Aarhus Kunstmuseum, Aarhus 2001
Malene Rehr, Tolkninger af det intime - udvalgte interiørbilleder i dansk litteratur og malerkunst 1885-1910. Syddansk Universitetsforlag 2007

